A tie to a new fate, if you belive in that

S Kroen det vilde svin
O folk der  for sig en øl efter fyreaften.
V Det regne og torden svagt.
Tid 18,00
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kaleb bevægede sig gennem regne, ned mod den nærmest kro. Kaleb var en person der selv om han, havde været gennem en masse havde han ikke lade det ændre ham på en negativ måde. Men han, havde lade det ændre ham til og passe mere på andre folk end før når der var så mange ting der gjorde det. Han havde derfor i løbet af dagen hjulpet nogen slaver fri, hvorefter han havde fået dem ud af byen. Men der var dog et godt par ting som gjorde, at han ikke længere skulle beskytte folk der godt kunne beskytte sig selv, men de svage havde mere behov for ham. Hans shapshifter form var lige så stille blive kendt, men ikke hvordan han så ud i hans menneskelig udgave.  Regne flød ned over hans ansigt efter hans hår, hvor man nærmest kunne se at han nærmest havde været ude i havet. Men han klaret sig normalt godt, selv om vandet virkelig var en ting der gjorde ondt han kunne ikke svømme og derfor var han faktisk meget bange for regne. Et lysglimt oplyste himlen, mens han bevægede sig videre mod kroen. Han så en tigger ved siden af ham, en pige på ikke mere en hvad der så ud til og være fem år, hvilket gjorde han lagede nogen i den lille piges hånd.

Kaleb rodet så hende i håret og sende hende, et svagt smil, inden han bevægede sig ind på kroen da det jo var lige ved siden af. Da døren gik op fløj et lyn ed bag ham, hvilket oplyste person der gik ind i kroen. Kaleb sætte hurtig kursen over mod et bord, hvor han så sad og ventet på personen ville komme over og be om en bestilling han, havde nemlig ikke så meget behov for det som så, mange andre mente han dog ikke selv. Da en kvinde dukket op, og smilede til kaleb, sende han et smil tilbage, kort efter talte hun til ham." what would it be sir." Kale sende hende et smil, hvorefter han så op på hende. "i will take some alchol and a red beef"  " 10 mins "kom det fra hende, hvorefter hun forlod Kaleb siden ved bordet.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Gemma havde været ude og gå. Eller så simpelt var det faktisk ikke, hun havde røv kedet sig hele dagen. Det var livet blevet til en uendelig cirkel af dårlige minder, men en frihed som hun ikke anede hvad hun skulle bruge på. Aria var sikkert fanget endnu, hun var selv sluppet fri. Selvisk, eller bange. Det var ligemeget, hun følte sig som en kujon inden i alligevel. Daron havde hun heller ikke kunne finde nogen steder. Og det var omtrængt de mennesker i hendes liv hun tænkte på, for det var de eneste der nogensinde havde brudt sig om hende uden at være tvunget til det. Gemma var på vej ind i kroen da hun så den lille pige sidde og tigge. Let bed hun sig selv i læben og tog sin jakke af som havde beskyttet hende for regnen. Vejret var trods alt ude af kontrol lige nu, og hun skulle selv sidde indenfor.
"Here you go. " Sagde hun med et smil inden hun gik ind på kroen. Gemma så sig let omkring og sank en klump. Så gik hun op i baren.
"A whisky please." Sagde hun og satte sig på en stol. Let kørte hun hånden igennem de blonde lokker. Kiggede sig let tilbage. Efter at have drukket det, så rejste hun sig op - men det var lige i samme sekund som tjeneren gik forbi hende med maden og drikkelsen til en af gæsterne. Alkoholden blev spildt henover hendes trøje, og maden fløj næsten af tallerkenen.
"For the love of god. Stupid girl. Look where you going. Some of us try to work, and we would do that without stupid thoughless people like you." Brokkede tjeneren sig over. Gemma hævede overrasket et bryn og sank en klump.
"Sorry." Mumlede hun og slog blikket let ned.
"Sorry?!" Hævede manden sin stemme. "You will be sorry after you go over and tell that man overthere you just were the reason his food will be late!" Pointerede manden. Gemma var overrasket over den voldsomme reaktion. Manden skubbede hende i retningen af manden til hun selv gik.

Gemma stoppede op foran bordet. Let pustede hun halv akavet ud inden hun sank en klump.
"I was told.. to go say to you.. that your food will be a little late.. clearly he thinks it was my fault.. but yeah.. I'm sorry." Sagde hun så og kløede sig let i nakken. Gemma var ikke god til at tale med folk. Lettere social akavet var hun blevet efter sin sidste oplevelse. Hun savnede dengang hun var frygtløs og en sarkastisk satan. Nu turde hun knap nok at åbne munden hun at forvente et slag eller to.