Who are you, and what will you? //Wendigo//

Wendigo begyndte at få lidt ondt fordi Sivir var for langt væk. Han kigged badud for at se om hun var der men hun var væk. Han kigged rundt efter hende og begyndte så at prøve at finde hende, Han vidste lidt om hvor hun var fordi han kunne føle hende.

Han kom hen til gyden hvor hun var og så hende ligge på jorden. Han gik hende til maden med meget hurtigt og tog fat om mandens hals mens han skubbede ham mod muren, "du skal ikke røre hende!" sagde han og lod manden gå da han faldt ned på jorden og prøvede at få luft.

Wendigo havde lavet små huller i hans hals ved hjæp at hans hænder og det kunne manden mærke. Wendigo så ondt på manden og gik lidt rundt om ham og så kiggede han på Sivir, "Er du okay?"

lusingen havde været så hård at hun var blevet helt sløv i hovedt. Det var som om alt var begyndt at sortne for hende. Hun nægtede at give efter, så hun nikkede, men der var ikk gået mere end 10 sek. før hun besvimede.

Han kigged væk og så da han kiggede tilbage på sivir var hun besvimede. han sukkede og gik hen til hende, satte sig op mod muren med hendes hoved på hans ben og ventede bare på at hun ville vågne.

Der gik ca. 15 minutter før Sivir vågnede. Hun lå med hovedt på Wendigo's ben, og det var faktisk ret dejligt. Det var beddere end at ligge på jorden. Sivir blev ligende og lod som om hun stadig var bevistløs.

Han lænte sit hoved mod muren og lukkede sine øjne i et sekund og fik dem åbnet igen da nogen folk gik forbi ham. Han kiggede på dem og så en pige som kiggede på ham med et smil. Han så smilene tilbage fordi han vidste at hun ville se ham som noget hun tænte på. Da de var væk kiggede han tilbage på Sivir og sukkede, "Vågn nu op for satan.. " tænkte han og rullede med sine øjne mens han lænte hoved tilbage igen.

Sivir kunne mærke på Wendigo at han var utolmodig, og vil ha hende til at vågne, men hun vil prøve at se om hun kunne få ham til at bære hende hjem. Hun vidste godt at det kunne få alvorlige koncekvenser, men hvis hun nu lod som om hun var besvimet, i lang tid nok vil Wendigo måske blive træt af at side med hende i skødet, og bære hende hjem, men hun kunne være uheldig at han bare blev sidende samme sted og vente på at hun ville vågne. Sivir vil se hvor tålmodig Wendigo var. Hun hun kunne i hvert fald godt blive ligende her i flere timer hvis det skulle være. Hun havde lært at være tålmodig lige fra starten af sit liv, men hun vidste ikk hvor tålmodig Wendigo var, men det ville hun jo måske finde ud af. Hun smilede indvendigt for sig selv.

Han sad der lidt og kiggede så ned på sivir og tænkte lidt på bare at gå og så kunne hun jo gå lidt hvor hun vil men han sukkede kun og kiggede lidt rundt. Han kunne også bare gå lidt og så komme tilbage efter noget tid når hun igen var vågen.

Han rystede sit hovede lidt og rullede sine øjne da han kunne mærke at hun var vågen, "....Du må gerne få dit hoved af mine ben nu, sivir.." sagde han med en stemme der lød some om han var sur men stadig ikke helt så sur. Og han var jo ikke sur men han kun godt li at få sin stemme til at lyde sur.

Sivir sukkede invendigt fordig hun var skufet over at han ikk gad at bære hende, men hun havde heller ikk regnet helt med at han gad. Hun satte sig stille op. "Undskyld fordi jeg besvimede."Mumlede hun stille. Hun vidste ikk helt hvad hun ellers skulle sige til ham, men hun håbede inderligt at han ikk vidste at hun havde ladet som om det sidste stykke tid. Hun sad bare og så ned i jorden.

Han kiggede på hende og så rejste han sig op da hun kom op og sidde, "Vi skal gå nu.." sagde han, mens han kiggede på hende.

Sivir nikkede og rejste sig op for at gå med ham. Hun vil ikk sige noget med mindre han spurgte om noget.

Han så på hende da hun stod op og begyndte så at gå uden at kigge så meget over på hende, men han vidste at hunne ville følge med for ellers ville hun jo selv få ondt. Han gad ikke rigtigt at sige noget til hende fordi hun så jo ud som om hun vidste næsten det hele.

Hun fuldte bare stille efter ham. Vil gå med ham hvor end han end gik.

Han kiggede barer ligeud mens han gik og kiggede ikke på nogen eller noget, han gik bare og tænkte på hvordan han skulle komme ud af market. Han var blevet meget træt af de dødsyge folk der var her.