Friends or enemies? I really dont know -Jade-

Sted: Kroen det vilde svin.
Vejr: Regnvejr.
Tidspunkt: Aftenstid.
Omgivelser: En masse væsner, de drikker, griner og alt andet man nu gør på en kro om aften.

Sikke en lugt at komme ind til, når man lige havde stået og nydt den friske luft udenfor. Selvom det regende, var luften stadig ren og frisk. Men nu, var man inde i en kro, hvor der var en del lugte der var alt andet end frisk.
Jacob rynkede på næsen, da det var som om at få en stinkbombe lige i ansigtet. Han trak sin hætte mere over sit hoved, mens han kiggede ned for at holde den hæslige lugt væk. Det måtte han sige, disse væsner lugtede en hel del, eller så var det kun de store muskuløse mænd der lugtede. Det kunne man ikke vide.
Han skulede under sin hætte, mest for at se hvilke væsner der var i kroen. En enkelt pige over i hjørnet fangede hans opmærksomhed, inden han satte sig på et bord og lænede sig tilbage, stadig med hovedet ned af, så ingen kunne se de krystalblå øjne og hvide hår. Han kiggede hen på pigen, der sad for sig selv uden at bemærke de savlende blikke fra de store mænd, som sad med alt deres musklers pragt og slubrede øl i sig. Han himlede med øjnene, inden han lod dem lukke i for at hvile.

P: Profilbilled+ shorts

Jade sad for sig selv, og kiggede ned i hendes drink. En tykisfarvet drink.
Hun kiggede op og bemærkede de blikke hun fik, hendes smukke ansigt kiggede rundt. De store mænd gav hende lyst til at ørle, hun rynkede lidt på næsen. Og tog derefter en tår af hendes drink, og derefter stillede hun det tomme glas fra sig på disken og rejste sig op. Hendes nydelige bevægelser bragte hende næsten flyvende igennem luften, hendes smukke øjne flakkede rundt i det fulde rom. Hun kom op på siden af de store mænd som sad med deres øl, det gjorde de hver aften. Det vidste hun fordi hun havde været her i de sidste 4 dage.
Jade gik direkte forbi dem, uden at skælne dem et blik. Ikke en gang et eneste trak på hendes mine. Hun gik videre og havde nu næsten passeret dem, hun fik øje på en som næsten sad og hvad... gemte sig..

Pigen rejste sig, og gik igennem rummet så det kunne ligne at hun svævede. De flydende bevægelser, der samtidig var bestemt og faste, udtrykte at hun var stærk, men samtidig skrøbelig som et spædbarn.
Han fortsatte med at gemme sig under sin hætte, samtidig med at han kunne se en hvilken som helst person i lokalet. Ikke nok med at han kunne se dem, han kunne på en måde også mærke dem. Deres kropsvarme. Deres sjæle.
Han sukkede og lagde armene på kors, for ikke at tiltrække for meget opmærksomhed, det var også en af grundene til at han havde sin hætte på, da der var mange der blev interesseret i det hvide hår og krystalblå øjne, der lyste ligeså kraftigt som en blåkrystal. Det var hans dæmon DNA der havde gjort hans øjne så blå, mens hans hårfarve stammede fra isens kræft... Hvis det ikke havde været for kræften, ville han have brunt hår...
Han løftede forsigtigt hovedet, for at se hvad pigen med de flyvende bevægelser lavede.

En af mændende rejste sig op og lagde et fast greb om hends skulder. Jade stoppede op, og rullede øjne med et dybt upåvirket åndedrat. Hun vendte sig om og manden lavede trutmund, Jade løftede sit knæ op så det blev placeret direke på hans skridt. Han buggede sig i smerte, og Jade gik blot vidre da han løsnede sit greb. Hendes bevægelser blev mere faste og direkte og hun gik videre forbi den mystiske drengs bord. Hun stoppede lidt fra ham og kiggede tilbage, der var noget spændende som tiltrak hendes sjæl.

Jacob kunne ikke skjule et lille smil, da pigen daskede sit knæ op i mandens skridt. Man kunne vel kun sige, at han fortjente den. Aldrig havde Jacob selv lagt an på en kvinde på denne måde, det virkede jo ikke, så hvornår lærte de mænd at det aldrig gik? Der var vel ingen kvinde i verden der syndes det var særlig charmerende, når man truttede sin mund for dem. Hvorfor skulle de? Det var underligt, og man lignede en fisk når man gjorde det. En torsk for at sige det lige ud.
Han skimtede hen på pigen.. Han kunne godt mærke på hende, at hun var nysgerrig på ham. Det var der vel heller ikke noget underligt i.. Hvem ville ikke være nysgerrig på en fyr der sad og gemte sig under en hætte?
Han smilte mystisk til hende, hun kunne kun se hans mund men ikke hans øjne. DE var skjult bag hætten, kun munden kunne lige ses.

Jade bemærkede det mystiske smil, den mystik som spredte sig igennem den tykke luft i kroen. Jade blev nysgerrig og hendes øjne blev helt hvide, lynhurtigt var hun væk, væk som hun aldrig havde været tilstede. Men kun Jade vidste at hun var der, derfor fik hun lydløst op foran hans bord og satte sig uden en lyd på en stol foran ham. Hun gjorde sig synlig og med ryggen imod muren og sine sorte støvler på bænkens træsædde. Jade lagde armene over brystet, og smilte nysgerrig og mystisk på samme tid.

De smukke pige forsvandt, som en let dis tåge gjorde når solen herskede på himlen. Han kiggede sig forvirret til alle sider, mens han beholdte den blå hætte på. Hun var ingen steder at se, ikke ved baren, ved et andet bord eller i nærheden af døren. Et løft på skuldren fik ham til at opgive, indtil han kunne mærke kropsvarme ved siden af sig. Det gav et lille sæt i ham, da han så hvem det var. Det var den smukke, mystiske pige. En lille trækning i hendes mundvige, udviklede sig til et mystisk smil, præcis som det han selv havde sendt hende.
Han gav et lille grin fra sig, så de smalle læber spredte sig.
"Imponerende," sagde han og kiggede hen på hende, stadig gemt under den blå hætte.

"Tak" Svarede hun og kiggede over på ham, han gemte sig nærmest under sin hætte. Hu havde lyst til bare at rykke den af, for at se om der var levende slanger eller måske et ekstra hoved under. Hendes nysgerrighed dragede hende.. Derfor blev hun ved med at kigge på ham..

//Please for mig skal vi ikke sætte noget acton i? Ellers ved jeg ikke hvornår min krea står af //

//Action? Det er hermed modtaget //

Han kunne se i hendes blik, at hun havde lyst til at rykke hætten af ham, se hvad han gemte under den. Men, nu skulle hun ikke gøre et større numre ud af det, han skjulte bare sit hvide hår, eller han skjulte det egentlig ikke, han elskede vel bare at have hætten på..
Han ville sige noget, da en stor man pludselig kom ind ad døren.
"Jacob, du kan ikke længere skjule dig bag din hætte," sagde stemme.
jacob genkendte den stemme. Han kiggede op på manden, og ganske rigtigt..Politichefen..
"Jamen goddag Politichef, hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han venligt og charmerende, som havde han intet galt gjort.
"Drop det Jacob, du kommer med mig," sagde han og tog et hårdt tag i Jacobs arm, trak ham op fra stolen.
"Herre altså, tag nu ikke for hurtige beslutninger," sagde Jacob og kiggede op på ham, hvor han derefter placerede en hånd på mandens skulder. "Tag du heller og køl ned," Inden manden kunne reagere, havde han frosset hele hans skulder til is, så han ikke kunne bevæge den ene arm.
Jacob rev sig fri af grebet, hoppede op på boret, for at slippe væk fra de andre politimænd der var på vej for at fange ham.

Jade fik et chok, og rejste sig op så hun stod på bænken. Hun kiggede på ham, og sank en klump. Hvad havde han dog gjort, men Jade ville af en eller anden grund hjælpe. Så hun greb om hans arm, og hendes øjne blev hvide og de blev begge usynlige for andres øjne. Væk som forsvundet fra ´jjordens overflade, det eneste som JAcob skulle gøre var at lade JAde holde fast i ham. Ellers ville han blive synlig igen, men Jade elskede at hun kunne se alt når hun gik rundt. Oveni købet også ham.
JAde kiggede rundt og blev stående, i håb om at de ville gå.. Men måske var det ikke så enkelt igen.

"hekse kunstner," udbrød en af betjentene og kiggede sig omkring. "Den går ikke Jacob! Du er omringet denne gang, hele kroen er omringet,"
jacob kiggede forvirret på pigen, men lod hende holde fast, da han hurtig regnede hendes seje evne ud.. Han var bare is, men hun kunne ligefrem gøre sig usynlig? Han smilte lumsk til hende.
"Lad os komme væk," hviskede han.

JAde nikkede stille, og trak ham med sig. Lydløst, hun fik vinger og fjøl ham over hovederne på dem. Så satte hun ham ned ved døren, og slap ham med vilje. Det var nemmer for ham at løbe nu. Hun kiggede på ham, som tegn på at han skulle løbe.
Jade kiggede på betjentene imens, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun var ikke den bedste løber..

Jacob nikkede tilbage, kunne mærke adrenalinen pumpe i hans blod.. Nu galt det om at være hurtig.. Åh, hvor han dog elskede at drille folk og derefetr løbe fra dem!
"Nu," sagde han og vred sig ud af hendes greb.
"Der er han!" råbte en af betjentene.
"Efter ham idioter!" råbte en chefen irriterede. "Kom tilbage med ham levende tak!"
jacob smilte lumsk til dem, var ikke bange selvom de kom løbende imod ham. Med en enkelt hånd bevægelse, fik han is under deres fødder, så de gled og lignede elefanter i en glasbutik.
Jacob smiskede, tog Jades hånd og løb.

Jade løb med ham, selvom hun ikek var så hurtig igen.. Hun ville jo ikke sænke ham.. Det havde hun som om hun gjorde. Jade kiggede på ham, imens hendes ben brændte imens de løb. Jade hadede enlig bare at løbe! Hadede det!

//Sorry kort svar..//

//i orden du //

De løb og løb, selvom han kunne mærke på Jade at hun snart ikke kunne længere.. Det var vel heller ikke alle der var van til at løbe i en dæmons tempo..
"Det her vil være lettere," sagde han og stoppede op. Før hun kunne nå at reagere tog han hende op i sine arme og løb videre. Hun var ikke den mindste smule tung, så hvorfor ikke bare løfte hende.
Han sprang op i et træ og satte hende ned igen.

Det vil være lettere.. De ord stak i hende, som om han ville lade hende og hendes hekse evner blive fanget.. Men istedet greb han hende op i hans arme, og løb dobbelt så hurtig. Jade åndede lettet ud, da han satte hende igen. Det havde været rart nok, selv med den kolde hud.
Hun kiggede ned, de kunne måske være heldige. Hvis de ikke blev opdaget i dette træ, hvor ingen blade skyggede for dem.

Bladene gemte dem ikke, som de havde gjort i andre træer Jacob havde begivet sig op i.. Han bandede lidt for sig selv, kiggede rundt efter en smule form for dækkelse.. Der var ingenting at se i dette tomme træ, bladene var væk og træstammen en smule gråfarvet i det.. Det var et døende træ..
Jacob kiggede sig omkring, han måtte finde et sted de kunne gemme sig.. Et lille suk undslap de smalle læber, da han ikke kunne finde noget træ med de mindste smule blade på...
Ud af øjenkrogen kunne han se Jade var en smule bekymret og det undrede ham også hvorfor hun havde hjulpet ham..

Han sukkede og det gjorde hende mere bekymret. Men så tog hun en besluting og ville gøre alt for at få ham væk herfra i live! Jade aktiverede det speciellebånd, hun var nu bundet til at redde hans røv i de mest dødbringende situtrationer. Det var nu hendes livsopgave!
Hun kiggede ned på politiet som stod under dem. hun hoppede ned og landede foran chefen. Hun kastede lidt med hendes hår, og smilte uskyldigt.
"I rør ham ikke!" Sagde hun med en stemme, som Jacob ikke kunne hører.

Politichefen grinte bare hånende af hende.
"Nuurh, se Jacob har sendt en bodyguard efter os," sagde han, så de andre politimænd ikke kunne lade være med at grine. "Hvor er det sødt," Han stoppede med at grine og kiggede hårdt på hende. "Hvor er han tøs?"
Jacob sad oppe i træet, havde ikke bemærket at hun var sprunget ned fra træet, fro at beskytte ham..
"Okay, hør så her, vi løber og prøver.." Han blev afbrudt da han ikke længere kunne se hende. "Hey!?" Udbrød han forvirret.

Jade kom pludselig med en mystisk og lumsk latter. Det ville de fortryde! Måske var hun en engel, men hendes far havde aldrig været speciel god. Jade brugte sin evne, og hendes øjne blev hvidere end sneen. Snart var hun helt usynlig, hun fik sin bue og pil frem med skytsengle magi. Den var usynlig, hun sigtede og ramte ham næsten ved hjertet det var blot en trussel og en advarel. Aldrig undervudere et smukt ansigt! hun sigtede på de andre, men lod dem ikke overleve. Når det galte den person hun skulle beskytte, så skulle hun gøre alt! Alt!

jacob hørte betjentenes skrig af smerte.. Selv chefen udbrød i stor smerte.. Han kiggede ned for sig, kunne ikke se Jade, men kun chefen der holdte sig oppe med pilen i brystet så godt han nu kunne.
"Hvad i?" mumlede han og udbrød et gisp, da han så de andre betjente ligge døde.. Hvad var der sket?
Politichefen luntede væk, så godt han nu kunne.. Måtte humpe sig tilbage efter hjælp..
Da han var ude af syne, sprang Jacob ned fra træet, kiggede sig omrking efter Jade..

Jade kom frem med et tilfredt smil, og hun lod buen og pilen forsvinde med vinden.
Hun kiggede på de døde, selvfølgelig var det ikke sjovt at dræbe. Men hun skulle gøre det for hans sikkerhed, det havde hun trænet til i de år hun havde levet at beskytte en person med sit liv!
"Så kom du ned, og du gik glib af festen." Jade kunne bare mærke den smule mystisk over ham.. Den tiltrak hende..

Ud af det blå kom hun.. Den listige Jade..
"Har du gjort dette?" spurgte han forvirret, blikket flakkede rundt på de døde politimænd. "Men, hvorfor.." Han kunne ikke få ord frem.. Hvorfor havde hun dræbt dem? Det gav ingen mening, de var hans fjender.. Ikke hendes? "Hvordan og hvorfor," Han kiggede hen på hende, hele hans ansigt udtrykte forvirring.. Forvirrede over hvorfor hun havde gjort det og hvordan for den sags skyld..

Jade smilede stolt.
"FOrdi jeg er din skytsengel. JEg Har valgt dig. TRo mig du får brug for det."
Jade smilede og blinkede til ham. drilsk men hun mente det

En skytsengel? Jacob tænkte det igennem, hun var en skytsengel og hun havde valgt ham.. Valgt ham... Valgt ham?
"Du har hvad?!" udbrød han forskrækket og fjernede sin hætte. Hvorfor vidste han ikke rigtig, det var vel bare en hurtig reaktion. "Valgt mig? Af alle vænser i denne verden, vælger du en dæmon der spsier sjæle og som har kongen og politiet på nakken?" Han kiggede forbavset på hende..
Det kunne hun ikke mene! Havde hun valgt at beskytte ham! Men, det havde ikke brug for? Han kunne sagtens klare sig slev, uden at en engel skulle gå og passe på ham.
"Beklager du, vælg en ny," sagde han efterfulgt af et lille grin. "jeg er ikke den rette, tro mig,"