Party tonight//Sebastian//

Castle genbetalte hendes smil, og sagde med et nærmet glimt i det ene menneskelige øje der ikke var af glass "to store bøffer, medium stegt?" han holdt stadig om hendes liv, og flyttede ikke hænderne ud af deres position, men lod nemsomt den ene pege finger, og lange finger på højre hånd nusse starten på hendes ryg, mens de stærke arme passet på hendes ved at presse hende i et romantisk greb indmod ham selv, og i en næsten foroverbøjet bryst stilling lod hendes hvile indmod ham som et dun fra en svane der landede på en kvalitets pude. Castle ventede ikke på hendes svar, og sagde lige så snart hans sætning var slut til damen der kom til deres bord, at de skulle have husets største hjemmelavet bøffer, og hvad der nu end var tilhørende til den. Castle havde altid lavet det stunt når han var sammen med en pige, det gav både et godt indskud i hans dominante personlighed, men også fortalte han sjældent tog den badboy attitude fra sig. Castle lod hans blik synke ind i hendes øjne, og hvis ikke han havde holdt så grufuldt meget fast i virkeligheden var han nok som et spædbarn faldet i søvn af den beroligende stemningen det kastet indover ham.

Hun rystede svagt af hans berøring på starten af hendes ryg, hun var tryg ved at han pressede hende ind mod hans bryst romantisk, hans krop var dejlig og tryg, hun kunne næsten falde i søvn i hans arme vis ikke det var fordi hun var sulten, hun skulle lige til at svare på hans spørgsmål men smilede bare til ham da han bestilte for dem, det var okay for hende, en bøf passede hende fint lige meget hvor stegt den var, hendes øjne var stadig dybt i hans og hun havde nu fået et smil frem også som passede til øjne blidt og sødt da hun lagde mærke til hvordan hans blik sank ind i hendes, hendes hånd hvilede på hans overkrop.

Castle kunne godt lide den spinkle hånd der hvilet mod hans maskuline overkrop, og i hans fryd kunne han finde sig selv trække en inderligt smil over læberne, ikke et drilsk eller charmerende smil, bare et smil der var som boret fast til hans kæbe. Castle kunne se hun rystede af hans berøring og vidste ikke om hun bare var overrasket eller ville ham til at stoppe, men han lod sine finger spidser blidt pirre hendes nøgne hud under hendes top ved at køre de to fingre op og ned gentagende gange, mens lysten i ham bliv større og større. Castle vidste ikke hvor længe de var om at lave maden på det her sted, men for hans skyld måtte de gerne vente til en evighed med at frembringe deres bestilling, så længe denne himmelske vidunderlighed bliv siddende på hans skød og bliv beskyttet af ham, kunne maden godt tage sin tid.
Castle presset deres kroppe lidt tættere sammen mens hans hånd forsatte de pirrende kærtegn, inden han så mod hendes øjne igen som var han et barn der kiggede mod den kolde december himmel, forheksede af ønsket om at se julemanden, så trylletbundet at ting som at blinke og kigge væk var en fjern tanke.

Lynie kunne side her i lang tid vis det skulle være og være i hans arme, hun nød hans berøring mod hendes hud og smilede til ham, hun mærkede at han pressede dem tættere sammen og vidste ikke helt hvor lang tid hun egentlig kunne holde sig tilbage inden hun kom til at kærtegne hans kind eller noget andet, hun var ikke sikker på om hun skulle gøre det var det for meget eller var det lige tilpas og derfor gjorde hun det ikke, hvert fald ikke med det samme måske senere det kom nok an på om de blev ved med dette.
At han blev ved med at kærtegne hendes ryg fik hendes lyst bare endnu højre til at kærtegne ham eller et eller andet, og mod hendes vilje kærtegnede hun hans kind et let og blidt kærtegn plantede sig men blev hurtigt fjernet, hun gav et svagt smil fra sig og kiggede ned af sig selv i lidt tid hvor hun så kiggede på ham igen.

Castle lænede sig lidt fremaf da hun kærtegnet hans kind, og skulle til at skille sine læber for at sige noget til hende, men hans ord bliv tavse da hans bliv bliv jaget mod døren af kroen, og hans varme elsker blik, som stirret man sin kæreste ind i øjnene en frydefuld søndag morgen, liggende i sengen mod hans bare overkrop, og med længselsfulde blikke der mødtes i intens kamp på lidenskab og erotisk forbindelser, men dette søde blik bliv nu udskiftet med et jagt påkrævet, tungt og dødt blik, som havde Castle taget en død persons øjne og puttede i hans eget kranium, så følelses koldt og gyseligt at man kunne føle den isnene kulde der flået sig op af ens rygrad ved synet af det farefulde og advarende blik, som en panther mor der i natte mørket sprang mellem hendes unger og et menneske. Da Castle så en stor bedskuldret mand, godt og vel tredve centimeter højere end Castle, og overarmene fik han til at ligne Herkules mere muskuløse store bror. Ved siden af det store var en person af mellemhøj størrelse, lidt lavere end Castle, og han så også mindre intimiderende ud end Castle. De to fyre der var kommet indenfor i kroen tog et papir frem, og begyndte at spejle folks ansigtet overfor papiret, i søgen efter et eller andet. Castle løftet nemsomt og omtankefuldt med et lille kys på panden, Lynie af hans skød, og lavede et håndtegn til hun skulle blive siddende, hvorefter gik med en fast og beslutsom gang rytme mod de to mænd, som var intet andet end dem tilstede her i verden. Den største af mændene der lignet hulk bare minus den grønne farve, så Castle først, og begyndte at sætte sine egne ben igang mod ham for at gå ham i møde, og da han kom indenfor en meter bliv der ikke udvekslet ord, men den store kæmpe slog ud mod Castle som galt det hans liv. En højre knytnæve fløj nu Castles venstre side af hans ansigt, men Castle lagde en arm på tværs af mandens angribene arm, og lod deres brutale styrke mødes i en kamp om at skubbe den andens arm, men de havde ikke knytnæve mod knytnæve, det var Castles side af hans arm der bliv lagt op mod af kæmpens underarm, så de var en rå kamp på fysisk magt om kæmpens arm kunne komme videre. Men Castle lod den intense kamp blive kort, for ikke mindre end 0,3 sekund efter deres arme havde mødtes, gav Castle med sin frie arm en knytnæve lige i mellemgulvet på den store.... dæmon, og fik taget luften ud af lungerne på ham, men Castle var ikke så dårlig til at slås han kun tænkte i et træt af gangen, han vidste kamp handlet om at sætte bevægelser igang i en flydende overgang så det hele gik ud af modstanderens kontrol, og da dæmonen kunne føle sin mave blive grumt voldtaget af en stærk næve, som en lille pige der mødte en viking, mens denne fornemmelse lagde sig på hans bryst og manglen på luft i lungerne gjorde det svært at holde balancen, brugte Castle den arm som havde blokeret dæmons arm, til at gribe fast om dens underarm, og mens en fod havde sniget sig ind på indre siden af dæmons sko, kunne han ikke få sit fodfæste tilbage før hans store krop var i frit fald ned mod et af de tygge træ borde. Grunden til Castle ikke havde taget et bedre punkt end under armen, var pågrund af han iforvejen havde armen der, og det gav en utrolig stor tid besparelse, fordi man ikke skulle finde et nyt sted at holde med den frie hånd, og derved give modstanderen tid til at slå igen, men på denne måde gik det direkte fra mavepuster og til kæbe der mødte træ bord. Castle kiggede kort på den tynde og normal størrelse mand, der vist var gået lidt i chok over at Castle ikke bare var knækket som en tandstik mod dæmonen, så Castle regnede ikke med at den svans ville skabe flere problemer pt, sålænge man kunne holde dæmonen truet. så Castle tog fast i dæmonens krave, og godt nok havde dæmonen været hurtig, og vendte sig fra maven mod bordet, til ryggen, men mere kan man heller ikke nå i det korte øjeblik det tager at dreje nakken fra den ene til den anden, men Castle havde det fint med dæmonen havde fået ansigtet mod ham, så han trak dæmonen tættere på ved at holde i kraven, og vi en bevægelse at trække nærmere med den ene hånd, og slå med den anden, kunne han bruge kraften fra både selve slaget, men også kraften fra den hastighed dæmonen bliv trukket tættere på ham selv. Castle stoppede ikke med at slå og trække,... bang..bang.. bang.. bang.. bang.. bang.. bang..bang.. bang... bang.. som var det en barnemorder han havde fået mellem fingerne, men faktisk havde de gentagende slag flere grunde, et, hvis man stoppede med at slå ville modstanderen slå tilbage, for enhver der havde prøvet at møde et bord med ansigtet først, og derefter slået i ansigtet som var man boksepude, vil man vide det tager totalt fokus efter de første to slag, og efter de vil man bare se ting som er de rystet, og man vil ikke kunne tage hænderne op til at slå tilbage fordi.. det lidt svært at forklare for folk der ikke har set det, men det er som at rejse sig op og danse disco midt i rutsjebane tur, man har bare ikke balancen til det, og kroppen kæmper mod handlingen at gøre det, fordi den syntes det er dumt. Castle prøvede at få slagene til at ramme de samme tre steder, men efter fireogtyve slag på skiftevis panden, næsen, og kindbenet, gav Castle slip på den nu bevidstløse dæmon der havde mistet alle tænderne i under munden fra at møde bordet til at starte med, og nu lå tænderne udover hele gulvet og hans blødte voldsomt fra hullerne i munden, og blodet stormet ned af hagen på ham så han ikke bliv kvalt i sit eget blod. Men ydre mere havde Castle slået ham så flad og blød på ansigtet som hvis man tog og slog en blød pære der havde været for længe i solen. sådan så dæmonen ud i ansigtet. Castle vendte sig mod den tynde fyr, der hverken var løbet eller angrebet i æresfrygt, og som nu bare stod og mumlet underlige ting i panik. Castle lavede en hurtig bevægelse med skuldrene og sagdre "Buh!" som gav et sæt gennem den tynde mand, der begyndte at løbe ud af kroen.

Lynie smilede da han lænede sig frem mod hende men vendte blikket mod døren, Lynie kiggede også mod døren undrende over hvad det var han kiggede på i det hun fik øje på to mænd den ene meget stor og muskuløs og den anden tynd, hun vendte blikket mod Sebastian da han løftede hende fra hans skød med et kys på hendes pande, hun nikkede da han lavede en hånd bevægelse som fortalte hende at hun skulle blive sidende, hun kiggede på de tog fyre og Sebastian skifte vist og hold øje med de tre mænd, hun rystede på hovedet og smilede skævt da de begyndte at slås, nogen gange måtte hun kigge væk da det lige blevet for meget for hende, kroens øjne var rettet mod dem og deres slås kamp, mange pift og råb blevet givet af de forskellige mænd der var der inde, Lynie kiggede mest på Sebastian men det så ud til han klarede sig fint.
Folk blev stille da Sebastian slap den store fyr og han lande bevidstløst på gulvet, folk var mundlamme over hvad der lige var sket, der var hverken pift eller råb da Sebastian skræmte den tynde mand som løb ud af kroen, kroen sagde slet ikke noget men vendte sig i stedet for mod deres drinks og begyndte at snakke igen som før, Lynie kiggede mod Sebastian og havde et skævt smil på læben og ventede på han skulle komme hen igen, hun havde intet i mod hvad han lige havde gjort måske var hun lidt skræmt over hvad han var i stand til men det havde hun jo fået en smags prøve på, det der var spørgsmålet der var inde i hovedet på hende var.. Hvad havde de folk villet ham.

Castle tog sig ikke af han var blevet centrum for folks opmærksomhed, han havde sit varsome blik mod Lynie, som en bodygaurd der skulle tjekke op på sin arbejdes giver. Castle følte et ekstra behov for at beskytte hende, han vidste ikke om andre ville kaldte det følelser, men han kaldte at bare godt kunne lide hun var okay, og ingen rørte hende. Castle var ikke perfekt, men han kunne være en god brik at have på sin side af skakbrættet.
Castle gik hen til Lynie, og lagde armene om hendes liv igen, og smilede til hende, fredfyldt og roligt som var der intet sket, og lod dramatisk intet ske mellem dem, som var der et klaver der spillede de afsluttende toner i en romantisk film, hvorefter Castle pressede deres kroppe sammen som to stykker af samme halskæde, og deres læber mødtes i ubeskrivelig seksuel lidenskab som stod de i et rum fyldt med sterinlys efter et bryllop, det var simpelthen gennemslående den intensitet han lagde i det kys han gav hende, han massereget hendes tunge med hans, og lod hendes blive ført rundt i hendes mund. Castle lavet et inderligt suk, skabt af begær, seksuel lyst, og et gram af oprigtig lykke som han følte spredte sig gennem hans krop til lyden af hans hjerte der ved hvert slag hviskede hendes navn, for ikke at tale om den intense varme han følte gennem sit bryst af tanken om at være med hende, ikke i sengen, bare sammen som de er nu. Castle trak efter lang tid sine læber væk, og hvis dette var en film, ville rulleteksterne kommer nu. Castle presset dem stadig sammen, og stirret på hendes blik, han havde haft lukket øjnene mens de kyssede, og han havde ikke lukket øjne og kyssede på samme tid siden Camille, så lynie, var.. special, på en god måde.

Lynie smilede til Sebastian da han kom gående hen til hende, hun gispede da han trak hende ind mod hans krop og mærkede deres læber presse mod hinanden, hun lagde sine hænder på hans kinder og lod hendes tunge lege med hans, hun lukkede blidt øjne i og nød dette kys mellem dem, "mhh" mumlede hun mod hans læber, hun sukkede og åbnede øjne da deres læber skiltes, hun smilede til ham og mødte hans blik, hendes hænder var stadig på hans kinder men fjernede dem lidt efter og lagde dem på hans brystkasse da de stadig var presset sammen, hun havde lyst til mere, et kys mere.. Hun havde lyst til bare at kysse ham lige nu, men frygten af afvisning eller et slag vandt over hende og hun lod vær, dog var lysten der stadig og lå på lur og ventede på at slå til.
Hun stirrede lang tid ind i hans øjne med et sødt og blidt smil som en uskyldig lille pige, hun trak sig lidt tættere ind til ham så deres ansigter ikke var langt fra hinanden.
Hun kiggede rundt i kroen folk kiggede på dem, hun grinede lavt, deres blikke havde en snert af frastødelse, hun smilede til Sebastian "skal vi leje et værelse så det måske bliver lidt mere privat" hun kiggede spørgende på ham men smilet var der stadig hun kunne ikke lade vær med at smile hun var blevet i så godt humør og det kunne sagtens ses.


// det er kort men er over mobil//

Castle smilede stadig stille stående på hende som en sol der blottet sig for blomsterne og badet sig i deres fryd og smukke udsende. Castle kæmpede mod begæret til at stirre nytteløst i hendes øjne, og løftede hende fem centimeter over jorden og drejet hende rundt i hans arme som en tivoli karosel, men hvor han selv forbliv med brystet fremaf. Da Castle havde givet hende en 180 graders rundtur, satte han hende ned på hendes fødder igen, men lod den ene hånd være plantet på hendes liv så hun ikke naturligt vente sig om, han stramte ikke grebet han lod bare sin hånd hvile mod hendes side, men den anden hånd løftet sig tredve centimeter fra hendes numse og gav hende et beslutsomt og sigende klap der fortalte hun bare skulle tulle mod værelserne mens han bestilte en af dem. "kommer derhen om lidt" sagde han, hvorefter han vendte sig mod baren for at bestille et værelser til to for en nat. Castle slag var ikke gjort for at være hårdt med det ville nok stadig give hende en fornemmelse af at få et lille hop frem af. Castle så ikke efter om hun gjorde det, men regnede da med det, Castle vidste ikke hvad priser for værelser var, for ærligtalt havde han aldrig betalt for dem. Castle tog lidt penge frem fra sin lomme, fire sølv mønter måtte da være nok tænkte han, og lagde dem på bordet og sagde til bar manden "Et værelse for to til inat kun" bar manden kiggede mistroisk på pengene og tog dem så til sig og sagde "tredje dør på venstre hånd. her er nøglen" Castle fik nøglen og gik mod Lynie, han var ikke meget for ærlighed overfor sig selv, men han måtte bittert indrømme han kunne lide hende for lidt mere end det fysiske begær.

Hun grinte da han snurrede hende rundt, det kilede i maven det var ret sjovt, hun var en smule svimmel da han satte hende ned igen men smilede til ham, hun tog et skridt frem i det han klappede hende på røven, hun kiggede smilende på ham og nikkede, hun tog det som et svar på at de skulle leje et værelse og gik langsomt mod værelserne, op af trappen og kom til nogle værelse hen af en gang, hun kiggede sig lidt om i mens hun ventede på Sebastian, hun gik og nynnede den melodi igen den som hendes mor havde sunget for hende, folk kom af og til gående hen af gangene fra værelse til værelse, vær af dem gav hende lige et blik og smilede til hende, hun rystede bare på hovedet af dem hun var blevet van til det, hun fik endelig øje på Sebastian som var på vej mod hende, hun stod og betragtede ham, hans maskuline krop, som han kom gående... hun rystede på hovedet endnu engang og gik ham så rolig i møde med et blidt smil på læben, da hun var tæt nok på ham til at han ville kunne høre hvad hun sagde skilte hun sine læber ad, "hvad har vi så fået" hun stilte sig ved siden af ham og kiggede op på ham, hun følte sig ret lille lige nu.

Castle gav hende et lille kram med sine store overarme inden han lænede sin maskuline krop væk fra hende, og peget på en dør og sagde "ikke hvad vi har fået, men hvad du har fået. du har fået en aften liggende på det bedste bryst byen har at tilbyde. Det vil forgå derinde på de personers værelse" Castle tog nøglen frem, mens han med en blid og kærlig hånd på hendes ryg for at lede hende til døren, men stoppede både hans ben og hand milde skub da de kom tæt op ved døren, hvorefter han med et drilsk smil satte nøglen i og drejet den en halv omgang og hørte det karakteristiske klik når låsen var drejet helt om, så han satte sin hånd på håndtaget, og skubbede langsomt døren op, som havde det helel evigheden sammen, havde de godt nok ikke, for rummet skulle ryddes imorgen eftermiddag, men en nat var stadig rimelig tid til at lære hinanden at kende. Castle startet med at lade hende gå indenfor, hvorefter han lukkede døren. Han var ikke van til luksus eller det der ligner, og selvom det her langtfra var et konge værelse, var det da uden beklagelse et fedt sted hvor følelsen af at få ens ego behov opfyldt bare ved at kalde det sit for en nat. Castle kiggede Lynie, og sagde "Jeg vil sende besked til kro værten om han kan sende mad op. bliv her" Castle ville ikke spare på noget, mest fordi han jo ikke rigtigt brugte penge når han var alene, men når man havde visit af en gudinde med blåt hår kunne man vel godt trække den røde læber ud. Castle gik udenfor værelset, men lod nøglen ligge på et nærliggende bord så Lynie ikke følte sig utryg.

Hun lagde sit hoved mod hans bryst da han krammede hende, hun smilede og rødmede af det han sagde, det var klart rigtig det han sagde hun havde fået, det bedste bryst byen kunne tilbyde det fik hende til at grind inden i, hun fulgte med ham hen til værelses døren hvor Sebastian satte nøglen i og drejede rundt til den sagde klik, hun gik hurtigt ind da han åbnede døren og kiggede sig rundt, det var perfekt, kroværelser var aldrig luksuriøse eller noget nej, men det var hyggelige, hun vendte sig om mod ham da han lukkede døren og smilede til ham, hun nikkede af det han sagde og en lille spinkel stemme undslap hendes læber "okay" hendes stemme var blid.
Da Sebastian forlod værelset satte hun sig på sengen og lagde sig ned og kiggede op i loftet, det havde faktisk vendt til at blive en rimelig god dag for hende, det at hun havde mødt Sebastian havde gjort det til en virkelig god dag, fra bare kedelig til meget hyggelig og dejlig.
Hun lukkede stille øjne og sank lidt ind i hendes tanker, man ville nok tro at hun sov vis man så hende, men det gjorde hun ikke hun tænkte blot

Castle vandret ned af gangen, og gik ned af trapperne med tunge skridt, vejet af byrden fra hans tanker om Lynie, og vægten fra hans krop. Castle fik de to tallerkner med den med de havde bestilt tidligere og udvekslede nogen ord med bar manden om han bare kunne .. opgradere .. deres aften lidt ved at sende noget lækkert op from time to time. Castle brugte en god fem minutter nedenunder og han fik endelig forklaret bar manden hvad det var han mente, og efter at kritisere bar manden i sit hoved, vendte han sig om for at gå på mod Lynie igen. Castle gik igen op af trapperne, men hvert skridt føltes tungere end det sidste, og han kunne mærke hvordan han fik sværre ved at løfte sine fødder, som bliv der lagt mere og mere vægt på. Castle havde den underlige fornemmelse fordi den ene side af ham der prøvedet at undgå sukkersøde følelse gerne ville have ham ud derfra, mens hans mere underbevidste side gerne ville dvæle hen i Lynies selskab resten af aften, hvad begge han sider kunne blive enige om, var at sex var en god ting, men når Castle til sjældne lejligheder begynder at føle mere end det kom denne indre kamp op i ham. Castle fik kommet hen til døren, og tog i håndtaget, og åbnet den. Castle så Lynie ligge ned, og troet hun sov, og man kunne høre hvordan han så prøvede at dæmpe sine skridt, og lukkede døren langsomt som var det hans spædbarn han ikke ville vågne. Castle satte sig ned på en stol tæt på hende og sagde intet, han sad der bare og lavede en blanding mellem at tænke og se på hende.

Lynie kunne høre døren gå op og varsomme skridt betræde gulvet efterfulgt af en stille lukken med døren, hun smilede for sig selv han troede sikkert hun sov, hun overvejede at sætte sig op men lod vær, hun ville drille ham og derfor ville hun lade som om hun sov, bare for at drille lidt... eller irritere, der var ikke rigtig noget formål med det, hun ville bare se om han ville lade hende sove, vække hende eller han ville gennemskue at hun faktisk ikke sov at hun snyd ham.
Hun blev liggende med lukkede øjne og dybe åndedræt, hun drejede sig nogle gange, så det så virkelig ud som om hun sov, men en ting afslørede dog hendes synderig, hun havde et stort drillende smil på læben og nogle gange et svagt lavt lille fins forlod hendes læber, hun åbnede halvt det ene øje for at få et overblik over hvor han var, han sad i en stol tæt på hende og kiggede på hende, hun lukkede hurtigt øjne og smilet var der igen, hun kunne virkelig ikke holde masken, hun var så dårlig til at drille og snyde andre, hun begyndte altid at grine og afslørede sig selv, dumt...

//undskyld det blev kort, min krea er ikke lige god i dag//

Castle bliv mere mistroisk som tiden gik, det flabet grin, og en enkelt gang så det næsten ud som om hun åbnede øjnene, men han lod sig snyde lidt endnu, og spillede naiv lidt endnu, for mon ikke man kunne få lidt sjov ud af den her situation. Castle tog fast om sin bæltespænde og prøvede at lystne læderbæltet uden at få lave for meget lyd, for han syntes nu hvor hun havde været så flabet af lade som om hun sov kunne han vel godt give hende en overraskelses måde at vågne på, så kunne hun lade være med at spille på hans venlighed en anden gang, og så kunen han også få et godt grin ud af det, så Castle efter at have fået bæltet af lagde han enden med spænnen i sin højre hånd, og holte med den anden hånd bæltet stramt, også tog han en dyb indånding inden han så svinget sin arm tilbage så langt han kunne, og piskede hånden med bælte spænnen tilbage mod hendes numse gemt bag den tynde korte nederdel, af alt den ekstra mængde tryk der kom fra den lange afstand han startede med at svinge fra. og plantede et rødt mærke på indersiden af hendes korte nederdel på den højre balde, og begyndte at grine flabet.

Lynie kiggede ikke mere hvor han var da hun var sikker på at han nok bare ville side der, hendes smil var der stadig og blev der lidt endnu indtil hun mærkede et pisk lige på hendes numse, hendes første reaktion var at skrige, for det gjorde pokkers ondt, der næst kiggede hun op på ham med spørgende øjne, hvad skulle det til for hvad havde hun gjort ja hun havde drillet ham lidt, men det var da ikke end betydning med han skulle slå hende, hun tog sig til numsen, det var ikke sjovt det gjorde faktisk rigtig ondt, men hvorfor stod han der og grinte, at andre slog hende brød hun sig ikke om slet ikke engang for sjovt, hun hadet det, det mindede hende om noget hun ikke ville mindes om, en tåre gled ned langs hendes kind, men hun tørrede den hurtigt væk, "hvad skulle det til for" hendes stemme var lidt stammende og der var ikke så meget glæde eller sjov over den, den var alvorlig, han havde slået hende, hun var helt i chok over det.

Castle dækkede stadig sine tanker med et humoristisk smil, men han vidste ikke under overfladen hvordan han skulle reagere på det der, for der var modstridende sider indeni ham, en der ville gribe hende og berolige hende med ord, mens mange andre sider ham ville alt fra at sige han bestemte, til at sige den præcise grund hvorfor, han syntes det var sjovt, og hun syntes det var sjovt at lege sove time, men han var lidt i opgør med sig selv, en ting han alle siderne kunne blive enige om var ikke at sige undskyld. Castle stoppede lidt i at smile da han så tåren, men efter en lille utilfreds mene,kom på hans ansigt, forsatte han med at smile igen, og sagde så mens han tog et kort skridt tættere på hende "Du sov jo skat" han smed sit bælte og sin pistol i hylstret i bæltet over på sengen, ikke en hårdt kast, det var et underhånds kast. hvorefter han smilede kærligt til hende og skulle til at spørge om hun var okay, men han stoppede ordne og lukkede sin mund igen, hvorefter han satte sig ned på sengen, og var lidt.. pas .. agtig lige nu.

Hun kiggede stadig lidt spørgende på ham da han stadig stod og smilede, hun sov.. det gjorde hun jo faktisk ikke men kunne han ikke bare havde vækket hende i stedet for det pjat, hun sukkede da han havde smidt bæltet i sengen med pistolen og satte sig ned i sengen, hun lukkede øjne og pressede dem sammen hvor efter hun åbnede dem igen og kiggede på ham med et svagt smil for at bryde den lille tavshed mellem dem på en måde, hun var stadig lidt chok over han havde slået hende men samtidig ville hun også have noget ud af denne aften og det i hvert fald ikke dårlig stemning og tavshed, hun satte sig tæt ved siden af ham og lagde hoved på hans skulder og smilede for sig selv, hun vidste hvad hun ellers skulle gøre, give ham et kys på kinden... nah ikke endnu ikke lige efter dette, hun kiggede smilede op på ham og med et kærligt blik som strålede, hun ville ikke være vred på ham, og hun havde tilgivet ham.. selvom han ikke havde sagt undskyld, men det måtte han også selvom, det var jo ikke at hun bestemte over ham hun havde lige mødt ham hun kunne jo ikke bare sige 'kan du så sige undskyld' det ville være lidt mærkeligt at hun gav sig til at bestemme over ham når hun ikke engang kendte ham særlig godt som hun nok burde.

Castle kunne føle hendes hoved på hans skuldre, .. og det var rart. Castle gad ikke rigtig reagere lige nu, så han lod en hånd glide gennem hendes hår som en kærlig gestus, inden han rejse sig op fra sengen, og lænede sig inderover hende og i et bevægende kys, kyssede hendes kind på vejen ned til sit bælte, og da han kom dertil rettede han sig op, og tog sit bælte på igen, og hvilede sin hånd mod læderet på hans pistol skaft, og den anden hånd lå fladt ned af hans side, mens han sagde i en rolig og stemningsløs tone "Du kan sove her til imorgen, rummet er betalt for, og der vil komme noget mad op senere som også er." Det var vel en logisk handling for ham at give en løftet pegefinger til verden og bare gå, han vidste ikke helt hvad han ville med hende, eller hvordan han skulle reagere, så han ville bare drage sig væk fra det. Castle vendte sig om og begyndte at gå

//Du behøver ikke stoppe ham, vi kan både stoppe her og forsætte emnet, det dit valg //

Hun mærkede hans hånd i hendes hår og smilede til han da han rejste sig op fra sengen og lænede sig ind over hende og gav hende et kys på kinden, hun sukkede da han rettede sig op igen og tog sit bælte på, hun nikkede og kiggede op på ham, hvorfor sagde han det på en måde som om han skulle til at gå, hun kiggede spørgende efter ham da han vendte sig om og begyndte at gå, hvorfor gik han allerede, var hun virkelig sådan et dårligt selvskab, men hun ville ikke lade ham gå, ikke nu, senere måske... eller slet ikke, hun rejste sig hurtigt op og gik, løb nærmest hen til ham og lagde en hånd på hans skulder hvor efter hun pressede ham blidt op af en væg ikke langt fra døren, hun smilede skævt til ham med et blidt blik "er jeg virkelig sådan et dårligt selvskab at du allerede går" hendes ene hånd havde lagt sig på hans kind og hendes øjne kiggede direkte ind i hans på en kærlig og blid måde som ingen ville kunne modstå, hun ville virkelig ikke havde han gik, hun vidste ikke helt hvorfor... havde hun følelser eller var hun ensom hun kunne ikke helt finde ud af det, eller var et en blanding at begge dele hun var ikke sikker men han fik ikke lov til at gå det kunne hun forsikre ham.

//Okay, men han får ikke lov til bare at gå sin vej //

Castle kunne mærke en hånd på sin skuldre, og lod hende føre ham hen til væggen, og selvom en stemme i hans baghoved bad ham dreje hendes håndled rundt tre gange 360 grader, valgte han bare at lade sig blive ført hen til væggen tæt på døren, og lænede sin ryg op af den mens han hørte hendes blide og engle skønne stemme der endnu engang forkælet hans vågne sind. Castle smilede ikke rigtig mere, han kiggede lidt væk for at undgå øjenkontakt og samle tankerne, inden han så kiggede tilbage på hende og sagde "Jeg.." Castle lagde hans ene ben mellem hendes, og drejet det rundt så hun ville få overbalance til den højre side, uden nogen form for advarsel, men det var ikke kun hende han væltede, han lænede sig til det selv samme side hun faldt, da hun begyndte sin fremgang mod jorden, så han kunne lave et rolle fald til den ene side, og på samme tid få hende til at vælte til samme side som han væltede, også som han havde den tungeste krop, ramte han gulvet først, som en sten der har højere masse end en fjer og samler højere tryg, og efter han alvorligt slog sin ryg og han kunne høre en lille brokkende lyd fra hans rygrad, trak han med den ene hånd pistol og peget mod et hjørne af rummet, mens han med en anden arm tog mod hendes hoved på hans bryst, når hun faldt ned af. En kniv fløj gennem luften fra det hjørne Castle peget mod, og man kunne se en kvinde skikkelse iført et sort ninja ligende kostume, med kun en stribe over øjnene at se af hendes hud, altså der hvor hun selv brugte til at se. Kniven ramte perfekt ind hvor de havde stået før, og boret sig halvvejs ind i væggen som en hardcore dartpil der mødte et stykke pap. Castle velvidende han ville have stor chance brække skuldren ved at bruge sin pistol med kun en arm, tog chancen, og uden tøven, vente tid, eller tænke tid, affyret en kulge i brystet på pigen der bliv slået tilbage til det hjørne hun stod ved, med en enorm kraft som bliv hun smadret i maven af træbjælke affyret med en katapult. hendes ribben bliv knust som glass der bliv slået af et baseball bat, og hun sagde ikke en eneste lyd, for hun nået ikke at opfange kuglen før den havde slået hende totalt bevidstløs og nok også skudt hul på leveren efter dømme på der hvor kulgen sad, men ellers ville den høje kaliber også udgive et stort tryg der ville sammenpresse hendes organer i overkroppen i et halv sekund fra når kuglen ramte og lavet nogen seriøse indre blødninger. Castle var en god skytte, men hans skuldre - selvom den ikke brækket- gik af led, og det kunne man høre fra skuldren selv.

Hun kiggede undrende, hvorfor var han sådan, intet smil, drejet hovedet væk, ingen øjenkontakt, hvad var der glat, hun havde hellere ikke noget smil på læben mere, hun tænkte, hun tænkte meget endda, hvad var der sket siden han opførte sig sådan, hun mødte endelig hans blik da han vendte sit hoved mod hendes og var ved at sige noget idet hun mærkede hans ene ben mellem hende og uden han sagde noget drejede han det så hun fik overbalance, hun lukkede øjne og ventede på at ramme det hårde gulv, men i stedet for at lande på et hårdt gulv landede hun på noget blødere, hun åbnede øjne fandt sig selv nede på gulvet med hovedet på Sebastian bryst, hun mærkede hans hånd på hendes hoved og så lige at han trak pistolen og sigtede mod et hjørne i rummet hvor en kvinde skikkelse stod iført sort påklædning som en ninja, præcist som en ninja. hun fik øje på den kniv kvinden havde kastet sad i vægen hvor hun havde presset Sebastian op af, hvem fanden var hun, hun lukkede øjne igen da hun hørte skuddet fra Sebastians pistol, hun ville ikke se, ikke se... hun havde lukkede øjne indtil hun selv vurderede at pigen nok var væk eller død da hun ikke kunne høre flere skyd, da hun åbnede øjne igen kunne hun ikke få øje på pigen med det samme, hun rettede hurtigt blikket mod Sebastian og løftede hovedet fra hans bryst, hvem var den pige, spørgsmålet kom igen men hun valgte ikke at spørge ham om det, ikke lige nu hvert fald, i stedet valgte hun spørgsmålet man normalt brugte efter sådan en episode "Er ud okay" hendes blik var blidt og bekymret, og hendes ansigts udtryk var alvorligt

Om han var okay? ja da, hverken hende eller ham sad med en kniv siddende gennem deres kranium, så han ville mene han havde det super godt, han var glad for ikke at have rød kødsovs flydende rundt i hans hoved fordi tredve centimeter stål fik sin egen bopæl i hans hjerne, og siden hun heller ikke sad i rullestol til evig koma som en grønsag var han også phygisk okay. Men han ville ikke svare hende, han satte sig op, han rejste sig ikke, han satte sig op på røven, og lagde sin gode hånd på hans skuldre der var gået af led, og gav den et hårdt ryk til siden, og indaf på samme tid, og satte den på plads igen. Han var en overlever. Castle kiggede mod hende da hun skuldren var på plads, og uden at svare med ord, bøjet han sig indover hende, og gav hende et langt kys på læberne, mens han lagde hænderne på hendes baghoved, og brugte hele sine krop, sine hænder der presset hendes læber mildt mod hans, og brystet til at tage mod hende, og tungen til at forkæle hende. Han ville... bare være sammen med hende. var det så svært at tillade sig selv det. tydelgvis for ham, men lige nu ville han bare vise hende et gram af den lidenskab han har mod hende, gennem hans kys

Hun ventede stadig hans svar men havde godt på fornemmelsen at han nok ikke svarede hende *dumt* hun rykkede en smule væk da han satte sig op og hendes ansigt fortrak sig i smerte, ikke fordi hun følte smerte men fordi han gjorde det da han satte sin skulder på plads og det nok ikke var så rart og ville bare vise at hun bekymrede sig for ham.. Hun smilede blidt til ham inden han bøjede sig indover hende og deres læber mødtes endnu engang, dog nød hun mere dette kys, hvorfor?... ja hvorfor var der et svar på det, måske var der lidt mere følelser indblandet i dette, hun mærkede hans hænder på hendes baghoved, hans bryst blive presset mod hende og hans tunge inde i hendes mund, hun sukkede af nydelse og lukkede lidenskabeligt i og lagde armene om hans nakke og kærtegnede ham blidt i nakken med hendes fingerspidser så det nok kom til at kilde lidt.. Hun mumlede mod deres dejlige kys, *mere* skreg det inde i hendes hoved... mere, mere, mere.. åh.. hun pressede sig længere indtil ham og sukkede igen.

Castle kunne mærke hendes bløde kildende finger mod hans nakke, og lod sig elskværdigt kærtegne af hendes søde berøringer, mens han tog den ene hånd fra hendes baghoved og ned til hendes liv for at presse dem bedre sammen, mens den anden bliv på hendes hoved, begge stærke arme presset dem seksuelt sammen, og lod deres kroppe og nydelse synge om deres fælles kollektive begær. Den ene hånd presset deres hoveder sammen med også gav Castle mere kontrol over hendes hoveds position så han kunne kysse hende mest optimalt for .. hendes glædes skyld. Men den anden presset hendes krop mod hans bryst, som varmt smør på oversiden af en nybagt bolle. Castle .. sukkede kort i et sekund af mangle på kontrol af inderligt nydelse, og tanken om deres tunger der lavede den mest perfekte blanding af sukkersød romantisk kærtegn og frække udspil han længe have set i et kys. Castle havde ikke lyst til at stoppe. Han ville ikke rejse sig op. ikke lige nu. senere ville han nok løfte hende i hans arme, men lige nu var øjeblikket så henrivende udsøgt inden legende eller myte kunne beskrive det