I have heard of you, I believe you have heard of me too....now lets have fun!

Hendes blik var koldt, det var ligetil og alligevel så ulæsligt. Det kunne tydes og alligevel ikke. Man kunne næsten være ligesom hende, det krævede en indforståelse før tydeligheden lagde sig over det. I dette øjeblik kørte hun igennem byen med en hestevogn, nok var hun hurtig, men hun gad ikke løbe lige nu. Hellere køre igennem byen også få muligheden for at se den, dette gav hende også et bedre overblik og derved bedre muligheder for at kunne finde flugtveje. Ganske vist var hun stærk, men hun havde allerede siddet inde nok for denne måned. Det var vel ikke hendes skyld, de andre ikke kunne holde ud og se mordet på vampyren og måske var det lidt mere grotesk end hvad det havde behøvet, men ikke desto mindre havde hun nydt det. Den frygt der havde bredt sig i ansigtet på tøsen, den måde hun tiggede og bad om nåde, for så at møde sin ende i den mest blodindholdige facon Det havde måske ikke været kønt for andre, men for hende havde det været perfekt!
Alt i mens hun sad inde, havde Josette været forbi og det var her hendes loyale søster kom med navnet Ramsay. Hun havde hørt til navnet, men mere i sammenhænge med at han var et monster og det vakte da for alvor hendes nysgerrighed. Dette var også hendes hovedgrund til at tage med sin hestevogn igennem byen også hen til denne mand. Efter adskillige timer, kom de endelig frem og her blev døren åbnet. Som hun gik ud, og herpå hen imod døren, vendte hun sig en sidste gang imod kusken. Uden så meget som at trække en mine, kastede hun en kniv imod ham og det landede perfekt i halsen på ham. For at fjerne liget af vejen, smed hun det ind i vognen, hvorpå hun klaskede hesten i bagdellen også forsvandt den igen. Herpå vendte hun igen om, og bankede på døren. De brune øjne betragtede døren, alt i mens hun lagde armene over kors

Han sad ved sin pejs i stuen og drejede sin kniv, mens han betragtede et offer hængt op i kæder foran pejsen. Personen var besvimet efter Ramsay havde arbejdet på at se hvor meget hud der kunne fjernes fra hans lår, inden han ville besvime. Han havde noteret tiden på et ark og nu sad han bare og ventede på at han vågnede igen. Han så på papiret og læste op for sig selv:” Mand, 23 år, Menneske, fundet i Doomsville, overlevet den basale tortur, nu er han testoffer.” han kastede bogen fra sig og rejste sig roligt.
”Men han er yderst kedelig.” sagde han så og gik hen til manden. Han så op på ham og kiggede hans minder igennem da han alligevel ikke havde bedre at tage sig til. Han tog sin kniv op og førte den op til mandens lår for at gøre en ende på hans lidelser, idet det bankede på døren. Ramsay kneb kort øjnene sammen og stak så bare kniven ind i låret inden han blidt trak ned og åbnede mandens hovedpulsåre. Blodet flød hurtigt men roligt ud gennem såret og ned i en stor spand der var placeret under mandens fødder for at undgå at grisse gulvet.

Så vendte han sig om og gik mod hoveddøren. Da han åbnede den kom et roligt smil på hans læber:” Godeftermiddag. Du må være Dahlia. Josette har godt nævnt dig.” sagde han roligt og åbnede døren helt for hende. Gangen var stor og ledte til mange forskellige rum med hver deres egenskab. Han lukkede døren bag hende og gned kort sine hænder, som var en anelse beskidte efter hans arbejde:” Jeg ville give dig hånden, men det ville være uhøfligt at gøre det med en beskidt hånd. Følg med mig, så kan vi gå ind på mit kontor”  sagde han kort inden han gik ind på sit kontor.
Hans kontor bestod af to lænestole og ellers en masse bøger i bogreolerne, de fleste bøger var noter fra de erfaringer han havde med at torturere, hvad folk kunne holde til, hvilke racer der kunne holde til hvad og hvad der gav mest ud af torturen. Han gik hen til et skab og åbnede det inden han fandt et par fine glas frem. Han lagde dem på bordet ved lænestolene og beorderede en stuepige til at hente noget at drikke. Han satte sig i lænestolen og betragtede roligt Dahlia.
”Dine øjne siger mig at du er ligesom mig. Og din aura fortæller mig at du er stærk. Men hvorfor har du opsøgt mig?” spurgte han en anelse nysgerrigt. Han så kort på stuepigen som kom ind med en alkoholisk drik i en kande og smilte kort til hende. Dog lige inden hun var kommet ud af døren sagde han:” Stuepige, jeg syntes du skal blive her. Og skænke mere drikkelse op hvis vores gæst føler for det.” han rettede så blikket mod Dahlia, han var nu lidt nysgerrig på hvor meget hun som så havde lyst til at pine andre.

Som døren blev åbnet, hævede hun øjenbrynet. Ligesom hun havde hørt om ham, havde han vist også hørt om hende og de havde begge hørt om hinanden igennem deres fælles kendskab til Josette. Hun nikkede og gik indenfor, da han kommenterede sine hænder trak hun på skulderne "Det er blot blod" pointerede hun, alt i mens hun betragtede hans hjem. Han levede ganske fint og det ville ikke undre hende hvis der var adskillige torturredskaber rundt omkring, det kunne nemlig også findes i hendes eget hjem. Hun nød at torturere folk, det var vel blot hendes hobby og med hendes fotografiske hukommelse, kunne hun huske stort set alt. Som han viste hende vej imod sit kontor fulgte hun blot med. Hun sagde ikke meget, det havde aldrig været i hendes smag at være den til at snakke alt for meget. I det de kom ind, bevægede hun sig imod hans bogreol. Hun tog en tilfældig bog ud, hvor hun betragtede hans noteringer "jeg har prøvet en del af disse" hun var imponeret. Da han kom med det store spørgsmål vendte hun blikket hen imod ham "Josette nævnte dig, hun forslog jeg tog et smut forbi og tog en snak med dig" hun trak på skulderne
Hendes blik vendte tilbage til bogen "Du har mange gode teknikker, men du mangler en god en, den er ret så simpel så det er forståeligt hvis man overser den" Hun havde et langt kendskab til anatomi, samt forskellige muskler og nerver. Når man levede så længe som hun havde, så var det forståeligt hvis man fik lært en hel del. Hun tog en kniv op af fra sine bukser "Jeg kan evt. vise dig hvor den er?" forslog hun, alt i mens hun gik imod pigen. Tøsen havde ikke meget af en chance, for med en fart tilhørende det af en vampyr løb hun hen til hende. Hun greb fat om hans hår og tvang hendes hoved tilbage "Den hedder trigeminal nerven, og der sidder en ved øjet. Hvis den er rørt giver det store smerter" Hun fik en mere sadistisk smil på sine læber, alt i mens hun holde kniven oppe med sin frie hånd.

Det er blot blod, han kunne ikke undgå at ryste på hovedet, hans adelige rødder havde lært ham manere:” Det er ikke pænt at tilbyde en grisset hånd til en gæst som dig..” sagde han og smilte kort. Han kunne ikke andet end at værdsætte at hun gik hen og læste i en af hans bøger, det var rart når nogen kunne værdsætte det hårde arbejde man havde brugt lang tid på at pine og notere:” Det meste af det har blot været tests, for at teste hvilke væsener der kan holde til hvad og hvor længe.” sagde han og drejede sit hoved fra side til side inden han fortsatte:” Det var en snild sag, i starten, men som man skulle blive mere kreativ med torturmetoderne skulle jeg rigtig begynde at vride hjernen..” han smilte kort og kastede et blik mod tjenestepigen der stod stille som hun var blevet befalet.
Et smil bredte sig på hans læber da hun gik imod pigen, det var lige præcist det han håbede på. Tjenestepigen stod urokkelig med et tomt udtryk i øjnene. Hun turde end ikke flygte eller rykke det mindste på sig. Hun var egentlig bare lidt som en levende dukke. Ramsay kløede sin hage kort mens han overvejede hendes tilbud. Det kunne vel være nyttigt at lære noget nyt. Så han gav hende blot et nik, som en tilladelse til at gøre med pigen som hun havde lyst til.
Men den primære grund til at han nu gav hende tilladelse var fordi han lagde mærke til hendes smil, den svage gnist i hendes øjne mens hun stod der med sin kniv, et tegn på at hun var præcis ligesom ham. Det kunne ikke andet end at gøre ham mere nysgerrig på hende.
”Du kan gøre alt hvad du vil med hende.. Udover at brænde hendes krop.. Hun er et skyggevæsen, og hendes valg stod mellem at dø eller få en plads her som tjenestefolk.. Det gode ved skyggevæsener er at de kan dø, men bringes tilbage til live igen, blot ved at give dem blod..” sagde han roligt og tog en bog ud. ”Skyggevæsener” stod der på den. Han bladrede nogle sider igennem og smilte kort:” Det gør dem til de bedste forsøgskaniner, i vores tilfælde..” et sadistisk smil bredte sig på hans læber og han hældte roligt noget te op i sin kop. Ramsay brød sig ikke meget om alkohol hvis han skulle arbejde.
Alkohol ville bare svække sanserne, gøre en sløset. Han så kort på Dahlia og løftede kanden:” Lyst til en kop te?” spurgte han roligt og ville hælde noget op i koppen, fuldstændig upåvirket af pigens reaktion på hvad hun blev udsat for, hvis Dahlia takkede ja til hans tilbud.

Hun trak på skulderne, det komme måske give et mindre smil, at han så hende som værende det mere værd end at give hånd med beskidte hænder. Dog holde hun smilende for sig selv, hun havde aldrig været en for at smile, de viste sig ofte mere i den mere skræmmende kaliber og derved ikke et smil mange ville gide se på. Hun nikkede "Det er rigtigt, men måske du skulle undersøge nerverne. Ved armene er det øverste hudlag ingenting, men når først man kommer under der, så gør det for alvor ondt på dem" hun havde tortureret en del folk. Hendes far plejede at lære hende dette, så man kunne sige hun havde sig en god lærmester. Hun havde aldrig skrevet sine metoder ned, mest fordi hun kunne huske dem alle sammen i hovedet. Hun havde vel altid elsket at torturere folk, måske gav hun i sidste ende sin mor ret om at hun virkelig var et monster. Hun kunne huske sin unge dage, hvor hun havde forsøgt sig med at komme tættere på sin mor, men kvinden havde altid ment hun var satan eller andet lignende dette. Så i sidste ende gav hun kvinden ret, og her slog hun hende ihjel.
Hun smilede til Ramsay, mest at alt da hun fik tilladelsen til at gøre hvad hun ville. Hun lod kniven passere ind i huden, hvor den ville ramme imod nerven og dette lod sig give til kende ved hvordan pigen pev. Denne nerve var blandt en af de største og derved også en af dem der komme give størst smerte. Hun lyttede med som han forklarede omkring skyggevæsnerne, det var nu ganske interessant og det gav hende da en lyst til at begynde at jage skyggevæsner. Hun nikkede imponeret, men da pigen begynde kede hende, hamrede hun kniven ind i hendes mave...blot for at have et sted til den. Derpå gik hun hen og satte sig på en stol. Hun nikkede ja til teen og tog imod den. Hun tog endnu en kniv op, hun balancerede den herpå i sin hånd, før hun til sidst kastede den imod pigen og her ville den ramme hende i låret

Hun blinkede til ham "Min far var en stor jæger, han lærte mig en del om hvordan man kan give stor smerte" hendes far Gaios Mikaelson havde i sin tid været en velkendt jæger, han var kendt for at udgive størst smerte og han havde været ret så god til det. Han havde holdt sine ofre i live i flere måneder, hvor han hver dag torturerede dem. Han knækkede dem fuldkommen, og dette var en gave han havde givet videre til sin ældste datter. Hvorfor han netop ikke havde ført tradition og lært sine sønner det, var fordi de i hans mening var skvatmikler. De havde været svage og ikke værd gaven, så i sidste ende blev den givet videre til Dahlia.
Hun betragtede hvordan han skrev det ned i bøgen, det var skam et godt huske værk "Hvis du vil, så kan jeg evt. finde nogle af hans gamle notes bøger, så kan du læse lidt fra Gaios Mikaelson" Dette var ikke noget hun tilbød til nogen, Ramsay ville faktisk være den første til at få dette tilbud, ikke engang Josette havde set disse bøger. Måske var det fordi hun så sig selv i denne mand, hun så samme mørke sjæl og samme hunger efter at give smerte, måske var det derfor hun rent faktisk gav ham dette tilbud.

Hun tog imod teen, og her tog hun en tår. Hun lyttede til hvad han sagde, det var vel rigtigt "Du har ret, min far satte ofte sit fokus på den fysiske smerte. Han plejede ofte sige resten kom med det" hun trak på skulderne, men rejste sig dog om ikke andet op. Hun gik hen ved siden af Ramsay, hvor hun betragtede ham skære øjet ud af pigen. Hun tog kniven ud af hans hånd, hvorpå hun greb fat omkring pigens hals. Hun bøjede sig hen imod hende, og her kom hugtænderne frem. Man kunne sige hendes mere dæmoniske side trådte frem, og dette var skam et sjældent syn. Øjnene der skiftede farve, hugtænderne der trådte frem. Hun smilede, men ikke et af de smil man fik det varmt inden i efter at havde set, men mere den slags hvor man følte en stor frygt og ubehag.
Hun lod knivens blad glide op langs pigens kind, og hun slikkede samtidig også blodet op fra kinden "Du kommer til at dø om og om igen, men du vil helle tiden leve op, blot for at dø igen" hendes ord var sadistiske, måske endda et løfte om fremtidig smerte. Tøsens blod fik hende til at sukke, men ikke desto mindre trak hun sit ansigt væk fra tøsens. Hun havde dog stadigvæk et tag om tøsens hals. Hendes blik gled fra Ramsay og tilbage til tøsens, hvor hun her selv skar øjet ud af hovedet på hende. Hun lavede lig af hvad Ramsay før havde gjort, og som hun holde øjet i sin hånd, lod hun det falde til jorden hvor hun knuste det under sin fod. Stadigvæk med sine dæmoniske træk fremme, vendte hun sig imod Ramsay. Hun havde blodet om sin mund, og et sadistisk glimt i sine øjne. Hugtænderne glimtrede inde bag de adskilte læber.

Et smil gled over hans læber da hun nævnte sin far. Det interesserede ham, da han ikke ligefrem selv havde haft æren af at have en forældre der interesserede sig for det samme som ham, altså at dræbe. Hans far havde derimod taget ære og navn fra ham i det øjeblik, at han fandt ud af hvad Ramsay havde lavet. Han følte sig umådelig tilpas i hendes selskab, mere end han egentlig nogen sinde havde følt med Josette.
Han lyttede spændt til hendes tilbud og kom med et lettere skævt smil. I den tid han havde levet var der aldrig rigtig nogen, som havde givet ham et tilbud han faktisk kunne bruge til noget. Assorian tilbød ham ly og beskyttelse, men det var ikke fordi det ikke var noget Ramsay selv kunne have skaffet. Så at blive tilbudt notesbøger, endda fra en stor jæger som Gaios Mikaelson, ville være krænkende at sige nej til. Han nikkede kort og smilte så let:” Det ville være mig en ære at læse.” sagde han så roligt inden han så på hende igen.

Efter at have rakt hende kniven, efter hans lille opvisning, stod han blot og betragtede hende. Men ikke bare hvad hun gjorde, han trådte et enkelt skridt tilbage og betragtede helheden af hende. Hendes mimik, hendes krops reaktioner imens hun udførte torturen. Han kunne ikke undgå at virke spændt, det var nok fordi han måske havde fået en idé om hvad glæde føltes som. At føle sig så tilpas og fri i stedet for at skulle holde sig tilbage, var det han ville kalde glæde.
Han rykkede tættere på, lyttede til hendes ord til pigen og smilte så let:” Så længe man ikke brænder hende, kan det løfte sagtens blive opretholdt. Det gode ved skyggevæsener.” sagde han så roligt. I dette øjeblik glemte han egentlig alt om sine løfter til Assorian om at skåne skyggevæsenerne, denne pige skulle oprindeligt ikke have været en forsøgskanin. Men nu var han blevet for interesseret i Dahlias metoder.
”Hun har en forholdsvis stor smertetærskel. Så hvis du har noget du vil vise mig eller har mod på at finde hendes grænse, så er jeg mere end åben for at gøre det.” foreslog han, mens han nærmede sig pigen. Under hele forløbet havde pigen stået, uden nogen form for reaktion på den tortur hun blev udsat for. Det fortalte måske lidt om hvor meget Ramsay egentlig havde udnyttet hendes halve udødelighed.
Han gik hen til hende og løftede en kniv roligt inden han tog fat i hendes arm:” Hendes loyalitet har aldrig skuffet mig. Selv hvis hendes liv er på spil, så vil hun følge min mindste ordre.” sagde han inden han truende pressede kniven mod hendes arm. Pigen stod med et forstenet ansigt og sagde så bare:” Selvfølgelig m’lord.” for at bekræfte ham. Han slap hendes arm og så på Dahlia:” Så hun er lidt kedelig hvad det angår. Hvis du har lyst kan vi gå ned i fangekælderen. Der er en masse som jeg burde afhøre, men det ville være sjovere at pine dem til døde.” et sadistisk smil gled kort over hans læber og han tog så tiden til at tage en tår af sin te, mens han så afventende på hende.

Hun nikkede "Så vil jeg komme forbi med dem senere, jeg kan evt. komme forbi med dem eller også kan du komme forbi hos mig" spurgte hun halvt drillende. Det var ikke mange hun inviterede hjem til sig selv, mest af alt fordi det var hendes eget domæne også var det måske ikke et sted for sarte sjæle. Dog følte hun sig tilpas i hans selskab, han var som hende og derfor skulle hun ikke lade som om hun var andet end hun var. Når hun var i selskabet af sin tvilling, så var der altid en hel del af sig selv hun ikke kunne komme frem med. Hun elskede ham, eller rettere hun elskede ham på sin egen måde, men han kendte ikke den rigtige Dahlia. Måske var det fordi han var blevet så god, specielt efter at han havde fundet sammen med Catherine. Det lange forhold, det havde gjort en hel del ved ham og selvom det på sin vis var godt, så gav det også spændinger imellem dem. Hun var ikke i stand til at være sig selv, så det var helt rart faktisk blot at kunne være sig selv. Med Ramsay kunne hun nemlig dette, fordi han var som hun var og derfor lagde de ikke skjul på deres inderste lyster.

Hans ord, de fik hende til at smile bredere, hvilket blot gjorde hendes hugtænder det mere tydeligere. Denne pige, hun kunne dø om og om igen, men så længe de ikke fik ilden ind over, så ville hun genopstå på ny. Det var en ganske fascinerende ting, dog begyndte det at kede hende. De manglende reaktioner fra tøsen, det gjorde hende irriteret. Hun var vant til en reaktion, så det irriterede hende virkelig. Hun havde mest af alt lyst til at rive hende i stykker, flå hende fra hinanden og derpå måske opnår denne reaktion. Dog forventede hun intet, netop fordi det åbenbart lå til tøsen at have en høj smertetærskel. Hun betragtede Ramsay, betragtede hvad han gjorde. Hun lagde hovedet på skrå, smilede af hans forslag "Hende her, hun irritere mig...keder mig" det var ikke ofte at hendes ofre kedet hende, men normalt ville hun så her ende deres liv også gå videre til den næste person.
Da han forslog de kunne tage ned i kælderen, fik hun selv en god ide. Hun gik hen til ham, tog kniven ud af hans hånd og lagde den på bordet "Jeg har lyst til at lege" hun lod sine hænder glide op langs hans bryst, samtidig med hun lod sit blik møde hans "Vi kunne lege et rigt par, finde nogle uskyldige mennesker også gøre vores aften det sjovere, men deres liv til et levende helvede" forslog hun, samtidig med hun bed sig i læben. Det havde været en fantasi af hendes, det at finde et par også gøre deres liv til et helvede. Det ville være fuldkommen ophidsende, intenst og erotisk. Hun hævede øjenbrynet spørgende "Men det er selvfølgelig kun hvis du har lyst" hun trådte væk med et drillende, dog mørkt udtrykke i hendes brune øjne

Et smil gled over hans læber da hun gav ham et tilbud om at komme forbi hendes hus:" Det kan vi godt finde ud af på et tidspunkt.." svarede han blot mens han blinkede kort til hende. Han så frem til at læse disse noter.
Han så på hende, velvidende at hans tjenestepige ville være kedelig, hvilket egentlig var derfor han foreslog fangekælderen. Men jo mere han tænkte over det, jo mere ville det være muligt at fangerne var mindst ligeså klar til at dø, især hvis de så hvem han var. Han lod hende tage kniven fra ham, og så på hende, et sadistisk smil gled over hans læber da hun sagde at hun ville lege:” Men så kan vi da lege..” svarede han blot inden han lyttede spændt til hendes forslag.
Så snart hun var færdig med at snakke, lagde han roligt sine hænder på hendes skuldre og klemte blidt:” Du er et geni. Der er ikke noget bedre end at finde et udvidende par..” måtte han indrømme inden han så tog hendes hånd og gik ud af rummet hvorefter et par tjenestepiger skyndte sig ind for at hjælpe pigen der stod derinde.
For enden af gangen, på vej mod hoveddøren var et lille rum, en form for gaderobe. Fyldt med tøj fra de fanger de havde haft igennem tiden, for når de endte her, havde de ikke brug for deres fine tøj. I slutningen af hver måned, ville rummet blive tømt, så det var heldigt at de var et par dage væk fra udtømningsdagen. Han fandt et lettere fin hvid skjorte, med en sort vest der havde sølv-grå mønstre op langs brystet. Han ventede høfligt på at hun havde klædt sig på, i mellemtiden skaffet en karet som ville køre dem til et fint selskab.
Da de kom frem så han sig om. Han havde tit været til noget som dette, som barn, hans fader havde altid været festens midtpunkt, da han var en respektabel mand. Han havde også skaffet Ramsay en lærer som lærte ham at synge og spille klaver. Så da han fandt muligheden tog han blidt fat i Dahlias arm inden han hviskede:” Hvis du finder et par, så kan jeg distrahere dem lidt med noget musik..” inden han satte sig ved klaveret og begyndte at spille. Melodien var en han havde lært som barn, en lettere sørgmodig men alligevel festlig sang. Han sang til, med sin mørke men lette musikalske stemme.
Han så på Dahlia en gang imellem, først klar til at stoppe når hun gav ham signalet. Han var nu ret spændt på hvordan deres aften ville udfolde sig, normalt plejede han at myrde folk på gaden, uden at have en chance for at snakke med dem først. Han måtte indrømme at han allerede var ret glad for at have mødt hende. Uden hende ville han ikke have fået denne fantastiske mulighed.

Hun blinkede drillende til ham. Det var nemlig perfekt. De ville være uviden, de ville dø smertefuldt. De ville agere som aftens underholdning. Hun nikkede og fulgte med Ramsay hen for at finde noget tøj. De skulle jo ligne et fint par, så det hjalp ikke hvis de gik klædt som nu. Hun kunne allerede forestille sig chokket de ville gå igennem, de ville blive chokeret og til sidst vil deres uvidenhed netop medføre til deres død. Hun fik fundet en fin sort kjole på, og når man så på hende, så ville man helt klart tro hun var en fin dame. Hendes hår blev sat, og det hele sad perfekt. Turen der hen var hurtig, og som de gik ind lignede de et fint par. De gik tæt sammen, og da han udtalte hun skulle finde et par og han ville samtidig spille musik.
Hun stod i starten ved hans side, men da hun fik øje på en ung kvinde, en ung kvinde hvis øjne tit havnede på Ramsay smilede hun. Hun klappede ham på skulderen "Kom hen her om lidt" sagde hun, samtidig med hun langsomt gik imod den unge kvinde. Ved hendes side sad en ældre mand, begge var mennesker og de så ud til at være et par. Hun smilede blidt, og her kom hendes skuespiller talent virkelig frem, til den unge kvinde "Du ser ud til at kunne lide ham" pointerede hun drillende, hvilket blot fik menneskepiget til at rødme. Hun satte sig ned, og her flirtede hun åbenlyst med manden. Kvinden syntes ikke at have et problem med det, specielt fordi hendes øjne hele tiden gled imod den charmerende Ramsay.

Efter noget tid kom Ramsay hen, og her snakkede de lidt sammen. Efter godt en halv time, forslog Dahlia at hun kunne give den unge kvinde en make over, hvilket medførte de forlod det sikre rum og nu var på vej op imod et værelse. Hvad denne unge kvinde ikke vidste, var at lige netop denne beslutning, den ville ende hendes liv. De nåede kun lige ind på værelset, før hun slog hende hårdt i hovedet og dette fik kvinden til at besvime. Dahlia bar mennesket hen til sengen, og her lagde hun hende ned. Hun slog hende hårdt i hovedet, hvilket vækkede hende op "Hvad..." mere nåede hun ikke at sige, før hun fik øje på Dahlia. Den charmerende kvinde fra tidligere var forsvundet, nu erstattet med et sandt mareridt.
Hun havde fundet en kniv frem, og stod nu fint med den. Dog havde hun ingen planer om at bruge den, måske ikke lige nu. Hun ville hellere lege med hende. Hun greb fat i den skræmte pige, holde hende fast imod sit bryst, samtidig med Ramsay kom ind med manden. Manden var lettere skadet, men ikke noget stort "Klar til at lege?" spurgte hun imod Ramsay, samtidig med hendes hugtænder gled frem og hendes dæmoniske side for alvor nu trådte i drift. Hun bed pigen i skulderen, og fordi hun samtidig holde godt i hendes arme, kunne den nu godt skræmte pige ikke gøre andet end skrige.

//Den nye kjole

Han måtte ærligt indrømme at hendes beklædning var yderst formidabel. Han sørgede også for at få en kniv sat i bukserne indenunder skjorten, da det nu var mest belejligt. Han tog hende ud til kareten, sørgede for at de kunne fremstå som det perfekte par, ingen ville fatte mistanke. Han sørgede for at agere som en elskelig mand, uden den mindste fejl i facaden. Folk med en skarp observation ville nok kunne se at det næsten var for perfekt, men disse folk havde fået sløret deres dømmekraft med alkohol.
Som hun stod ved hans side mens han spillede, sørgede han for at kigge op på hende med et begærligt blik. Folk ville nok syntes at det lignede en mand der så på sit livs kærlighed, Ramsay følte han havde fundet en sjæleven, en person han helt klart ikke bare ville lade forsvinde ud af hans liv som så. De havde mange gode tider at se frem til. Han så hende få øje på en ung kvinde, hans blik fulgte hendes, lige ind i øjnene på kvinden, hvorefter han kom med et charmende smil.
Da han havde færdiggjort sin sang, rejste han sig roligt og kom over til parret hvor han bukkede nydeligt. Folk her, havde heldigvis ikke set hvem den nye store torturmester i Dragons Peak var, og selv ikke engang en billedbeskrivelse fra dusøren på hans hoved var nået til. Så de der var her, så blot en nydelig ung mand.
Ramsay holdt øje med hvordan Dahlia agerede, den tydelige flirten, han blev blot mere spændt på hvad der lå disse stakkels mennesker i vente. Det tog ham ikke længe at få kvinden på krogen, selv uden at udveksle et ord med hende. Han følte sig en anelse stolt i det øjeblik.
Da Dahlia forsvandt med pigen henvendte Ramsay sig til den ældre herre, hvor han sad og snakkede om politik og ting som Ramsay egentlig fandt umådelig kedeligt, men manden virkede interesseret i det. Efter lidt tilbød Ramsay manden at komme med op for at tjekke på kvinderne, hvilket han takkede ja til. Hvad han ikke vidste var at så snart han trådte ud af sikkerheds-zonen, ind i et mere aflukket område, slog Ramsay mandens hoved ind i en dørkam inden han trak ham med sig ind i rummet til Dahlia:" Åh, jeg var næsten bange for at vi kom for sent til festen..." sagde han roligt og tvang manden ned i knæ så han kunne observere Dahlia og pigen.
"Jeg er sikker på at det her bliver ganske nydeligt." forsikrede han manden mens han tog sin kniv frem og lod den glide langs mandens kind, en strimmel af blod begyndte at pible ned af mandens kind mens han kom med tydelige lyde af ubehag, en sød musik i Ramsays øre.
Skræmt og ubevægelig i frygt for at blive skåret i af Ramsay, måtte manden overvære hvad Dahlia gjorde ved pigen, som så ligeså hjælpeløs ud. Ramsay observerede Dahlia med begærende øjne, der var bare noget over hele situationen der bare skreg af ham og vækkede alle lyster.
Så snart manden begyndte at se opgivende ud, trak Ramsay hans hoved tilbage og lod kniven danse hurtigt og hårdt langs hans hals, blodet sprøjtede ud over det hele som et vandfald. Kort efter slap han manden og gik hen til Dahlia hvor han puffede den halvdøde pige væk.
Han lagde sine stærke arme om hende, synet af blodet gjorde det hele meget bedre. Han så hende i øjnene inden han pressede sine læber let mod hendes, mere dyrisk, hans indre bæst var blevet vækket og ville lege. Han stoppede dog midt i kysset og slap hende inden han vendte sig mod pigen. Han havde bemærket før at hun nu havde en ganske nydelig halskæde:" Jeg tror ikke du får brug for den her mere, love." sagde han blot inden han tog den af hende og vendte sig mod Dahlia, gav hende den på istedet. Derefter tog han fat i hende igen og begyndte at kysse hende, intenst og lettere barbarisk, uden nogen form for skjul på hvad hans intentioner var.
Han lagde Dahlia ned på sengen ved siden af pigen, og trak tøjet af hende, som blev det sidste at menneskepigen ville overvære i de sidste minutter af sit liv. Og han var sikker på at det var et øjeblik han ikke ville glemme.

Hun fik smilet frem, det smil der skreg om hvilket monster hun var. Det flirtende smil, de drillende øjne, de var alle træk som nu var forsvundet. Hvor den flirtende kvinde før havde været, var der nu et monster. Hun holde godt fast om kvinden, og her kunne hun mærke frygten blive større i tøsen, specielt som Ramsay kom ind med hendes mand. Hun frygtede vel at det nu for alvor blev slemt. Før havde hun troet hendes elskede mand ville komme hende til undsætning, dog viste det sig hurtigt anderledes. Dette ville være deres sidste aften, og de ville aldrig nå at give hinanden et farvel ”I er lige kommet til festen” hun gav slip med sin ene hånd, hvor hun her greb fat i kniven. Kvinden tog dette som en mulighed, eller rettere hun troede dette var en mulighed. Hvad hun ikke vidste var, at Dahlia ikke just bar en naturlig styrke, så hun kunne sagtens holde fast i denne menneskepige.
Med sine øjne rettet imod Ramsay, skar hun tøsen op langs maven. De var et dybt snit, dog ikke en som i sidste ende ville koste hende livet, medmindre hun selvfølgelig døde af blodmangel eller blodforgiftning. Hun skar pigen rundt omkring på kroppen, nød blod hvordan hun hele tiden kom med reaktioner. Som enhver anden morder, elskede hun disse reaktioner, det betød blot hun gjorde det rigtige. Hun ramte de rigtige punkter, skar de rigtige steder og inden for kort tid var den smukke hvide seng, ikke længere hvid. Den havde fået en mere rødlig farve, og den var godt gennemblødt af det røde blod. Dog var dette intet hun ikke kunne klare, hun var alt andet end sart, det var mere menneskepigen som skreg ved synet. Det var åbenbart ikke helt dejligt, at se sit ejet blod ud over en seng.

Normalt var Dahlia på ingen måde en lystfyldt person, sex talte som regel aldrig rigtig til hende. Ganske vist var det da til en vis punkt behageligt, men det var aldrig direkte tilfredsstillende. Som en sadist, fandt hun dette ekstremt ophidsende. Samtidig fik synet af hvad Ramsay gjorde, begæret til at røre sig i hende. Hun bed sig hårdt i læben, nød synet og hun kunne fornemme hvordan ophidselsen strømmede igennem hendes åre. Synet var på ingen måde forfærdeligt, det var nok ufattelig sexet. Han var i kontrol, han havde magten over denne mand og mennesket vidste det. Kvinden derimod havde stadigvæk det svage håb, det svage håb om at overleve. Dog ville det ikke vise sig som rigtigt. Hun påførte sin endelige skade, hvilket i sidste ende ville koste pigen sit liv. Dette var i form af hun stak hende i maven, samtidig med hun bed ned i hendes hals og blot rev til. Hun flåede hendes hals væk, hvilket i sidste ende ville resultere i kvinden langsomt døde af blodtab.
Da Ramsay med et skar halsen over på den stupide mand, grinede hun blot. Hendes mund, hage og ja resten af hendes krop var fuld af blod. Hun betragtede hvordan han gik imod hende, hvilket blot resulterede i at kvinden fuldkommen mistede hendes opmærksomhed, da den kun syntes at være på Ramsay. Synet af ham dækket i blod, det var ophidsende og nærmest direkte sensuelt. Normale mennesker ville næppe have samme tanke, men hun var ikke som alle andre. Hun havde en ret så særpræget smag, en der ikke bestod af normale lyster.

Hun bed sig hårdt i læben, betragtede ham med stærk lyst lysende ud af sine øjne. Hun grinede som han fjernede kvinden, som egentlig blot gav en svag lyd fra sig. Det gav dog god mening, eftersom hendes luftrør var fuldkommen smadret, så hun kunne vel intet andet end lave små forkvalte lyde. Hun lod ham lægge sine arme omkring sig, og da han med et pressede sine læber imod hendes, lagde hun sine arme om hans hals. Hun gengældte kysset, med samme vildskab som hvad han udviste. Hun bed ham i læben, trak ham imod sig, hvilket resulterede i at han blot fik mere blod på sig. Alt blodet fra hendes mund endte ud på ham.
Hun rynkede brynet da han med et trak sig væk, dog som han fjernede smykket fra halsen på kvinden, vendte hun Ramsay ryggen. Hun lod ham give hende den smukke halskæde på, og derpå vendte hun sig igen imod ham. Hun lod sine fingre glide hen over den ”Hvor er den smuk, mange tak” hun reagerede på halskæden, som var den ny og ikke taget fra en døende kvinde. Hans dyriske handling af hende, tændte hende blot endnu mere. Hun rev hans skjorte af og kastede den væk, samtidig med han begyndte at kysse hende. Hun havde intet imod dette, havde intet imod den måde han agerede på. Det ophidsede hende blot mere, plus deres blodige krop imod hinanden, ville skam ikke være noget hun ville have imod. Det var ikke fordi hun havde drømt om det, men i dette sekund ville hun have andet end dette. Da han lagde hende på sengen, rev hun bukserne af ham. Hun trak ham ned over sig, og lod akten ske.

Efter sex

Hun lagde sig ned ved siden af ham. Blodet var spredt ud over det hele. Man kunne nærmest ikke se hud mere, alt var dækket af den røde saft. Hun gispede efter vejret, de havde været i gang i godt tre timer og det havde været hårdt. De havde virkelig ladet deres dyriske sider træde ind, hvilket samtidig også lod sig vise på sengen og hvordan værelset var endt op. Normalt nød hun ikke altid sex, det var ikke altid tilfredsstillende, men dette havde helt klart været den bedste sex eller i hvert fald blandt det. Hun vendte sig imod ham ”det her burde vi gøre igen, det var….interessant” hun lod sin ene finger glide hen over hans bryst, hvor hun samlede noget blod op og herefter suttede på sin finger. Det havde været interessant og helt klart noget hun gerne ville prøve igen. Ting som disse havde hun intet imod at gøre sig med, man kunne nærmest sige det var en seksuel fantasi hun havde haft sig.