A fight? Let me help! //Arian//

Manden rynkede på næsen og kløede sig på næseryggen.
"undskyld, troede lige du var en anden," sagde han og gik tilbage til sit bord, hvor en gruppe andre mænd sad og skulede til dem.
"Hvad gik det der ud på?" spurgte Arian med en hviskende stemme, imens hun havde sit blik rettede mod gruppen af mænd.
Den ene af mændene, en med bredde skuldre, rejste sig og gik hen mod dem..

Nille stirrede efter manden, og sendte mændene i den lille gruppe et rasende og dødbringende blik. Hun kiggede på Arian med uskyldige øjne.
"Det er en meget lang historie..." Hviskede hun. "Jeg bliver kaldt heks." Hviskede hun endnu lavere. Hun så at en mand var på vej hen imod dem, og hun kiggede koldt på ham. "Og hvad kan vi hjælpe dem med?" Spurgte nille venligt men hendes øjne var kolde som is.

Manden kiggede koldt tilbage på Nille.
"Godt forsøg heks, dusøren på dit hoved er stor," sagde han og grinte, så han afslørede de gule og slidte tænder. "Og hvad for et fjols lader sådan en bunke penge gå forbi?"
De andre mænd grinte med ham, imens de alle havde rettet deres blik mod Nille og Arian..
Arian kiggede nervøst hen på Nille, men tog sig sammen og rejste sig op, gik hen mod manden med rolige bevægelser.
"Hør min gode mand," sagde hun og lagde en finger på hans brystkasse. "Vi er bare to uskyldige piger der snakker?" Hun sendte ham et hundehvalpe blik. "Det vil du ikke ødelægge vil du?"
Det var første gang Arian prøvede at manipulere med folk, så hun var ikke helt van til det, men der var jo en første gang til alt.
manden begnyndte så småt at tøve, så Arian så sit snit til at blinke til Nille.

Nille rejste sig, og skulle lige til at vrisse af manden som havde klamme gule tænder, da Arian begyndte at sige noget. Nille havde knyttet næver, og gik hen imod døren. Hun kunne ikke blive her meget længere. Hun åbnede døren, og nikkede til Arian. *Om Arian følger med eller ej så går jeg ud lige nu* tænkte hun, og gik ud, men inden hun gik helt ud sagde hun, "nå ja forresten! Du er et fjols" Sagde hun til manden, og smilede uskyldigt. Hun lukkede døren, og gemte sig bag nogle skraldespande, og kiggede efter om Arian fulgte med hende.

Arian så Nille stikke af og tog selv en chance for at smutte.
"Jeg smutter nu," sagde hun og skyndte sig at løbe ud af døren, i håb om at manden ikke fulgte med. Men, så let skulle det nu ikke gå.
Mændene kom brasende ud af døren lidt efter lidt, imens de kiggede rundt efter Nille..
Arian løb selv om bag skraldespandene, uden mændene så det..

Nille tyssede til Arian da hun så at hun gemte sig bag skraldespandene.
"Jeg er ikke en heks..." Hviskede hun. "Jeg er en skammer."
Om Arian forstod det eller ej havde hun ikke tid til at høre om.
Nille dukkede op fra skraldespandene, og vinkede til dem med et fjoget smil.
"Hva så???" Sagde hun, og gik væk fra skraldespandene. "Jeg har et spørgsmål til jer!" Råbte hun, og smilede ondt. "Skammer i jer slet ikke?" Sang hun med sin skammer stemme. Hendes øjne glødede ikke, de var helt normale.

Arian ville spørge hvad pokker en skammer var, men lod være da hun kunne se at Nille ikke havde tid til at forkalre nu..
Mændene holdte sig for ørene, de bad om nåde.. Den stemme.. De kunne ikke klarer den..
Arian spærrede imponeret øjnene op.. Sikke en evne denne pige havde.. Hvis bare hendes egen var ligeså magtfuld.. Hun rejste sig forsigtigt op og kiggede rundt..

Da mændene holdte sig for ørene tog hun chancen. Hun fik skammer stemmen væk, og strakte hænderne frem, og med håndfladen op ad. En stor vand boble dukkede op. Hun drejede rundt, og kastede vand boblen på mændene med en stor kraft. Hun mærkede at energien var næsten sluppet op... Hun kiggede på Arian med trætte øjne og mimede "fløjt", og så besvimede hun.

Mændene blev kyldet tilbage, hårdt om imod muren..
Arian kunne ikke lade være med at udstøde et WOW. Denne pige skulle man ikke lave numre med i hvert fald, hun måtte have to evner.. Det havde Arian aldrig oplevet før, men det var helt utroligt..
"Fløjt?" sagde hun forvirret, hun løb hurtigt hen til nille da hun besvimmede.. "Fløjt?" gentog hun stille og kiggede rundt.. Lidt efter lidt begyndte hun at fløjte..

BlackStar var oppe i et tag, og ventede på Nille. Han var lidt væk fra kroen, og havde ikke set det der var sket. Han hørte en fløjte, og reagerede. Han foldede vingerne ud, og fløj ned til dem. Han vrinskede forskrækket da han så Nille var besvimet, og galopperede hen til hende. Han puffede lidt til hende med mulen, og foldede sine vinger ind. Han kiggede på Arian, og lagde sig ned.

En pegasus!
Hun havde hørt om disse fantastiske væsner, men aldrig selv set en og nu, stod der rent faktisk en foran hende..
Hun forstod hurtigt hvad det var hesten ville have, så hun skyntde sig at lægge Nille op på ryggen ad den, dog var hun lidt i tvivl om hun selv skulle sætte sig op, men gjorde det alligevel da der skulle være en til at holde Nille oppe på hesten..
Hun holdte fast i Nille og hesten på samme tid..

BlackStar rejste sig op, og kiggede på Arian som for at sige 'hold fast'.
Han begyndte at galoppere, og foldede vingerne ud. Han hoppede, men landede ikke igen. Næ nej, han fløj. Han fløj op af imod skyerne, og skyndte sig.

Arian tog et hårde greb om hesten manke.. Nervøs? Måske en smule, en forkert bevægelse og man kunne falde af hesten så let som ingenting..
Hun kigggede ned på Nille og sørgede for at holde godt fast i hende. Forhåbenlig kunne denne hest sagtens selv finde vej, uden at Nille skulle fortælle den hvor de skulle hen..
Hun smilte skævt og lod et kort øjeblik vinden blæse i hendes hår og ansigt..

BlackStar begyndte at flyve hurtigere, og nåede op til skyerne. Han begyndte at flyve igenmen skyer, og fløj så bare af sted med en utrolig fart. Da han kunne se at de var nået til en strand hvor der ingen var, så fløj han ned ad. Han landte perfekt på sandet, og galopperede. Han foldede vingerne ind, og stoppede op. Han lagde sig ned, og kiggede på Arian.

Arian grinte, eftersom et sus i maven fik det til at kilde i hele hendes krop.. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik, nød bare at være oppe i skyerne hvor der var helt fredeligt..
Hun holdte ekstra godt fast i Nille, da hesten gav sig til at suse ned af, med en imponerende fart..
En strand? Hvad ville den på en strand?
Arian nikkede som tak til hesten og løftede forsigtigt Nille af ham..

Nille vågnede med et gisp. Hun satte sig op, og så BlackStars vinger, og Arians ansigt.
"Hvad skete der?!" Spurgte hun fortvivlet og kiggede på dem. BlackStar blev glad, og ønskede hende tilbage til virkeligheden genmen tankerne.

Arian fik selv et chok, efter Nille bare vågnede uden noget tegn på det..
"Du besvimmede," sagde hun med en beroligende stemme og lagde en hånd på hendes skulder. "Men, din pegasus reddet os.. Vi er i sikkerhed nu," Hun sendte hende et varmt smil, for at berolige den skræmte Nille.

Nille satte sig op, og så rundt.
"Åh... Nu husker jeg det..." Hun sukkede. "Star? Hvorfor førte du os herhen?" Han svarede ikke... Hun sukkede igen. Hun rejste sig, og gik hen til vandet. "Nå... Hvad gør vi nu?"

Hun smilte let, men havde egentlig mest lyst til at vide hvad de lavede ved denne strand.. Det var ikke lige noget Arian havde regnet med, at blive ført ud til en strand på dette tidspunkt.. Men, det vigtigste af alt var at de var kommet væk fra de farlige mænd, som ville anholde Nille.. Det måtte have været dusørjægere.. tænkt at de kunne leve af at jagte andre og derved få penge af det.. Det var jo forfærdeligt..
Hun sukkede let og betragtede den smukke pegasus.
"HVor er han smuk," sagde hun med en blid stemme. "Er han virkelig din?"

BlackStar vrinskede lidt, og førte sig frem ved at løfte halen, og det ene forben. Nille sukkede af ham, men smilede.
"Jeps... Eller nærmere sagt, jeg er hans. Det... Er kompliceret. Pegasuser er, ifølge mig, noget arrogante." Hun hviskede det så BlackStar ikke ville føle sig fornærmet.

Arian grinte kærligt, eftersom Blackstar åbenbart havde hørt hendes lille kompliment til hans skønhed.. Hun mente skam også det hun sagde, Blackstar var et prægtigt dyr som de fleste ville gøre alt for at eje.. Arian måtte indrømme, at hun på en måde også godt kunne tænke sig en pegasus, eller på en måde bare en følgesven..
"Du er hans?" hun løftede nysgerrigt på et øjenbryn, efterfulgt af et kærligt grin da hun hviskede det sidste. "Det kunn jeg godt forstille mig," Det sidste blev sagt med en hviske stemme, som hun havde sendt hende..

Nille grinede lavt for sig selv, og smilede uskyldigt til BlackStar som tydeligvis ikke vidste hvad de snakkede om. Han foldede sine vinger ud, og stejlede for at vise dem frem. Hun rullede øjne. "Han blærer sig altid." Hviskede hun, go smilede skævt. Det var normalt at BlackStar gjorde det, han syntes selv at han var pæn.

Arian kiggede imponeret hen på Blackstar da han bredte sine smukke ørnevinger ud, eller de kunne ligne ørnevinger men samtidig mindede de hende også om vingerne på en engel.. Hun havde set englevinger, så hun vidste godt hvad hun snakkede om..
"han er også smuk," sagde hun og kiggede hen på Nille igen. "Så, han har vel lov at prale, så længe det ikke bliver for meget," Hun grinte og blinkede kærligt til Nille.