Efter lang tid, har du så glemt mig? Det håber jeg...For jeg prøver selv på det. (Nephthys)

//larmen. Shapeshifter-ting //

//Det larmer nok, men det betyder ikke det er Sean. Shapeshifter-ting...Tror jeg skal have forklaret folk hvad der enlig menes. Så du mener kort sagt at du har så super en hørelse, at de kun høre Sean et andet sted i kroen, at det er ham der smadre en stol? Det virker alt for...OP-hørelse...Syntes jeg?Oo//

//langtfra det jeg mente. xD
Sammenligner det lidt med min hund, som kan høre hvis jeg smadre noget i den anden ende af ejendommen. Men, hvis det hjælper dig, kan jeg sagtens ændre mit svar, så det giver mere mening for dig?//

//Selv om man vil have sine dyrs styrker, vil de i menneskeskikkelse, stadig være svagere end hvis man er forvandlet^^//

//skal jeg ændre mit svar? //

//Det ville jeg være glad for //

Så er mit originale indlæg ændret.//

//Tak...undskyld besværet ^^//

Sean rystede svagt og så ned på sine hænder et øjeblik. Så lukkede han øjnene og trak vejret dybt et par gange.
Han ville gå ned og drikke en kop beroligende te, lade som om alt var, som før Nephthys hjalp med at skabe ravage i hans sind. Han måtte finde et ståsted, han blev nød til at få kontrol over sig selv!
Han sparkede stumperne af stolen ind i en lille bunke, sørgede for at kniven var hvor den altid bør være, før han bevægede sig ud af værelset, ned af trappen, for at være midt i krostuen.
Han gik direkte over for at bestille lidt te, uden at se sig omkring.
"Og...En stol er gået i stykker. Jeg vil gerne bede om en ny. Jeg betaler selvfølgelig for skaderne" sagde han og lagde lidt ekstra penge. Kromanden så lidt på ham, men nikkede så, før han lavede ham lidt te.
Sean stirrede ned i bordet, mens han ventede på vandet skulle koge, så han kunne få sin te.

hun begyndte igen stille at nynne mens hun slappede af.
så så hun igen Sean, men blev siddende.
Han ville nok gerne være i fred..

Hun drak resten af sin kaffe, og rejste sig.
Hun måtte nok hellere komme op og blive færdig på værelset..

Ville de blive ved med at undgå hinanden på den måde?altid tro ting, ingen viste om var rigtige?
Sean så kort hen mod hende, da han endelig lod blikket glide rundt, da han modtog sin te. Han nikkede kort, med et svagt smil, som hilsen. Men siden det var ham der var kommet til hende aftenen før, syntes han det var hende der skulle gøre det omvendt nu. Han viste jo ikke om hun overhoved stadig ønskede ham i sit liv og det ville han lade hende bestemme.

Hun så lidt på ham, og gik hen til da.
''sovet godt?'' spurgte hun roligt.
Hun tøvede lidt - forståeligt nok ville hun da mene.

Hun så på kroejeren, og smilede roligt. kroejeren rystede på hovedet, hvilket fik hende til at tøve yderligere.

Han forstod ikke hvorfor kromanden rystede på hovedet og det gjorde ham straks mistænksom, som om der var et eller andet kun de to vidste...
Han smilte svagt til Neph.
"Nej, ikke rigtig. Hvad med dig? Fik du så slået nogle folk til blods i går?" spurgte han og tog en tår af sin te. som om alt var ganske normalt.

//Min krea er lav lige nu...//

''to døde.'' hun trak på skuldrene.
Hun satte sig ved ham, og så lidt ned på en lang flænge hun havde fået over armen.
Hyggeligt, endnu et ar. Jubi.

Hun fumlede lidt for at skjule flængen, men det så bare akavet ud.
Hun så igen på kroejeren, tavs.
Endnu en hovedrysten.

''du burde sove noget mere.'' sagde hun med et lille smil til ham

Han havde set flængen, men valgt ikke at kommentere den. Det ville han jo ikke få noget ud af alligevel.
Han så lidt på hende og bemærkede igen dette udspil mellem kroejer og neph.
"Sig mig...Hvad i to gang i? Nu er det anden gad i uddeler hemmelige oplysninger...?" det blev sagt med et lille smil, men hans stemme røbede at han mest fandt det irriterende.
"Og jeg sover som det passer mig. Lidt her, lidt der. Som altid" svarede han en smule kort, før han tog en tår af sin te. Han viste ikke hvorfor han opførte sig sådan...På en måde virkede det bare nemmere, hvis han var lidt ond...Han sukkedesvagt og sendte hende et lille undskyldende blik.

''hvad kroejeren og jeg udveksler af hemmeligheder vedkommer ikke dig, sean, I samme grad som det ikke vedkommer mig hvornår du sover.'' sagde hun og rejste sig roligt igen.

''jeg skal være færdig på værelset'' mumlede hun inden hun gik op mod værelset igen.

/7er hos veninden indtil imorgen//

Selvfølgelig blev hun sur over det. Hvornår gjorde hun ikke det?
Han tog en tår mere af sin te.
"Fint. Lad os have flere hemmeligheder for hinanden. Det skaber afstand" nikkede han kort, da hun gik. da hun var gået sendte han kroejeren så vredt et blik, at han straks skyndte sig ud i køkkenet, for at slippe for det.
Han havde lyst til at smadre hele stedet og slå alle folk herinde ihjel.
Men istedet blev han siddende og lod som om han nød sin te...

Hun sukkede stille. Hun ønskede på ingen måde at holde ting skjult for ham, men når han snakkede sådan til hende slog det altid klik. Hun elskede ham, men hun kunne ikke forholde sig til det.
Hun sukkede opgivende og satte sig på toppen af trappen, hvor hun trak benene op under sin hage.
Hun slog armene om benene, uden at sige så meget som en lyd.
Hvorfor skulle hun wltid være sådan en belastning for ham? Måske havde det virkelig været bedst hvis hun bare tog afsted?

Hun rystede på hovedet af sig selv. Burde hun sige undskyld til ham?
Hun lukkede øjnene, helt tavs, og lyttede bare til sine omgivelser.

Men på et tidspunkt blev han også træt af det. Han var ikke en normal fyr, hvorfor skulle han så lege det? Han rejste sig op og gik mod trappen, for at begynde at gå op af den. Men da han opdagede at nephthys sad på toppen og så ret...forladt ud, stoppede han op, halvvejs oppe.
"Undskyld Neph...mine følelser er et stort rod og jeg kan ikke finde ud af om jeg har mest lyst til at kramme dig eller bare stikke af" mumlede han og så lidt på hende. Hun burde vel kende følelsen. han sukkede svagt.
"Der sker et eller andet med mig Neph..." han faldt nærmest sammen og sad nu selv på et trin på trappen. Man måtte da håbe der ikke kom for mange, som ville forbi.

Hun stirrede bare tomt ud for sig.
''jeg ved det... du huskede intet af den aften... Og det er nok bedst sådan.'' hun lukkede øjnene.
''jeg ved godt at du er splittet, og jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre... Det nemmeste ville være at gøre det du altid har gjort; holdt følelserne på afstand.'' hun sukkede stille.

''det var det du skulle have gjort fra starten af, ikke? Bare have lukket af... Så ville du ikke tvivle nu.'' sagde hun og krøb endnu mere sammen.

''og der er intet at undskylde for. Du har ret til at tale til mig som du vil.Det ved du også godt..'' sagde hun bare, og blinkede hurtigt et par gange for at få tårerne bag øjnene til at gå væk.

Han så lidt på hende, så rejste han sig halvt og fik på en eller anden måde kæmpet sig op ved siden af hende og sidde.
Han sukkede svagt og lænede sig op mod gelænderet.
"Jo, jeg føler jeg bør undskylde. For jeg er åbenbart ikke så kold, som jeg gerne vil være...Du betyder meget for mig nephthys...På en eller anden måde" han lukkede øjnene kort. Han ville gerne holde om hende, kramme hende og være hendes ven, være der for hende...
"..Men af en eller anden grund bliver vi altid uvenner" han smilte svagt og så hen på hende.

Hun så lidt væk.
''vi er ikke uvenner, vi udveksler bare meninger...'' mumlede hun og rystede på hovedet.
''jeg ville ønske at vi kunne have mere end det her, men det kan vi ikke. der er intet at undskylde for - det er bare mig der har for mange følelser at tumle rundt med heroppe'' hun satte en pegefinger mod hans pande.

Han smilte kort til hende. Som altid undskyldte hun det, så det lød som om det hele var hendes skyld. Han rystede til sidst på hovedet og rejste sig op.
"Jaja...så siger vi det...Selv ikke det er vi enige om. men fortsat god aften i hvert fald" han nikkede stille til hende, før han begyndte at gå ned af gangen mod sit værelse.

''agree to disagree'' sukkede hun og stirrede igen tomt ud for sig.
Hun rejste sig stille efter et par sekunder og gik tilbage mod sit værelse.

Hun åbnede stile sin dør, og gik ind. Hun fandt en taske frem som hun begyndte at pakke sit rene tøj i, mens hun blev ved med at mumle; det er ligemeget.

//so...what now?^^//

Idk... Hvad vil sean?//