Another night alone? //Sean//

Han studerede det hele meget nøje. Han havde været tæt på at tro hun snublede af nervøsitet eller klodsethed, men indså hurtigt det bare var skuespil og ret godt gjort enlig.
Han studerede skjult hvad de lavede, men uden at stirre og dermed tiltrække sig opmærksomhed. Han smilte svagt, da han så smykket skifte ejermand. Da hun kom tilbage, nikkede han kort, som tegn til han havde set det. Da alt blev roligt igen, mændene snakkede over deres nye drikkevarer og servitricen travlt beskæftiget med andre ting, vendte han sig om mod hende med et svagt smil.
"Jeg har småting at pointere. Bla. at man ikke altid kan købe sig ud af problemerne og at jeg nogen gange har brug for folk, som kan tage lidt godter, uden at betale indirekte for dem" sagde han med et lille smil og tog en tår af sin egen drik.
"Men det er en måde. en måde man nogen gange kan blive nød til at bruge" nikkede han så.
"Skal vi tage et kig på det?" smilte han

Hun lyttede nysgerrigt til de ting han sagde, og nikkede. "Ja selvfølgelig, jeg forstår. Jeg har vidst meget at lære endnu." Hun smilede svagt og tænkte lidt. Det var første gang hun havde stjålet noget, og det var totalt improviseret, hun havde ikke sådan videre tænkt over hvad hun skulle gøre, det skete bare. Hun mente selv det var meget godt af et førstegangs-forsøg at være, hun blev da ikke opdaget i hvert fald, det måtte da være tegn på succes.

Hun så op på ham da han talte igen, og var lidt forvirret over hvad han mente, hvilket også kunne ses på hendes reaktion. Tage et kig på hvad? Smykket? Eller de ting hun skulle lære? Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, så hun afventede at han ville forklare, eller i det mindste reagere på hendes forvirring.

Han så lidt på hende og hans smil voksede lidt.
"Dit bytte selvfølgelig. den gyldne ting. Jeg er umådelig nysgerrig" svarede han på hendes forvirret ansigt. Han bestilt med en håndbevægelse en ny omgang drikkelse til sig selv og viste ikke med kaichi. Han så lidt på hende for med øjnene at spørge om hun havde lyst til noget.
han tog en tår af sin nye drik og betalte for det.

Hun så på ham og grinede så lidt. "Ah ja selvfølgelig." Hun svarede med et nik på hans spørgende øjne, og gav tegn til at ville have en øl mere. Hun rettede sig lidt i stolen, så hun sad og skyggede så andre ikke kunne se hvad hun tog op, og lagde så smykket forsigtigt foran sig. Hun så på Sean og ventede spændt på hans reaktion.

//Sorry at det er lidt kort//

Sean smilte let og tog smykket over mod sig, mens han sad med ryggen til de tre mænd og diverse andre. han lod blikket glide over det...Belagt med guld. En falmet indskription. mønstre...Og nikkede svagt. Det havde værdi, sikkert mere for manden end på det sorte marked.
"Godt godt..." han skubbede det over til Kaichi igen og så lidt på hende.
"Okay. Velkommen i klanen" svarede han så med et lille smil. hun var måske lidt uerfaren, men hun havde belæg for at blive en god tyv.

Hun så spændt på hm mens han undersøgte smykket. Hun kunne med det samme se at han var meget erfaren, han vidste præcis hvad han havde med at gøre. Den erfaring ville hun meget gerne også selv have, så hun håbede han ville lade hende arbejde for dem. Hun tog smykket i lommen igen, og så på ham. Hun lysnede op i et smil da han talte til hende igen. Hun var accepteret i klanen. Fedt. Hun tog sin øl og smilede. "Lad os skåle på det så." Hun håbede han var med på det, men hvis ikke drak hun bare selv.

Han nikkede, tog sin øl og skålede, hvorefter han tog en god slurk. Han nikkede let.
"Okay. for det første...Har vi flere skjulesteder man kan henvende sig til. små huse i byerne og kloakkerne...For det andet får alle i klanen et sæt praktisk tøj, hvis de ønsker det, med tilhørende dolk. Det er op til en selv at holde dette tøj rent, lappe det, osv.
Der ud over har vi nogle regler. For det første dræber vi ikke nogen inden for klanen. Sådanne beslutninger er op til mig og er personen skyldig i et eller andet, bliver denne sparket ud af klanen...Og vil den vej være okay at dræbe. vi stjæler heller ikke fra hinanden. Der ud over arbejder man altid. Lige pludselig kan den mest perfekte genstand eller ting dukke op...Så sørg for altid at have et sted at gemme det lige efter. på dig selv eller lige i nærheden. De fleste gemmer små punge og lommer overalt i deres tøj.
Der ud over stjæler vi ikke fra de fattige rundt omkring. i stedet giver vi dem lidt småmønter og holder os venner med dem. De er ofte over alt og høre ting, ser ting, som vi måske ikke gør. Ved at holde os venner med dem, bliver de mere samarbejdsvillige...og på den måde tier de stille hvis de ser noget i gyderne. Men samtidig er de mere villige til at fortælle hvad de selv har hørt eller set." smilte han og så på hende, for at se om hun forstod det hele.

Hun lyttede interesseret til alt hvad han sagde, og nikkede flere gange undervejs for at vise at hun forstod hvad han sagde. Det virkede let nok at forstå og huske, nogle simple regler der som sådan egentlig bare var ren logik, og som hun ikke regnede med at få problemer med. Hun smilede og tog en tår af sin øl.
"Det lyder enkelt nok til at forstå. Med hensyn til tøj, så har jeg det bedst i mit eget, og jeg har i forvejen et par dolke liggende derhjemme fra min tid i landsbyen, dels til jagt og dels som selvforsvar. Men tak for tilbuddet." Hun smilede og afventede hans reaktion.

Han nikkede kort.
"I orden. Det er bare et tilbud. nogle kommer...Og har intet" smilte han let.
"åh ja...Og det bedste for dig måske...I klanen er vi ofte tætte venner eller måske ligefrem familie. vi arbejder sammen. Er genstanden for svær at skaffe, samles man...man ligger planer, man gør det sammen og fester bagefter. Der plejer at være et godt sammenhold" smilte han
"Men i hvert fald møder du nye folk." han tog en tår af sin drik og studerede hende kort, for at se hendes reaktion på det hele. Hun tog det hele meget godt.

Hun smilede og nikkede igen. "Det lyder dejligt. Lige noget for mig." Sagde hun og smilede glad. "Det vil jeg glæde mig til." Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre nu, så hun blev bare siddende ved baren og tog en tør af sin øl. Hun glædede sig til at møde sin nye "familie". Og til at komme igang med arbejdet.

Han tog endnu en tår af sin øl, før han rejste sig op og kort lod blikket glide over omgivelserne.
"Nå...Jeg vil trække mig tilbage. Jeg vil sende nogle i morgen, som du kan møde og de vil vise dig noget steder og sætte dig lidt mere ind i dagligdagen. Hvis det passer dig" smilte han og så på hende.

Hun tømte sin øl og smilede, før hun også rejste sig. "Det lyder helt fint." Sagde hun, og rakte ham hånden til farvel. Godt nok var hun en del af klanen nu, men hun regnede ikke med at de var tætte nok endnu til at give ham et kram.

Han tog hendes hånd i et øjeblik, med et lille smil. Det havde været en vellykket dag og nu måtte han videre.
"Godt. så ses vi" nikkede han let og forsvandt ud af kroen.

//Out. Jeg regner med jeg så kan skrive dig på listen af medlemmer for the shadow clan?//

//Ja det kan du i hvert fald, er stolt af at være en del af klanen nu //

//Dejligt //

//Forresten, dem du nævner i emnet at du vil sende hen for at snakke med mig, er det kun noget du siger her eller finder du nogen og sætter på opgaven? //

//Det er bare noget jeg siger. Altså ingame sender ham nogen, men det bliver ikke en virkelig bruger. der er ikke særlig mange medlemmer i klanen af rigtige brugere desværre...endnu //

//Okay, skulle bare høre. Så kan regne ud det er dig jeg skal kontakte hvis jeg har spørgsmål til klanen //

//det er klart. Jeg er lederen af klanen. Og du må godt prøve at finde flere til klanen i dine emner, hvis du vil.
Forresten prøver Sean at skjule han er leder i klanen. Bare så du ved det //