Jeg troede jeg havde set det hele...Jeg tog fejl (D12)

D12 løftede på sit ene øjenbryn, da pigerne begyndte at skrige.
Havde de aldrig set en død person før?
Han kiggede fra ligene og hen til pigerne, der prøvede at tage det roligt imens Sean han talte.
"Om my god!" sagde den ene. "Fandt i dem sådan?"
"Vi må tilkalde politiet!" sagde en anden.
De to andre piger nikkede.
D12 kiggede hen på dem med et koldt blik.
"Det bliver ikke nødvendigt," sagde han koldt.
Pigerne kiggede forvirret hen på ham.
"Hvad snakker du om?" sagde den pige der havde forslået det. "Selvfølgelig er det nødvendigt!" Det sidste hun sagde, kom ud som en meget vredt skrig.
D12 ignorede hendes skrig og kiggede ned på ligene.
"Politiet vil selv finde dem i morgen," sagde han. "Eller så vil nogen andre."
Pigerne kunne ikke tro deres egne øre, så de gav sig til at hviske. De var ikke sikre på om drengene foran dem talte sandt.

Han så lidt på D12 mens han bedømte situationen. Han smilte svagt og gik frem mod kvinderne. Enden ville de flygte, eller også ville han få en mulighed for at komme helt hen til dem. Han håbede på det sidste.
"min ven har nogle problemer med at formulere sig..." han sendte D12 et lettere drillende blik, mest for berolige kvinderne lidt.
"...Han mener vi allerede har informeret politiet, men de er endnu ikke kommet. Vi overvejer om de netop først havde tænkt sig at komme i morgen...Men nu, mine kvinder...Syntes jeg i skal skynde jer hjem. Politiet er på vej. Skynd jer hjem, måske går morderen stadig rundt og det kan være farligt for jer. Vær ikke bange for os, vi klare os...vi bliver her til de kommer" hans sendte dem et beroligende smil og gjorde tegn til de hellere måtte skynde sig.
"Og sig helst ikke noget når i kommer hjem! Der er ingen grund til at skræmme flere end højst nødvendigt...Vent heller til i morgen, der vil beskeden sikkert gå gennem byen som en løbeild..." han viste de ville sige det, på et tidspunkt. Men hvis han kunne få dem overbevist om at vente, ville det give ham tid til at brede sit spind...Få ryddet ligene for beviser og selv kontakte politiet og dermed fremstå som en mindre helt og ikke en forbryder. Det ville også forsinke nogle af hans fjender...For hvad skulle de tro?
Han smilte lidt. forhåbentligt ville dette slå to fluer med et smæk...Men nu ville han også godt snart væk herfra!

D12 smilte bare selv drilsk og rettede blikket på liget igen.
Han lyttede efter hvert et ord han sagde, for at berolige pigerne. Det var en smart ide han fik. Han måtte være van til at berolige andre, eller måske bare snyde dem?
Pigerne nikkede og en af dem kørte nervøst en hådn igennem sit hår.
"O..Okay.." sagde en af dem og kiggede op på Sean, med et skræmt blik. "Så skynder vi os hjem," Hun begyndte så småt at gå videre. Forbi D12 og liget.
De andre piger nikkede og fulgte med hende. Deres højehæle klikkede mod asfalten, da de langsomt forsvandt ud af syne.
D12 kiggede forvirret efter dem, med et løftede øjenbryn.
Man skulle tro at de aldrig havde set et lig før.
Han satte sig ned på hug ved manden, for at se hvad han gemte på sig. Måske var der nogen nødige våben. Med en forsigtigt bevægelse, løftede han op i kappen. Og ganske rigtigt. Han havde haft en dolk på sig hele tiden.
D12 tog dolken op og studerede den lidt. Det var en almindelig dolk. Den var ikke svøbt ind i noget, en race ikke kunne tåle.
Det var bare en dolk.
Han puttede dolken i sit bælte og rejste sig op, med ret ryg. Hans blik strejfede omrking, de forskellige steder. Der var ingen væsner at se og heller ingen at høre. Kun lyden af regnen, der drybbede sine sidste dråber kunne høres.

Han nikkede svagt og kiggede efter pigerne, da de skyndte sig videre. Godt.
Han lod blikket glide over ligene. enlig lignede det almindelig...lig. Bortset fra den ene, som var blevet flænset op af sin bror. Det var tydeligt at se at hunde-bæst havde haft fat i ham. Sean overvejede det lidt, men valgte så bare at lade det være. Så kunne mennesker gå og være bange for det, brygge underlige historier sammen og give deres børn underlige historier.
Han gik hurtigt ligene igennem, men der var intet interessant eller som kunne skade hans sag. Han smilte svagt og rettede sig op.
"Nå...Det var så det. Sikke meget vi fik talt..." han så lidt på D12, som mest af alt bare så undrende ud.
"Du minder om en, som ikke er van til hvordan hverdagen hænger sammen for så mange andre..." sagde han så.
"...Har din herre holdt dig indespærret, kommer du fra en anden verden eller interessere det dig bare ikke?" han så sig lidt omkring. Sidste forsøg på at få af vide hvad han var. Derefter måtte han til politiet og brygge sin historie sammen.

Han kiggede på Sean, da han spurgte om alle disse spørgsmål.
"Jeg var oprindeligt et andet menneske," fortalte han og kiggede sig omkring. Han kunne mærke Seans forvirrede blik, så han fortsatte. "Min herre har et stort had til vampyre, så han ville skabe en soldat for at kunne slå dem ihjel," Han kunne mærke sit eget hjerte fare af sted. Det var underligt for ham at han ikke var ægte og at der måske var en familie derude. "Han fandt en afdød mand og ændrede lidt på hans udseende, så han ser ud som jeg gør nu," fortsatte han.
Han kiggede på Sean, for at se om han fulgte med. Det gjorde han tydeligvis.
"Det skete for tre månder siden, så jeg er praktistalt kun 3 måneder," Han kiggede væk fra Sean og rundt omkring igen. "Så ja, jeg kender ikke så meget til denne verden, da mit eneste mål her er at dræbe vampyre."
Det gik op for ham, at han ikke var noget værd som sådan.
En slave der dræbte vampyre, pga. sin herres had.
Ikke andet.

Han så lidt på ham. Hans nysgerrighed var stille nu. han viste de ting han ville vide.Men D12 var nu stadig interessant.
Han tænkte lidt over det...Havde han så stadig sine gamle minder? Kunne han stadig føle som et menneske?
Han viste det ikke helt, han havde virket så underlig hele tiden, så umenneskelig...men alligevel var der få gange, få punkter, hvor det var som om noget andet skinnede igennem...som lige nu.
"Tja, du har jo tydeligvis intelligens, hvis jeg må sige det sådan. Hvor længe vil du arbejde for en, bare for at arbejde?" det var ikke et spørgsmål han forventede svar på. i stedet trak han på skuldrene.
"Men tak for svarene dog...Det er nok ikke hvad din herre ville have, gætter jeg på? At du går og fortælle om dig selv, hvad du er, hvem du arbejder for..." han så lidt på ham. Hvis han var en herre i den forstand, ville han i hvert fald ikke sætte pris på det. Det kunne bringe det hele i fare, en evt. fjende ville vide hvad han skulle lede efter...

"Nå, men det har i hvert fald været interessant at lære dig at kende" svarede han så. Han så lidt ned af sig selv, han var totalt gennemblødt og efterhånden noget kold. Han ville enden hjem og skifte eller også skulle de fortsætte samtalen et varmt sted.

"Nej, det er han ikke," svarede han og løftede på skuldrene. "Men min høresnegl er gået i stykker af alt den regn og du ligner ikke en der sladre?" Han kiggede hen på ham med et løftede øjenbryn.
Det ville ikke være så godt, hvis han fortalte andre det. Eller, nej det ville det egentlig være ret lige meget.
Og hvad så hvis folk vidste hvem han var?
Han var allerede en del kendt blandt vampyre. Deres had til ham var blevet stort, men dog ikke større end deres frygt. Han forstod ikke hvorfor hans herre var så hysse om, at andre ikke måtte vide hvem han var.
Hvorfor ikke?
Hvad kunne der ske overhovedet?
Seans spørgsmål, som han hurtig trak tilbage, fik hans tanker til at køre rundt end nogensinde før. Hvor længe vil det med at dræbe vampyre egentlig vare ved? Ville han få sine gamle menneske tanker igen og huske alt? Det gav ham kuldegysninger at tænke på det. Han hadedet allerede at han var begyndte at være nysgerrig og tænksom, så et helt hoved fyldt med følelser og tanker skræmte ham lidt.
D12 kiggede sig omkring. Kun en trækning i mundvigen, var det eneste der viste tegn på at han tænkte på noget. Han kiggede hen på Sean igen, da han snakkede.
"I lige måde," sagde han og nikkede.

han så lidt på ham og nikkede.
"Jeg lever af at suge oplysninger til mig og sige dem på de rigtige tidspunkter. Men lige nu kan du godt slappe af" smilte han.
Han overvejede det hele lidt. Men valgte så bare at han ville gå hjem nu. Måske mødte han D12 en anden gang...Ja, det håbede han faktisk! Trods han ikke var menneskelig, i det mindste ikke endnu, var han et behageligt og interessant væsen at være sammen med. Og han ville med glæde følge hans lille udvikling...
Hvilket mindede ham om at han skulle hjem og finde ud af hvem denne doktor var, om andre kendte mere til ham...Det var jo værd at prøve.
"Nå, jeg vil tøffe ned til politiet og derefter hjem. God jagt!" han havde stadig denne mand som han skulle finde, men det måtte blive efter han havde forhindret hele byen i at jagte ham. Det var nok halvdelen gjorde.
Han smilte kort. vinkede, vendte om og begyndte at gå den vej, som pigerne i sin tid var kommet fra...

//Out...
Tak for et dejligt emne. Du er god at skrive med //

Han smilte skævt.
"Okay," svarede han, da han fortalte om at han ville drøfte videre.
Han måtte indrømme at mødet med Sean, en dæmon, havde været meget interessant. De ord han havde sagt, fik ham til at tænke mere over hvem han i virkeligheden var.
Et lille håb dukkede op i ham. Et håb om at møde denne dæmon igen. Måske efter han havde lært denne verden lidt bedre at kende?
"I lige måde!" sagde han og smilte lusket til ham. "Måske vores veje vil krydses endnu engang." Den sidste sætning blev sagt bestemt, med en drilsk latter. Han ville gerne møde ham igen. Ingen tvivl om det.
Han kiggede efter Sean, da han gik den vej, de bange piger tidligere var gået. En enkelt gang, vendte han sig om for at vinke. Et vink der vel betød, ses igen.
D12 smilte for sig selv.
Sean havde vækket ting inde i ham. Hans spørgsmål fik ham til at tænke over, hvorfor han egentlig gjorde det for denne herre.
En mission begyndte at plante sig inde i ham. En mission om, at han en dag ville være fri. Også snart han var fri, ville han opsøge denne dæmon igen.

//Out. Tak og il lige måde //

//Uh, glæder mig til fortsættelsen //

//Også her //

//du skriver bare, når passer til din karakters spil og historie m.m....Eller selvfølgelig, hvis du bare generelt skulle have lyst //

//Det lyder godt skal jeg gøre //