Hunted house - emne.

De buldrende regn, og den bragende lynild kastet deres kaos dominante vrede udover det mørklagte natte landskab, som endnu engang havde vist sig naturens skæbne, når den smilende sol forladte den klare blå himmel, og lod den korrupte og utilgivende grå farve nedsætte de skønne værdier i den blå himmel, og endnu engang kastet verden ud i mørke og utryghed, i stigende takt med himlen mistet sin glans, mistet dagen sit højdepunkt, og de hulkene børn bliv lagt i deres senge, og de skæmte unge krøb under dynen, og de modne voksne låste deres døre, alle gjorde denne milde form for desperate handling for at opbygge et skjold mod den faretruende nat, og de ukendte elementer den bragte med sig.
I denne skumle afkrog af den lille landsby under den grå natte himmel, havde en maskulin og racistisk mand ved navn Sebastian Castle bosat sig på den lokale kros mange gæsteværelse, i håbet som at få fyldt en klagende tom mave, og få den tunge træthed til at blive lettet, men som den store muskuløse mand faldt hen i den beroligende stemning skabt af stilhed og ro, hvor Castle lod de kraftige jagt støvler bliver taget af de udmattet fødder efter en lang rejse, og en hård tid på farten, og mens han lod sin sorte armeløse t-thirs glide over hans veltrænet krop for at få den af, og mens hans drage tatto hviskede de svage toner til hans stille sind, de kendte melodier der hjælp hans varsomme og syndfyldte sjæl stoppe den endeløse paranoia der kontrolleret hans tankebaner, så han kunne falde ind i den frydefulde søvn han så inderligt ønskede, men ligeså inderligt ikke fortjente. Castle lod sin krop blive lagt vandret på sengen, men sov hverken med dyne eller tæppe, dog med den klare hånd på hans bukse bælte hvor den grufulde jagt kniv lå, klar til brug. Castle lukkede de trætte øjne og tænkte tilbage på de stille dage, hvor Olivers barnlige lyde kunne høres gennem hans hus, og hvor hans daværende kæreste kærlighed var hvad der drev hans verden. Mens tankerne om fortid reagere hans hoved, lod hans den højre arm glide hen og kærtegne den venstre arm hvor hans drage tattovering var, for den mindet ham om det, om hvordan en mand der siden militæret havde været afhængig af vold og lidelse som en narkoman var afhængig til stoffer, og hvordan Oliver havde ændret det med sin fødsel, og ændret det tilbage igen med hans død. Hans daværende kæreste trak stadig luft gennem lungerne, men han havde ikke set hende til han prøvede at brænde hende levende i en gas eksplosion, og næsten fik lavet hende om til menneskelig bacon.. hun syntes nok ikke det var så skide sjovt.
Castle fjernet sin hånd fra sin tattovering, og åbnede de ellers trætte øjne der tiggede om at få lov at forblive lukkede. Castle nægtet dog deres bøn om fred, for han kunne ikke sove lige nu, så han tvang benene til at rejse ham op, og gå mod den ene væg. jagten og den konstante lyst til at overleve havde gået dybt under huden på ham, og siden Priest havde prøvede at skyde hoved af ham, havde Castle haft svært ved at være et sted særlig længe, og denne kontante opmærksomhed på gjorde det svært for Castle at efterkomme sin krops ønsker om søvn.
Castle åbnede sin vadesæk, en militær sæk han havde fået for lang tid siden, hvor han opbevaret alt sit grej og udstyr. Castle tog en zippo ligther frem, og en cigaret æske, som han åbnede og lagde en af de hvide hærligheder i mundvigen, hvorefter han antændte spidsen af den med sin zippo ligther. Castle rejste sig op fra sin bukkede foroverbøjet position over vadesækken, og uden at lukke den igen, gik han bare væk fra hjørnet den stod i, og gik fredfuldt mod sin seng igen, dog havde han ikke at ligge for øje, bare at sidde på den, hvilket var hvad han gjorde da han endelig kom hen til den efter nogen langsomme og tunge skridt fra de kun sokke beklædte fødder. Castle kastet et blik udover det lille værelse, og efter at puste røg ud fra munden, kunne man også høre et lille suk fra den store mand. Castle skulle til at kigge hen mod sin trøje igen for at tage den på igen, men inden hele konceptet med at sove indenfor en time bliv genovervejet, kunne man høre en banken på døren fra noget hårdt og solidt.. bang.. bang.. bang.. enten havde en elefant fundet sig vej til hans værelse, og slog på hans dør med sin snude i hævn for den elfenbens kniv han havde fået lavet i syd afrika tre år siden, eller også var der en mand udenfor med stål hansker på.. og Castle ville mere tro på det sidste end det første, men hvis man skulle følge hans uheld, så var det nærmest mere sandsynligt med mulighed nummer et.
Castle rejse sig op fra sengen og satte sin fødder i skoene igen, og bandt dem ordenligt fast inden han afgav en lyd om at han var derinde. endelig efter at få støvlerne på, følte han sig klar til at svare døren.. dog ville han ikke gå hen til den.. det var hans puls for højt oppe til, men han kunne vel sagtens svare herfra. Castle havde godt nok kun bukser, bælte og støvler på, men det var næppe et kamara hold, så det gik vel an. Så han lod den drilske flabet stemme lyde indefra det lille værelse "Mor siger jeg ikke må lukke op for fremmet" Han lod et typisk Castle smil flade over hans læber, og ventede på en form for reaktion fra personen bagved døren, men han bliv taget ved overraskelse da døren stoppede med at banke, og lydene udefra gangen bliv mere stille end hvis han havde holdt et fordrag for en samling af døde folk. Castle hvilede sin hånd på jagt kniven, men da hans maskuline greb ramte ned på knivens skaft lå der en blød og spinkle hånd i forvejen, hvilket fuldstændig tog Castle med bukserne nede.. rent metaforisk selvfølgelig. Castle gav en albue til hvem end der stod bagved ham, mens han lavet en drejende bevægelse, hvor han så en pige klædt i sort tøj der dækkede alt fra top til tå, men de kvindelige timeglass form, opgav ligesom personens køn. Pigen fik mistet pusten fra slaget i maven, og faldt næsten over sengen bagved hende, men en blanding af held og selvlærte egenskaber fik hun genvundet sin balance inden denne aften bliv meget pinlig for hende. Pigen havde kun lige hul til øjnene i hendes dragt, som man kunne se var hav farve blå, som et dybt blåt hav. Castle havde dog ingen lyst til at nærstudere hende øjne, derimod at sparke til hende gentagende gange efter hun ligger ned, lød helt klart som noget Castle havde lyst til at gøre. Men ingen denne vrede kunne bruges til noget praktisk, kunne han mærke sit syn bliv sløret, og hans hørelse var som om nogen holdte en rock koncert i øregangen på ham. Castle kastede et glimt mod den nål hun havde i hånden, og inden flere tanke kunne forekomme i hoved på ham, faldt han forover som en bjørn der bliv skudt med en million bedøvelse pile. Hans ansigt franskkyssede gulvet da hans krop endelig fandt sin vej til jorden, også var alt sort for ham.
Pigen lagde nålen ned i en lomme i dragten, og lod hende elegante og yndefulde skridt blive gjort mod døren, hvorefter hun så fint som en sommerfulg åbnede døren hvor der stod tre store riddere klædt i skinende rustninger lavet af håndformet stål. Ridderne havde alle hjelme på så man ikke kunne se deres ansigter, og et Dé Minion symbol smedet ind i stålet.. Dé Minion som var navnet på den største slavehandler, havde en udestående med denne Castle. Men alt dette vidste Castle godt, og hvis han ikke havde været bevidstløs havde han sikkert lavet en morsom og flabet kommentar om dem, men da han var optaget af at tælle får og savle ned af sig selv, så kom der ingen smartass attitude fra ham af.
Pigen nikkede til en af ridderne, som sikkert var lederen, selvom han lignet alle de andre på en prik. en hæs stemme kom fra den ridder hun nikkede til der sagde med den dybe tone "Din gift har været effektiv. Det skulle være den sidste af de seks. Jeg vil lade Frøken Dé Minion høre om dit navn i den endelige rapport." så vendte han sig om, og fik de to andre riddere med en håndfagt til at løfte den bevidstløse Castle.
Hvorfor? hvorfor denne fremgangs måde? fordi ´frøken Dé Minion´ en selvoptaget lille gås ville nedbryde en person hun hadet mere end Castle.. mere end nogen som helst anden.. Camille.. og Dé Minion havde hørt om Castle skulle være vigtig for Camille, så hvilken bedre måde at nedsætte Camilles moral ved at få det til at se ud som om Castle havde dræbt uskyldige mennesker? Frøken Dé Minion syntes det var en genial ide, og derfor havde hun fået fire af sine folk til at fange fem uskyldige i ly af natten, også føre dem og Castle med heste vogn til et sted hvor Camille ville finde dem alle døde... udover Castle der ville være vågnet kort tid før.. og derved taget i handlingen så om sige... tosset plan eller ej. Førken Dé Minion syntes den var fantastisk, og ingen af hendes rågivere ville sige dronningen af alle slaveri imod.

Castle bliv sovende slæbt udenfor og smidt ind i en stor special byggede heste vogn, der havde længen som tre heste vogne, og væggene havde et tyndt lag stål på indersiden istedet for den kun var lavet af træ. Men ellers var den ligeså kedelig og tom som alle andre hestevogne... og dog.. der var seks cirkel formet bure lavet af massivt stål der havde magiske højelver symboler smedet ind i stålet for at gøre det efter legenderne.... meget fucking svært at bryde ud af.. Inde i heste vognen var der fem individer der sad i hver deres lille bur, hvor de kunne se ud på hinanden, og snakke til hinanden, men pågrund af stålet på indersiden af hestevognen ville råb om hjælp ikke blive hørt af nogen udefra. De fem folk var nogen taget til fange på samme måde som Castle, men nok bare fået gift i en mindre dosis, tros alt skulle Castle jo sove hele vejen. de andre skulle bare fange på tilfældigvis, så hvad de lavet før det skete, havde de nok forskellige forklaringer på.
Castle bliv smidt ind i det eneste ikke fyldte bur, hvorefter ridderne forlod hestevogens inder rum, og gik op der hvor man ridder den, hvorefter de lukkede døren ned til fangerne, og piskede hestene igang.

\\Jeg skyndte mig bare med slutningen. sorry guys, men bliv nogen prikkede til mig hele tiden idag om emnet her xD så prøvede bare lige at få det op. så NU er det oppe til jer. rækkefølgen er naturlig skabt, så den næste der svare er nummer et, og den næste er nummer to osv. også venter man til alle har skrevet, og svare så igen ^^ håber emne starten er god nok til jeres standard selvom slutningen bare er gylle xD

Nille havde skreget og skreget da en kvinde var kommet ind i hendes hus og tre ryttere havde været udenforan hendes dør, kvinden havde bedøvet Nille og hun gik ud som et lys. Dyrene som Nille passede var stukket af, fordi Nille havde råbt løb til dem.

Hun vågnede igen, hun var inde i en slags vogn. Hun kiggede rundt, her var andre!
Hun tog sig til hovedet, hun havde en utrolig stærk hovedpine. Hun så på mens en anden mand kom ind til dem. Hun orkede ikke at sige noget lige nu, hun var træt og havde ondt. Hendes hvide t-shirt havde en flænge i ryggen, men hendes cowboy bukser og sorte converse sko var der ikke noget galt med. Hun sukkede, og lukkede øjnene. Hun faldt langsomt i søvn igen.

//Sorry, kunne ikke finde på så meget ^^ men håber det er iorden//

Arason havde været ude få at få sit hovede på plads det var sværte at være vampyre nå man ikke ville drikke blod inden han havde nåede og regare var han blivet omringet af en masede folk der skjulte deres ansigter bage de masker de havde på han havde glåede dem alle sammen ude trode i det han blive ramt af en pil det næste han huskede var at han nu sad i en vogen med 2 andre personer måske flere han havde det virkliget dårliget hvilket det gav mening for da der
var noget stof med blode på foran ham han lede desparate efter en kniv men kunne ikke finde en

Aramantha sad sammenkrøbet i et lille bur med ryggen ud til fem andre burer hvor fire af burende var fyldt men det sidste var stadig tomt, Aramantha sad i sin sorte korte shorts og en hullet sort t-shirt og et par gummisko, hun havde bare siddet ved et træ da nogen havde kommet og hentede hende, selvfølgelig havde hun ikke gået med frivilligt, hun havde sparket og slået men til sidst bedøvede de hende og hun vågnede så op her i det lille bur, hun hadet at være fanget i et lille bur det var så ydmygende i det hele taget at være fanget var bare ikke hende hun burde være fri hun var vampyr hun var ikke skabt til at være buret inde det var de ækle uhyre til varulve beregnet til.
Hun vidste ikke engang hvor hun var henne, hun kunne mærke det kørte men hvor det kørte hen vidste hun ikke, det gjorde nok ingen af dem der sad i burene.
Dog var burene ikke firkantede de var cirkel formede og man kunne kigge ud af dem, hun havde fundet en meget behaglig stilling eller det syntes hun, hun sad bare på hug og så ind mod vægen det var sådan hun fandt ro, at bare kigge på noget og lige så stille falde ned i sine egne tanker og lukke alt ude.

Aramantha vendte sig om da hun hørte noget åbne til hvor hun var fanget sammen med de andre og kiggede på hvad der skete, hun så en mand blive smidt ind i det femte bur hvor der ikke var nogen, manden så ud til at være bedøvet som hende da hun blev slæbt ind, hun kendte manden hun havde set denne mand før, hun kunne bare ikke huske lige præcist hvor fra, men pludselig kunne hun huske det, det var ham fra kroen ham der prøvede at slå hende ihjel men blev afbrudt, hun tænkte lige pludselig tilbage på alt hvad der var sket den dag hun var bare gået med til at han måtte dræbe hende men han havde også styr på hvad man skulle sige til en vampyr som hende, han havde været lige på nippet til at nedbryde hendes skjold som hun var så tryg i og det havde fået hende helt ud til at hun gav ham lov til at skyde hende.

Hun blev ved med at vende den vej så hun kunne se på manden men sank lige så stille ned i sine egne tanker igen men hendes øjne var låst fast på ham og man ville få et chok når man vågnede og så hende se på en, hendes øjne var helt røde og ikke særlig venlige, det burde de nok heller ikke være da han ikke lige frem var en ven af hende. Hun havde en rød rose i hånden den havde siddet i hendes kjole da de havde slæbt hende op ind i buret, hun sad med den og nussede dets blade forsigtigt den var dejlig blød og røre ved og havde en smuk og perfekt farve ikke bare fordi den fik hende til at tænke på blod nej nej den ville også være smuk i alle andres øjne. Nu da hun kom til at tænke på blod blev hun monster sulten, det var nok ikke særlig godt da hun var indespærret, hun havde været ude og jage lige nu vis det ikke var for dette dumme bur, hun bankede mod tremmerne så det gav en høj genlyd, hun lænede sig tilbage og kiggede op mod loftet og lukkede roligt øjne og begyndte at slappe af og lukke alt ude også tanker, det ville nok få hende væk fra hendes slut... et stykke tid endnu men det ville blive værst for dem selv vis de ikke snart låste hende ud så hun kunne jage.

//Afslutningen er da fin^^//

Katharinas hørelse afslørrede nogle som om nærmere den lille hytte.
Hun klædte om og gik elegant ud imod døren.
Men inden hun nåede at åbne døren, stod en kvinde indenfor med tre mænd bagved sig.
"Kan jeg hjælpe med noget?"
Hun lagde armene overkors og hævede et forvirret bryn.
Hun spærrede øjne op ad smerte da en sprøjte med jernurt stak igennem hendes hud.
Katharinas øjne lukkede langsomt i, og hun besvimmede.
De tre mænd løftede den bevistløse vampyr ind i en vogn til nogle andre.

Katharina kom efter hånden til sig selv, og hostede lidt. Hun satte sig langsomt op, da en shapeshifter vækkede hendes næses opmærksomhed. MEn hun styrrede sig, der var to andre vampyrer. En shapeshifter og et menneske. Hvor mon de skulle hen?