Ohhh... I belive I have heard something... (Vanessa)

Sted: En lysning i skoven
Omgivelser: træer og nogle dyr
Tid: 18:00
Påklædning: En læderrustning i hånden og et par posede bukser om benene.

Sajro stod og ventede på en kvinde en der skulle være leder for nogle han godt kunne tænke sig at snakke nærmere med og derefter ville han høre hende om præcis hun stod for og præcis hvad det var denne klan gerne ville opnå. Han skulle jo vide hvad han skulle kunne forvente af denne person når det kom til stykket.

Han havde fortalt hende at de skulle mødes i denne lysning, givet hende nogle vejvisninger der til og han havde fortalt hende hvordan han så ud, og at hun skulle kigge efter den rustning han nu stod med i hånden da han havde det for varmt til at have den på...

Han hørte noget i skoven...

''Er det dem?''

Hendes poter trådte ned i det bløde græs, skridt for skridt bevægede hun sig imod lysningen. Hendes spinkle gepardform var mest praktisk ude i skoven, selvom der var farer for væmleíge jægere.
Hun kunne se en stå og vente, hun skiftede til menneske. Og med smukke elegante bevægelser fik hun ind imod ham.
Hun bar en hvid top og et par sorte shorts.
"Ja det er mig."
Hendes stemme var venlig men havde et strajf af mystisk.

Han så imod hende og efterlod sin rustning på jorden mens han stille gik i retning af hende. Han vidste ikke lige hvad det var der var pointen med deres møde men et eller andet havde de vel vær i sær i tankerne?

''Jamen det er godt... Jeg vil starte ud med at spørge dem... Kan du fortælle mig noget om din klan?''

Han kiggede interesseret på hende, og lod sit blik glide over hendes krop og hendes ansigt som om han målte hende og aflæste alt han kunne komme til at aflæse overhovedet. Han smilede stille for sig selv ved tankerne om dette...

Vanessa kiggede på ham, og smilte venligt men mystisk.
Hun kunne godt være en meget mystisk kvinde.
"Hvad vil du præcis vide."
Hun kastede lidt ud med hendes mørke hår. Så det glinsede.

Han kiggede stille på hende, hvad ville han mon egentligt præcist vide ja han vidste det ikke helt, men han måtte jo spørge om noget og tre ting poppede op i hans tanker...

''Hvor mange er i? Hvad står i for? Hvad kan i?''

Han såurgte stille og roligt og kiggede kun lidt på hende.

Hmm, Vanessa skulle lige tænke over hvordan hun skulle uddybe sig.
"Vi er nye så en 4-5 stykker."
Hun vidste det ikke var meget, men klanen var også ny. Mange havde ikke hørt helt om den.
"Vi står for at shapeshiftere skal behandles med respekt. Og at vi ikke bare er nogle mutasioner som kan skifte sig til et dyr."
Vanessa syntes hun talte okay godt for sig.
"Vi vil bare holde en refærdig balance, så vi ikke bliver undervuderet. Vi er ligeså stærke som de fleste andre. Mange undervudere os blot."

''Nye det tror jeg skam på... Det meste af min klan var modstander af at snakke med jer da de mente at i ikke ville være noget værd fordi i var helt nye, og andre vidste ikke engang hvem i var...''

Han kiggede sig stille omkring. Han kunne sagtens forstå at de ville det, han var varulv, og vidste derfor lidt om hvordan det var at blive set på som et misfoster af den grund at man ikke var den samme hele tiden.

''Ja... Det er ikke svært at forestille sig hvordan livet ikke må være når man lever i skyggen af både mennesker og dyr, fordi man er hverken eller og ikke annerkendt af nogen af delene.''

Han kiggede stille på hende og lyttede til hendes ord om at de var lige så stærke som andre, men at de blot var undervurderet. Han vidste ikke hvad han skulle sige til det.

''Okay...''