Why today? Please take another day... //Christian//

D: 2. december
Å: Vinter
D: Onsdag
V: Det sneer let.
S: Skoven.
T: Aften, næsten nat.

Tonien gik roligt afsted igennem skoven. Jorden var dækket af et hvidt lag pudder, og træerne var pyntet med det kolde, hvide fra oven. På Niras ryg, ovenpå det grove, brune tæppe, lå der også et tyndt lag hvidt. Han rystede let på hovedet, og mumlede lavt ,,Det er da godtnok koldt hvad Nira?''. Han trak sin jakke tættere sammen om sig. ,,Ja det er det'' sagde hun, og nikkede let med sit kønne hoved. Hun havde en fin romersk profil, når blot rundede nakken. ,,Frisk på en galop?'' sprugte han, og stoppede op. Hun stoppede også op ved hans side, og sagde ,,Altid!'', den sidste lyd kom ud, som et hvinende vrinsk. Han sprang op på hendes ryg, og skulle til, at sætte afsted. Da Nira spidsede ører. ,,Hvad er...?'' han blev afbrudt af en let knasende lyd, som af grene der knækkede. Han drejede hovedet mod lyden, og ligeså gjorde Nira..

påklædning et par hullede og slidte jeans

han løb, følte sig fri og rolig...måske for første gang i lang tid skete dette, hvilket kun var en befrielse. luften hamrede mod hans hud og dette fik ham kun til at sætte farten yderligere op, så han til sidst kun var en tåge og se for dem som havde et godt syn. sneen dalede smukt og han kunne fange stort set alle, hvilket var komisk at se da det ikke lige just smeltede på hans kolde hud, men bare lagde sig som et fint lag.
noget...eller måske hellere nogen fik ham til at stoppede brat op, lukke øjnene og lytte stille, hvem det end var, så havde de klart fanget hans opmærksomhed og han besluttede sig for at springe op i det nærmeste træ, langsomt kravle tættere på. men til sidst sprang han ned bag dem, tids nok til at de vendte sig om og så på ham "hej" han smilede svagt og lagde hoved på skrå

Tonien hørte en lyd bag sig, og Nira sprang forskrækket til siden, og vendte rundt, så hun kunne se hvem det var, som var bagved dem. ,,Rolig nu Nira" mumlede han blidt, og aede hendes hals. Hun fnyste fornærmet, og brummede ,,Det kan du sagtens sige!". Men lige så snart hun havde sagt det, så tav hun forskrækket, havde hun haft hænder, så havde hun slået en hånd op foran munden. Han kiggede undrende på den fremmede, men genkendte hurtigt typen. De spidse tænder, de døde øjne, og den underlig lugt, kunne kun tyde på det væsen han hadede allermest, en vampyr!
Tonien så på den fremmede, som var han noget ulækkert, han havde fundet i sin morgenmad. Han rynkede let på næsen, men Nira trippede lidt under ham, og repræsenterede den smule frygt, som gemte sig bag en mur af vrede...

han rettede sig op og lagde hoved på skrå "uhh bare rolig, jeg bider ikke, så meget" han trak på skulderne og holdte hænderne op foran sig som et tegn på at han ingen skade ville gøre og ja måske ville enhver anden vampyr udnytte situationen og dræbe dem begge...men sådan var han vel ikke, han foragtede drab uden grund, at tage fra andre uden at spørge, det var ondt "sikke dog et prægtigt eksemplar af en hest, jeg tror selv jeg havde en for omkring 200 år siden" han betragtede hesten med stor beundring "heste har nu været smukke og har deres egen måde at være på, kloge og smukke" han smilede blidt og varmt, mens han så på dyret med stor omtanke

Tonien så mistænksomt på den fremmede. *Vampyrer er ikke til, at stole på* hviskede en lille stemme indeni hans hoved, som han var sikker på var Niras. Og han kunne jo kun give hende ret, for ethvert møde, han havde haft med en vampyr, var endt med, at den prøvede at udsuge ham.. Billeder dukkede frem i hans hoved, og han måtte ryste på hovedet, for at få dem til, at forsvinde. Nira forholdt sig forsat tavs, også da han greb fat, og knugede en tot af hendes mand, hvilket var nået hun normalt ikke kunne lide. Den anden hånd lå på hans lange jagtkniv, og han var parat til, at trække den, hvis det blev nødvendigt..
,,Ja det er hun.'' sagde han spagt, og betragtede ham. Nira bakkede et par skridt, og med udspillede næsebor rejste hun sig på bagbenene. Hun fægtede vildt med forbenene, og gik et par skridt frem imod ham. Han prøvede, at tale hende til ro, eller snarre tænke hende til ro. Imens han klamrede sig til hendes hals, og lagde vægten fremefter. Så hun ikke skulle falde bagover. Sneen hvirvlede op omkring os, og fnugende faldt hurtigere og blev større...

han rullede med øjnene af deres reaktion "du tror jeg vil dræne jer...ikke at jeg vil udsuge din kønne hest tømme hende og hvad derefter dig" han sukkede og rystede på hoved "tror hvad du vil, men nej det har jeg ikke i tankerne at gøre...jeg kan ikke selv gøre for at jeg er som jeg er, det var ikke mit valg at jeg skulle lade livet fordi en eller anden ko ikke kunne finde ud af at opføre sig ordenligt" han lagde armene over kors og så direkte ind i mandens ansigt, der var intet sult i hans øjne, mere eller mindre smerte "er det en varulv skyld at han eller hun er en varulv hver fuldmåne, er det en engles skyld at de er hvad de er" spurte han og trådte tilbage

Nira hamrede forhovene ned i jorden med et tungt bump, og så lidt undrende på blodsugeren. *Tror du på det?* spurgte hun i hans tanker, *Ja. Det tror jeg faktisk, at jeg gør, selvom jeg ikke burde..* tænker han, og fjerner hånden fra kniven. Han så igen i retning af vampyren, og nikkede bekræftende inden han sagde ,,Okay vampyr. Jeg vælger at tro dig, både din og min race er jo nærmest lige jaget''. Han sank en klump af modvilje, inden han forsatte ,,Så vi kan jo ligeså godt hjælpes ad''. Nira rullede med øjnene, og så overlegent, eller så godt som en hest nu kan, på vampyren, som hun forsat insisterede på, at kalde en blodsuger. Hun var nemlig ikke så let, at få til, at ombestemme sig..

Han bukkede og smilede svagt "jamen så vælger jeg at sige mange tak" hurtigt så han rundt, men dog landede hans blik på helsten "hun minder mig om nehre, min gamle hest" hans øjne var fulde af beundring "du er nu meget heldig at have et så godt bånd med hende, men er det ikke fordi hun er din søster" spurte han og lagde hoved på skrå, han havde hørt om dem, dem som havde et dyr som søster eller bror, mange fandt det frastødende men han selv fandt det snare fascinerende, at have et så godt bånd til et dyr, der tilfældigvis også var et dyr "jeg elskede Nehre, men uheldigvis måtte hun lade livet til sidst..alderdom du ved" han trak på skulderne og så nærmere på det store dyr, uden så meget som at træde et skridt nærmere

Tonien lyttede blot til vampyrens beretning. Han nikkede og sagde ,,Ja hun er min tvilling, for jeg er en Santuines.'', det sidste ord blev sagt lidt lavt, for at de forkerte ikke skulle hører det. Nira slog kraftigt med hovedet, og fnyste ,,Vi er Santuines! Jeg kunne lige så godt være mennesket, for vi er lige kloge!'', og slog smæld med halen, og holdt hovedet fornærmet i sky. ,,Ja det er så Nira, verdens mest selvoptagede hest'' grinede han, og som svar bukkede hun kraftigt, men fordi han kendte hende ud og ind blev han blot siddende. Smilet forsvandt, da han begyndte at snakke om sin hest. Det gik lige i hjertet på Tonien, da han jo selv havde et stærkt bånd til Nira, og som santuines havde han let ved, at leve sig ind i sorg over dyr. ,,Ja alderdom..'' mumlede han, og så medfølende på vampyren. Selv Nira var mere rolig, nærmest sørgmodig... Af en eller anden grund gik hun nærmere vampyren. Måske var det hendes måde, at være medfølende på.....

han klukkede og lagde hoved på skrå "ja jeg har hørt om jer, det lyder...spændende, interessant at have en tvilling som er et dyr..det er jo næsten kun en drøm for alle andre, jeg ville ønsker jeg haft en sådan tvilling den gang for 600 år siden, måske havde det reddet mig fra min skæbne" han trak på skulderne og betragtede hesten, fnyste stille "det er da forståeligt hun er selvoptaget, se på hende, dette er et prægtigt eksemplar af rendyrkede muskler" han så ned af hesten, slugte næsten hver eneste detalje af hende, heste var nok en af de dyr han altid havde fundet mest fascinerende, de var smukke og yderst intelligente. han sukkede og smilede svagt "jeg svaner Nehre hver eneste dag, hun var nok min mest loyale ven i de år hun levede. hun minder meget om Nira, men hun var så sort, med store brune øjne" hans smil blev næsten drømmende og han blinkede da han så hende træde tættere på "miss Nira er det okay, jeg berøre deres overskønne pels, at røre en hest igen efter 200 år ville være som en drøm" han bukkede for hende og så betaget på hende, rørte hende ikke før han havde fået tilladelse direkte fra hende

,,Spændende ja.'' sagde Tonien, for det var jo rigtigt nok. Han havde aldrig kedet sig, i al den tid han var blevet jagtet rundt af forvilede mennesker. Han slog sin hætte tilbage på trods af sneen, som nu igen faldt blødt og roligt. ,,Man er jo aldrig alene med den type tvilling'' han smilte lidt for sig selv. Nira drejede hovedet, så hun kunne nå min fod, og "krammede" den. Smilet blev større.
Nira så på vampyren med de brune øjne, som lyste af intelligents. Da han havde fremført sit spørgsmål, så ville Tonien have sværget på, at Nira fniste. Så godt som en hest nu kan, det lød lidt som en halvvrinsken. Hun sænkede kortvarigt hovedet, og fnyste ,,Det er da rart, at nogen her er høflige''. Den var vidst kraftigt hentydet til Tonien, men han vidste godt, at det blot var for sjov. Han sprang af hende, og stod ved hendes side..

han nikkede "arter er så spændende, at være vampyr derimod er ikke, man er fastlåst i en alder for evigt, helt ærligt jeg har været 28 i hvad 692 år, jeg begynder næsten at kede mig" han rullede med øjnene og rystede på hoved "at være levende er derimod spændende, man ved aldrig hvornår man vil dø, og derved er der en smule spænding, jeg skal bare leve med mit mareridt for altid, aldrig i stand til at dø rigtig og naturligt" sukkede han og lagde hænderne i lommerne.
han lagde hoved på skrå og hævede øjenbrynet "er det et ja, for jeg er en smule i tvivl" han smilede undskyldende og rettede hoved op. denne hest..var ganske vidst meget smuk og mange så dem kun for deres skønhed, men hvis man så godt efter, ville man et sted i øjnene se en sjæl og intelligens lyse ud, ligesom med hende "jeg må sige af en med varmt blod, så misunder jeg dig, for dit held, din levetid og at du har denne kønne hest her som tvilling" hans smil blev bredere og øjnene varmere

Han smilede til vampyren, ,,Evigt liv må da være kedeligt'' sagde han roligt, og kløede hendes hals. Hun lænede sig let imod mig, og så derefter på vampyren. Tonien rettede lidt på sin kappe, som hang noget så skævt, den var ved, at kvæle ham. ,,Det gode ved, at være en af os er, at hvis den ene dør, så gør den anden også'' sagde han, og forsatte roligt ,,Så der er ikke nogen af os, som behøver leve med sorgen over den anden død. Men det er igen, hvordan man ser på det.''. Han nikkede let af sig selv, for det er jo også en dårlig ting, derfor kan man jo ikke have konger, som er Santuines. Da de kan dø for let. ,,Ja og jeg ville ikke give hende fra mig, uanset hvad'' sagde han med en smil på læben. Nira havde stadigvæk øjnene på vampyren, hvis navn ingen af os endnu kendte. ,,Du har tilladelse til, at røre mit dyrebare skind'' sagde hun med et grin og et glimt i øjenene.

han nikkede "ja på den ene måde så nej, for man kan se alt, opleve alt, men hvis man ikke deler den med nogen så kan det til tider være ensomt, plus hungeren, jeg gider ikke ligefrem drikke fra folk, det er fra stødende" han rystede på hoved og bed sig kort i læben, hendes ansigt dukkede op, det kønne blonde hår og hendes blide berøringer, gav ham helt kuldegysninger bare ved at tænke på det. han nikkede og blev med et interesseret i hvad han sagde "det er nok også bedst, tanken om at skulle mangle en tvilling må være forfærdelig, men hvad sker der hvis du nu bliver en vampyr f. eks" spurte han og hævede øjenbrynet spørgende. hans smil blev større og han lod blidt sin hånd glide op og ganske let berøre hendes pels "wauw hvor er det blødt, jeg har aldrig..." han stoppede og hans læber blev let adskilt, som efter lidt tid blinkede han og strøg hende blidt over hendes pels "forresten, glemte jeg at sige det, jeg hedder Christian" han så kort på manden, men derefter igen på Nira med stor beundring

Tonien nikkede let af det første, han forstod det til fulde, for hvad skulle han gøre uden Nira ved sin side? Han aede langsomt det blanke skind, mens han lyttede opmærksomt til hvad Christian sagde. Det var næsten holdt op med, at sne, jorden var pudret med ihvertfald 10 centimeter sne, hvilket gjorde at fodspor blev tydelige.. Han hev det grove tæppe af Nira, og rystede det, da det var fuld af sne. Hvorefter han lagde det til rette igen. Hun så kort på ham, hvorefter hun lukkede øjnene. ,,Hvis jeg bliver vampyr?'' sagde han, og så på Christian med forbavsede øjne. ,,Det er den eneste måde min tvilling kan dø på, mens jeg lever videre...'' han skælvede blot ved tanken, hvilket besvarede det usagte spørgsmål. Nira skælvede også let kunne man se, men hun blev rolig, da vampyren lod hånden glide hen over hendes skind. Det var en berøring hun altid blev rolig af. ,,Tonien.'' sagde han, og nikkede mod Nira. ,,Og Nira, men det sidste ved du jo godt'' forsatte han, mens Nira betragtede vampyren mere nysgerrigt end før. Hun så ham med helt nye øjne nu.

han nikkede og så igen beundrende på Nira "bare rolig jeg har ikke i sinde at skule gøre dig til mit barn, jeg har allerede en i forvejen og hun var en fejl, skulle aldrig havde været blevet skabt" han rystede på hoved og strøg blidt Nira ned af halsen og rundt ved kinden "sikke dog en skønhed du er, jeg har aldrig set magen til en skønhed før" han så på hendes store brune øjne med øjne der stort set selv havde samme farve "hyggeligt at møde dig Tonien" han smilede svagt og så kort over på ham, før hans øjne landede på Nira igen, hun var i hans øjne den smukkeste hest han havde set, den snehvide pels og de store brune øjne, til sammen noget smukt

Tonien så tilfreds på vampyren, og så nu også på ham med nye øjne, dog var vagtsomheden ikke forsvundet fra de mørke øjne. ,,Jamen mange tak'' sagde han og holdt tonen dyb og stemmen rolig. Han betragtede Nira, som nød vampyrens opmærksomhed i fulde drag. Hvis en hest kunne rødme, som ville hun havde gjort det over vampyrens rosende bemærkninger. Han nikkede bekræftende, som et i-lige-måde, inden han svang sig op på hendes ryg igen. Han strøg blidt hånden over hendes hals...