Hunted Graveyard\\Shar

"Dé Minion" - Vagt kommandør Glatius

Lydene gentog dem selv gennem natte mørket, lyden af store stål støvler fra de skinnede riddere der løb af alt tøj og rammer kunne holde til, den evige konkurrence om at løbe hurtigere end de andre, for i disse grufulde øjeblikke, var der ingen ære at opfylde, og efter den mystiske velkomst til den lille landsby, da en skabning så mørk som natten, og så sadistisk som djævlen selv havde kastet sig fra et træ, og som en mester kok der flået jomfrue rejer, bliv deres venner og kampbrødre flået af de store gyser ligende klør, og efterlod en blodig masse som en snegl efterlod slim. I alt denne tumult havde vagt kommandør prøvet at kæmpe et brag kamp for at få Isabellas silke bløde fødder igang med at løbe, men ingen fornuft kunne komme til hende. og først da han lagde sig på knæ og sagde frøken foran hendes efternavn begyndte Isabella at bevæge sig. Natten opslugte de løbene soldater, og man kunne høre hvordan et høje skrig fra dem mens de løb af helveds til med næsen mod kirken.

Ak og Ve, endelig nået de ly søgende væsner frem til kirken, og man kunne se hvordan de hastigt fik smækket de store kirke døre i, og lyden af stål svær kom gennem luften, da alle trak deres elskede stål våben, og drejet sig mod døren, i forventning at helvedes største pinsler ville rive døren ned, men.. intet skete, ingen lyde, ingen banken, ikke så meget som et forsøg. Glatius var hurtigt på aftrækkeren, og fik de 6 overlevende vagter til at tjekke alle vinduer, og lukke dem, hvis ikke de var. Isabella, is dronningen med et hjerte lige så koldt og dukke agtigt, som hendes make-up dukke pyntet ansigt, sad nu oppe ved alteret, og kiggede stift på det, som var hun i en stirre konkurrence med selve gud.

Hvis nogen kom gående udenfor, ville de kunne se et par lig iklædt nogen store stål rustninger, men intet tegn efter det som havde gjort det.

Shar var taget en tur til byen. Det var meget sjælen, og hun kendte ikk byen så godt. Det begyndte pludselig at regne voldsomt, så hun begyndte at lede efter et sted at søge ly. Hun kom lidt efter til en kirke, men der lå et par lig med store stål rustninger uden for. *Hvad mon der er sket her? Nå ligemeget* Hun gik over til kirkedøren og åbnede den. inden for var der et par soldater med sværd. Hun blev lidt bang, og overvejede om hun skulle finde et andet sted at søge ly for regne.

"Azazel, Jázex, Thor, Thomas, tænd lys" - Glatius
"Felix og Domin, søg kirken igennem efter brandbart væske" - Glatius

Glatius kastede ordre på de 6 vagter, trænet og loyale adlyd de hans ordre, mens han kommenderet dem rundt som var det hele Sakrefs hær der var samlet udenfor kirken de skulle gøre sig klar på, det var tydeligt han havde prøvede sin del af stresset situationer. Isabella sad bare sjæleløst, og lod ikke sine øjne glide væk fra alteret, som kunne hun faktisk ikke lukke øjnene, eller dreje hoved, hendes åndedræt var så små og sjældne som et lig, og når man endelig så en følelse på det islandskab der var kendt som hendes ansigt, var det en velkendt følelse kaldet ligegyldighed, som var hun tom og øde indeni. En tom krop.

Glatius gik med hastige skridt mod Isabella, og men bliv da den store tunge kirkedør endnu engang åbnede, hvilket fik ham til at hæve det store spyd lavet af massivt sølv, dækket med hellige og elver symboler fra top til slut. "hvem er du?" Mandens bagside af den skinnende stål rustning gik i stykker, og nogen mægtige hvide engle vinger kom frem af hans ryg, mens hans øjne bliv så hvide og pirrende at se på, som et kamera glimt, bare et konstant lys der ikke forsvandt. Glatius kiggede meget intenst på kvinden der var kommet indenfor, mens en diskret hånd bevægelse fik to af soldaterne til at gå mod døren bagved hende, fordi de ville lukke den. Glatius sagde "Ind eller ud." Glatius havde ingen tålmodighed når det kom til Isabellas sikkerhed, og det kunne man godt mærke på ham, enten flyttet den nyankommende smukke pige fra døren på den ene eller anden måde, eller også ville han lave hende op til menneske kebab. hvis Shar flyttede sig ville vagterne lukke døren, og smide en træ bjælke over den, så de ikke kan åbnes udenfra.

De andre vagter tændte stearin lys rundt omkring i kirken.

Shar tråte inden for, og så at de lukkede døren bag hende og smed en bjælke over døren. "Jeg hedder Shar. Undskyld hvis jeg forstyre, men det regner udenfor, og det her var det nærmeste ly." hun vidste ikk helt hvad hun skulle, så hun blev bare stående hvor hun var. "Må jeg spørge om noget?" Hun var en lille smule bange for manden.

Glatius lod det fareturende spyd blive sænket, da han så det var en civil, men han undret sig over hvordan den spinkle smukke kvinde var kommet indenfor med det monstrum udenfor. Glatius var en maskulin mand, med et bryst der var så hårdt, at en klippevæg kunne blive jaloux på ham, og hans overarme var som to halve træstammer, som var dækket de tre lag solidt stål fra hans rustning, han var iforhold til mange andre engle en der kunne slås med dæmoner med rå styrke. normalt var dæmoner jo stærkest. Glatius holdte et skarpt øje på den ukendte kvinde, selvom han havde fjernet våbnet, så var det tydeligt han ikke stolet på fremmede der kom ud af ingenting. "Hold dem tre meter væk fra frøken Dé Minion, så vil vi have ingen problemer" Det sagde han før overhoved at tænke på at svare på hendes spørgsmål, for han var en der gik meget op i at være effektiv, så han skulle lige understrege det. Bagefter han havde gjort sin dominerende status klar overfor de andre soldater begyndte han at tage pigen seriøst, og prøvede at kigge lidt ned af mens han talte til hende, ikke fordi han ville være respektløs, for han var faktisk en ret imødekommende person, men med de to lysene kugler hvor andre har øjne, kunne tit blinde folk, og det var ikke ligefrem verdens bedste første hånd indtryk.
Regn..... var regn grunden til hun var kommet ind? den ting som havde revet hans folk i stykker som hunde lege tøj havde hun ikke set? hun må være forvirret såfald tænkte Glatius. "Spørg løs"

Man kunne høre en soldat, en kvindelig en, hun havde langt sort hår, som havde en masse ar på sit ellers kønne ansigt, efter en lang tid med kamp og problemer, hun hed Azazel, og sagde nu "Sir Glatius. Thor er forsvundet" Glatius kiggede sig kort omkring ved at dreje hoved, og man kunne nemt læse hans tanker *Han var her da lige før* i samme sekund kom en afdød krop faldene med et reb om halsen ned fra en mørk balkon i kirken, man kunne se liget svæve frem og tilbage, personen døde på stedet rebet foldet sig ud i sin fulde længde, og man kunne høre et knæk fra hans nakke.

Glatius trådte et skridt tættere på Isabella, mens Isabella selv, ikke engang drejet hoved af hvad der skete. Kirken var skummel, nogen steder var belyste af stearin lys, mens andre var efterladt i skyggerne. Liget der faldt ned var selvølgelig Thor.

Shar fik et chok da en mand faldt ned fra en balkong med et reb om halse. Hun gættede sig til at det måtte være thor. "Hvad sker der her, og hvorfer lå der så mange døde lig ude på kirkegården? Er der nogle eller noget efter jer, og hvad er det?" spørgsmålne røg bare ud af hende. "En ting til hvem er frøken Dé Minion, og hvorfor skal jeg blive tre metter fra hende? Er der nogle efter hende eller hvad siden man ikk må snakke med hende?" Når Shar var bange begyndte hun altid at snakke, og havde rimlig svært ved at stoppe igen, men hun kunne ikk finde på glere spørgsmål lige nu, så hun klappede i og ventede på hvad han ville svare.

Glatius gav tegn til Felix om han skulle bevogte Isabella, mens Glatius selv begyndte at gå mod trappen til kirke tårnet, han ville signalere til landbyens folk de havde brug for hjælp, hvilket nok ville skaffe flere Dé Minion folk til området. også vendte han sig mod Shar og sagde "Jeg svare på dine spørgsmål lige om lidt" han havde bare ting at klare først. han havde været i krig, åben krig mellem racer da shapesifterne og englene begyndte at toppes, og senere da orkerne begyndte at brokke sig, så Glatius havde lært at først fjernet man problemet, også mildet man de civile.

Felix stod tæt op af Isabella, men ikke for tæt, men kunne se hvordan han havde en æres frygt til hende, som var hendes koldhed skræmmende for ham, eller måske var det rygterne han og de andre soldater havde hørt om de folk hun havde sendt ind i den næste verden uden grund andet end underholdning, og hvordan hendes øde landskab i hendes øjne havde omfavnet mange inden de fik deres sidste sekunder i livet. Isabella selv havde aldrig selv taget et liv, det var mere hendes hensynsløse mening med andres liv som var skræmmende for vagten.

Efter Glaius havde gået et stykke op af trappen, og man kunne høre hvert skridt tydeligt, som et ekko, det var jo en kirke trappe af sten i store nærmest tom kirke, det gav en del genlyd, men pluseligt .. stoppede lyden, og en anden kom frem, som hvis man kørte en trillebør ned af en trappe, og efter nogen ti sekunder kunne man se Galius massive mande hoved rolle ned på bunden af trappen, efterfulgt af hans krop. der var inden skader på selve kroppen udover det adskildte hoved. en bare lidt trænet person, kunne se det ikke var skåret af, eller revet af, det var slået af, som en bokser der havde givet ham en knytnæve lige på næse.. okay, måske lidt mere end en normal bokser, at slå et hoved af var ikke en nem sag.

Jázex som også var trænet, bare meget mere nådesløs og hård, tog hurtig over for nu afdøde Glaius, og kiggede på Shar med et beroligende smil, og sagde "Det er ingenting vi ikke kan klare." det troet han ikke selv på, men måske hjælp det hende at tro på det lidt endnu. han forsatte med at svare "Vi ved ikke hvem det er." han sagde sandheden, han havde ingen ide om hvad det var. "Frøken Dé Minion er den største slavehandler, og er overhoved for den store Dé Minion orgienation." han peget på kvinden der kiggede på alteret.

Shar blev mere bange end hun var i forvejen, da Glaius' hoved efterfuldt af hans krop kom ned af trappen. En anden mand gav hende svar på de spørgsmål hun havde stillet, og han sagde også "Det er ingenting vi ikke kan klare.", men hun kunne se på ham at han ikk helt selv trode på den. "Hvad vil i nu gøre?" Hun kunne ikk lade vær at spørge.