Do i know you//Jacob//

T: 22:45
S: Det vilde svin
V: Køligt udenfor
O: Mange mennesker...
P: [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Duften af alkohol hang i luften og strakte sig over alt på kroen, Demitra sad ved et bord i et hjørne med et glas sprut foran sig.. faktisk.. to glas, hun havde brug for det, dagen havde været lidt hektisk, hun havde fiset rundt i hele huset og støver af og gjort rent over det hele så.. ja det havde været en ret hård dag, men heldigvis var den ikke så hård mere, hele huset var rent og hun behøvede ikke at gøre det rent i de næste... to uger, perfekt, hun havde lige spist så hun kunne sagtens holde ud at være inde på kroen uden at blive fristet.
Ved siden af glasset lå der en dolk, det var Demitra's hun havde bare ikke lige sit bælte på til at have den i så hun blev nød til at gå rundt med den i hånden, og hun måtte sige mange havde skævet til hende og dolken, de var sikkert ikke van til at se en dame med en dolk, det var nok heller ikke så normalt men hun måtte forsvare sig på en måde vis det ikke skulle inkludere at hun dræbte personen.

Hendes røde hår lå ned over den ene skulder og sat perfekt, det lille blonte bånd sad rundt om hendes hals, hun lagde en hånd om glasset og hævet det op og tog så en tår af det, hun stilede det ned igen efter og smilede for sig selv.

Jacob kiggede sig omkring, der var mange der krøb væk fra kulden.. De kunne ikke holde ud til at være udenfor når der var koldt...
Han sukkede, så en lille røg sky undslap de smalle læber..
"Nå, hvad skal man give sig til Jacob?" sagde han for sig selv, mens hænderne hvilede i hættetrøjens lommer.
En gruppe fulde mennesker kom ud af kroen, hængende i hinanden for ikke at vælte.. Et lille vindpust også ville de alle falde om som domino brikker.. Jacob kunne ikke skjule et lille grin.. Det var ikke hver dag han så sådan nogen som dem.. De kunne jo underholde et hvert væsen..
Han rystede på hovedet med et grin og gik ind ad den dør, de lige var kommet ud.. En masse lugte mødte ham.. Lugte blandet af.. Sved og alkohol..
Han kiggede sig omkring, tog hætten over hovedet og satte sig ved baren..
"Hvad skulle det være snuske?" spurgte krodamen.
"Bare en øl," svarede han og kiggede rundt..

Demitra kiggede op da en fyr trådte ind af krodøren, hun kunne ikke lade vær med at kigge på ham da der var noget bekendt over ham, hun vendte blikket ned af, selvfølgelig var der ikke noget bekendt ved ham det var bare noget hun forstillede sig.. bare en forstilling, men hun kiggede alligevel på ham igen, hun tog endnu en tår af sin drink mens hun studerede fyren på afstand *noget bekendt* hun lagde hoved på skrå og stirrede på ham med hendes røde glødende øjne, det var nok lidt ubehageligt med det var hun lidt ligeglad med faktisk..

En stirren.. Han kunne mærke en form for stirren..
Under sin hætte, gav han sig til at kigge rundt for at finde ud af hvor den stirren kom fra, og hvad der var mere interessant, hvem der stirrede. Han stoppede ved synet af en pige, med rødglødene øjne der stirrede på ham, betragtede ham som prøvede hun at finde noget bekendt ved ham.. Det var en smule underligt at blive stirret sådan på, men han valgte at ignore det.. Da det pludselg gik op for ham, at denne pige.. Hun virkede bekendt, ansigts trækkende, øjnene og håret... der var noget over hende, noget han havde set før..

Demitra kiggede ned i bordet da han kiggede på hende og fangede sig selv i at hun havde lagt hånden på dolken ved siden af glasset, hun tog hurtig hånden væk fra den og lagde den på det kolde glas igen, hun tog en tår igen og satte den ned igen dog stadig med hånden om glasset, denne fyr var bekendt, barndommen måske, men hun havde jo ikke haft meget tid til venner eller bekendtskaber, så hvor han kom fra vidste hun ikke helt, men hun havde set ham før hun var sikker

barndommen... Det var den der pressede sig på.. Hun måtte være fra hans barndom.. han lukkede øjnene hurtigt, prøvede at huske den piges ansigt for sig.. Skimtede allle de minder han kunne huske igen.. Han åbnede øjnene op, da det gik op for ham hvem det var... Det var Demitra.. En barndomsven han engang snakkede med.. De legede sammen engang.. Listede rundt imellem træerne..
Han tog sin øl, krodamen havde stillet på bordet og gik hen til hende, med rolige bevægelser..
"jeg kunne næsten ikke kende dig Demitra, det er søreme længe siden," sagde han, kiggede på hende. "Kan du huske mig?" Han fjernede sin hætte, så hun bedre kunne se hans ansigt..

Hun kiggede hurtigt op på fyren den bekendte fyr og havde løftet kniven men hun havde ikke rettet den mod ham den var rettet mod boret, de dumme refleksser hun lagde den ned igen, hun vidste hun kendte denne fyr og han havde åbenbart allerede fundet ud af hvem hun var, hun kunne ikke huske ham det var det der var problemet, hun havde glemt ham alle de år som vampyr, "Øh... undskyld men det kan jeg ikke" hun smilede svagt og hendes stemme var blandet med et grin.

Det gjorde ham ikke noget at hun ikke kunne huske ham.. Det var også for mange, mange år siden.. Han var bare heldig at han kunne huske det, selvom det stod uklart for ham.. Minderne var meget svage.. Men han kunne genkende det ansigt..
"Det forstår jeg godt at du ikke kan," sagde han og lænede sig op ad væggen, mens han kiggede sig omkring, for at se om der var nogen der ville blande sig. "Det var held at jeg kunne huske dig," Da der ikke var nogen der lyttede, kiggede han hen på hende igen. "Mit navn er Jacob, vi mødtes som børn for mange år siden,"

Hendes ansigt blev i sig selv et helt smil da han sagde hans navn, Jacob... hun kunne sagtens huske ham nu, de havde haft ret gode dage sammen faktisk, men de dage var selvfølgelig før hendes mor brød sammen, så det var nok derfor hun ikke har kunnet huske ham, fordi hun havde druknet sig selv i stoffer og sprut, "Jacob.. he..hej, jeg kan godt huske dig nu, det er bare lang tid siden" hun smilede til ham "sæt dig ned" hun pegede mod den tomme stolplads foran hende.

Hun kunne huske ham, det var altid noget ellers havde det været en smule pinligt, hvis han kunne havde taget fejl af hende..
"Hej Demitra," sagde han med et charmerende smil og satte sig på den stol hun pejede på. "Det er godt nok længe siden hva?" Han lænede sig tilbage i stolen, mens han betragtede hende.. Han måtte indrømme at hun var vokset siden sidst.. Hun var blevet en meget pæn pige.. "Det kunne også være at du ikke kunne genkende mig pga. min hårfarve," Han grinte lidt..
For ca. 65 år siden, havde Jacob brunt hår, men det blev farvet hvidt pga. hans nuværende is evne..

Hun nikkede da han satte sig ned, "ja det er godt nok længe siden" hun tænkte lidt, hvor mange år siden... 100 måske eller nah mindre sikkert, hun var ikke sikker, hun kiggede på hans hår, gud ja det havde også ændret sig, men havde hans hud ikke også det han var meget bleg, hun huskede ham nu mere.. ja varm. "er din hud ikke også blevet lidt bleg" hun kiggede på han med et drillende blik.

Han kiggede på sine hænder.. ja, hans hud var også blevet meget bleg.. Han kunne ligne et spøgelse, men det var noget han så småt havde vænnet sig til..
"Ja," grinte han og kiggede på hende. "Ja, det er den," Han bemærkede de blodrøde øjne, dem kunne han ikke huske at hun havde. "Hvad med dig, dine øjne ser anderledes ud?"

//Beklager korte svar.//

Hun smilede til ham da han bekræftede det, men hendes smil forsvandt hurtigt da den blottede lidt af hendes hjørne tænder, og han nævnte det med hendes øjne,
"jeg har ændret mig, man kan sige jeg har fået et helt nyt liv" hun trak på skulderne, hun overvejede at sige det men lod vær han kunne vel godt selv regne den ud det var ikke så svært det lille glimt af hugtænderne og de røde øjne.

Jacob ville trække sine ord tilbage, da det kunne havde lydet en smule uhøfligt.. Selvom det ikke var hans mening at være uhøflig overfor hende..
"Javel ja," sagde han, mens han betragtede den skarpe tænder bag læberne.. "Så, kan vel sige at vi begge har ændret os," Han smilte venligt, men drilsk til hende og håbede på at hun forstod det på en god måde.. De røde øjne var ikke engang uhyggelig, de var nærmere hypnotiserende og flotte.. Han var fristet til at spørge hvorfor hun var blevet en vampyr, men lod være og tog en tår af sin øl i stedet for..

Hun smilede til ham og nikkede, de havde ændret sig meget de to, efter så lang tid kunne det ikke undgås, hun tænkte lidt over hvad der mon var sket med hans hår siden det var noget hvidt "har du farvet dit hår siden det er blevet hvidt eller" hun kiggede spørgende på ham, var det mærkeligt at spørger om, efter så lang tid... Nah det var det vel ikke, eller det syntes hun i hvert fald ikke, det var er almindeligt spørgsmål.
Hun tog endnu en tår af sin drink og stillede den så til side da den var tom, og tog det andet glas hun også havde bestilt og satte det foran sig.

Han kiggede op på sit hår, så godt han nu kunne.. Det kunne godt ligne noget der var farvet ja, men det var det ikke.. Det kom an på hvordan man så på det..
"Nej, ikke ligefrem," svarede han og grinte lidt af sig selv. "Min nuværende evne is, farvede det hvidt og.. Gjorde også min hud bleg som du kan se," Han strakte sin hånd frem, for at vise bedre hvor bleg han egentlig var.. "Men, du må også gerne se det som farvede, så kan jeg bare håbe på at jeg kan farve det om igen," Der undslap et lille grin, men det stoppede hurtigt.. Han kiggede forsigtigt hen på hende.. "Hvad, hvad forandre dig?" spurgte han forsigtigt.

Hun smilede til ham da han grinte, hun nikkede som et 'okay' hun havde ikke hørt så mange havde evnen is, *spændende* hun smilede af sin tanke, hun betragtede hans blege hud uden at røre, hun kiggede op på ham og grinte kort med ham inden hendes blik vendte mod boret da han spurgte hvad der forandrede hende "Da min far døde så stod min mor alene med alle mine søskende og jeg, og det kunne hun ikke klare og gik ned på det og da jeg var den største af os blev jeg nød til at tage mig af dem, så det gjorde jeg men det var hårdt og jeg begyndte at tage stoffer og en dag tog det over hånd, men inden jeg døde fandt en mig, jeg ved ikke hvem det var men det var en vampyr" hun kiggede op på ham og sukkede og et svagt smil gav sig til kende.

Det overraskede ham lidt.. Stoffer.. Det stads havde han hørt om, det skulle gøre et hvilket som helst væsen kug i hovedet.. Mange to det, ligesom Demitra, fordi de havde det svært, imens andre bare tog det for sjovs skyld..
han lyttede til hvert et ord hun sagde.. Kiggede hende i øjnene imens.. Søgte efter hvilke følelser hun havde omkring det.. Det var tydligt at det ikke var gode følelser, hvilket han godt forstod.. Han hadedet sin familie.. Den dag han ville få sine forældre at se igen, ville han have hævn..
Han smilte svagt tilbage og kiggede hende stadig i øjnene.
"Det gør mig ondt," sagde han.

Hun rystede på hovedet og smilede til ham "Nej, det var mit eget valg" hun drak sit andet glas færdigt og stilte det til side, hun var holdt op med at tage stoffer ja... men hun var ikke holdt op med at drikke det var det der var hendes vane nu, og den var ikke meget bedre end stofferne, "hvad med dig og din familie" hun ville ikke tale om sig selv, mest fordi at der var for mange dårlige minder som ikke var værd at huske eller tale om

Han nikkede kort og tog selv en slurk af sin drik.. Hendes eget valg.. Det reddede hende vel også, og som en vampyr engang havde fortalt ham.. En dæmon og vampyr er ikke så forskellige som man skulle tro..
Han stillede drinken fra sig og kiggede hen på hende.. Hans familie.. Han sukkede kort, men tvang et lille smil frem.
"Mine forældre hadet hinanden og mig. Jeg var en nitte," fortalte han og løftede på skuldrene. "Så, da jeg blev 11 år skred de fra mig og siden da har jeg klaret mig selv," Han kiggede på hende med et skævt smil.

Hun kiggede roligt på ham mens han talte, hun lagde hovedet på skrå, "det... er jeg ked af at høre" sagde hun stille og kiggede på ham, det så ikke ud som om han tog sig særlig meget af det med det skæve smil han havde, men... hun havde på fornemmelsen det bare var en facade..