what you wanna do, is up to you - Sean

t omkring 20 minutter i midnat
s Dream Girl Bordellet
v det sner udenfor, men det er utrolig varmt indenfor
o masser af mænd og danserinde.


Lyden af de mange mænd der piftede og hujede var til at høre på flere meters afstand fra selve bordellet.
På 'scenen' stod der flere kvinder i en trekantsformation og dansede til rytmen af et live band der spillede bagved scenen.

De maskeklædte kvinder var i forskellige udklædninger, nogen mere vovede end andres.
Nephthys udklædning virkede både vovet og alligevel dækkede den det meste af de intime passager hos hende.

Hun så på på diverse mænd gennem masken, uden at tage notits f hvem der egentlig var der.

Tiden havde været ret forvirrende.
Det hele havde været forvirrende, især efter han var vågnet op sammen med Nephthys uden at vide hvad er var sket.
Han havde snakket med Jimmy, som næsten havde krydsforhørt ham, men alt var i orden hjemme hos dem. Han havde dog tilbragt alt for lang tid her i byen og han ville snart rejse videre til nogle andre byer og bo der lidt tid. lave nogle opgaver han havde i de andre byen og besøge sine mænd i de byer.
Denne aften havde han nogle løse, afslappede bukser på og en løs, mørk T-shirt. Hans hår var redt tilbage, bortset fra hans pandehår, som altid gled ned i panden. De mørke øjen gled over folkene der var forsamlet her, men han var her ikke for at spise. Det havde han gjort tidligere på aften, inden han havde pakket sine ting.
Han ville være ude af byen inden morgen.
Men Nephthys havde været i hans hoved hele tiden...Han havde spekuleret på hvad der var sket og nogen gange havde han næsten følt han faktisk elskede hende så meget, som hun ville...Og andre gange blev han igen fuld af forvirring.
Men nu var han her. Han håbede på at snakke med hende og finde ud af hvad der enlig skete...Han håbede ikke de ville skilles som uvenner...Men det skulle ikke undre mig. De var jo næsten altid uvenner.

Da klokken var omkring midnat holdte pigerne en pause, det samme gjorde Neph.
Hun lod sin maske glide ned om sin hals, inden hun forlod scenen for at få noget at drikke.

Hun strakte nakken kort, mens hun fik noget vand i en kande.
Derefter gik hun ned til sin garderobe. Hun havde tænkt på det med Sean i flere dage nu.
Hvad var der sket? Han havde virket så... Anderledes da han tog afsted.
Måske tog hun fejl, han... Han havde måske bare været overtræt?

Hun sukkede, satte sig, og drak noget vand mens hun prøvede at slappe af.

Han så på det sidste af deres dans.
Så fandt han vej mellem folk, han til døren der første en ned mod garderoben. en mand holdt øje med at de forkerte ikke kom derned. Han stoppede Sean.
"Og hvad vil du så?" Sean så ham i øjnene og overbeviste ham om at han intet ondt ville.
"åh, bare ind og møde en ven..." og selv om manden måske ikke ville lade ham ind, flyttede han sig alligevel og Sean gik ind.
Han fandt hurtigt Nephthys dør og bankede på. Han ville dog ikke bare åbne døren, før hun havde givet sin tilladelse.

''Showet starter igen om ti minutter!'' svarede hun, det var tydeligt at høre at hun troede at det var en eller anden der ville se mere.

Hun tog masken helt af, inden hun drak mere vand.
Hun havde det varmt som bare pokker.

Det endte med han åbnede døren.
"Sikkert..." svarede han med et lille smil, da han trådte ind. Det glædede ham at se hun ikke var nøgen - så afbrød han i det mindste ikke noget.
"...Men jeg kom nu ikke for at spørge..." tilføjede han så.

//Undskyld...har dårlig krea lige nu..//

''hey!'' sagde hun med et lille smil.
Hun rejste sig, og trak en lang silkekåbe om sig og bandt den i livet.
Hun vidste stadig ikke hvor tryg han var ved hendes krop.

''Jeg troede du var taget videre?'' hun så kort på ham, inden hun så lidt ned.

"Det gør jeg her til morgen...Jeg har nogle ting jeg skal tjekke i de andre byer...Desuden har jeg brugt for lang tid her, mine fjender finder mig nok snart...De slemme af dem..." han smilte svagt og i et øjeblik var der en ret akavet tavshed.
"Men...Jeg kunne ikke bare tage af sted uden og...se dig...Og...Jeg har noget at spørge om..." han så lidt på hende og viste ikke hvor meget han enlig turde sige. Skulle han fortælle det hele? Om at der var tider han slet ikke huskede?
Nej, han ville vente og høre hvad hun selv mente der var sket...Eller hvad der enlig var sket...

Hun så lidt på ham.
''der er intet mellem os.'' konstaterede hun stille.
''Kun venskab.'' hun så blot på ham, inden hun begyndte at rette på sin makeup.
der var kun omkring 5 minutter til hun skulle tilbage på scenen.
''det der skete den aften på kroen, det er ligemeget. Du overnattede, fint nok.'' hun smilede til ham, roligt.

''det er sådan du altid har ønsket det, ikke? Et solidt venskab.'' hun rejste sig op.
''og med det liv du har, kan jeg ikke være bekendt at forlange mere af dig.'' Hun smilede roligt til ham.

så fandt hun en lang midnatsblå kjole frem. Figursyet i overkroppen og løs og elegant fra hoften og ned. Hun trak den over hendes kostume, og fumlede med lynlåsen på ryggen.

''hvor tager du så hen nu? Hvis det da er noget du kan fortælle mig.'' sagde hun, med en rolig undertone.

Hun var så rolig og kontrolleret. Hvilket fortalte ham at hvis han gjorde noget forkert, ville hun nok rive hovedet af ham. Hun havde tænkt meget over det...Og det gav ham grund til at tro der var sket mere...
Han ville dog ikke gå dybere i det...Han ville ikke risikere noget.
Han gik over og tog fat i lynlåsen og hjalp hende med at lyne den op.
"Jo...det er rigtig nok..." svarede han stille, roligt. Han så lidt på hende, da han trak sig lidt tilbage.
"Men jeg vil alligevel...jeg mener...Hvad der end skete er jeg ked af det. " han havde været lige ved at fortælle hende at han ikke kunne huske det...Men så kom han i tanke om at det måske bare gjorde mere skade end gavn...Desuden kunne hun tolke ud for hans sætninger at han ikke huskede det...så hvis hun ville vide mere, spurgte hun vel nok...
"Jeg tager først til Firewood village...en hyggelig lille by" han smilte en smule til hende.
"Derfra har jeg ikke planlagt mere. Af flere årsager..."

''du er ked af et kys? Ja, sådan kan man jo også sige det.'' grinte hun og så roligt på ham.
''jeg ved at du ikke var helt klar over hvad du gjorde. Du havde aldrig gjort det hvis du var dig selv.'' sagde hun roligt. Hun så ærligt på ham.

''men jeg nød det. Jeg nød at føle at du virkelig følte noget for mig - om så det bare var en enkelt aften.'' Hun smilede igen, denne gang mere overfladisk.

Hun begyndte at sætte sit hår, mens hun hørte dem råbe fra gangen; TO MINUTTER!

Hun sagde det så overfladisk...som om hun i virkeligheden var sur på ham.
ikke at han kunne betænke hende i det.
"Jeg ved ikke hvad der sker Nephthys...Der bliver flere og flere ting jeg ikke kan huske...flere timer nogle gange..." han rystede svagt på hovedet. Det var tydeligt han havde brugt mange timer på at tænke over dette emne.
Han så lidt på hende...
"Jeg kan ikke længere finde ud af det...Når jeg tænker på dig, på de ting der er sket...Eller jeg tænker på de timer jeg ikke husker...Er det som om jeg fyldt af en kærlighed til dig...Men hvis jeg tænker på andre, mere almindelig ting...Er det som om alt er normalt..." han lod en hånd glide gennem håret. et tydeligt tegn på han ikke var tilpas med situationen.
Hvad vis det en dag kostede ham hans liv? At han ikke viste hvad der skete....
"Undskyld...Jeg ville ikke...du er bare...behagelig at snakke med..." han var gået over til døren og tog i den, men så lidt på hende inden han ville åbne den.
"Jeg vil sidde og se jeres show lidt, men derefter må jeg videre. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer tilbage, måske til jul. Når mine fjender bliver lidt roligere...og det er mere sikkert at være her. Men måske ses vi inden da alligevel, det håber jeg. Ellers...Pas på dig selv ikke?" han så på hende og virkede en smule forpint.

''hovhov!'' hun så nu fornærmet på ham - for sjov.
''du går da ikke herud fra, uden at give mig et kram?'' hun løftede et øjenbryn.

Hun slog armene ud.
''kom her dit brød!'' grinte hun inden hun smilede stort til ham.

''det gør ikke noget at du ikke husker det. Sean, det var en engangsforstilling mellem os to. Det ved vi begge jo.''

Hun virkede på en måde ligeglad med det hele. Han viste ikke hvordan han skulle tage det, når hun...på en måde skubbede det hele væk. Men der var vel heller ikke så meget at sige til det...ubevidst, uden rigtig at vide det selv, havde han vel leget med hendes følelser...
Han krammede hende. Han viste ikke hvilke følelser han skulle ligge i krammet, og det blev bare et almindeligt, lidt hurtigt et. Han smilte svagt til hende.
"God forestilling så" svarede han bare. Han gik ud af døren og lidt efter forsvandt han i menneskemængden som ventede på at de begyndte igen...

Da han var forsvundet ud af garderoben igen satte hun sig ned, og stirrede ind i hendes spejl.
Hun kunne se hvordan tårerne langsomt byggede sig op i hendes øjne, hvordan hendes læbe bævrede.
Men hun lagde sin makeup, mens tårerne trillede ned af hendes kinder.
Han huskede det ikke, måske var det bedst sådan. Men hun huskede det.
Og nu vidste hvor falskt det egentlig var.
''30 sekunder!'' blev der råbt på gangen.
Hun så ned, inden hun rejste sig og fik taget et par stiletter på.

Hun tog sin maske på igen, selvom nummeret oprindeligt var uden maske.
De andre så undret på hende, men kunne skimte tårerne og holdte derfor mund.
''Gå ind og lig dig Neph. Vi klare den her.'' sagde Juliette. Neph nikkede kort på hovedet, og da musikken gik igang sad hun igen i sin garderobe.

Showet forsatte, uden hende.
Hun havde låst døren, og sad nu med masken foran på bordet, og makeuppen rendende ned af kinderne.
Hun bed sammen for ikke at tude.

han havde fundet sig en plads et sted i et hjørne. Da showet begyndte igen, blev han siddende og så på pigerne der tog stilling og begyndte at danse...
Men han kunne ikke se nephthys. Hans første tanke var hun måske først skulle komme ind senere, men noget sagde ham det ikke var så lige til. Kunne der være sket hende noget i den korte tid?
eller...Hans mave trak sig næsten sammen i ubehag...Havde det virkelig gået hende mere på end han troede?
åh gud, hvis han dog bare kunne gøre noget...men selv denne her gang var hans helt uden midler...Hvad skulle han kunne gøre ved, at han mistede...ja, hvad? Noget...
Han viste jo ikke hvad der skete!
Han sad i noget tid og bare tænkte sig om, men jo mere han tænkte over det, jo mere forvirret blev han...
det endte med han rejste sig op og ville forlade stedet. Det var sikkert bedst for Nephthys hvis han blev væk fra hende. så skulle hun ikke leve med den smerte mere...Så skete det ikke igen...Så kunne hun prøve at glemme ham...Ja, det var bedst. bedst...

Efter de havde danset i et stykke tid, og igen tog en kort pause havde Neph skiftet til noget mere behageligt tøj, og havde taget sin taske.
Hun havde en nøgle mellem tænderne da hun maste sig forbi de mange mænd, og ud af bagudgangen.

Den kolde luft gjorde godt mod hendes bare skuldre og mave.
En træningsbh var nok ikke det smarteste i dette vejr.

Hun begyndte at gå, stille.
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hvor hun skulle tage hen.
Hun ville ikke tilbage til kroværelset, hun ville ikke tilbage til Jimmy og Sean.
Hun så ned, mumlende.
Det var så fandens svært at give slip!
Hun lagde nøglen ned i lommen på sine jeans, og satte sig med ryggen mod en mur på hovedgaden.
Hun lukkede øjnene, og lod sneen køle hendes krop lidt ned.
Klumpen i halsen var ikke blevet mindre af tanken.
*Han havde ikke vidst hvad han gjorde... Det... Han var ikke sig selv...* Hendes tanker vivlede omkring mens hun krøb sammen.

Han gik hjem til jimmy og de andre, hvor han hankede op sin taske. en strop gik over hans ene skulder, og over på den anden side af kroppen, hvor tasken nærmest hvilede mod hans ryg.
Jimmy rakte ham nogle få breve.
"Tag disse med. De bliver nok vigtige" smilte han let, Sean nikkede.
"Hold vagt her imens, ikke? Pas på jer selv" de tog kort afsked. så forlod Sean huset og begyndte at gå. Lidt ude for byen ville der holde en heste vogn med andre der også til de firewood village. mod en smule betaling, tog de hvem som helst med. Denne skulle Sean med og så ville han ikke komme tilbage i lang tid....Endda nok længere end han først havde troet. For Nephthys skyld.

Efter lidt tid var hun så stivfrossen som hun kunne uden at dø.
Hun rejste sig, rystende.
hvorfor holde sig selv kørende, når man ikke havde lyst anyways.

Hun rystede på hovedet af sig selv, sparkede sig tøj af på midten af gaden, og blev til en langpelset sort/grå ulv.
Hun begyndte at gå, vaklende.
Det var længe siden hun havde ændret på sig selv.

Så begyndte hun ellers at løbe, uden at vide hvor hen. Hun ville ikke mere, hun ville bare væk fra det hele igen.
Hun havde forladt alt før, og det kunne hun sagtens gøre igen.
På vejen passerede hun Seans hus. Hun løb videre, direkte forbi Sean, forbi alt. Hun stoppede første da hun var kommet ud af byen, hvor hun hev efter vejret.

Han bemærkede kort at en stor grålig ulv løb forbi ham, men for ham betød det ikke særlig meget. Han havde alligevel ikke set nephthys forvandlet før.
Men hvad ville hun opnå? Han kom aldrig til helt at elske hende og hun ikke var tilfreds med det han gjorde. Hvis det var nok til at livet var til at dø af, kunne han ikke stoppe hende. Han kunne ikke lave om på sine følelser.
Han huskede den gang de mødtes, hvor hun neto phavde sagt hun frygtede dette...Men han havde ikke troet på det ville ske. Overhoved.

Ude for byen stod hestekærren og ventede på ham. Folk sad indenfor. Om vinteren havde hestetransporten, i hvert fald for dem der kunne betale for det, tag.
De pakkede hans taske sammen emd de andre tasker, han steg op i transporten og satte sig ved siden en ældre dame, som strikkede. Hun så lidt på ham en gang i mellem.
" de ser besværet ud, unge mand!" Sean sukkede svagt. Han ville gerne sidde i stilhed og slappe af...måske sove lidt...Men damen var vist i snakke humør.

//Er det så out nu?...//

//medmindre Neph bliver kørt over af en hestekærre, eller vi kan skippe til at han når Firewood, så ja.//

//Men min pointe er bare at de nok ikke ser hinanden foreløbig, så om det ville give mening at fortsætte emnet?
At hun bliver kørt over af hestekærren lyder ret voldsomt...//

//Tror ikke at det ville give mening at vi forsatte. Og naaaarhj, hun overlever da //

//Ja, men der sker altid vilde ting i nærheden af Neph, har ikke lyst at give en undskyldning til endnu en //