Don't do something you will regret(Demetri)

T: 21:22
S: Ashen wood forest
V: Køligt, mørkt og stille
O: Træer
P: Sort kjole (profil) og et par sorte højhælede sko


Aften var kølig og stille, Aramantha sad op af et træ og var sunket lidt ind i sine egne tanker, hun havde lige spist og skilt sig af med offeret som nu lå splittet et eller andet sted ikke langt fra hvor hun sad, hun havde ikke ryddet op som hun plejede at gøre vær gang så ingen kunne spore hende til offeret.

Aramantha havde siddet der i ret lang tid, hun var bare lige pludselig stillet sig op af træet og var sunket ned og sad så i sine egne tanker, ingen havde gået forbi hende i den tid hun havde været der, men de fleste var nok også tager hjem, men hun kunne sagtens spise noget mere hun var sulten virkelig sulten.

Hun havde sin sorte kjole på og denne aften var den ikke tværet ind i tørret blod fra offeret, hun havde været meget forsigtig da hun helst ikke gad at vaske den igen denne aften fordi hun havde været så dum at tvære den ind. Hendes øjne var røde, de skinnede flot da nogle stråler fra månen skær skar igennem de mange træer og ramte direkte ind, månen var fuld, en af de ting hun tænkte på og også om varulve skulle tage et kig forbi det kunne da være sjovt.

"Sikke en herlige parfume i luften" Lød det pluseligt oppe fra det Træ Aramantha sad ved, Demetri lå på en gren og så ned på den lyshårede vampyr pige der duftede så dejligt af blod skønt at intet blodet var på hendes krop. Han var i et ellers godt humør...hvilket både kunne være godt elelr dårlit for de personer han mødte på sin vej. Duften af blod havde fanget ham ca 4 km fra hvor Amaranthe havde sidder og spist, han havde fundet liget og var ellers fuldt efter det spor af duft af blod og af kvindelig vampyr. Hans øjen stirrede nærmest på hende, de var smukke metalliske grå. Så mystiske, levende og rene og alligevel så s´kolde døde og stirrende. Han hvilede på sin arm imens han lå på ryggen så han kunen sidde og stirre på hende, han avde vel siddet der i 6 minutter nu? Bare siddet og set på hende gå rundt

Aramantha kiggede hurtigt op da hun hørte en stemme, der sad en fyr oppe i træet hvor lang tid havde han siddet der og set på hende, hun smilede svagt for ikke at virke uhøflig og vente sig om så hun kiggede mod træet og derfor bedre kunne kigge op på Demetri, "mange tak" hun vidste godt han hentyde til duften af blod, da hun kunne dufte at han var vampyr som hende, der sad sikkert nåde blod i hendes mund som hun ikke lige havde fået ned det var sikkert det han kunne lugte ellers så var det bare lugten fra liget der var smittet af på hende, han havde sikkert fuldt efter hende derfra.

Han lod sig nærmest falde ned fra den liggende stilling og landte derefter på fødderne bag hende da hun jo havde vendt sig om. Han sad på hug kun 2 meter fra hende, hans metalliske grå øjne studerede det lange blondte hår som denne vampyr hunnen/kvinden endnu engang havde fået med sig fra sin menneskelige fødsel. Han smilte roligt og ventede på at hun hurtigt vendte sig igen så hendes øjne var rettet mod ham og kun ham. Han havde et skævt smil på de ellers så kolde læber der sad flot forplantet i hans ansigt.

//sorry det korte svar//men hun skal lige vende sig for at det kan gå i gang :p//

Hun vendte sig hurtigt om igen da han hoppede ned fra træet og lande bag hende, hendes øjne stirrede ind i hans, det var en anderledes øjenfarve han havde, ikke at den var pæn tvært i mod det var bare lidt tid siden hun havde set vampyrer med andre øjenfarver end rød men hun måtte indrømme det klædte ham godt faktisk, et hilsene men drillende smil bredte sig på hendes røde læber, hun rejste sig langsomt op og stod og betragtede ham med armene overkors og et glimt i øjet inden hun lod armene falde ned langs siden og gik lidt hen til ham "Jeg er Aramantha, og du er om jeg må spørger" hun kiggede spørgende på ham og ventede et svar.

//gør ikke noget heh //

Han nikkede anerkendene til hende da hun præsenterede sig, han så op og ned af hende imens hun kom nærmere imod ham, hans lumske smil blev også bredere og bredere jo tættere hun kom på ham. "Demetri" han holdte en kort pause, "Demetri Jack Klusisska" sagde han og bukkede let i ryggen som en gestus for denne smukke vampyr foran ham. Han rettede sig hurtigt op igen og stod som før med sit blik fast på hende men med rolige sitrende øjne. Han var som sagt i godt humør aidag hvilket var godt for denne Aramantha. Han skar svagt tænder imens han også tog nogle skridt mod hende. Natten var smuk og mørk, men der var kun halv måne denne nat som om en ny saga skulle til at begynde. Ja poisi kunne blive skrevet til denne nat.

Aramantha nikkede svagt og kiggede på ham som han selv kom tættere på hende, hun tog noget af en dyb indånding og kiggede så lidt på ham inden hun åbnede sin mund igen for at sige, "Hyggeligt at møde dem Demetri" sagde hun stift og lagde hovedet på skrå som hun betragtede ham stående der med blikket rettet stift mod hende, det fik hende til at smile en smule, hun fandt det lidt sjovt at han bare stod og kiggede på hende, men hun havde også været van til at der var så mange væsner som bare havde sprunget på hende og ville kæmpe, men det ville han åbenbart ikke, eller så havde han bare ikke lyst denne aften.

Han stoppede op ca 1/2 meter foran hende, imens han nikkede anerkendende til at hun sendte ham en hilsen. "Jeg kan kun sige i lige måde Aramantha" imens han selv sendte en gestus havde han blidt taget hendes hånd, bukket sig svagt i ryggen for at blidt kysse hendes lyse, bløde hånd. Den var kold som ham selv, men duften avr anderledes end hans selvom at hendes Duft var indhylet i død, duftede den stadig af kvindelighed. Det kunne man ikke tage fra en selv efter døden. Demetri duftede selv af mandelighed. En krydret men behaglig duft havde nogen fortalt ham. Men Var også hos ham den føtste og stærkeste duft der indtraf. Han havde hele tiden holdt øjenkontakt med hende imens han havde talt og kysset den slanke hånd. Han havde rettet sig op igen og stod nu igen og så på det blege ansigts Aramantha havde. Hun var en smuk lyshåret vampyr, der tydeligt lige som Demetri kunne lokke folk med sig og dræbe dem ved blot at knække deres nakke elller suge dem tør for blod. Han ville hende intet ondt...Lige nu. Det var sjældent at gjorder sine egen art noget, især når de var kvindelige. Dog havde andre vampyr hanner en tendens til at prøve at konkurrete med Demetri, men sådan var det for det meste. Dette fæmonen havde Demetri også gjort de første mange år af hans vampyr Liv.

Hun betragtede ham med et nogenlunde roligt blik som hun prøvede at holde det, men inderst inde var det et vildt blik hun havde, et vildt blik som sende buddet, drab, det var helt klart noget som hun elskede ved livet som vampyr.
Hun kiggede på ham som han tog hendes hånd og bukkede sig ned for at kysse hendes håndryg, hun smilede og nikkede roligt i hans retning.
Hun tog dog blidt hånden til sig igen eftersom han havde kysset den og igen rettede sig op. Hun lod sine arme hænge ned langs hendes sider mens hun kiggede på ham stadig med sit rolige blik, som der bestemt var noget gemt bagved.
"Well..." Hun kiggede lidt rundt hvorefter hendes blik så lande på ham igen, "hva laver du så herude, jagt... Går du bare en tur?" hun kiggede spørgende på ham.

Hans metalliske grå øjne så ind i hendes med en form for ivrighed, hans øjne var smukke, fuldt med liv og mystiske og samtidig døde, kolde, dystre og stirrende. Mange havde fortabt sig selv i hans øjne og her stod han nu med en smuk kvindelig vampyr og så hende direkte ind i hendes øjne. Han lod et skævt smil vokse frem på hans elelrs så kolde læber og markerede ansigt. "Jeg leder efter en vampyr ved navn Zeril" sagde han uden at rykke sig eller bevæge sin krop ud over hans mund. Han tog ikke blikket fra hende overhoved et eneste sekundt. Dog vandrede hans øjne nu fra hendes over til at se rundt på hendes lyse smukke hår der hang elegant om hendes ansigt. " Og du, nyder du nattens fænomener eller er du og igang med at søge efter bestemt folk og fæ?". Han lod endelig til at bevæge sig, han lod sin krop stille sig mere afslapped og med hænderne ned langs siden. Han så spørgernde og afventende på hende.

Hun kiggede ham direkte tilbage i øjne, metalliske grå øjne, de var fangende måtte hun tilstå, et bytte ville nemt blive draget mod ham bare på grund af hans øjne. Et svagt menneske ville ikke have et valg andet end at følge ham.
Hun kiggede tænkende ud i luften, Zeril, hun havde aldrig hørt om den vampyr, hun trak på skulderne, "har aldrig hørt om vampyren" sagde hun og smilede tyndt, men venligt.
Hun stod helt stille, rørte sig slet ikke, hun stod stille som en statue til udstilling på et museum. Eller bare hele tiden. Hun blinkede et par gange for at virke mere naturlig, men ellers behøvede hun slet ikke at blinke.
"Tjah... Jeg jager vel lidt og nyder bare den stille nat" sagde hun smilende. Hun betragtede hans afslappede krop, hun var altid stiv som en pind, hun var ik et eneste sekund afslappet

Et drenget, maskulint smil kom frem på hans ansigt. Imens han stadig så på det lyse hår som denne hun-vampyr havde, han havde altid været dragt af lyst hår, mærkværdigt nok. Han stod tavs i nogle sekundter før han begyndte at tale. "Det lyder som min aften" sagde han og nærmede sig hende imens hans øjne flakkede fra hendes hår og til hendes ansigt og dernæst hendes øjne. Han stoppede efter nogle skridt og stod nu ca. 1 meter fra hende som man normalt stod hvis man talte med folk. Han så afventende på hende. Ville hun tillade han at være så tæt på hende? Eller ville hun afvise ham ved at trække sig tilbage eller flytte sig, så han ikke var så tæt på ham. Man var aldrig sikker på hvem man skulle komme for tæt på sig. og Demetri var bestemt ikke typen man skulle tillade sådan noget, hvis man var et væsen med bankende hjerte og en sprudlende sjæl.

Hun smilede skævt til ham og lagde hovedet på skrå, "ja så.." sagde hun bare til det han havde sagt. Hun kiggede på ham som han kom nærmere, lod ham bare, for i sidste ende ville hun kunne klare sig selv hvis han prøvede at dræbe hende. For man kunne aldrig vide med vampyre, de var så umodstålig og så snap... Så var man spist. Hun smilede til ham imens til han stod still. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skull.

//Undskyld det er kort... //

Han stod relativt tæt på hende nu, faktisk så tæt at hvis han rakte ud efter hende, eller hun efter ham ville de kunne røre hinanden. Han så hende direkte i øjnene med sine egne metalliske grå øjne der ikke kunne være et menneskes. Han rakte ud efter hendes hånd, tog den blidt, gav den endda et lille glem før han bøjede sig ned og kyssede hende blege lille hånd. Han havde ikke sluppet hendes blik på noget tidspunkt, selv ikke da han var helt nede og kyssede hendes hånd havde han ladet hende slippe for hans blik. Han rettede langsomt og maskulint op igen, imens et smil voksede så tænderne blottede sig i fuldepragt. "Det sjældent jeg møder andre som mig selv havde han og løftede øjenbrynene hurtigt op hvorefter de så faldt ned igen. "Næsten den samme duft som mig selv... ud over at kvindelig har et andet strejf" han vendte hoved lidt til venstre så han lignede en der nærmest så afventende på hende, for at få et fitback på hans lille flirten.

Hun smilede skævt til ham, deres afstand var ikke meget, de stod tæt sammen, dog var det ik noget som irriteret hende på nogen måde. Hun havde det skam fint med det. Hun vidste selvfølgelig ikke om han ville sin egen race ondt, men det var nu de færeste der ville det.
Hun kiggede kort ned på sin hånd og bagefter op i hans øjne, hun smilede da hun mærkede hans kolde læber mod hendes kolde hånd. Hm... Sjælendt det nu skete. Det var dog ikke... Ubehageligt. Han var meget høflig denne vampyr.
Hun holde sit blik på ham som han rettede sig op, hun smilede tilbage til ham, mens hendes øjne betragtede hans tænder som blev blottet ved hans smil.
Hun lagde hovedet på skrå spørgende, "du mener... Du møder ikke mange sexede vampyrer?" Sagde hun med et skævt smil og et frækt blik.
"Åh ja... Den kvinde duft der... Ja jeg er nu mere til den duft du besidder... Den maskuline duft" hun holde øjenkontakten med ham, hele tiden med et smil på læben, rettet direkte mod ham.

Han havde sluppet hendes hånd imens han havde rejst sig og stod nu og hørte på hende. Han lod smilet blive siddende på ansigtet som var det limet fast på ham. Hun havde fanget hans flirt og havde selv gået videre med den og flirtede nu også med. "Præcis" sagde han med en latter i stemmen til det med sexede vampyrer, han færtede normalt ikke med andre af samme art som ham selv, ud over hans søskende som nu havde måtte tage et tæt forhold til hinanden for at kunne holde styr på denne verden for at give Navnet Klusisska styrke og pragt som det havde haft i mange mange år. Da hun hentede til den maskuline duft Demetri løftede han igen øjenbrynene med et mere forundret udtryk som gled ud i et drenget ansigt udtryk af et smil. "Jaså" sagde han og nikkede med et stadig drenget udtryk. "Det måske også bedst sådan" sagde han og grinte så, så....der var en form for tiltræknnig fra denne unge amarathes side af.

Hun smilede roligt til ham, at hun havde gået med på hans flirt... Havde ligget lidt til hende bare at gå med på. Om hun flirtede meget, nej slet ikke. Hun tog ikke meget kontakt til folk omkring sig, hun holde sig for sig selv. Men, når nu muligheden stod lige foran hende og bankede på hendes dør, så hvorfor dog ikke åbne lidt op.
Hun smilede skævt, bedst sådan? Ja for pokker da, hun var jo mest til det maskuline. Kræsen kunne man sagtens kalde hende. For også selvom hun var til det maskuline så skulle det være den form for maskulinitet, som... Kunne sætte hende på plads, for hun kunne være snoppet og bitchie af og til.

Han studerede hende nærmer med sine metalliske grå øjne, som gled op og ned af hende i rolige bevægelser som om at han nærmest havde fået lov til at kigge sådan på hende uden videre. "Kan jeg tilbyde på lidt, måske?" spurgte han som en anden italiensk Don Juan (staves) der skulle have sin dame i hus for aftenen. Spørgsmålet var simpelt men selve det at skaffe den såkaldte mad, hvilket ville sige blod, ville blive en fryd nu når de så ville blive 2 der ville jagte sammen. Det var lang tid siden han havde jagtet sammen med en anden. Det var generelt lang tid siden han havde været venligt sindet over for noget andet væsen overhoved, så hun skulle tage denne invitation som noget af et specielt tilfælde angående Demetri.

Hendes læber gled op i et skævt smil af hans blik der kiggede op og ned af hende. Hun kiggede tænkende på ham, som om hun skulle tænke over det. I virkeligheden gjorde hun det bare for sjov, for ligesom at trække tiden ud, for ikke at virke alt for... Ivrig.
Hun nikkede så til sidst med et smil. "Gerne" sagde hun med en blid stemme, mens hun holde et blindende smil på sine blodrøde læber som viste hendes perfekte, hvide tænder, hun rendte rundt med. Hendes våben som hun fortrak, og som nok også var det farligste våben hun bar rundt med sig hvor en hun gik. Hun havde startet med at se dem som noget værre møg, men som årene gik, havde hun blevet mere og mere glad for dem.