A shapeshifter? Wow, this world is crazy..//Nille//

P: Cowboybukser og en lyseblå skjorte.
O: En skole, et par træer.
V: Solskin.
S: Udenfor skolen.

Skole, tænkt at denne verden havde sådan en? Det havde Zayn aldrig troet. Gik disse fantasi vænser også i skole? Lærte de også matematik, fysik og andre fag? Det kunne han ikke forstille sig. Han forstillede sig mere, at de lærte om magi og om hvordan deres races historie var.
"Skønt," sagde Zayn for sig selv og betragtede den store skole. "Tilbage på skolebænken.."
Han sukkede og puttede hænderne i sin lommer..

//sorry kort svar//

P: Sort t-shirt, sorte bukser og sorte converse sko.

Nille gik roligt forbi skolen, hun havde en taske på ryggen. Hun gik faktisk ikke i skole mere... Men hvad skete der ved at prøve igen? Bare lige en gang. Hun kiggede rundt, og så at menneskerne var på vej ind. Hun gik forbi en dreng med en lyseblå skjorte og hørte hvad han sagde. Hun vendte sig om imod ham og smilede. "Tjah, sådan er det bare. Man ønsker jo altid og få fri og have ferie" Hun blinkede til ham, og vendte om. Hun fortsat mod skolens indgang. Hun kiggede bagud for at se om drengen fulgte med.

//Helt iorden, skal vi sige at de er i skole og så lærer hinanden og kende? Forresten... Denne verden er nu ret sej alligevel ^^//

//Mente ikke at de skulle gå i skole, mente bare at han kiggede på den og snakked med hende udenfor den ^^//

Zayn kiggede efter pigen, der havde snakket til ham og blinket. På ryggen bar hun en taske, der tydede på at hun var en af eleverne, ellers kedet hun sig bare og sneg sig ind i blandt eleverne. Denne skole så nemlig ud til, at koste meget hvis man ville gå på den. Noget ligende en efterskole eller privatskole.
Zayn vidste ikke så meget af den slags, han havde bare gået på en helt almindelig skole og var igang med sit andet år, indtil manden hentede ham..
Nu fik han da aldrig den eksamen bestået..
Han sukkede og fulgte med pigen, mon ikke at han kunne liste sig ind i mellem eleverne og få lidt mad fra karantinen.

//Hmm, Nille gik på den skole for lang tid siden ( 2 år siden) Og de så møder dem der mobbede hende og lærte hinanden og kende?//

Nille smilede da drengen fulgte efter hende. Nille kiggede på skolen, hun havde gået her da hendes forældre levede, hun var blevet mobbet fordi hun var anderledes... Idag havde hun styr på sig selv, og var klar til at se de piger der havde mobbet hende i øjnene. Hun gik lidt langsommere så hun gik ved siden af drengen.
"Nå, hvor er din skole taske så henne? Er du ny?" Hun kiggede nysgerrigt på ham. Hun havde ikke kommet i skole siden hendes mormor forsvandt og hun havde ikke set gam før... Han så ældre ud end hende.

Han kiggede på skolen, og kunne høre at hun spurgte om noget.
Han rystede på hovedet, og kom ud af sine tanker.
"Åh, ja det er jeg," svarede han med et venligt smil og fulgte hende. Hun vidste nok hvor man skulle gå hen, da hun lød som en der havde været der før.
"Så, jeg håber at du kan vise vej?" sagde han og smilte charmerende til hende.

//Ok^^//

Hun fik øje på en pige med blondt hår, sorte øjnebryne og pigen havde en hvid kjole på. "Sily" mumlede hun hurtigt. Hun kiggede på drengen. "Det kan jeg se, og jah jeg kan, men der er lige noget jeg skal gøre." Hun smilede venligt til drengen. Hun gik hen imod pigen, som havde fået øje på Nille og så overrasket ud. "Sily! Din selvoptagede nar! Jeg skal snakke med dig med det samme!" Nille råbte efter pigen, men Sily var væk. Hun var forsvundet. Nille kiggede sig omkring *Hvad dælen?* tænkte hun. Hun vendte om og gik hen imod drengen igen. "Nu skal jeg vise dig vej, hvad klasse går du i?" Spurgte hun venligt, men man kunne se at hun på en måde var rystet. Nille gik selv i 9. klasse. Sily havde været en af de mange piger der mobbede Nille, og nu ville Nille tage en alvorlig snak med de tøser.

Han kiggede efter hende, da hun forsvandt hurtigt imellem menneskevrimlen.. Hun råbte et eller andet efter en nogen, hvem vidste han ikke.. Men det ravede vel heller ikke ham.
"Jeg øhm.. 10 klasse," sagde han og smilte skævt..
Løgn!
I sin egen verden var han igang med sit andet år på gymnasiet, folkeskolen var ikke længere hans afdeling. Men ja, hvad skulle han ellers sige?

Hun kiggede undersøgende på ham, han så lidt usikker ud.
"Er du sikker?" Hun rystede på hovedet. "Undskyld, kom med." Hun smilede venligt til ham. Nille gik hen imod skolens dør, og åbnede den. "Det er lige herhenne. Det kan være at vi mødes i kantinen efter time?" Hun kiggede spørgende på ham mens hun gik genmen gangen. Folk kiggede en ekstra gang på hende, de kunne genkende hende. De vidste hvem hun var. Og hun havde forandret sig meget. "Bare drej til højre dernede" Hun pegede længere ned af gangen hvor man kunne dreje til venstre eller højre. "Og så første dør til højre" Hun smilede venligt til ham. "Kantinen er ikke svær og finde bare følg lugten af mad, eller mængden af teenagere." Hun grinede og gik hen imod hendes klasseværelse.

//Skal vi springe til der hvor de får fri fra timen og hen til kantinen?//

Han nikkede og lyttede til at hvad hun sagde, selvom det var en smule forvirrende med alt det til højre og til venstre, men det kunne være lige meget, han skulle alligevel ikke til time. Han manglede bare et sted at være og nu, mens timerne gik, måtte han finde på noget at lave.
Da hun var ude af syne, gik han lidt rundt for sig selv, uden at blive opdaget selvfølgelig.

//Lad os det//

Klokken ringede endelig ud. Zayn havde sat op af en væg, og var næsten faldet i søvn, men lyden af skoleklokken vækkede ham. Nu skulle han mødes med pigen igen.
"Følg lugten af mad og teenager," sagde han for sig selv og fulgte en flok teenager, velvidende om at der var nogen der studerede ham.
Han kom til kantinen og gik hen til pigen fra før.
"Hey," sagde han.

Nille stod i køen til mad med en bakke, og smilede da drengen kom hen til hende.
"Var det en god time?" Hun kiggede undrende på ham, så han ud som om han sov?
Nille tog en bakke og gav ham den. "Det koster intet at få mad her heldigvis!" Hun grinede. Nille kiggede over mod et bord og så en gruppe piger stirre på hende. Nille smilede tilfreds. Godt, nu vidste de at hun var her.

Han tog imod bakken, mens et lille gab undslap hans mund.
"Aha," sagde han og smilte til hende, da hun fortalte at maden var gratis.
Skønt! Gratis mad var altid godt, selvom han egentlige ikke måtte få noget af dem, men hvad de ikke vidste havde de ikke ondt af.
Han tog noget mad op på bakken, og bemærkede gruppen af piger der stirrede. Hvem var de?
Og hvorfor opførte de sig som om at de ejede alt?

Nille øsede kartoffel salat op, og tog en cola. Hun smilede venligt til kantine damen.
"Kom." Hun smilede til drengen. Hun gik hen imod et bord, så de passerede pigerne der stirrede. "Goddag igen piger. Længe siden." Sagde hun hurtigt til dem og smilede koldt til dem. De fnyste bare af hende, og sendte søde blikke til Zayn.
Nille satte sig ved et bord hvor de ville sidde alene.
"Hvis du undrer dig over mit navn så hedder jeg Nille" Hun smilede høftligt.
"Og dit navn er?" Hun åbnede colaen.

Zayn tog også en Cola, og et stykke kage.
Kage, det havde han ikke fået i lang tid, heller ikke en cola så det var skønt at få det igen!
Han fulgte med hende og smilte tilbage til pigerne, selvom han godt kunne mærke fjendtligheden iblandt dem og pigen..
Tøser og deres lange kampe om hvem der var bedst. Man kunne ligeså godt bruge dem i et show, i stedet for en tyr og en tyrefægter.
"Jeg hedder Zayn," sagde han med et smil og satte sig overfor hende.

Hun smilede roligt til ham og drikkede noget af sin cola.
"Hyggeligt og møde dig Zayn. Hvor kommer du fra?" Hun kiggede undrende på ham.
Hun kunne høre pigerne fnise, og mærkede deres blikke på ryggen. Hun knurrede lavt, og kiggede hen imod dem. De stoppede straks da de så hende blotte hendes tænder og det vilde blik i hendes øjne. Nille lukkede øjnene og stoppede med at knurre. Hun måtte ikke vække opmærksomhed! Ikke alle syntes om shapeshifters. Hun kiggede på Zayn igen. Han lugtede som menneske, så han var en.

Han åbnede sin cola og tog en slurk af den.
"Det er lang historie," sagde han og smilte til hende. "Lad os bare sige at jeg blot er et menneske,"
Pigerne fra før gav sig til at fnise, men stoppede straks da Nille blottede tænder? af dem.
En vampyr monstro??
"Hvad med dig?" spurgte han og tog endnu en tår af sin cola.
Den brusede så dejligt i hans mave.

Nille spiste lidt af kartoffel salaten. Hun tænkte over hvad han sagde. Lang historie?
"Jeg er herfra, eller... Jeg var herfra. Jeg bor i skoven. Jeg har gået her siden ... Siden jeg var elleve år og stoppede for to år siden. Jeg har ikke tænkt mig at begynde det igen..." Hun lænede sig over bordet. "... Jeg vil bare gerne have hævn" Hviskede hun lavt så kun han kunne høre hende. Hun lænede sig tilbage igen.
"Jeg har masser af tid til at høre din historie Zayn... Jeg smutter herfra når jeg har snakket med pigerne der smilede sødt og kærligt til dig før" Hun rullede øjne af det sidste hun sagde. Hun fattede ikke den slags piger. Hvad var der så sjovt ved at sende hundehvalpe øjne efter en fyr når man bare kunne snakke med ham? Lære ham at kende?

Skoven?
Kom denne pige virkelig fra skoven, præcis ligesom en indianer? Han havde altid troede at folk der kom fra skoven, måske ville være lidt.. Hvad skulle man kalde det.. Naturbeskyttende..
Igen, han måtte lade være med at bedømme for hurtigt..
"Lad gå," sagde han med et smil og drejede sin cola lidt rundt i hånden. "Jeg kommer fra jorden, denne verdens paralelle univers,"
Det var i hvert fald sådan han så det på..
To paralelle universer..
"Hvad har de piger gjort dig?" spurgte han nysgerrigt og kiggede hen på gruppen af piger.

Jorden... Hendes mormor havde fortalt hende om det univers. Hendes mormor havde fortalt Nille meget. Hun var på en måde Nilles mentor.
"Jorden? Hvorfor er du så her? Hvordan var dit liv der?" Hun kiggede på ham med undren og havde foldede hendes arme over kors.
Hun fulgte hans blik og så at han kiggede på pigerne. De sendte sure blikke over mod Nille.
"Mobbede mig groft da jeg gik her..." Hun kiggede væk fra dem igen. Bare tanken om den gang... Kunne få hende til at græde. Hun kunne mærke tårerne presse på men fik dem hurtigt væk. "Jeg er her for at tage... En snak med dem, og de virker skam ikke særlig glade ved jeg er her" Hun smilede. Endelig havde hun tænkt sig at bruge sin evne på dem...

"I mine øjne virker de bange," sagde han med en drilsk undertone.
Han vidste godt hvordan hun havdet det, han var aldrig selv blevet mobbet, men der var en masse der blev mobbet i hans folkeskole og han gjorde vel atid på en måde hvad han kunne, for at stoppe mobberiet..
"Tjoh, den minder meget om denne verden," sagde han med et smil og lænede sig tilbage i stolen, mens han kiggede sig omkring. "Skoler, kroer, madvare, det eneste vi ikke havde i min verden var alle disse fantasivæsner," Han smilte skævt og kunne stadig ikke forstå at han var i en magisk verden.

Hun kiggede chokeret på ham. Fantasi væsner?!
"Vi er ikke fantasi! Vi er ægte!" Hun slog sig for munden, da hun havde råbt og alle kiggede hen imod hende. Pigerne grinede af hende. "De er bange fordi de ved jeg kan gøre dette!" Hun rejste sig op og hamrede samtidig håndfladerne ned i bordet. Hun gik hen til dem og langsomt begyndte hendes øjne at skinne. Pigerne så skrækslagne ud. "Se mig i øjnene!" Hun mumlede det måske men de hørte hende tydeligt. De kiggede hende i øjnene. "I er nogle forbandet tøser! I tror i er så seje at i kan tillade jer at mobbe en pige der hjælper dyr! Rive hende i håret sparke til hende og kalde hende øge navne! Vidste i at pigen blev slået derhjemme? Gjorde i det hva? Nej ! I mobbede hende! Så meget at hun kom grædende hjem og fik skæld ud og blev slået! " Hendes stemme sang og hendes øjne var hypnotiserende.
Pigerne krummede sig sammen over hendes ord og de begyndte stille at græde. "undskyld..." Mumlede en af dem. Nilles øjne holdte op med at skinne og hendes stemme blev normal. Hun gik hen til Zayn igen. "Kom med mig udenfor hvis du vil vide hvad jeg er!" Mumlede hun hurtigt til ham og gik udenfor.

// Undskyld sproget, og tjek profil for at vide mere om hendes evne ^^//

Wow.
Sikke sur hun kunne blive..
Han mente det jo ikke ondt, når han sagde fantasivæsner, men hvad skulle et menneske som ham ellers kalde dem? Han havde ikke vendet sig til denne verden endnu...
Han rejste sig og fulgte med hende ud, gik forbi de grædende piger der tydeligvis var påvirket over Nilles skæld ud.
Han sukkede og puttede hænderne i lommerne, inden han gik helt udenfor og fandt Nille, der stod og så en lille smule vred ud.

Nille vendte sig mod ham da de var væk fra menneskerne og kiggede ham i øjnene.
"Jeg har en evne til at kunne få alle til at skamme sig. Så pas på med hvad du gør. Jeg fik dem til at skamme sig over de ting jeg sagde til dem. Til at skamme sig over at mobbe mig" Hun smilede ikke. Kiggede bare koldt på ham. "Jeg er også en... Shapeshifter." Hun gik lidt længere væk fra ham.
Hun skiftede form til en panter, med tre sorte hvide striber, og sorte øjne.
Panteren knurrede af ham og blottede dens tænder.

En evne til at skamme sig...
Så måtte han heller være på vagt monstro..
"Fint," sagde han og kiggede overraskende på panteren der blottede sine tænder. "Vil du godt slappe af? Jeg mente det ikke ondt, og jeg kommer fra en hel anden verden af? Tror du det er nemt at komme fra min verden, til denne her hvor det umulige er muligt?" Han kiggede alvorligt på hende.

Hun brølede af ham. Og løb hen imod ham. Væltede ham omkuld så han var nederst og hende nederst. Hun skiftede form. "Pas på med hvad du siger i denne verden, Zayn... Det kan nemt dræbe dig. Et forkert ord og du er død. Jeg dræber ikke folk der ikke er ... Mordere tyve eller perverse mænd som er efter mig. Jeg dræber dig ikke men jeg kan let gøre det! Så du skal passe på... " Hun hviskede det men vidste at han kunne høre det. Hun rejste sig og kiggede på ham. "Hvis du siger noget som helst til nogen så sværger jeg at jeg får dig til at skamme dig så meget at du ville tro at du ikke havde en anden følelse en skam!" Hun kiggede undersøgende på ham. Hun ville ikke være led... Det var bare sådan det skulle være. Hun rakte en hånd ned mod ham og smilede svagt. "Jeg beklager, men når man er sådan en race... Så er det bedst og gemme sig." Hun smilede beklagende til ham.

//Skal smutte //

Han tog ikke imod hendes hånd og rejste sig selv op.
Sikke en opførsel at have, han havde jo sagt undskyld? Og han mente det jo ikke på den måde. Hun burde at slappe lidt af.
"Jeg slak sku nok passe på, men at du opføre dig sådan, er ikke lige noget jeg gider at have med at gøre," sagde han og børstede lidt snavs af sin arm. "Bare fordi jeg er et menneske, vil jeg ikke gemme mig og lade andre bestemme over mig," Han kiggede bestemt på hende. "Ingen, skal tro de er bedre end andre,"
Han ignorede det skæve smil, og vendte ryggen til hende..
Så havde man været så sød, også overfalder hun ham og kalder ham svag.