a day there is over//alane

S markede
V varmt og en lille smule vind
O ingen næsten
Tid lide efter aften
P en sort læder rusting
Arason var lidet kommet frem fra hans skjule sted efter dagen
han smilte i det han gik vidre og kiget sig omkring han
havde en stor pung på sig i det han gik forbi nogen folk han smilte for sig
selv da han gik det var en dejlige aften det var det

Alane havde ligget og dovnet på pladsen hele dagen, ikke i sin originale form men den lille sorte ræv som Arason havde set en gang før, den ræv som var blevet til en ulv og havde reddet hans liv. Hun havde holdt øje med de mane aktiviteter der var her. Tyve, oprører og endda en enkelt snigmorder havde forbi hende. Ingen tænkte synderligt over den lille ræv, hvorfor skulle de også det? Hendes øjne fangede dog en vant person eller en hun havde set før. Let og elegant hoppede hun ned fra kanten af springvandet som hun ellers så mageligt havde ligget på. Roligt begyndte hun at følge efter ham.


//længden er okay, mit blev jo heller ikke så langt //

Arason sætte tempoet op i det der hvis var en der
fulgte efter ham. han begynde lide så stille og sætte
tempoet ned da han trode der ikke var nogen der fulgte efter ham
han smilte for sig selv det var bare noget han havde bild sig selv
ind

Alane havde den helt rigtige størrelse til det her og hvis der endelig skulle komme problemer så kunne hun forvandle sig til noget andet og forsvare sig selv og muligvis ham manden som tydeligvis ikke var hverken klog eller god til at passe på sig selv, det var det indtryk hun havde. Alle vidste der var udøde væsener i The Valley Of The Dead eller dt troede hun i hvert fald, det kunne jo faktisk værre han ikke havde vidst det. Hun anede egentlig stadig ikke hvem han var og det irriterede hende et eller andet sted. Hun ville så gerne vide alt selvom det kunne hun ikke og det vidste hun godt men hun gjorde et ihærdigt forsøg alligevel. Hun kendte en del til det med kropssproget og man kunne se at Arason var på vagt, nervøs og måske en smule bange eller paranoid. Hun løb stille op på siden af ham men det var ikke engang sikkert han lagde mærke til hende. Hun lavede ingen lyde overhovedet som hun gik og kiggede op på ham.

han forsætte vidre og kiget sig omkring
i det han så et tag han kunne komme
op på han kravlte der op i det ha begynde og løbe
i normale menske tempo ingen grund til og røbe ham ved
at bruge vampyr fart han kravlte op og kiget ned
fra den højste byning ved market

Han virkede så nervøs, hvorfor mon. Hvorfor mon folk skulle vær efter ham. Hvad havde han gjort. Var det noget godt eller skidt ikke at Alane troede på gode eller onde handlinger. Man havde altid en grund til at gøre som man gjorde. Hun satte sig stille på jorden og så op på den høje bygning som han forsvandt op af. Han var i hvert fald ikke et menneske og det var tydeligt. Det havde han ellers vært første gang de havde mødtes. Gad vide hvad der var sket. Hun måtte egentlig virke som en stalker med dn informations hun havde på ham men det var hans dufte der afslørede ham. Hun løb om til en anden kant af huset og forvandlede sig til hendes originale form og kravlede op af huset. Hurtigt forvandlede hun sig til den lille ulv igen og sad nu bag ham og kiggede på ham. Hun havde sørget for han ikke så hendes oprindelige form.

han kiget op og lavet så et spring der fra hvor han
stod så han var i mængden igen hvem der ende fulgte efter ham
nu ville få sværte ved og finde ham nu han smiltte for sig selv inde han hoppet
ind i en høstak og gemte sig der

Alane sukkede, tydeligvis irriteret over at han var så besværlig. Hun hoppede ned på et hustag lidt under hende og forsatte sådan indtil hun stod på jorden. Roligt lundtede hun hen til høststakken og satte sig foran den. Det havde ikke været svært at finde ham men nu vidste han sikkert ikke at det var en 'ræv' der fulgte efter ham. Han forventede nok et større væsen og nok helt sikkert et væsen. Hun sad foran høststakken i et stykke tid men blev til sidst træt af det og valgte så at springe ind i høststakken og dervede nærmest lande på ham. Han kunne mærke to små poter mod sine overarm. Kløerne var ikke fremme eller noget. Det eneste han kunne mærke var den met bløde pels som tilhørte ræven. Alane valgte at forblive i denne form. Hun anede ikke om det var sikkert at give sin sande form til kende overfor ham så indtil videre var dt her det bedste at gøre.

han fik et chok da hun lande på ham han mærkede også
den bløde pels "nå hvor det dig der fulgte efter mig" sagde han og kløede
ræven bag det ene øre imens han stadig bare lå i høstaken "hvor det bare dig lille
ven" sagde han i det han smilte til ræven

Alane flyttede sig hurtigt fra ham, dt havde ikke været meningen hun skulle lande på ham men sket var sket. Hun bevægede sig frem så hun sad foran ham og kunne kigge ham i øjnene. Det var den samme ræv som havde reddet ham. Hun havde godt lagt mærkt til at han blev forskrækket men tog sig ikke synderligt af det. Han vidste sikkert godt at hun ikke bare var en helt almindelig lille ræv, det var de færreste ræve som kunne forvandle sig til ulve eller det var det i hvert fald i den del af verdenen hun kom fra. En let spindende lyd kom fra hende da han nussede hende bag øret. "Meow!", det skulle nok forstås som et ja det var det men det forstod han sikkert ikke helt.

han kigeet på hende "det tegnde jeg som et ja" svarde han og smilte til ræven
"prøve du og finde hjem siden du fulgte efter mig eller fulgte du bare efter mig"
sagde han og kløede ræven bag øret igen mens han smilte til ræven
hvem var denne ræve mon tænket han

Hun nikkede så godt som hun nu kunne af en ræv. Hvilket egentlig gik meget godt da hun jo havde en hals og det hele. Let så hun sig omkring, hvorfor blev han liggende i høststakken, var han stadig bange for at der var nogen efter ham? En let knurren løb igennem hende da han forslog hun var faret vild. Så dum var hun altså heller ikke. Men det var lidt svært at forklare hvorfor hun egentlig fulgte efter ham, det var egentlig hendes nysgerrighed som altid slog den bedre del af hende. Endnu engang gav hun sig til at spinde da han nussede hende. Hun kunne ikke lade være, det var noget af ræven i hende som fik hende til det. Let lagde hun sig ned foran ham, det virkede som om hun skulle være her et stykke tid.

han rejste sig op og kiget ud af
høstaken i det folkene var ved og være væk han smilte til
ræven og tog hende op på hans skulder ræven ville nok følge
efter ham hele tiden så i stedet for den løb efter ham så
kunne ræven være på hans skulder

Alane fuglte hans blik og kiggede ud af høststakken, hvad var det han kiggede efter, der havde ikke været nogen efter ham udover hende selv. Det havde hun sørget for at ligge mærke til. Hun ville have ham på ene hånd og så måtte han give hende nogle svar. På ene hånd turde hun nok forvandle sig men ikke her blandt alle disse væsener. Det var nok stadig ikke helt almindeligt at se en shapeshifter skifte form, nok tværtimod. det var de færreste der gjorde det åbenlyst i byerne eller foran andre rent generelt. Hun havde måske gjort det foran to folk og det var det. Roligt kravlede hun ud af høststakken da manden også gjorde det. Rævn rystede sig stille for at få alt halmen ud af sin pels. Før hun vidste af det var hun placeret på skulderen af ham, i det mindste behøvedes hun ikke selv at gå så hun brokkede sig ikke men satte sig bare til rette på hans skulder. Hvor mon de skulle hen?

han begynde og gå af sted over mod et hus
han havde efter en time var de der han smilte til ræven og kløede
den bag øret inden han sætte den ned og han åbent døren som han så
gik ind af han holde døren hvis ræven ville med ind

Alane lod øjnene glide over landskabet for at finde sig nogle kendemærker ved vejen de gik for at kunne huske den, ikke kun når hun skulle tilbage men også i tilfælde af at hun skulle bruge den senere hen. Han var egentlig ret naiv, vidste han ikke der fandtes shapeshiftere i denne verden? Andet ville undre hende meget, men nu var han et eller andet sted heldig at hun ikke kom for at slå ham ihjel ellers havde han nok ikke været det sværeste bytte så let som han åbenbart stolede på hende men hun skulle ikke brokke sig. Let betragtede hun huset som de nærmede sig, roligt lod hun sig sætte ned og satte sig så ned mens hun betragtede ham, han gik ind i huset men holdt så døren åben for hende. Let tøvede hun, burde hun gå med ham ind eller ej men hvad pokker, hvad kunne der ske ved at hun gik med ind. Stille luntede hun med ind og satte sig så han lige akkurat kunne lukke døren bag dem. Hendes øjne gled rundt i huset.

han lukket døren bageefter dem og løbe hen til en hemlige gang
som han gik ned af hun var en shapsifter det kunne han lugte han håbede bare ikke
at hun kunne finde selve gangen der var hemlige som gik ned af i kloakerne under markede

Hun satte hurtigt efter ham men hun var lydløs på grund af hendes små rævepoter, hun kunne sagtens følge med ham da han ikke brugte sine vampyriske evner på at nå derhen, måske var han stadig en nyfødt en og det var ikke det der lå i hans natur endnu. Hun var jo hurtigere i ræveformen end hendes egen form, ræven var jo hurtigere end 'mennesket' som hun nu engang var. Duften der kom fra hende var ikke som en shapeshifters man kunne tydeligt dufte at hun var et væsen der var langt stærkere end shapeshifteren. desuden var hendes duft langt mere lokkende end en shapeshifters var. Hun satte sig stille ned da hun kom ind i gangen og så op på ham. Små rævelyde kunne høres fra hende, han skulle ikke være bange for hende. Hun var på ingen måde farlig. Roligt luntede hun så hen til ham og satte sine poter mod hans ben, kløerne var stadig ikke fremme kun den bløde pels som dækkede hendes poter. Hun så op på hende. Det kunne godt virke som om hun ville samles op men hun ville egentlig bare fortælle ham at hun ikke var farlig.

han kiget ned på ræven og begynde så med og
løbe hen bag en anden der der førte længre ned han
måtte finde hans våben han måtte finde hans sværd han kiget sig desparate omkring
bare ræven ikke havde set ham

Kort knurrede hun, nøj hvor var de dog irriterende. Hurtigt forsatte hun efter ham men denne gang forvandlede hun sig til den ulv som han havde set ræven blive til den gang. Hun sad endnu engang inden for døren da han nåede igennem den. Hun var ved at være fodt træt af de her julelege. Han virkede så bange for hende, var han ikke vant til at folk kunne følge med ham. Alane besluttede sig for at forvandle sig til sin originale form. Foran ham stod en smuk kvinde nu, hun havde langt hviddligt hår, grønne øjne, en lettere bleg hud og nogle guddommelige former. Hun så lettere irriteret på ham, "Har du tænkt dig at holde op med at flygte nu, jeg har ikke tænkt mig at gøre dig noget", på kroppen bar hun er par sorte elastiske shorts og en hvid tank top. Det virkede koldt men hendes krop var varmblodet på grund af ulven i hende. "Hvis jeg ville skade dig tror du så ikke jeg bare havde ladet zombierne dræbe dig i Death Valley?", Hun lagde armene over kors og så ham i øjnene.

han tabt både nøse og mund da han så hendes normale form
"jo måske er ikke hel sikker når der er mange folk der vil ha mig
dræbt" svarde han og kiget undersøgende på hende var hun ræven og ulven og sig selv han havde brug for at sætte sig lidt han gik oven på og sætte sig i stolen imens han tog noget af hans vodka hun måtte selv om hun ville følge med ham

Alane så at han blev så chokeret men når ja nu var det jo heller ikke hver dag man mødte en som kunne skifte mellem så mange former. Men det var ikke det eneste hun kunne, hun kunne også forvandle sig til de forskellige væsener som nu engang vandrede rundt her i Underworld. "Som sagt havde jeg ikke reddet dig dengang hvis det var jeg ville dræbe dig, så havde jeg nok lyst at se de udøde spise dig levende". Han havde ellers været så glad for hende i den lille ræveform men måske troede han seriøst bare at hun havde været en ræv. Roligt fulgte hun efter ham. Alane havde ikke den fjerneste idé om hvor de var henne så hun var på vagt. Det her var nok hans hjemmebane. "Hvem er du?", ordene fløj ud af munden på hende før hun fik tænkt sig om.

"jeg ku sprge dig om det samme"røg det ud af hans mund
i det han vendte sig mod hende og rejste sig op det var jo
hende der havde fulgt efter ham han kiget på hende på en nysgrige måde
hvem var hun dog han ville ikke sigde hans naven før han havde
fårede hendes naven

Hun betragtede ham stille uden at sige noget, han sad og pattede på en flaske, højst sandsynlig alkohol, var det sådan han dulmede sine nerver? Tja nu virkede han måske heller ikke til at være den person som havde allermest styr på sine nerver. Let bed hun sig i læben og holdte sin afstand til ham. Man kunne tydeligt se hun ingen våben bar. "Jeg dr din redningskvinde og tror du ikke du skylder mig sit navn for den handling?", hun lod ham bare rejse sig. Han havde umiddelbart ikke virket særlig skræmmende eller farlig på noget tidspunkt så hun lod tvivlen komme ham til gode.

"du redet mig ikke" løj han og kiget på hende imens han ventede
på hendes svar han ville ikke gi hans naven det
ville han aldrig gør selv om verden var ved og gå under
han kiget på hende imens han kiget ned på sin øl han tog en ny tår af den
imens han kiget op i luften