I destroy everything around me. I'm sorry for everything.//Jacob//

Kroens stykke stue, de gule lamper gjorde rummet en smule varmere. Men bag de gulelys, i et lille hjørne. Var der mørkt en trist, der sad Jade.. Helt alene.. Uden en sjæl at snakke med.. Endnu engang håbede hun på at kunne drikke sig fuld nok til at glemme alt hvad hun havde hørt. Jade sad skjult, men glasset var tomt. Selvom det var midt om natten rejste hun sig, og gik op for at få genopfyldt hendes drink. Det andet glas, men det gjorde da intet. Hendes hår sad smukt løs nedover skuldren og de brune øjne lyste op af frygt for at være alene.
"Endnu et glas frøken? Du får dig noget af en regning." Sagde barthenderen og hældte endnu en drink op til hende.
"Det ved jeg, men jeg vil lige have en til." Svarede hun stille og tog glasset.
Jade sukkede og satte sig tilbage.

Jacob havde fuldt en lille dreng, som så muntret var på vej hen til kroen.. Den lille dreng med de brune øjne og brune lokkker, kunne minde om den dreng han så i sin drøm for nogen dage siden.. Drengen som havde kendt ham og derefter faldt igennem isen på en sø, i et forsøg på at løbe over til ham..
Josh var navnet på drengen i hans drøm.. Om det var den samme vidste han ikke, men Jacob var nyserrig og havde fuldt drengen uden at han havde bemærket det.. Da han kom ind i kroen, fik han dog hurtigt øje på Jade over i hjørnet.. Hun var alene ligesom ham selv..
Forsigtigt gik han hen til hende..
"Hej," sagde han stille..

Jade sad stille og striiede ud i luften.
Pludselig hørte hun en stille stemme tæt ned hende. Hun kiggede forsigtgit op. Jacob.. Hvad lavede han her, hun sank en klump.. Og kiggede lidt bange op på ham, følelsen af at være bange fordi man er alene..
"H..Hej." Svarede hun mere stille, og stammede lidt i stemmen. Og kiggede lidt ned i bordet men op på ham igen.
Hendes øjne lyste nu op af skyld for alt hvad der var sket..

Hun var bange..
Følte garanteret skyld.. Han lod ikke skylden være på hende.. Det var jo ikke hendes skyld som sådan, hun havde jo ikke vidst at Jacob havde Nille.. Så hvordan kunne hun vide det? Havde hun vidst det, havde hun nok aldrig kysset ham..
"Må jeg sætte mig her hos dig?" spurgte han forsigtigt.. Et skævt smil voksede på de blege læber.. Han ville have den akavet stemning i blandt dem fjernede.. Han hadedet akavet stemninger..

Hun sank en klump.
"Det må du vel," Sagde hun og tog en slurk af sin drink.
Hun kiggede på ham, og smilte forsigtgit men svagt.
Jade havde talt med Nille, og det havde hjulpet ligeså meget som at ja.. En masse ting..
Hun kunne mærke blodet pumpede i hendes hjerte, hun var færdig med at nævne hendes føleser. Hun holdte bare blot mere af ham, hvad var der i vejen med hende?.. Jade lukkede kort øjne.. Men det hjalp ikke..

Han nikkede stille og satte sig ved siden af hende.. Til at starte med kiggede han ned i bordet, uviden om hvad han skulle sige til hende..
Akavet stemninger.. Han afskyede dem..
"Jade jeg," sagde han for at afbryde stilheden.. "Jeg er ked af at det skulle gå så vidt.. Havde jeg vidst at du tænkte sådan om mig.. Så.." Han sukkede og vidste ikke hvad han skulle sige..
Han bed sig i sin underlæbe..

Jade kiggede ned på sit glas, og sukkede hun havde sagt hun aldrig ville sige eller vise noget om sine følelser mere.. Det havde hun sagt til Nille.. Men hun ville heller ikke skjule det, hun ville ikke lyve om dem.. Men hun havde gjort nok skade på det helle..
"Du skal ikke sige undskyld." Svarede hun og kiggede stille op på ham. "Jeg forstår, måske kan vi ikke være sammen. Men det ændre intet for mig hjerte." Sagde hun stille og rejste sig så op og tømte glasset. Hun lukkede øjne og vidste ikke om hun ksulle gå efter endnu en drink eller om hun skulle løbe op og gemme sig efter hvad hun havde sagt..

Det så ud til at jade havde fået en del drinks.. Han bemærkede hvordan hun nærmest svejede, da hun rejste sig op.. Hun skulle ikke have mere og det måtte han heller sørge for..
Da bartenderen kom hen til hende, vinkede han ham bare væk med en håndbevægelse igen.. Bartenderen nikkede, men kunne ikke undgå at løfte på et øjenbryn..
Jacob rejste sig også op, han stillede sig ved siden af jade for at støtte hende..
"Du skal vist ikke have mere," sagde han bestemt. "Har du et værelse her?"

Hun var ikke fuld, måske lettere beruset.
"Jeg klare mig, det gør jeg jo altid." Svarede hun kort og lidt trist.
Hun sukkede lidt.
"Til højre værelse 121." Svarede hun igen mere stille og gad enlig ikke have hjælp. Men hun havde ikke talt med ham i langtid. Hun havde talt med Nille ja, en smule.. Men ikke meget.
"MEre hvad taler du om, jeg prøver som endt bare at glemme." Svarede hun trist.

Det gjorde ikke noget bedre på hans humør at hun var så trist.. Den måde hun snakkede på og på en måde gav ham skyldfølelse på.. Hvorfor han havde en smule skyldfølelse kunne han ikke svarer på.. Måske følte han skyld over at hun var blevet forelsket i ham, selvom det jo egentlig ikke var hans skyld..
"Jeg hjælper dig i seng," mumlede han stille og støttede hende, imens han gik hen mod hendes værelse.. "Om du så vil have det eller ej," Hans egen stemme var selv en smule trist, men han prøvede at skubbe det væk ved at lyde som om at der intet var i vejen..

Jade ville ikke i seng! Ikke tale om..
"Jacob jeg vil ikke i seng!" Sagde hun bestemt, tydligt at hun havde fået lidt formeget at drikke. Men JAde var altid ærlig når hun var fuld, det kunne være noget positivt og negativt.
Hun åbnede dørene til hendes værelse og gik rundt i cirkler inde tæt ved sengen. Hun gik bare rundt og rundt, og gentog.
Hun mumlede en masse, men hvad kunne ingen sætte en finger på.

Selvfølgelig ville hun ikke i seng.. Det kunne han have sagt sig selv at hun ikke ville.. Hvem ville i seng så tidligt? Det var kun lige blevet aften og månen var ikke engang oppe, det samme med stjernerne..
Jacob rullede øjne og lukkede døren efter sig.. Folk ville nok kigge forvirret ind, hvis de hørte Jades mumlen, så han måtte heller lukke omverdenen ude.. Eller, bare dem som var nysgerrige i hvert fald..
Han sukkede og kiggede kort hen på hende, inden han gik hen til hende, lagde hænderne på begge hendes skuldre og kiggede hende i øjnene..
"Rolig nu," sagde han forsigtigt med et skævt smil..

Hun stoppede op da hans hænder lagde på hendes skuldre. Hun kiggede på ham, og sukkede. Hun forsatte den mumlen og konstanke tanke som blev ved med strejfe hendes hoved. Om hvorfor han ikke kunne elske hende som hun elskede ham, og hvad Nille havde som Jade selv ikke ejede.. Hvorfor hun ikke var god nok til at føle den kærlighed.. Hun kiggede ned i jorden, hun ville gerne sprøge ham. Men hun var fuld, hun ville sikekrt gøre det. JAde kunne være ret så utilreglig når hun var fuld..

Endnu et suk kom fra hans smalle læber, da han ikke vidste hvad han skulle sige til hende.. Hun virkede så trist, så fraværende, som turde hun intet at sige til ham i frygt om at han ville kaste et had på hende..
Han tog sine hænder til sig igen og placerede dem langs sin krop.. Forsigtigt bed han sig i underlæben, for at tænke over hvad han skulle sige til hende for at lette stemingen lidt.. Hun skulle ikke have mere at drikke, under ingen omstændigheder..
Han kiggede på hende med et roligt blik.
"Sikker på at du ikke vil sove?"

Jade bemærkede han slap hendes skuldre.
"Ja! Jeg går ikke i seng. For jeg er ikke fuld?" Svarede hun og satte sig på sengen og kiggede på ham. Hun kørte en hånd igennem håret og sukkede lidt. Hun ville ikke tænke på det, men det kunne hun ikke lade hver. Men hun havde virkelig brug for ham ligenu..
"Jeg har virkelig brug.. Jeg har virkelig brug for dig ligenu.." Fik hun sagt stille og kiggede ned før hendes ansigt var begravet i hendes ben med armene omkring hovedet. Hun græd.. Manglede bare nogle i hends liv.

Han kunne ikke undgå at smile en smule, da hun prøvede at bilde ham ind at hun ikke var fuld.. Enden kunne hun ikke selv se det, eller så ville hun bare ikke indrømme det.. Men, hun kunne ikke skjule det for ham, han kunne se på en person om de var fulde eller ej..
Smilet forsvandt dog hurtigt, da han så at hun var begyndt at græde.. Hun måtte ikke græde.. Ikke over ham..
"Jade," sagde han stille, inden han satte sig ved siden af hende og trak hende ind i et kram. "Du må ikke græde,"

Jade havde det med at være meget følelsesladet når hun var fuld, det var derfor hun ikke kunne stoppe hendes tårer...
"Jeg kan ikke lade hver, jeg har mistet så mange.. Det må vel bare betyde jeg ikke fortjener kærlighed.." Sagde hun og græd stadigvæk selvom at hun var i hans kram. Det betød meget, men hun vidste at han elskede Nille og ikke hende. Ingen ville nogensinde kunne elske hende, ikke mere.. Måske dengang, hvor hun havde hendes mor. Men hun kunne mærke hendes mors skuffelse hver eneste sekundt..

Han krammede hende bare hårde..
Ikke fortjente kærlighed? Selvfølgelig fortjente hun kærlighed.. Det var da noget underligt noget at sige.. Han kunne forstå at hun var forvirret, sorget og bange, men hun måtte ikke lade fortiden ødelægge hendes liv.. Det var hun alt for god til.. At lade fortiden styrer fremtiden..
"Shh," sagde han beroligende.. "Sig ikke sådan, du ved at du fortjener kærlighed, lige nu er du bare forvirret, det går over igen, du må ikke lade fortiden vinder over din fremtid,"

Han krammede hende hårde, men det ændrede ikke noget.
"Måske ikke men.." Svarede hun bare og græd videre.
Hun klyngede sig ind til ham og græd mere, og hun kunne mærke hans trøje snart fik en våd plet af hendes tårer. Han var jo den som hendes kærlighed lagde i hænderne på..
Det gjorde ondt at være her, men hun ville være ved ham ligenu..
"Jeg har ingen tilbage.. Min mor er skuffet og vil ikke se mig.. Må ikke se mig.. Min far døde for 117 år siden.. Da han blev falden.. Jeg har kun dig Jacob.. Og jeg vil ikke miste dig, bare pga. hvordan jeg føler for dig.. Ligemeget om du så nogensinde ville kunne gengive det.. Det ændre intet for mig.." Svarede hun og hulkede lidt..

Han havde det så dårligt med sig selv.. Lige nu, ville han på en måde ønske at han aldrig var blevet født, eller han var død den dag han var faldet ned fra bjerget.. Han hadedet at både Nille og Jade havde det sådan.. At de græd i hans nærvær.. Det var jo ikke det han ønskede, han ønskede at se smilet på deres læber, hører deres latter og grine sammen med dem.. Ikke at de skulle græde...
"Jeg går ikke fra dig okay?" hviskede han og fortsatte med at kramme hende. "Du blev hos mig, selvom jeg er en værre ballademager og selvom Victoria er på nakken af mig, og jeg bliver hos dig selvom du har disse følelser for mig,"

Jade lukkede øjne i og prøvede at slappe af..
"Okay.." Svarede hun blot, og pludselig fik hun et humør skift. Hun var fuld og overreagerede på forkellige følelser. Hun rejste sig hurtigt op og tændte noget musik så højt hun ville vædde med at man kunne hører hendes musik nedenunder.
"Kom og dans!" Udbrød hun glad og smilte som om intet var hent. Det var pointen ved at være hende, hun var ret så god til at skjule sine følelser.

Han løftede forvirret på et øjenbryn..
Det var hurtigt hun skiftede humør, men det var vel en god ting.. Nu kunne han se smilet på hendes læber og hører hendes latter.. Det var meget bedre end de triste miner og gråden..
"Nej," sagde han, med et smil og rystede på hovedet. "Jeg kan ikke danse, har jeg aldrig gjort og kommer jeg aldrig til," Han grinte og kiggede på hende..
Nej, han var ikke typen som dansede.. Han havde aldrig rigtig gjort det så..

Hun stoppede lagde armene overkors og surmullede.
"Kom nu?" Sprugte hun og lavede nogle bedårende dådyr øjne.
"Please, Please.. Please!"Blev hun ved og hoppede tilsidst. Hun gjorde sig usynlig og trak ham ud på gulvet og gjorde sig synlig.
"Jeg får altid hvad jeg vil ha." Sagde hun bare med et skævt smil og et hævet bryn.
Hun smilte til ham.
"Kom nu Jacobse."

Hunde øjne? Seriøst? Var det hendes måde at få ham til at danse på? Men han kunne jo ikke danse.. Nej, han kunne glide på sin is og betvinge den, men om han kunne danse var ikke godt at vide.. Aldrig havde han været på et diskotek (For mange væsner til hans smag), så han havde aldrig forsøgt at danse..
"Jade, jeg.." Han blev afbrudt da hun pludselig trak ham med ud at danse. "Jeg ville gerne, men jeg aner ikke hvordan man gør," Han grinte og ville sætte sig ned igen..

Jade grinte lidt sødt af ham.
"Ved du hvad?" Spurgte hun stille og smilte. Så udbrød hun af drik og løftede skuldrene med armene bøjet og overarmen ud til siden. "Så er vi to." Sagde hun med et grin og lagde armene ned af sin side igen.
"Jeg danser i min egen verden, men jeg ik fuld." Gentog hun en gang.