Do you have shame? ~Nille~

"Slip mig!" Råbte hendes stemme af fuldkræft imellem de træer som stod i denne lille skov. Men manden holdte hendes arm, med et fast greb, så fast at der snart ingen luft var i armen. Han grinte lumsk og kastede hende over i et træ, Caroline rejste sig op og kiggede op for at finde ud af hvor manden var. Men ingen hun fik åbnet øjne, tvang han hende tilbage op ad træets hårde stamme. Caroline lod som ingenting, livet betød ikke noget længere.. At dø.. Hvad havde hun at miste? Stolthed! Hun havde sin stolthed hun, var ikke bare Caroline.. Hun var Caroline Thunder..
Og som alle gjorde.. Gemte hun også på en hemmelighed..
Caroline mærkede et skarpt blad fra en kniv snitte hendes hals stille.. Men uden at skære hul.. Caroline trak hendes pistol hun havde i lomme forsigtigt op, og skød ham i skridtet. Men ingen manden bukkede sig i smerte, skar kniven Caroline tværs over hendes krop. Hun bed tænderne sammen af smerten, men hun kunne lide smerten.. Eller i hendes øjne er der mere smerte end at føle sig uelsket.. For hadt..
En af mandens venner stak en lommekniv i hendes side, og trak hendes hoved ned.. Så hun lagde på jorden. Caroline vred sig kraftigt af smerte..
" Fortæl os så hvor lederen af The clan shame er?!" Råbte den ene i hendes øre, imens den anden sparkede kniven længere ind i hendes side.. Caroline græd af smerte, hun ville ikke afsløre Nille..
"Spyt ud snottøs!" Råbte de igen og kastede hende ind på et træ igen. Caroline trak sig sammen i smerte..
"Jeg ved det ikke.." Svarde hun kort.. Og spyttede blod ud af munden, efterfuldt af et host.
"Jo du gør det ved vi du ved!" Råbte de igen og kom faretruende imod hende.
Den ene mand greb om hendes hals, og klemte til så kraftigt hun næsten ikke kunne få luft..

Nille stod oppe i et træ og hørte nogen råbe. Hun kiggede derhen og så Caroline... *Vent Caroline?* Tænkte hun og hoppede ned. Hun hoppede op i et andet træ, pænt tæt på dem. Hun hørte hvad manden sagde... Han ledte efter Nille, og så skulle Caroline lide... Gud hvor var det uretfærdigt! Nille havde en sort tank top på, sort jakke med hætte men havde ikke hætten over sig. Hun havde sorte bukser på og sorte converse sko. Som altid. Hendes hår hang frit ned af hendes ryg, det var glat. Hun lænede sig dovent op af en træstub mens hun stod oppe i træet. Hun ville lave en sej entré. "Leder du efter mig, søde ven?" Spurgte hun flabet til manden. "Og vil du være sød at slippe pigen?" Nille hoppede ned af træet og bredte armene ud. "Here i am," hun grinede og puttede hænderne ned i buksernes lommer. Hun smilede beroligende til Caroline. Nille løb hurtigt hen imod manden og op på hans skuldre. Hun lænede sig bagud så de væltede og han gav slip på Caroline.

Manden trak sig selv op, og skubbede Caroline væk. Caroline trak kvinden ud af hendes side, og smed den væk fra sig. Manden tog sit sværd og smilte lumsk og morderisk til Nille. Caroline kunne ikke lide det her, at hun kunne gøre noget men turde ikke. Hun havde mange hemmeligheder, som ingen viste.. Det var ikke engang hendes skyld hun havde dem.. Men man skulle leve på en måde.. At blive anakendt var en ting.. At respekteres var noget andet..

Nille lagde armene over kors og kiggede roligt manden i øjnene. Nilles øjne begyndte at lyse stærkt. "Skammer du dig ikke? Sådan at true og stikke knive i en uskyldig pige... At være så ondsindet... Jeg hader jer dusørjægere. Jeg kan se i dine minder at jeg har været på besøg hos jer... Jeg kan også se at du har i sinde at gøre mig fortræd og så give mig til ham der lagde dusøren ud... Brænde mig som en heks... Men hvornår forstår i det? Jeg er ikke en heks. Jeg ønsker ikke at der sker mine venner noget... Så stop. Skam dig!" Sang hun med en stemme der var så utålelig... Nille stod rank og kiggede manden i øjnene.

Manden greæd pludselig, og rystede på noget af skam. Han ville væk, væk fra denne kvinde!
"Heks sagde han.." Men inden afbryd skammen ham. "Jeg vil ikke.. Jeg vil ikke.. Jeg beder dig!..." Råbte han af frygt for hendes kræfter.

Nille lukkede øjnene og de holdte op med at lyse men inden da sagde hun. "Gå." til ham. Hun gik hen til Caroline og satte sig på hug ved hende. "Er du okay?" Spurgte hun hende, og kiggede på såret. Hun skar ansigt. "Du må vist til hospitalet..." Sagde hun og kiggede på hende.

Caroline kiggede på manden som gik.
"Nej jeg klare mig, tro mig." Svarede hun stille og rejste sig med et lille støn af smerte.
"Jeg klare mig det gør jeg altid."

Nille troede ikke på hende... Hun kunne da se at hun var såret! Nille hjalp hende lidt. "Har der været folk efter dig på det seneste?" Spurgte hun og fik Carolines arm rundt om Nilles skuldre. "Uanset hvad du siger så tager jeg dig til hospitalet." Sagde Nille og begyndte at gå i retning mod hospitalet.

Caroline kiggede Nille ind i øjne.
"Nej! Jeg skal ikke på hospotalet!" Hendes prupiller var blevet mindre, det var hendes evne som omrider kom til. Hun vidste ikke hun brugte den.

//Ligesom i vampire diaries XD//

//Hov hov! Kan du så være ordentlig xD//

Da Caroline så Nille i øjnene... Blev Carolines pupiller mindre. Noget inde i Nille sagde at det var forkert... Helt forkert det Caroline sagde. En skikkelse kom frem ved siden af dem, men kun Nille kunne se hende. "Okay Caroline, du skal ikke på hospitalet." Mumlede Nille og gav slip. Skikkelsen kiggede surt på Caroline. "Nille... Det er forkert... Det er løgn..." Hviskede skikkelsen ind i hendes øre. Nille lukkede øjnene sammen. "Syna." Mumlede hun. Løgn? Jamen, Caroline skulle ikke på hospitalet... Skulle hun? Hun forstod det ikke... Men for en sikkerheds skyld. "Er det rigtigt det du ser Caroline?" Spurgte Nille. Skikkelsen forsvandt.


//Host, jah Syna... Da Nille og Syna har et tæt bånd kan Nille se hende ^^//

Det ved jeg ikke.. Caroline undrede sig over hvad hun havde gjort.
"Hvad skete der lige.. Hvad gjorde jeg?" Svarede Caroline forvirret, og hendes øjne flakkede forvirret rundt. Caroline kiggede på Nille. Havde hun lige styret Nille? Umuligt?! Ikke sandt?

//Okay, men Caroline ved ikke hun har en evne så //

// ^^ He, men man kan vel sige... At Nille altid vil have en del der syntes det er forkert, og nu opdager hun hvad der skete ^^//

Syna dukkede op igen ved siden af Nille. "Hun brugte sin evne... Tvang..." Sang Syna inde i Nilles hoved... Det lød så smukt. Stadig kunne kun Nille se Syna. Det ville altid kun være Nille. "Du brugte din evne på mig..." Lød det surt fra Nille. Hun fik lyst til at gøre gengæld, men lod være. Hun var trods alt en leder, og retfærdig. Hun skulle først høre hendes undskyldning.

"Evne, jeg har ingen evne.." Svarede Caroline stille, og kiggede uskyldigt op på Nille.
For det var jo ikke med vilje.. hvad var der lige sket.. caroline var slet ikke med mere! Overhovedet ikke det som det ligende. Hendes anssigt lignede et storts spørgsmålstegn.

Nille lagde armene over kors. "Du har vist en evne, og Syna siger det er tvang." Nille så meget ud som en leder... Slet ikke som den pige hun var inderste inde. Sjov, sød og drillende.

Caroline hævedet et forvirret bryn.
"Tvang, hvad ville det lige sige?" Spurgte hun forvirret.. Og sank en klump, da Nille lignede en leder 99.9%

//You kidding me right? 99,9 %! xD//

"Ja, tvang. Du får en til at ikke at kunne gøre andet end du siger. Ligesom du sagde du ikke skulle på hospitalet, og brugte din evne på mig. Jeg troede på det men Syna advarede mig." Hun kunne se at Caroline blev nervøs.

//SElvfølgelig XD *Host host*//

"nårh, det må du altså undskylde.." Svarede Caroline med en stemme som knækkede lidt over. En uforventet bølge af skyld ramte hende, og hun bed sig i læben.

//Oh, din... xD//

Nille lægger en hånd på Carolines skulder og ser roligt hende i øjnene. "Det gør intet... Men svar på mit spørgsmål. Er du blevet jagtet?"

"Ja et par gange" Svarede hun stille og smilte mere forsigtigt.
Hun kiggede på Nille, med lysene øjne.

//Altså bare en ganske alm. besrivelse af øjne//

//Jeg skriver også selv at hendes øjne glimter, det er bare evnen der får dem til det og dog sker der intet. //

Nille sukkede og kløede sig på nakken. "Jeg... Ønskede ikke det skulle ske. Jeg undskylder mange gange. Du har vel hørt rygterne?" Spurgte hun og så trist ud.

"Ja det har jeg," Svarede hun med en op og ned mine. Hun smilte forsigtigt.
"Du stærk nok til at overleve rygterne,"

Hun trak på den ene skulder.
"Stærk nok til at overleve selv... Men jeg må og skal beskytte klanen..." Sagde hun.
"Det nytter ikke at i kommer til skade på grund af mig." Hun sukkede.

"Hej, du min leder. Jeg dækker din ryg." Svarede Caroline med et smil.

"Måske, men nu skal du på hospitalet!" Sagde Nille bestemt. Hun trak Caroline med sig om hun ville det eller ej. Hun gik hen imod hospitalet.

Jeg klare mig altså Nille.." Svarede Caroline.
"Tro mig, jeg har været udsat for værre før.." Svarede hun, men stoppede sig selv med et mindre flachback..