A fight? Let me help! //Arian//

S: Kroen det vilde svin.
O: Skrig og skrål, fulde mænd.
T: Aften.
V: Lunt udenfor, varmt indenfor.
P: Panter.

Nille løb let på gaden, der var ingen mennesker her heldigvis. Det var meget lettere at løbe som panter end som menneske.
Hun var på vej mod kroen, hun skyndte sig.
Hun kunne se kroen og skiftede hurtigt til menneske.
Idag havde hun sin hvide t-shirt på, og en sort kappe som dækkede alt om hende.
Hun havde også sine sorte jeans på, sorte converse sko på og altid hendes ring.
Hun gik ned af trappen, hun kunne høre der var et slagsmål igang.
Folk råbte og heppede.
Hvem mon slåsede denne gang?
Nille kunne se at menneskerne var stimlet sammen i en kreds rundt om dem der sloges.
Hun maste sig ind, så hun kunne se på.

"Giv dog op din dumme tøs!" sagde en mand og kørte sin arm indunder sin næse, så der kom en SSNN lyd.
Arian væmmedes ved ham og blottede sine skarpe hjørnetænder.
"Gu vil jeg ej!" hvæste hun og gik et skridt tættere på ham. "Du fortjener at blive sat på plads sin store klamrian!"
Manden blev fornærmet og løb brølende hen imod Arian, der hurtigt sprang til siden og op på hans ryg. Hun ville sætte sine skarpe hjørnetænder i hans nakke, da han gjorde en hurtig bevægelse og rystede hende af. Arian landte på gulvet med et bump og kiggede op på ham med et vredt blik. Manden ignorede det og tog et godt greb i hendes røde hår. Chancen for at hun kunne vride sig fri var ikke særlig stor. Arian skreg og beklagede sig, det gjorde meget ondt at blive rykket i håret.

Nille havde slået sin hætte op, så det skjulte hendes hår.
Hun gik roligt hen mod manden og pigen.
Hun ville hjælpe pigen, og hun ville få manden til at skamme sig.
"Sig mig hvad er du for en mand? Du slår på piger og siger du er stor og stærk! Jah, som om! Du er en mide, en lille mide der slår på piger! Hvis du vil kæmpe mod en rigtig modstander så kæmp mod mig" Nille skiftede form, så hun blev til en panter.

Hun stod stille og roligt og ventede på mandens svar.

Manden slap med det samme Arians hår, og lod hende falde hårdt ned på gulvet. Med et bump, faldt han på knæ foran Nille og tikkede hende om ikke at gøre ham fortræd.
"Du har ret!" sagde han og foldede sine hænder foran sig. "Jeg er ikke stor og stærk! jeg er en kryster, sådan at slå på en pige."
Arian kunne ikke tro sine egne øjne. Manden der før var stor og stærk, sad nu på knæ foran en panter og tikkede om nåde.
Arian rejste sig op og tog sig til sit hoved. Han havde haft et godt greb i hendes hår, det kunne hun mærke da det stadig sveg i hendes hovedbund.

Nille lagde en pote på mandens skulder.
Hun skiftede form, og hun sad ned foran ham med en hånd på hans skulder.
"Godt, og nu" Hun smilede sødt til ham, "Forlader du kroen inden jeg dræber dig"
Hun rejste sig og gik hen til pigen.
"Er du okay?" Hun kiggede undersøgende på hende.

Manden nikkede, imens han tog hurtige skridt ud af kroen. Væsnerne der havde kigget på, sukkede ærgeligt og gik tilbage til det de var i færd med.
Arian kiggede hen på pigen med et smil.
"Ja," sagde hun og beholdte sin hånd på hovedet. "Navnet er Arian," Hun kiggede på hende med lysende øjne, der udtrykte at hun var meget taknemelig. "Tak for hjælpen, jeg havde ikke kunne slippe fra ham hvis ikke du havde blandet dig,"

Hun smilede af de sukkende væsner, og sendte manden et tilfreds blik før han smuttede. "Det var så lidt, mit navn er Nille" Hun grinede og gav Arian en hånd med at komme op. "Sig mig hvad var det for en slåsekamp?" Hun gik hen til et bord med to stole og satte sig på den ene. "Sæt dig endelig." Nille tog sin kappe af og lagde på bordet.

Arian tog imod hendes hånd, og kom så let som ingen ting på benene igen.
"Det var ikke noget særligt," sagde hun og satte sig på stolen. "Det var bare endnu en mand der generede mig.. Du ved når han ikke har andet end perverse tanker i hovedet," Hun smilte skævt til hende.
Denne mand havde virkelig gjort hende vred, ved at pifte efter hende, klappe hende bag i og trække hende ind til sig. Lugten af alkohol havde givet hende brækfornemelser, og til sidst gad hun ikke mere.
Så, hun sagde fra ved at slås.

Nille nikkede forståeligt, hun hadede mænd der perverse tanker og ord om hende. "Jeg ved hvordan du har det, og dog får jeg ikke så mange komplimenter." Nille smilede sødt til pigen. "Hvad hedder du endelig?"

"Arian," svarede hun og smilte venligt til pigen. "Og du?"
Hun kunne lugte på pigen, at hun var en shapeshifter.
De duftede altid så dejligt, og hun havde hørt en del rygter om at deres blod smagte himmelsk. Bedre end menneskeblod.

Nille lagde hovedet på skrå. "Nille Panara." Hun smilede venligt.
Hun kunne se at denne Arian... Var en smule... Af mange ting. Hendes lugt var... Nille snuste ind. En blanding.

"Hej Nille," sagde hun og smilte venligt til hende. "Igen, tak for hjælpen,"
Det havde aædrig gået godt, hvis Nille ikke havde blandet sig. Nok var Arian stærk, men hun var ikke den stærkeste igen. Hun lod sig tit rive med, selvom hun godt vidste at denne kamp ville blive svær.. Det lagde i hendes varulve gen, at have sådan et temprement..
"Så Nille, hvad bringer dig hid?"

Nille lænede sig tilbage i stolen og slappede af.
"Det var så lidt, og jeg kom herhen fordi... Jah, jeg kedede mig." Nille grinede.
"Sig mig... Hvad er du for en? Din lugt er blandede, jah undskyld jeg er så direkte. Jeg er meget nysgerrig" Nille blinkede til Arian.

Hun kiggede ned i bordet, da endnu en spurgte om hvad hun var...
Hvorfor skulle hendes duft også være så afslørende...
"Jeg er bare en vampyr," sagde hun stille og kiggede op på hende, med et venligt smil.
Hun vidste godt at det ikke var pænt at lyve, men hun havde ikke rigtig lyst til at afsløre sig selv hvis hun nu ville kalde hende misfoster...

Vampyr... Arian virkede ikke som om hun var draget af Nilles blod.
"Du... Lugter også som en vampyr men... Også af noget andet." Nille kunne ikke sætte ord på hvad... Men der var en anden lugt! Det var hun stensikker på!

"Åh, det kan måske være fordi jeg har været oppe at slås med den mand der var her før, han var en varulv så.." sagde hun og smilte skævt til hende.
En hvid lille løgn..
Hun skamte sig sådan...

Nille kiggede undersøgende på Arian. Manden havde ikke lugtet som en varulv... Men som et helt normalt menneske. "Arian... Se mig i øjnene..." Nilles øjne skinnede let og søgte efter hendes blik.

Arian kiggede hende i øjnene. De lyste.. Klarer end nogen krystal.. Hvor var de smukke, man kunne næsten dykke ned i dem!
"Hvad er der?" spurgte hun stille og kiggede hende dybt i øjnene.

Hendes øjne begyndte at blive normale. Hun sukkede træt. "Ikke noget undskyld..." Sagde hun. Hun kiggede roligt på hende. "Hvorfor har jeg den ide at du lyver?" Mumlede hun. Usikker på om hun kunne høre Nille...

Arian sukkede dybt.. Hun var ikke vild med at lyve, så hvorfor ikke fortælle denne shapeshifter sandheden? Hun havde jo trods alt hjulpet hende, reddet hende fra den store voldige mand..
"Fordi jeg lyver.." sagde hun stille og tog nervøst en hårtot om bag øret. "Jeg er ikke kun vampyr.." Hun kiggede ned i bordet, ville ikke se denne piges ansigt når hun fortalte sandheden.. "Jeg er en blanding af varulv og vampyr.."

Nille sukkede, og lænede sig tilbage i stolen. "Arian? Hvad er der galt idet?" Hun så uforstået på hende. "Det er da sejt?" Sagde hun, og smilede.

Arian lyste op, eftersom Nille hverken skældte hende ud, eller kaldte hende navne.. Det var jo et mirakel! En der ikke så hende som et misfoster eller som noget mærkligt..
"Syndes du?" spurgte hun og smite til hende med et forsigtigt smil.

Nille trak lidt på den ene skulder, og smilede.
"Jada? Det er da mega sejt!" Sagde hun. Det var skam rigtigt. Det var mega sejt, og hun var lidt misundelig. "Hvordan kan det være andet?"

Arian grinte og satte en hårtot om bag øret.
"Jo, sagen er den at.." Hun blev afbrudt, da en mand kom hen til dem, han kiggede ned på Nille, som var hun en bunke affald..
Arian løftede på et øjenbryn af manden.
"Kan vi hjælpe dig?" spurgte hun.
Manden kiggede kort over på Arian. "Nej, ville bare lige tjekke om denne pige var hende jeg tror det er,"
Arian kiggede hurtigt hen på Nille, med et spørgende blik.
Hvem troede han dog at hun var?

Nille kiggede på Arian, men kiggede så på manden da han kom hen til dem. Hun kiggede så ned i gulvet. Hun ændrede sin stemme til at lyde som en anden.
"Herre? Jeg er ikke andet end en pige sammen med hendes veninde..." Sagde hun, men så ramte vreden hende... Hvorfor skulle Nille gemme sig? Hun var jo ikke en heks som alle troede. Hun løftede sit hoved og kiggede ham i øjnene. Hun brugte sin normale stemme. "Hør her, jeg er her bare fordi jeg ville snakke med en, så rend og hop!" Vrissede hun af ham.