An Angel//Michael

En blid brise gled gennem træernes krone. Det var umiddelbart den eneste lyd der kom fra skoven ved første lyt. Man lyttede man godt efter kunne man høre nogle blide men eksotiske toner komme dybt derinde fra. Den grønne skov stod store majestætisk som om den ikke kunne berøres af nogle men dog var den så skrøbelig på mange punkter. Solens sidste aftenstråler farvede hele skoven orange eller næsten rød. Det var et smukt syn.

Tonerne kom fra en fløjte som en ung pige sad og spillede på. Alanes øjne var lukket i og det virkede som om hun var i sin egen verden hvilket hun også var. Tonerne fortalte en historie om ulykkelig kærlighed. Hendes lange hvidlige hår hang løst omkring hende og indrammede hendes ansigt perfekt. På kroppen bar hun en hvid kjole, den gik hende til cirka midt på låret. Det var stramt siddende omkring overkroppen og en smule nedringet. Dog blev den løs da den nåede hofterne. Den hvide kjole fremhævede kun hendes ellers blege hud. Historien spredte sig sammen med tonerne men det var kun Alane der kunne se billederne for sig. Tonerne var eksotiske, smukke men også triste. Hun sad på en væltet træstammer dybt inde i skoven som om hun hørte hjemme her.

Michael lod blikket rundt i skoven og lukkede stille øjne og nyd naturen, han tænkte at muligheden for at være alene var stor, så han lod sine hver 2 meter brede vinger ud fra hans ryg og lod blikket rundt, og lod sig stille gå rundt, det var behageligt at komme ud i den friske luft, og specielt at lufte sine vinger istedet for at havde dem lukket 24/7 og holde sig i skjul, men igen, hans aura gjorde jo folk trykke når de var i nærheden af ham, så det var jo fint nok, og andre racer som demoner blev usikker, og næsten frygtende ved blikket af michael, men det passede ham udemærket, hans påklædning bestod af storte løse bukser og militær støvler som var effektiv for ham i forskellig terran, hans tanker lod sig frit og han gik ind i mellem træerne, og lod sine øre på musikken, han lod sin vinger inde og skyndte sig at tag sin Tank top på og sin sorte læder jakke, hans blik lod rundt for at se hvad der lavede den lyd, og lod blikket på en pige.

En svag brise løb endnu engang gennem skoven, vinden kastede blidt det hvide hår omkring sig, hun lignede vel egentlig en engel som mange mennesker nu så dem, smukke, blege og med et uskyldigt udseende over sig. Men det skulle man dog ikke lade sig narre af, Alane var en spydig og stædig tøs som ikke fandt sig i noget fra andre. Men til tider kunne hun også blive bange og forvirret, det skete som regel når folk forsøgte at komme for tæt på hende, altså ikke fysisk men psykisk. Hun havde lukket to personer gennem denne skal og heldigvis var de begge stadig i hendes liv endnu. Historien om den ulykkelige kærlighed stoppede dog hurtigt, Alane kunne mærke øjne der betragtede hende og ikke øjne fra et dyr men fra et menneske eller et væsen, det var hun ikke helt sikker på. Roligt fjernede hun fløjten fra læben og åbnede så langsomt øjnene. De helt klare jade grønne øjne ramte personen, en mand klædt i læderjakke og bukser. Hun pakkede stille fløjten ned i det etui som hun havde spændt fast på låret. Hun sad bare og så på ham i noget tid, betragtede ham som om hun prøvede at regne ud hvad det var han ville hende men hun kunne dog ikke komme frem til et svar, "Kan jeg hjælpe dig med noget?", hendes stemme var dejlig og musikalsk at høre på men havde også en kraftig tone af nysgerrighed i sig, roligt blev hun siddende på den væltede træstamme, hendes øjne stadig rettet mod hans.

Michael lod blikket på hende ''tja, du kan besvare et enkelt spørgsmål'' sagde han kort og lod en stor bue omkring hende, mens han studerede hende lidt, og tænkte på om hun nu kunne arbejde for Sakref eller ligefrem Abbadon, ''hvis du besvare mit eneste simple spørgsmål, så ja så kan du hjælpe'' sagde han fortsættende og lod sig sætte ned i grasset med blikket på hende, i en afstand af 4 meter, mens bliket på hende forblev og tankerne om hun kunne være dødsengle, reaper eller ligefrem demon lod sig på hans sind, og tankerne var lagt, men da han lod mærke til hendes øjne var varulv,vampyr,menneske og draconist udelukket, hans studier inde for de forskellige racer havde givet ham en smugle bonus, men ikke det største, flere og flere racer havde dukket op siden tidens forløb, og michael havde det lidt svært at kunne følge med alle sammen, dog lod hans aura af tryghed stadig omkring skovens dyr som nærmede sig stille for at se nysgerrighed på hvilket nyt væsen som nu er dukket op.

Hun så afventende på ham, Alane var ikke det standard væsen du ville møde her i Underworld, der var overraskende få af hendes slags. "Og hvad er det så hvis jeg må være så fræk at spørge?". De grønne øjne forlod ham ikke på noget tidspunkt, hun kunne godt mærke den der unormale tryghed der lagde sig omkring stedet her. Helt klart en engel. Hun gav ham et skævt smil og hoppede så ned fra stammen, hun var ikke bange for buen han havde. "Tror du så ikke det var en god idé at stille det i stedet for at gentage dig selv atter en gang". Roligt og uden tøven begyndte hun at gå hen imod ham men stoppede da hun kom indenfor en radius af to meter fra ham. "Det er faktisk lang tid siden jeg har mødt en engel og den sidste engel jeg mødte vidste sig at være det største røvhul jeg nogensinde har mødt så sig mig engang, hvem du er". Hendes stemme virkede ikke truende eller farlig på nogen måde. Den lød meget neutral. Hendes bevægelser var smidige og elegante, det var som om at skoven her var hendes element. Hun lagde godt mærke til dyrene der kom tættere på dem men reagerede ikke på dem, det virkede heller ikke som om at dyrene var bange for hende. Det virkede nærmest som om de kendte hende.

et let smil blev lagt på hende ''tja, ville stille dig det samme spørgsmål, men ja jeg er en engle, skytsengle for at være helt precis'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende og lod buen han havde på sig ned på jorden, og tænkte på om hun mon kunne være engle selv eller ej ''mit næste spørgsmål lyder om du er en af sakref's eller Abbadons tjenere eller allierede'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, en kanin lod sig nærme michael og han lod blikket på den og nussede den bag ørene, den lod sig tættere på ham og han tog den op i hans skød og aede den lige så stille, men blikket forlod aldrig Alene, han stolede aldrig helt på nye fremmede spicielt ikke for en som ved første øje kast kunne se han var en engle.

Hun gav ham endnu et skævt smil og så ham i øjnene, hun satte sig så ned overfor ham i skrædderstilling. "Selvom jeg må sige at dit udseende ikke ligner en engels men nu har jeg jo lært på den hårde måde at man ikke altid skal dømme en bog på dens omslag". Alane var langt fra en engel, men hun var heller ikke en direkte modsætning af dem. Sikkert et eller andet sted midt imellem. "Jeg har ikke mødt Sakref og jeg aner virkelig ikke hvem fanden Abbadon er så tror ret meget det besvare dit spørgsmål". Kort gled hendes blik hen på kaninen men kort tid efter faldt det på ham igen. Hun havde skam ganske vist været ret involveret med Morladin familien. Sakrefs søn og så hans bror søn havde hun haft kontakt med men det var også det. Hun arbejde på ingen måde for nogen af dem. Det var ikke så svært når man kendte så meget til dyrenes adfærd og det eneste andet tidspunkt hun havde mærket den pudselige fredfyldthed var når der var en engel i blandt så det var ikke særlig svært at regne ud.

Michael lod blikket på hende og smilede lidt '' er jeg glad for at høre'' sagde han kort og lod sin trøje af og lod sine vinger ud, han fortrak som hver var 2 meter, hans lukked kort øjne, ''så hvorfor er du her ude helt alene?'' sagde han kort og lod sit sin stille fokusere på skoven omkring ham, stilheden, dyrne som var så fredfyldte, alt virkede roligt, og uden larm her i denne del af skoven, hvilket Michael kunne godt li, han åbnede der efter øjene, og lagde sig ned i grasset, og lod sit blik mod himlen ''men du ved hvilken race jeg er, men jeg har ingen ide om hvad de kunne være, hvis jeg må spørge om dette?'' sagde han tilføjende han nyd lidt Alene's selskab, men hun virkede meget roligt, og uden nogle had til andre, men måske var det fordi der ikke var nogle grund til, tænkte han kort og lod sig slappe mere og mere af.

Alane betragtede ham, hvorfor var han dog glad for det. Hvad havde han imod disse personer? "Hvorfor er det godt, hvad er det du har imod disse personer og hvad var der sket hvis jeg havde arbejdet for nogen af dem?". Alane så på ham med nysgerrige øjne og kunne ikke lade være med at undre sig. Hun lagde roligt sine hænder i skødet på sig selv og folede dem derefter mens hun stadig bare så på ham med et roligt smil på læben. "Tja jeg har aldrig været en by person så jeg foretrækker at være herude". Hun måtte være en meget forvirrende tøs, hun så jo ikke rigtig ud af noget men alligevel turde hun få rundt i skoven alene uden at vise nogen form for frygt, det var som at det var hendes domæne. Selv da han lagde sig ned blev hun siddende. Kort lyttede hun til hans bøn mn kunne ikke lade være med at fnise lidt. "Der er to væsener i hele denne verden jeg har fortalt hvad jeg er så det er ikke bare noget jeg slynger omkring men lad os bare sig jeg er en meget sjælden race som du er heldig hvis du møder en gang i hele dit liv". Hun så på ham med et roligt smil før hun lod blikket glide op på himmelen.

han sukkede kort '' abbadon, er demonernes leder, han har den som jeg vogter over som sin papir slave, jeg er skytsengle, og Sakref som er blandings racerne samt demon selv leder også efter den jeg vogter over, dog ikke med så stor fokus, men heldigvis har sakref ikke fundet den jeg holder øje med endnu'' sagde han kort og lod sig sætte op med blikket forblive på hende '' så hvis du skulle være en sjældenhed, hvorfor lader du dig så tæt på mig, uden at vide om jeg skulle være en skytsengle, eller en faldne engle'' sagde han kort og lod blikket på hende hvor efter hans blik lod på kanninen som tidligere lå på hans mave, og nu i hans skød, hvor efter han nussede den stille og blikket på hende forblev.

Hun smilte skævt, hun havde selv en del omgang med dæmoner men det kunne hun jo lige så godt holde for sig selv, det behøvedes han jo ikke at vide. "Han lyder da om en hyggelig fyr, ham du beskytter. Er eftersøgt af nogle ret høje rangeret folk. Han må virkelig havde dummet sig. Jeg kender intet til Sakref men jeg kender hans søn og hans brors søn men det er også det og lad mig sige at de virker nu ellers meget flinke", hun gav ham et skævt smil og kunne ikke lade være med at grine lidt. Han virkede jo på ingen måde farlig ham hun sad overfor og selv hvis han havde været det kunne hun nok godt stikke af fra ham eller besejre ham, hun havde virkelig trænet, både hendes fysiske form og hendes evne. "Fordi den sidste faldne engel jeg mødte ikke var noget særlig, han faldt faktisk for mig, han blev ret så forelsket i mig", så i mine øjne kunne en skytsengel være mere farlig end en falden engel". Hun gav ham et skævt smil og rakte så ud og nussede kaninen bag øret, den ar helt rolig ved hendes berøring.

michaels blik forblev på hende, hun virkede venlig nok til ikke at være interesseret i dette problem, men at hun nævnte at hun havde relationer fik ham til at blive mistænksom ''det eneste som er sket er pga hans var som har haft et forhold med en demon, og nu er barnet blevet født men stadig menneske, men demonens blod kan stadig være en del af hans sjæl så muligheden for at han giver fødsel for at give en demon, eller i andre tilfælde et nyt magisk væsen, hvem ved'' sagde han kort og blikket på hende forblev, for michael havde længe tænkt over hvad ventor's far tænkte på siden han valgte at få ventor, og oven i købet med en demon, som dermed gav ventor en meget meget lille del af sin magiske sjæl i ham, men hans blod og sind vil for altid være menneske.