Another night alone? //Sean//

T: Sen Aften
S: Kroen Det Vilde Svin
V: Klart vejr, måneskin, køligt
O: Masser af mennesker i kroen
P: Millitær-style-bukser, sorte støvler og grøn hættetrøje

Døren til kroen blev åbnet, og kulden slap ind for et kort sekund, inden den hurtigt blev lukket igen. Kairi så sig rundt i krostuen, der var masser af mennesker, som der plejede på denne tid af dagen. Hun trak hætten ned fra hovedet og gik op mod baren, hvor hun fandt en ledig stol som hun satte sig på. Hun rettede lidt på håret mens hun ventede på bartenderen, og bestilte så en øl, og lagde pengene på disken. Et lille ubetydeligt suk undslap hendes læber, og i takt med at hun fik varmen mere og mere slappede hun også mere af. Hun tog en slurk af sin øl, og smilede kort og stille for sig selv, mens hun tænkte på om aftenen mon bragte noget spændende med sig, eller det bare ville blive en af de sædvanlige aftener ved baren, alene med sin øl og musikken fra jukeboxen i baggrunden.

Der er mange måder at gøre sin entre på. Sean dog, kom snigende ind af bagdøren.
Han kendte parret der ejede kroen, da han selv tit lejede et værelse, og slap derfor igennem uden vrede eder.
Han trådte ind i den varme krostue, med kinder der var røde af det kolde vejr udenfor. Denne kolde aften havde han nogle almindelig jeans på, en sort skjorte og en jakke over sig. Men nu hvor han var inde i varmen smed han jakke og lagde den bag baren, med en venskabeligt nik til krofatter som stod bag baren og havde travlt sammen med en medarbejder.
Sean lod hånden glide gennem det mørkebrune hår så det strittede let, de mørke øjne gled over omgivelserne. Folk søgte varme og hygge og mange var derfor kommet til kroen denne aften. For sean betød det ikke særlig meget, andet end han ikke kunne tillade sig at jage her, dog kunne han jo godt tillade sig en hurtig øl, inden han måtte videre.

Han gik om på den anden side af baren og satte sig på en ledig stol og bestilte en øl, som han snart fik. Han tog en tår af den, før han lod blikket glide rundt på omgivelserne igen. folk var glade og der var en del snak...Måske skulle han bruge lidt tid på at samle rygter og nye historier ind...

Hun så sig omkring i krostuen for at se om der var noget der fangede hendes interesse, og bemærkede en der kom ind gennem baren. I grunden var det jo ikke så usædvanligt, hun regnede med at det bare var en der havde lejet et værelse i kroen, men alligevel blev hendes blik fanget af denne person. Det var som om der var noget velkendt over ham. Hun var sikker på at hun havde set ham her før, men var han bare et af de vandte ansigter der plejede at sidde i hjørnerne aften efter aften? Eller.... Hun betragtede ham i nogle sekunder, før hun slog blikket væk igen. Hun ville ikke opdages i at sidde og betragte ham, det ville bare være akavet. Hun fornemmede dog hans bevægelser, og da han havde sat sig på en stol ikke langt fra hende, sneg hun sig til at tage et hurtigt kig på ham igen. Jo, nu kunne hun se det, han var en af de mænd hun havde snakket med, da hun for noget tid siden havde tilbragt hver eneste aften hernede. Og var det ikke ham, der havde advaret hende mod folkene her i byen?

Sean tog endnu en tår af sin øl, før lod blikket glide over de omkringsiddende folk. Da hans blik stoppede op ved en kvinde, som sad lidt fra ham. Hun så selv hen mod ham en gang i mellem. Hun virkede en smule bekendt, men han havde svært ved at placere hende. det var så længe siden...
Han rejste sig op, tog sin øl og gik hen til hende. Han så smilende på hende, da han placerede sig i den eneste ledige barstol ved siden af hende.
"Hej...Undskyld hvis jeg forstyrre, men jeg kunne ikke undgå at bemærke, du virkede lidt bekendt. Har vi set hinanden før?" spurgte han roligt, mens han så på hende. Jo...det havde han da, havde han ikke?

Hun bemærkede at han rejste sig og kom hen mod hende. Hun kunne ikke lade være med at blive en smule glad, da hun faktisk havde håbet hun ville finde nogen at snakke med. Hun smilede venligt til ham da han satte sig, og besvarede høfligt hans spørgsmål. "Jo, det mener jeg bestemt også..." Hun smilede, og tog en tår af sin øl, mens hun overvejede hvad hun skulle sige nu, men bestemte sig til at se om han svarede eller sagde noget.

Han smilte let og nikkede.
"Tænkte jeg nok...ret mig hvis jeg tager fejl, men var det dig der lige var kommet til stedet?" smilte han. Han var ikke sikker, han havde mødt mange siden da og det var ikke altid nemt at holde styr på folk.
"Isåfald, er du så faldet godt til?"

//Kreasvigt//

Hun smilede og tog en tår af sin øl, mens hun lyttede til hvad han sagde. "Jo, jeg er skam faldet meget godt til." Hun tænkte over hvad hun skulle sige, og fortsatte så. "Jeg er godt nok stadig meget alene, men der var jo også en hvis herre der rådede mig til at passe på folk her i byen." Hun smilede drilsk og håbede at han forstod hendes hentydning. Hun vidste jo ikke hvor meget han huskede af deres første møde.

//helt okay, min driller også. Og undskyld det sene svar//

Han grinte af hendes hentydning.
"Jeg må vist være skyldig. Det var ikke min mening at gøre dig ensom" svarede han med et lille smil.
"Men hvad laver du så? Bruger tiden på?" spurgte han nysgerrigt. En ting han interesserede sig alt for meget for...hvad folk kunne.

Hun smilede og skyndte sig at svare. " Det gjorde du skam heller ikke, du hjalp mig bare til at holde kortene lidt tættere ind til kroppen og ikke stole på alle og enhver."
Hun gengældte han smil, og svarede igen. "Tja, for tiden er jeg stadig igang med at lære det hele at kende og få styr på alting. Har stadig ikke fået sat alle mine ting på plads, men den slags tager jo også tid." Hun grinede lidt af sig selv og tog så endnu en slurk af sin øl, mens hun ventede på hans svar.

Han nikkede lidt og tog selv en tår af sin drik.
"okay...Ja,ting tager tid. Jeg har et tilbud til dig..." smilte han lidt og så på hende.
"et der kan give mere selskab på en kedelig dag. Men det kommer meget an på...Hvad du gerne vil lave, hvad dine evner er, hvad du kan...Og om du vil, selvfølgelig. " han så på hende med et svagt smil. Han havde brug for flere folk til sin klan. Af alle slags, alle kunne være nyttige p åhver deres måde...Han skulle bare lige finde ud af hvordan. Men der var også mange der tog afstand fra klaner...især hvis de betød et farligere liv, som hans jo gjorde. Men han tog chancen...Måske var han for hurtigt. Måske skulle han have sørget for mere indflydelse først, få hende til at føle sig mere sikker på ham...Han viste det ikke.

Hun lyttede interesseret til hvad han havde at sige, og nikkede derefter med et lille smil. "tja, det lyder interessant må jeg sige...." Hun tog en slurk af sin øl mens hun tænkte på hvad hun skulle sige. "Er det noget vi kan diskutere her, eller kræver det at vi finder et mere... privat sted?" Hun smilede og afventede hans svar. Hun var klar på at tilbyde muligheden for at gå hjem til hende hvis det skulle være, men hun ville lade det være op til ham.

"åh, her vil faktisk være bedst. folk har så travlt med deres egne samtaler eller taler for højt til at folk der faktisk vil lytte, bliver opdaget" smilte han og lod kort blikekt glide rundt.
"Så hvis vi bare lader som om det er en almindelig samtale, måske krydret med lidt skuespil..." han blinkede til hende.
"...så lad os tage chancen?"

Hun grinede lidt, og smilede så til ham. Hun forstod udemærket hvad han mente, og var helt med på ideen.

"Åh, ja ja selvfølgelig. Men fortæl mig så, hvad har du i tankerne?" Hun så smilende på ham, mens hun afventede hans svar. Hun var faktisk ret spændt på, hvad det handlede om.

//Sorry, min kreativitet driller lidt igen//

"åh...Det er ret betydningsfuldt. Jeg har brug for nogle oplysninger, før invitationen kan blive officiel. først af alt...Hvad kan du? Hvad er dine evner, hvilket dyr kan du forvandle dig til og hvad har du tidligere arbejdet med?" spurgte han roligt og tog endnu en tår af sin drik. Han håbede hun forstod ham og ville svare. disse oplysninger er helt eksistensielle for at han kunne fortælle hende noget som helst om sin ide.

Hun smilede og lyttede til hvad han sagde, og svarede ham så.

"Ah ja, forståeligt. Med hensyn til mine evner, er jeg utroligt god til at holde en facade, jeg har skarpere sanser end de fleste andre, og kan manipulere fok til at tro på det jeg siger. Udover det har jeg ikke fundet ud af hvad mine evner er endnu. Mit foretrukne dyr hvad forvandling angår er en ulv, men jeg kan med få undtagelser forvandle mig til alle de dyr der normalt er i en shapeshifters magt. Og i forhold til tidligere arbejde er det meget enkelt, jeg har hjulpet til med landbruget hjemme i landsbyen, og da jeg blev gammel nok til det hjalp jeg min far med forretningen, som jeg jo stadig gør."

Hun smilede til ham da hun var færdig med at snakke, og afventede hans svar.

//Tror du har læst din race igennem, efter vi opdaterede dem? shapeshifters kan ikke længere bare forvandle sig til en masse dyr, men et specielt //

"ah, så du har erfaringer og evner med folk sådan helt almindeligt. Hvor nyttigt" smilte han og nikkede let, mens han gav sig god tid til at tage en tår af sin drik og overveje det. Hun kendte ikke sin evne endnu og hende dyr var en ulv, lige som Nephs...og mange andre. ulve og folk kunne åbenbart godt lide hinanden.
Han så lidt på hende.
"Okay, min tur. Jeg har en klan, som mangler frisk blod, nye ideer og flere folk" svarede han og så lidt på hende.
"The shadow clan. Min leder har bedt mig om at søge efter nye folk og da du sagde du var ensom, så jeg en mulighed. i klanen er vi hinanden tætte. vi hjælper hinanden, vi opføre os ordentligt over for hinanden og vi stjæler ikke fra hinanden. Vi er søde mod de fattige og hjælper dem, da det altid er godt at have venner i byerne. Der ud over beskæftiger vi os med at stjæle. Alle mulige ting, men især magtfulde ting. Og vi samler informationer, skriver nogle af dem ned og arkivere dem...så vi altid har dem" han smilte let.
"Og vi laver mange andre sjove opgaver. Og er hele tiden ude efter mere magt, mere indflydelse. Er det noget for dig?" spurgte han
"Åh ja, og hemmeligt. Selv hvis du siger nej, må jeg bede dig om intet at sige..."

//ups nej det har jeg da ikk fået gjort :i //

Hun lyttede interesseret, og nikkede anerkendende til det ham sagde. "Det lyder meget spændende." Hun smilede til ham, og overvejede sine ord før hun fortsatte. "Jeg er altid frisk på at møde nye mennesker, og jeg er selvfølgelig indforstået med betingelserne ved at sige ja."

Hun tog en tør af sin øl, og fortsatte så, med et drilsk smil. "Your secret is safe with me." Hun blinkede drilsk til ham og ventede på hans reaktion.

Han grinte og nikkede let.
"Godt. Det er jeg glad for" smilte han.
"Men vi tager ikke ord for gode varer. Ikke dem alle sammen. hvis du mener det er noget for dig, noget du virkelig gerne vil, skal du først klare en...prøve. optagelsesprøve. Du skal vise dine evner. Ved enden at stjæle noget, skaffe nogle nyttige informationer...Hvad som helst, som viser du faktisk kan give noget, for alt det klanen faktisk bør give dig" smilte han og tog en tår af sin drik.

Hun lyttede igen til hans ord. Hun havde regnet med en prøve af en art, og blev derfor ikke overrasket da han nævnte det. Det var jo trods alt ham der havde advaret hende mod folk i byen første gang de mødte hinanden, så hvorfor skulle han selv stole på hvad folk sagde?

Hun var helt klar på at vise sit værd, og nikkede derfor smilende til ham. "Selvfølgelig. Er der... Noget bestemt I har i tankerne?"

Han smilte og så lidt på hende.
"Det kan være stort som småt. Jeg har ikke viderelig interesse i hvad det er du vælger, men mere hvad du gør og om det lykkes." smilte han og lod blikket glide gennem rummet.
"Men vi kan jo prøve med noget småt? Hvad har du mest lyst til. At skaffe informationer eller stjæle?" spurgte han og så på hende igen.
"Måske begge dele?"

Hun smilede indforstået, nikkede kort og fulgte hans blik rundt i rummet inden hun svarede ham. "Begge dele lyder spændende, men lad os tage en ting af gangen." Hun bed sig i læben før hun fugtede dem og fortsatte. "Stjæle først." Sagde hun og så på ham mens hun afventede yderligere ordrer.

han smilte. Interessant.
"Så lad min udvikle det lidt. Det er god ting at være opmærksom. Lige meget hvad, venner, fjender...Altid opmærksomhed. Har du lagt mærke til om nogen personer herinde gemmer noget specielt? Eller bare noget værdifuldt?" smilte han og tog en tår af sin drik. Han fingrede kort med sit armbånd, mens han så afventende på Kaichi.

Hun bemærkede hans armbånd ligeså snart han rørte det, men besluttede sig til at det ville være dumdristigt, hvis ikke direkte farligt at forsøge at stjæle fra ham, når nu han var ved at rekrutere hende til klanen. Hun holdt dog blikket på det i et øjeblik, og håbede han var opmærksom nok til at opfatte det. Derefter så hun ud over folkene i kroen, og fik øje på noget. Ved et bord i hjørnet sad tre mænd, og den ene så ud til at have noget gyldent i sin ene lomme. Hun lod blikket glide tilbage over resten af kroen, inden hun vendte sig mod Sean igen. Hun smilede og sagde "Kan du se den gruppe mænd ovre i hjørnet? Den ene har noget i lommen der ser ret værdifuldt ud."

Han bemærkede hendes blik og smilte svagt. Han trak ærmet ned over armbåndet og trak armen lidt til sig. Hun kunne lige vove! Dette armbånd...betød meget for ham. På mange måder.
Han studerede hende lidt, da hun så lod blikket glide over omgivelserne og han valgte selv at tage et hurtigt kig over omgivelserne. Da hun nævnte mændene, havde han rigtig nok set det og tænkt over hvad det kunne være. Et smykke af et slags? Lommeur?
Han så lidt på hende og nikkede.
"Ja, jeg har set det. prøv at tage det" smilte han så til hende. Tre mænd...Der kunne være opmærksom på en person der pludselig kom tæt på eller virkede interesseret. Jo, det var en fin udfordring.

Hun så ham trække armen til sig og smilede lidt over det. Så tog hun sin øl i hånden, rejste sig og gik ned til de tre mænd. Da de så på hende smilte hun og skulle til at sige noget, men snublede i det samme over sine egne ben, hvilket resulterede i at hun spildte øl ud over dem alle tre. De rejste sig alle tre og bandede og svovlede, og hun undskyldte og gav sig til at prøve at tørre noget af øllet af dem. Hun så hurtigt på de to andre, de var travlt optagede, og mens hun lod som om hun hjalp den tredje snuppede hun lynhurtigt det gyldne fra hans lomme. Det viste sig at være en halskæde af en slags, og hun lagde det i sin egen lomme inden nogen så det. Hun undskyldte igen og tilbød at købe dem noget at drikke som plaster på såret, hvilket de takkede ja til.

Da hun kom op til baren igen bestilte hun det de tre mænd ville have, og fik servitricen til at gå ned med det til dem. Hun vendte sig og smilede til dem da de havde fået deres drikkevarer, og vendte sig så mod Sean igen. Hun smilede indforstået og regnede med at han havde set hende tage smykket.