The valley of dead...but whose death? (Nephthys)

//håber det hjalp lidt? Lader dig ikke slippe så let! //
Omkring en uge senere kom Nephthys gående gennem gaderne,
på vej tilbage til det gamle hus hun var vågnet op i efter Kains ordre om hendes henrettelse. Med andre ord, Seans hus.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

det var en smule koldere end hun havde ønsket, men det gjorde intet.
Hun stod foran døren, og så på den - bed sig i læben - inden hun bankede på stille.
Turde hun se Sean igen.
Eller skulle hun stikke af? Nej, nu blev hun

Sean havde kæmpet sig igennem dagene. Han viste ikke hvor Nephthys var blevet af, men han havde heller ikke sendt nogen ud for at se efter. Hun var ikke hans bekymring længere. hun var herre over sit eget liv og sine egne valg. Hun havde valgt og hun havde ikke ligefrem valgt ham...
Dog kunne han alligevel ikke glemme hende og for hver dag der gik, måtte jimmy se sin chef blive mere og mere bitter. Selv om han tog dagene, som om intet var hændt. intet nævnte Jimmy for ham, om sin samtale med Neph.

Derfor vakte det også stor undren, da der den dag blev banket på døren.
Det var en af mændene, som rejste sig og gik ud for at åbne døren. Han åbnede den forsigtig, da det kunne være en fælde...Men han genkendte kvinden og åbnede snart døren så meget, at han kunne se hende ordentligt.
"Du har lært at banke på!" lød hans kommentar, mens han smilte. det var den unge dreng fra første gang hun havde været på besøg og også denne gang rødmede han.
"øhm...åh...Du...vil vel gerne ind, vil du ikke?" spurgte han, pludselig lidt i tvivl. han havde hørt havd de andre mænd havde talt om efter de kom hjem. og bemærket sin chefs humørsvingninger. Så han var lidt i tvivl om hvorvidt han overhoved skulle lukke hende ind...

''det ved jeg ikke. Tør jeg det?'' grinte hun roligt til ham.
Hun smilede roligt.
''er Jimmy her? eller skal jeg lede hele byen igennem for at finde ham og Sean?'' hun smilede bare roligt. Hun havde et papir i hånden, roligt.

((skal spise))

Han nikkede kort. Og smilte prøvende til hende.
"åh, ja, Gamle Jimmy! Han er her, han sidder på sit værelse og læser...noget han er blevet forfalden til, men kan man betænke ham i det?" han holdte pludselig mund.
"Jeg snakker for meget. Det siger folk hele tiden! Kom ind, det må du hellere..." han fjernede sig så hun kunne komme ind. Han lukkede og låste døren efter hende.
"Men Sean...det hele er meget underligt...han har opført sig meget underligt og ingen ved rigtig hvorfor...Vi har ikke set ham i tre dage nu og mændene er begyndt at blive bekymrede...han er aldrig væk så længe uden at sige hvorfor eller i det mindste sige han er væk...Men jimmy siger vi bare skal slappe af..." drengen tog sig ikke det mindste af at han bare snakkede løs. Det hørte til hans personlighed.
"Nu skal jeg vise dig op til hans værelse. Han har ærlig talt virket ret hemmelighedsfuld. Som om han ved noget vi andre ikke ved...Det vil sige, jeg er den eneste der syntes at fornemme det. Måske tager jeg bare fejl..." han trak på skuldrene.
"ved du noget om det?" smilte han og så på Neph, da han viste hende op af trappen. Men uden at vente på svar, snakkede han videre.
"Men det er nok efter den mission de var på for noget tid siden. Folk siger bare det gik som det skulle og der har ikke været noget siden. Nå, nu er vi her! vi må hellere banke på, eller bliver han gnaven..." han bankede på en dør, som de var stoppet op udenfor.
Der gik et øjeblik, så lød jimmys stemme gennem døren:
"Kom ind!"
Drengen tog i håndtaget og åbnede døren.
"Så er der besøg du! hun spurgte efter dig og Sean, men siden han jo ikke er her..." jimmy så op fra sin bog, han sad i en lænestol med en bog i hånden. Hele værelset var fuld af hylder med bøger, en seng og så to stole til at sidde i.
"Taktak, du snakker os jo alle ihjel. du må gå..." smilte han og så roligt på Neph.
Drengen rødmede og gik.

(skal ud til bedsteforældrene. så kommer på når jeg er derude igen)

Hun fulgte med drengen, og så roligt på ham.
da hun så jimmy lyste hun op i et stort smil.
''godt at se at du stadig kan smile.'' sagde hun varmt.
''Hej Jimmy'' hun gik ind og lukkede døren efter sig.

''få munden på gled, hvor er han?'' grinte hun.
''vel da ikke på pigejagt?'' hun smilede roligt

Jimmy studerede hende i et øjeblik, før han bare lagde bogen i sit skød og foldede sine hænder. Han sendte hendes stadig sit lille smil.
"Rart at se du ikke er gået til grunde, men står her og smiler og virker næsten helt selvsikker" svarede han roligt igen. han udstrålede varme.
Men så sukkede han svagt.
"Jeg ved ikke hvor han er. ingen ved det. han har været væk i tre døgn" han rejste sig op fra stolen og gik over for at stille bogen på plads på en hylde.
"Han sagde til mig jeg skulle tage mig af mændene noget tid. Han sagde ikke hvor længe..." han vendte sig om mod Nephthys.
"Men han lever af piger. Det ved du godt ikke?" spurgte han
"Lige meget hvad, vil han altid være afhængig af dem...
Men som sagt har jeg ikke hørt fra ham. Men jeg tror jeg ved hvor han er..."

''det er ligemeget hvor han er... Jeg skal nok finde ham på et tidspunkt. Jeg ville bare give Sean et brev..'' sagde hun, inden hun så roligt på ham.
''jeg ved at han er en incubus. Det har jeg vidst siden jeg forstyrrede ham i hans jagt på diskoteket, da jeg dansede ind i ham..'' hun sukkede, en smule glad over det minde var sådan nogenlunde intakt.

''jeg savner ham, Jimmy... Mere end du aner. Jeg har været tilbage ved klanen. Jeg har en besked fra lederen, men har fået besked på at han skal have den personligt overleveret..'' Hun så på ham.

''vi vil slutte fred.'' sagde hun, inden hun så på Jimmy igen.
''for alvor.''

Han nikkede lidt. Han forstod hende, overraskende nok. Han viste hvordan hun havde det.
"Slutte fred...hvilken klan arbejder du enlig for? Deres...eller Seans?" spurgte han roligt. ikke fordi det betød noget for ham. Ikke andet, end hvis de skulle slås mod hinanden.
"Og fred mellem dig og den ene klan...eller klanerne imellem?" han viste han nok ikke burde spørge sådan.
Han så lidt på hende.
"Nå, men hvis den skal afleveres personligt, må du jo hellere finde ham" svarede han så endelig.

''det haster ikke, chefen er ude - præcis som Sean... Og jeg arbejder for den anden klan, jeg er ikke med i Seans klan mere..'' hun så på ham.
Hun havde øjne i en blanding af grønne og brune med lange sorte øjenvipper. Huden var bleg, men ikke hvid.
Kjolen sad som den skulle, dog kunne man ane det strammende korset under den.

''hvor længe har du og Sean kendt hinanden?'' spurgte hun, inden hun så på ham igen.

han så lidt på hende og nikkede så.
"Det er vist ikke Seans...men i dette tilfælde..." han gik over og satte sig i stolen. Han så lidt op på hende.
"åh...godt og vel 15 år nu" svarede han ærligt.
"Han har ikke ændret sig meget...men hvad kan man forvente af en person der har levet så længe?" han trak lidt på skuldrene.

//Hmm...så du er faktisk ikke med i klanen mere eller?//

//medmindre Sean overtaler hende (eller jimmy) til at komme tilbage til Arasons klan, så er hun vel ikke med mere?//

Hun nikkede stille, inden hun så på ham.
''Så siden jeg var to år gammel?'' grinte hun kort.
Hendes ansigt var tegn af anstrengelse. Hun havde diskuteret voldsomt med klanen, om at de skulle droppe at slå ihjel i byerne, de ville bare få Sean på nakken igen.

//Det var da trist at høre...at jeg måske bliver nød til at slette dig fra medlems listen. ærlig talt tror jeg bare Sean bliver mere indelukket af det...føler endnu mere Nephthys har fjernet sig fra hende. Og mere modløs...tror ikke han gider diskutere sådanne ting mere, fordi det alligevel ikke hjælper...Og Jimmy er ligeglad. det er ikke hans klaner//

Han smilte lidt til hende.
"Hvis du er 17, så ja" smilte han. Han var også ved at være gammel, trods han holdte sig godt. Men han kunne mærke det...nogen gange bed gigten ham i ryggen, når han stod op og morgenen. Men han nægtede at stoppe. Hvad andet havde han ellers at leve for?
Han gjorde tegn til hun godt måtte sætte sig, hvis hun havde lyst til det. Hun så træt ud.

Der gik noget tid. Og heldigvis for Nephthys, havde han åbenbart tænkt sig at komme hjem igen. Oppe hos Jimmy hørte man nok ikke døren. Ellers mændenes undrende kommentarer om hvor han dog var blevet af og dril med hvad han måske havde lavet.
Sean lignede heller ikke sig selv. Hans hår var uglet og strittede til alle sider. Hans tøj ved beskidt og havde rester af lidt blod på sig. Beskidt også, fordi han havde sovet udenfor...Og dog, var han næsten sort rundt om øjnene, af træthed. Det var tydeligt noget gik ham voldsomt på og han ikke bare kunne droppe det.
Han gik op af trappen, da den unge, lidt usikre dreng, kom løbende hen til dem.
"Sean! Dejligt at se dig! hvor har du været? Nå, men hendes kvinder der...hun er her. Hun sidder op hos gamle Jimmy og snakker. Du må hellere gå derop, hun spurgte bla. efter dig..." Sean sendte ham så koldt et blik, at han øjeblikkeligt lukkede munden og forsvandt.
Sean gik op af trappen og ned mod sit værelse. Ligeglad med den oplysning han lige havde fået. Grunden var nok også han var for træt til at tænke over det, ikke troede på Nephthys faktisk skulle være her og generelt ikke gad håbe noget som helst. Hvorfor skulle han?

Jimmy rejste sig fra stolen.
"Vent her...Jeg må lige se hvordan han er, jeg kommer tilbage med ham" smilte han og forlod værelset. Han lukkede døren efter sig, så Nephthys kunne sidde i fred.
Jimmy gik straks ned til Sean og selv om Sean ikke ligefrem lignede en der ville have selskab, gav Jimmy ham det alligevel.
I et øjeblik kunne man høre en vred stemme der skar sig gennem huset. Og så blev der stille igen.

Da Jimmy kom tilbage, havde han Sean med sig. Sean havde skiftet tøj, klasket lidt vand i hovedet og redt sit hår, selv om et bad var tiltrængt.
Han gik med ind, men stoppede om, som lammet, da han så Nephthys faktisk var der. Han følte vreden igen...den vrede han havde prøvet at holde nede de sidste par dage. Den kom igen med fuld styrke.
"Dig...Hvad laver du her? Syntes du ikke du har gjort nok?" hans stemme var kold. Hård.
Jimmy lukkede døren efter dem og klaskede kort til Sean.
"Sådan taler man ikke til en nydelig ung dame, Sean!" han var den eneste der kunne rette sådan på Sean, uden at risikere døden bagefter.
Selv om det ikke fik Sean til at se mere varm og åben ud, fik kommentaren ham dog til at lukke munden.

''Jimmy, det er fint. Sean er tydeligvis ikke glad for at se mig, som jeg fortalte dig for et par dage siden - han ønsker ikke mit selvskab. Men han kan da sagtens blive fri, hvis han ønsker det?'' Hun så kort på Sean, hendes stemme havde været fast, men ikke kold.

''Jeg ved ikke om du overhovedet er interesseret. Men lederen af klanen vil slutte fred. Ingen mord, ingen tvang, ingen ballade. De har trukket sig, og bukker og klapper over jeres mod.'' Hun løftede et øjenbryn.
''Du trænger til fred, det er tydeligt. Jeg vil lade jer to være i fred. Jimmy, gider du sørge for at han kommer i seng, inden han brøler så hele huset vælter?'' hun smilede kort til Jimmy og vendte sig for at forlade værelset.

jimmy forhindrede hende i at gå.
"Det kan godt være du gerne vil være ligeglad, men du er det ikke. Nu hvor jeg har jer begge i samme rum, får i ikke lov at forlade det, før i kan tale normalt sammen igen. Jeg siger ikke i skal være venner. Bare tale" han gik over og stilte sig foran døren.
Men Sean så helt upåvirket ud.
"Nåe ja, selvfølgelig er det mig der ikke gider dig. Sådan er det altid, ikke? Det her intet at gøre med du bare gik tilbage til Kain og droppede alle os andre. Selvfølgelig ikke" svarede han tungt. Han tog brevet og rev det åben i en bevægelse. så tog han brevet ud og læste det.
Han sukkede svagt.
"Sig til din nye klan, som åbenbart er meget bedre end alle os andre, at de nok skal få deres fred" svarede han brysk. Det var tydeligt intet af dette huede ham.
Jimmy så bare hårdt på ham. Han var ikke tilfreds med hans svar.

''Jeg forlod dig ikke! Jeg prøvede at undgå at du kom mere til skade, end med den forbandede skulder!'' hun så nu opgivende på ham.
''tror du virkelig at jeg valgte Kain frem for dig? Sean, for pokker da også, jeg vælger ingen over dig!'' hun så lidt bedende på Jimmy, hun orkede ikke skændes med Sean over det igen.

''jeg prøvede kun at beskytte dig. Du havde beskyttet mig så meget... Jeg ville gengælde det.'' Hun så kort på Sean.
''du tror at jeg gjorde hvad jeg helst ville? Du tror jeg valgte ham frem for dig. Jeg lod dig slår ham ihjel!'' hun så på ham, og rystede så på hovedet.
Det var næsten umuligt at forklare ham det.

han så lidt på hende.
"Men du var ligeglad med mit ønske, var du ikke? du siger du går så meget op i jeg skal leve og have det godt, hvordan kan jeg det, når en af de personer jeg faktisk holder af, overgiver sig til fjenden, tilbage til et helveds liv?" han så selv ret opgivende ud. Han gad ikke det her...det var ligegyldigt...skulle de endelig snakke sammen igen, blev de sikkert bare uvenner over noget nyt...som evig og altid!
"Mit ønske var bare at kunne se dig i min hverdag og snakke med dig. og vide du havde det godt. Men det sked du stort på og skyndte dig hen til Kain, hurtigere end en frø fanger en flue! vi kunne have slået ham ihjel sammen og vi ville begge være fri for det...men det gad du ikke høre på. Hvorfor fatter jeg virkelig ikke...Du virker på mig, som om du vil gøre livet så besværligt som muligt. at der ingen lettere løsninger må være..." han rystede træt på hovedet.
Jimmy blev bare stående hvor han var, uden at vise tegn på hvad han syntes om noget af det.

''sidan hvornår er du blevet så uretfærdig. Du har sku da været menneskelig engang. Eller, du har været tæt på? Men det glemmer du måske? Ja, jeg har truffet nogle dumme valg. Skal jeg hænges op for det, kan jeg lige så godt bare gå nu. Jeg kom for at sige undskyld. Fordi jeg savnede dig. Jeg savnede din stemme, dine øjne, din nærhed. Men fanden tage det, eller hvad? For det er så sandelig sådan du opfører dig!'' hun så ned.
''jeg dummede mig. Jeg sårede dig, det ved jeg godt. hvorfor jeg gjorde so jeg gjorde, det ved du godt. Kan du ikke bare accepterer at jeg faktisk siger undskyld? Du skal ikke tilgive mig, hvis det ikke er det du ønsker. Ønsker dujeg går, og aldrig kommer tilbage, så sig det dog for fanden!'' hendes stemme knækkede kort over, inden hun så ned.
''det er ikke fair, at jeg skal komme tilbage hver gang, med halen mellem benene...'' sukkede hun

Tak! det var det han havde været ude efter hele tiden. At hun indrømmede det, at hun selv fortalte ham det. At hun undskyldte. At hun redegjorde for sine handlinger.
i et øjeblik viste han ikke hvad han skulle sige og det irriterede ham at Jimmy stod der lige nu.
"Tak" sagde han så endelig, bare. Det var som om hans skuldre faldt lidt længere ned og han generelt så endnu mere træt ud end før.
"Og undskyld selv, hvis du har brug for det. Jeg ville bare vide hvorfor...Jeg ville bare vide om...Ja, jeg ved ikke hvad jeg ville vide. Men du har i hvert fald lettet...noget" sagde han bare. Han lagde brevet på et lille bord der stod mellem de to lænestole. Han var ikke længere interesseret i det. Havde aldrig været det.
Han så over på Jimmy, for at se om han havde tilladelse til at gå. Det var åndssvagt...selvfølgelig måtte han gå!
Jimmy så lidt frem og tilbage på dem.
"Giv hinanden et kram, så skal jeg nok flytte mig" smilte han så. Sean så længe på ham, som om han virkelig mente det. Ikke fordi han ikke ville kramme hende...han savnede hende!
Men fordi han var overbevist om hun ikke brød sig særlig meget om ham længere. hun havde jo forladt klanen. begrund af ham. sagde det ikke nok?
"Jimmy..." sukkede han...

''Hvor er du streng. Kan du ikke se at manden er træt!?'' hun så kort, drilsk på Jimmy.
Så trådte hun hen til Sean, og lagde armene om hans liv i et lille forsgtigt kram.
''godnat, Sean. Se så at få sovet inden du falder om.'' sagde hun stille, inden hun langsomt slap ham.

Hun skulle til at træde væk fra ham igen

Det var næsten for meget...Den måde hun så forsigtigt krammede ham, og drillede Jimmy...Hvor kendte de to enlig hinanden fra?
han brød sig ikke om det her...det virkede næsten som om de havde lagt planer imod ham.
"Nephthys..." mumlede han bare og lagde armene om hende, trykkede hende ind til sig, inden hun nåede at gå helt væk fra ham.
"Jeg har savnet dig" han var træt. Han havde ikke rigtig styr på sine tanker. De sidste par dage...havde været hårde. Psykisk. Han kunne ikke længere finde ud af hvad han skulle, hvordan han skulle være, hvordan han skulle reagere eller forholde sig til tingene...
så slap han hende og smilte svagt. Jimmy flyttede sig og Sean var næsten allerede på vej ud af døren...Når han engang vågnede igen, ville han være sig selv igen...ikke?

''jeg har også savnet dig-'' hviskede hun ind mod hans brystkasse.
Så havde han sluppet hende igen, og var allerede på vej ud af døren.
''vi ses en anden gang.'' sagde hun roligt til Sean, og så lidt på Jimmy, taknemmelig.

''Jeg må nok hellere komme videre.'' sagde hun med et lille smil, inden hun rettede på sit tøj.

Jimmy lod Sean forlade rummet uden at sige noget, selv om hans smil var ganske smilende. Efter Sean havde tænkt over det, ville han måske takke ham. Han så lidt på Nephthys.
"Min fornøjelse. Nogen gange skal man bare være lidt vedholden, han ved jeg havde ret...Man må jo hjælpe hvor man kan. næste gang tager jeg penge for det" han blinkede drillende til hende og flyttede sig nu helt fra døren, på vej over for at vælge en ny bog at læse.
"Men god fornøjelse med fremtiden. Jeg ser frem til at se dig her noget oftere, kan jeg forstå?"

Hun sukkede kort over hans spørgsmål.
''... det ved jeg ikke Jimmy. Jeg kunne ikke se på ham om han overhovedet ønsker mig her. Men vi får da at se.'' hun smilede.
''kom her.'' hun slog armene ud, og ventede på at han kom hen til hende.

''det er femten år siden, det ved jeg godt. Men et kram kan man da altid bruge, ikke sandt?'' Hun håbede lidt at han forstod hvad hun refererede til

Han smilte lidt. Han viste ikke om han havde forstået hende rigtigt, men han kom automatisk til at tænke på sin datter.
Han gik over til hende og krammede med hende. Det gjorde godt...i et øjeblik mærkede han de gamle følelser af...familie, overvælde sig. Åh, han ville give alt for at være der igen!
"Nuvel. Jeg kan ikke beslutte noget for jer. Men jeg ville komme tilbage, han holder af dig, være vis på det" nikkede han
"ellers vil jeg give ham en røvfuld!" han grinte kort.

''det er min opgave at give ham røvfuld - du skal sørge for at han ikke dummer sig. Men... Hvis han nu beslutter sig for at se mig igen - og jeg siger kun hvis - så kan du nævne at jeg bor til leje ved den nærmeste kro.'' sagde hun roligt, og smilede til ham.
''og hvis du nogensinde får brug for et kram igen, så kommer du bare'' grinte hun