Do not try to help .. I'll be fine. And if you have not done enough!//Christian

"Slip mig!" Råbte hendes stemme af fuldkræft imellem de træer som stod i denne lille skov. Men manden holdte hendes arm, med et fast greb, så fast at der snart ingen luft var i armen. Han grinte lumsk og kastede hende over i et træ, Caroline rejste sig op og kiggede op for at finde ud af hvor manden var. Men ingen hun fik åbnet øjne, tvang han hende tilbage op ad træets hårde stamme. Caroline lod som ingenting, livet betød ikke noget længere.. At dø.. Hvad havde hun at miste? Stolthed! Hun havde sin stolthed hun, var ikke bare Caroline.. Hun var Caroline Thunder..
Og som alle gjorde.. Gemte hun også på en hemmelighed..
Caroline mærkede et skarpt blad fra en kniv snitte hendes hals stille.. Men uden at skære hul.. Caroline trak hendes pistol hun havde i lomme forsigtigt op, og skød ham i skridtet. Men ingen manden bukkede sig i smerte, skar kniven Caroline tværs over hendes krop. Hun bed tænderne sammen af smerten, men hun kunne lide smerten.. Eller i hendes øjne er der mere smerte end at føle sig uelsket.. For hadt..
En af mandens venner stak en lommekniv i hendes side, og trak hendes hoved ned.. Så hun lagde på jorden. Caroline vred sig kraftigt af smerte..
" Fortæl os så hvor lederen af The clan shame er?!" Råbte den ene i hendes øre, imens den anden sparkede kniven længere ind i hendes side.. Caroline græd af smerte, hun ville ikke afsløre Nille..
"Spyt ud snottøs!" Råbte de igen og kastede hende ind på et træ igen. Caroline trak sig sammen i smerte..
"Jeg ved det ikke.." Svarde hun kort.. Og spyttede blod ud af munden, efterfuldt af et host.
"Jo du gør det ved vi du ved!" Råbte de igen og kom faretruende imod hende.
Den ene mand greb om hendes hals, og klemte til så kraftigt hun næsten ikke kunne få luft..

påklædning en meget mørkt jakkesæt

en mørk skikkelse gik igennem mørket, hvorfor..ja det var spørgsmålet, for denne mand gik bare rundt uden nogen som helst formål, måske skulle han slappe af eller også glemme fortiden alt han havde gjort, mod alle dem han havde holdt af...han var en bombe, ikke god for andre.
med et suk gik han rundt om hjørnet og stivnede da en alt for velkendt lugt dukkede op, men den var blandet op med lugten af adrenaline også lød hun bange...hvad mon der englelig skete. han rystede på hoved, hun var ikke hans problem længere oh derfor skulle han ikke beskytte hende fra noget..dog kunne han ikke holde sig fra at gå imod lyden og lugten

Caroline gispede eftervejret og lukkede langsomt øjne i..
Mændene trak på skuldrene, og gik de kom op på siden af Christian. Den ene med Carolines blod på sig, de grinte.
"Så er der en mindre." Sagde den ene til den anden.
"Ja tænk det kunne være så nemt at dræbe sølle mennesker." De grinte og fik øje på Christian, de kiggede skarpt på ham imens de gik videre..
Carolines hjerte blev svagere og svagere, samme gjorde hendes puls.. Ville hun mon dø i skovens dyb.... Det ville ingen bekymre sig om.. De var alle ligeglade med hende.. Så kunne det ikke være ligemeget..

han hævede øjenbrynet og klukkede stille "ja men i gjorde ikke jobbet ordenligt og når det aldrig" hurtigt knækkede han nakken på ham der var tættest på, hvorefter han gik hen til Caroline, berørte svagt hendes kind, han trak slet ikke vejret af frygt for at hungeren efter hendes blod kom tilbage. han sukkede og trak hende op i sine arme "hvorfor skal det altid være mig" han sukkede og så ned på hende, denne pige...hun var så besværlig

Caroline kunne ikke mærke hendes krop mere.. Blot kun at den var på vej væk.. Carolines hjerte var ved et stoppe, der var ingen vej tilbage.. Hun ville snart være væk forevigt. Hendes puls blev svag, hun et lille glimt fik hun af ham..
"Undskyld.." De ord skar igennem hendes læber, øjne lukkede sammen. Og hendes korp blev slap.. Hjertet ville snart give op..

han sukkede og satte sig ned "jeg ved du vil hade mig bagefter, men det her er for dit eget bedste" han krængede læberne tilbage og bed hende i halsen, drak det sidste af hendes blod, tømte hende, hvorefter han bed sig i håndledet og fodrede hende med sit eget blod. han sukkede og strøg hende over kinden mens han ventede på at forvandlingen ville ske, for det ville den snart og til sidst vågne op som vampyr

Caroline kunne mærke noget, noget som fik hende til at slå øjne op og være frisk. Hun satte sig op og mærkede smerten i den kniv som stadig sad i hendes side hun trak den ud, og smed den væk. Hvad var der sket?!
Caroline tog sig til hovedet, og kiggede på Christian.. Hvad var der sket? Caroline kiggede på ham med hovedet lidt på skrå. Langsomt healede alle hendes skræmmer sig væk, og hendes skønhed blot mere skøn.

han sukkede og rynkede brynet "jeg er ked af det, men der var intet andet jeg kunne gøre" han rystede på hoved og så på sit håndled da det healede...fedt" nu var han nød til at lære to unge vampyrer hvordan det hele fungerede, at man ikke bare slog ihjel til højre og venstre og det med solen..ja det var ligesom fortid nu "du var tæt på at dø og ja selvom vi ikke er sammen, så ønsker jeg ikke at du dør...det var derfor jeg forlod dig i starten, for at der ikke skulle ske dig noget" han sukkede og rystede på hoved

Caroline spærrede øjne en smule op,
"Du har fortalt mig om solen? Men hvad holder dig så fra mig nu?" Spurgte hun og kærtegnede hans kind med blide bevægelser. Hun kiggede på ham, hun var lige blevet til det væsen hun frygtede mest.. En vampyr..

han sukkede og så væk "det er ikke fair overfor dig eller Yoanna, jeg kan ikke..." han sukkede og tav, han holdte af dem begge..ligegyldigt hvor meget han prøvede at modsige sig det, så var der noget ved dem han elskede, Carolines udskyld og skønhed, Yoanna's forførende side, hendes bekymring for hans hukommelse og ja så hendes skønhed, det var hårdt og han kunne ikke holde det ud "åh det går virkelig ikke godt for mig, når det gælder kærligheden" sukkede han og så på hende

Caroline kiggede lidt på ham..
"Jeg ved du elsker hende, eller det siger Nille.. Men jeg ved jeg elsker dig," Svarede Caroline ham stille, og kyssede hans pande.
"Desuden er jeg fri for at hun skal jage mig for mit blod nu... Det vidste du måske ikke, din kære Yoanna har jagtet mig siden jeg var 14 år.. For mit blod.." Sagde hun, og mente han burde vide det.

han sukkede "jeg elsker Yoanna, men jeg elsker også dig" hviskede han og så på hende mens hun kyssede hans pande, hvor var det her virkelig forkert, han kunne ikke have to kvinder, det var forkert...var det ikke? spørgsmålet hang længe og han rynkede brynet da hun sagde ting om Yoanna, ting han ikke vidste "jeg vil tage en snak med hende, men der er ikke noget jeg kan gøre ved det...jeg har ikke ikke lyst til at straffe hende" hviskede han og sukkede

"Det ved jeg, men det havde du engang.." Svarede Caroline og trak sig stille tilbage,
"Hvorfor redde mig hvis det kun gør det svære for dig selv?" Sprugte hun blidt og rejste sig da en flok mennesker var på vej imod dem, en med et åbent sår. Blodets lugt fløj for næsen af hende, hun snusede ind. Og lukkede øjne, hun ville ikke skade nogen det vil hun ikke! Hun holdte fokus, fokus og klemte sine øjne sammen af fuld kræft. Men tænderne kom pludselig frem over hendes underlæbe.

han rejste sig med hende og stod bag hende "du kan godt glemme det" hviskede han i hendes øre og snakkede omkring at hun skulle angribe disse mennesker, det var ikke noget han gik ind for mere "jo, fordi jeg ikke ønskede at du skulle dø, jeg ved at det ville havde gjort det hele lettere for mig, men nej...du skulle ikke ød på grund af mig og da slet ikke hvis jeg kunne redde dig" hviskede han og lagde armene om hende

"Jeg vil ikke angribe dem," Svarede hun og nød den pludselige omfavnelse. Det var som om han rørte alle hendes nerver på engang. Hun smilte og slappede af, hun kunne stadig lugte blodet. Hun brød ud af hans arme og løb væk fra blodet. Den modsatte vej, hun ville væk fra det. Hurtigheden var langt hurtigere, nu vidste hun hvorfor Yoanna havde været så hurtig fremme.

han sukkede og løb efter hende, stoppede hende var at dukke op foran hende, han tog en blodpose frem og rakte hende den "drik kære" hviskede han og smilede svagt, alle vampyrer var forskellige, tog alting anderledes, Yoanna elskede blodet også selvom hun ikke indrømmede det, en ting han virkelige elskede ved hende, men aldrig sagde, men hvordan Caroline ville tage det..ja det var et godt spørgsmål, et han ikke ligefrem kendte svaret på

Caroline ville ikke.. Eller ville hun.. Hun tænkte på den person som blodet havde tilhørt.. Om personen havde lidt, imens de havde taget hendes blod. Den måde var Carolines menneskelighed der stadigvæk, hun ville ikke modtage den.. Ikke tro på at hun var en vampyr..
"Jeg ved ikke.." Svarede hun stille og kiggede på den..

han sukkede og gik hen til hende, strøg hende blidt ned af kinden "søde Caroline, dette er donor blod, en mand tilbød selv at give det, som når alle andre giver blod" han trak på skulderne og rakte hende den igen, hvis hun ikke tog imod den denne gang og drak den, ville hun se en side af ham som ikke mange så, en side som kun var indhylet af mørke og ondskab "du ved at det er ikke hvad du e...men hvad du gør der gør dig menneskelig, at du ikke dræbte de mænd beviser du er menneskelig, at du drikker fra denne i stedet for fra en vene, beviser også kun at du er menneskelig" hans stemme var blid, men hvis hun ikke rettede sig efter ham nu ville han blive meget sur

Caroline sank en klump og lukkede øjne kort. Hun tog den og åbnede den, hun snuste ind af det søde blod og hendes øjne blev helt røde af tørst. Hun drak og drak hurtigere end nogensinde, den var hurtig tom og hun slap grebet om dem. Nu kiggede hun på ham, med blod rundt om hendes mund og øjne ligeså røde.. Hun følte sig stærkere end nogenside før. Hun kiggede på christian, hendes bloddækkede tænder lagde på hendes smukke læber.

han nikkede og trådte hen til hende, strøg hende igen over kinden "meget smukt, det må jeg sige, du klarede det flot, meget bedre end jeg selv gjorde" han klukkede og rullede med øjnene af sig selv og sin egen bemærkning "er der noget du har lyst til" spurte han og stod tættere på hende end han nogensinde havde gjort sammen med hende før, hans smil var blidt og ekstremt smittende, tydeligt at se for alle og enhver

Caroline smilte sødt og kiggede lidt ned men hurtigt op på ham igen. Som hun altid havde gjort, og altid havde haft det varme og søde smil. Hun kiggede op på ham, han var tættere på hende end før. Og de havde været meget tætte, hun nød hans hånd på hende kind.
"Tak tror jeg nok,," Smilte hun stadig med hendes engle rene tone.

han nikkede stille "det var så lidt, men nu er spørgsmålet snare er der noget du ønsker at prøve, lave eller gøre" spurte han og lagde nysgerrigt hoved på skrå, betragtede hende nøje og et sted inden i ham dukkede en lyst op, en lyst til at gøre ting...men han gjorde det ikke, han kunne ikke tillade sig at gøre sådan nogle ting, det ville ikke være fair mod Yoanna og mod hende selv

Caroline smilte til ham, og selvom hun vidste det var dumt. Tvang hendes vampyriske side hende til at kysse hans læber. Hun kyssede dem blidt og lagde sine hænder på hans kinder. Og lukkede øjne imens.

han gispede og lagde ufrivilligt armene om hende, blidt gengældte han kysset. men dog efter noget tid trak han sig væk, på grund af berøringerne og selv kysset "undskyld, jeg elsker dig, men jeg elsker også hende" hviskede han og rystede på hoved, han lagde armene over kors og et suk passerede hans læber, dette var ikke så godt at hun kyssede ham, det skulle ikke ske, måtte ikke ske

"Det ved jeg, men hvem sagde jeg vil give op?" Svarede hun og lagde armene overkors, hun kiggede lidt på ham og vendte sig om. Og ville blot gå.. Minder kom frem.. Fra da han valgte Yoanna frem for hende.. Det havde hun ihvertfald følt det som. Caroline tørrede en frisk presset tårer væk, og tænkte på da han kyssede hendes kind. Og blot kun rullede øjne af Carolines tårer. Caroline løb pludselig af fortvivelse, med øjne fyldt med tårer.. Ville han blot lade hende løbe igen? Eller ville han stoppe hende, for at vise hans fejl trin?