Oh god... Not you again... Don't kill me... //Sean//

S: Humvita.
O: Mennesker, og levende musik. Det er ude på en gade.
V: Der er dejlig lunt...
T: Nat, klokken er 12.
P: En sort jakke med hætte. (Hætten er slået op.) hvid tank top indenunder, sorte bukser og sorte converse sko.

Nille kiggede på de dansende mennesker. Musikken var høj og interessant... Den var noget Nille kunne finde på at hapse fra DJ'en, men hun var ikke en tyv. Hvorfor hun skulle mødes her med den manden hun skulle klare en kontrakt med var en gåde for hende. Menneskernes by... Hun fnøs. Hun havde fået en invitation til at møde en mand, hans navn kunne hun ikke huske, men det var noget med en kontrakt... Mandens ven ville få fat i en hun skulle arbejde med. Det var vist noget med at Nille skulle se i den udvalgtes minder, og så skulle de finde noget... Hvad det skulle bruges til kom ikke hende ved men de skulle skaffe nogle papirer... Nogle papirer til dem der havde kontaktet dem. Hun sukkede. Det var irriterende ikke at vide hvem hun skulle arbejde sammen med. Pludselig kørte hendes tanker hen til Sean... Sean som hadede hende for at hun havde set hans minder... Sean som var klar til at dræbe hende. Nilles hår var i en fletning der hang ned af den ene skulder. Hun var stadig nød til at gemme sig... Hun skulle snart finde ud af hvem der havde sat den dusør på hende. Meget snart...

Hun lukkede øjnene og lænede sig af muren. Hun var snart træt af at vente... Hvorfor tog det så lang tid? Hun åbnede øjnene og kiggede rundt. Menneskerne dansede stadig, og dem på den lille scene der var sat op sang hurtigt... En skikkelse fangede hendes blik. Mon det var ham?

De havde brugt lang tid på at fange ham og få ham med dem. Han havde gjort en del modstand, men til sidst havde de vundet. Det havde resulteret i at manden nu haltede let og hans ene øje var opsvulmet, hans læbe flækket.
Sean var dog ligeglad med mandens tilstand, han havde kun brug for hans forstand og mund.
Han havde fået en ny opgave som gav en god betaling, en betaling han faktisk havde brug for. Pengene skulle gå til et skib der skulle sejle mellem blodøerne og sprede hans mænd til disse steder også. Hans helt eget skib.
Kvinden havde lovet ham pengene til det og nogle mænd der kunne lave de bedste, stærkeste og hurtigste skibe. så han var tilfreds og ville gøre stort set alt for det.
Denne nat havde han nogle mørke jeans på. En sort t-shirt og ud over en let, sort jakke der skulle holde ham varm, nu hvor vinteren var kommet.
Mandens hænder var bundet og et reb førte over til en tredje mand som gik med Sean.
Humvita. Byen hvor hans oprindelig hjem lå. en villa. Han var der bare sjældent og brugte den sjældent. hans tjeneste folk rendte rundt i den og hyggede sig, tog sig af en forladt kvinde eller mand nogen gange. Han smilte svagt. dette skulle være en ret beskyttet by, så de skulle ikke blive forstyrret...
de skulle møde en kvinde her, som kunne tvinge oplysningerne ud af manden, hvor papirerne var. Nogle papirer som betød meget for kvinden der havde hyret ham.
Han kunne selv manipulere med folk, men han havde ikke evnen til at se oplysninger i deres hoved. Det skulle kvinden vist have.
de nærmede sig.

Da hun så tre mænd -en af dem bundet og så hærget ud- regnede hun ud at det var dem. Hun gik hen imod dem, og smilede venligt til dem. Smilede forsvandt dog og hendes ansigt blev dækket af rædsel da hun så Sean. Den anden mand som holdte fast i det reb som den hærget mand var bundet med kendte hun dog ikke... Hun var klar til at løbe skrigende væk, men men ... Manden havde lovet så mange penge... Hun kunne bruge dem til klanen! De kunne få deres egne transport midler, og deres eget sted. Det var meget vigtigt at hun klarede denne kontrakt... Hendes ansigt blev dog fyldt med høflighed, som hendes forældre havde lært hende når de havde fint besøg.. Efter at have slået hende. "Godaften Sean." Sagde hun og nikkede venligt til ham. Hun pegede på manden der var bundet. "Er det ham?" Spurgte hun. Hun kastede et nysgerrigt blik på den mand der holdte rebet og nikkede så høfligt til ham. Endnu en gang kom minderne om dengang hun havde set Sean i øjnene... Om hvordan han blev så fjendtlig. Hun havde intet sagt til nogen. Hun frygtede ham for meget... Hun vidste at han havde mænd, og at han var mere end klar til at rive hovedet af hende hvis han fik chancen. Hun var kampberedt men skjulte det...

Han mærkede hvordan hans muskler blev anspændte og nærmest stivnede, da han opdagede hvilken kvinde der kom imod dem. han mærkede vreden, hadet, der bølgede op igennem ham, alle tankerne der gled rundt i hovedet på hende. Det kunne ikke være hende de skulle have hjælp af! Det kunne det simpelthen ikke!
Hans øjne var langt fra venlige, da de studerede Nille...
desværre så det ud til at det var hende de skulle modtage hjælp fra. Han lod frustreret hånden glide gennem sit mørkebrune hår, da han tog et valg. De skulle igennem det her. Han havde brug for pengene.
Han svarede hende ikke, men tog rebet manden var bundet fast i og hev ham voldsomt frem, som om han nu skulle straffes for hans had mod Nille.
"Her...Gør som du plejer..." hans ord var som dybbet i had. De gled gennem luften mod hende, uden nåde. Han havde en slet skjult hentydning i sine ord.
"Riv hans liv fra hinanden. Find ud af hvor han gemmer de papirer, så vi alle kan komme videre" Han overvejede at dræbe hende bagefter. Det havde hans arbejdsgiver jo intet sagt om...

Hun lagde armene over kors og gengældte hans blik. "Sean, jeg har ikke sagt noget til nogen." Sagde hun stædigt. Det var tydeligt at han hadede hende... Hans ord var fyldt med had at det lige var noget man kunne tude over... Men hun var intet barn så hun gengældte bare hans hårde tone. "Jeg skal gøre mit bedste, men jeg har i sinde at finde papirene også... Måske giver de bonus." Sagde hun irriteret. Hun greb fat i mandens krave og tvang ham til at se hende i øjnene. Hendes øjne begyndte at lyse, og hun søgte... Og søgte. Det ene minde til det andet... "Jeg ser... En stor bygning... Et kontor... Nummer 17... En skuffe...." Fortalte hun, men pludselig skiftede minderne scene. Den vendte dog hurtigt tilbage til det hun ville have da hun trak den ivrigt til sig. "Skuffen er... fyldt med papirer... To sider med oplysninger... Bygningen er her i humvita... En smule bevogtet... Jeg har deres vagt planer..." Forklarede hun videre. Hun slap manden så han faldte ned på jorden. Hun lukkede øjnene og åbnede dem så igen. De var holdt med at lyse. "Nu ved vi hvor de er... Men stadig jeg har i sinde at finde dem... Hvad du vil er op til dig, men jeg ville foretrække at du holdte dig fra mig. Jeg har skam ikke brug for din hjælp... Overhovedet." Sagde hun koldt og kiggede ned på manden. "I får æren af at dræbe ham." Mumlede hun.

Han fnøs.
"Det er vist ikke din opgave at finde de papirer" svarede han igen.
"ene person? Du må være meeeget træt, når du endelig bliver færdig med at skamme dig igennem vagterne" han smilte svagt.
"Men mens du gør det hårde arbejde, vil jeg da følge efter dig. Når du så falder i søvn foran skuffen snupper vi gevinsten" han bukkede sig ned og trak lidt på i sit bukseben. En skede dukkede frem, den man bar knive i. Han trak en lille kniv op, noget af hans kæreste eje. Den var af sølv, med forskellige mønstre og et lilel pentagram langs knivsbladet. Han kunne bruge den mod alle.
Det smertede ham at være i kontakt med kniven, men det var en svag smerte han havde lært at ignorere. Nille ville have set kniven i et minde, fra den gang han skulle have været gift med en kvinde, men hvor de i stedet var endt døde. Kniven havde været en belønning han havde fået, men han havde faktisk holdt af kvinden, og derfor betød kniven noget helt specielt for ham.
Han gik over til manden, bukkede sig ned og stak kniven igennem halsen på ham. få hans sjæl kunne han jo ikke engang.
Manden havde set bange ud, men havde ikke haft kræfter til at flygte.
Sean flyttede sig hurtigt før blodet vældede ud over ham. Han tørrede kniven af i mandens bukseben, rejste sig op igen og snurrede kniven vant rundt i sin hånd.
"Lad os komme videre. vi er færdige her. Jeg lader dig være..." han smilte lidt mod Nille
"fordi dette var arbejde. Værsgo og løbe i forvejen. Vi indhenter dig...Som sagt" han blinkede kort til hende, men hverken på nogen venlig eller drillende måde.

Hun genkendte kniven og rømmede sig nervøs. Hun sagde dog intet, kiggede væk da han skar struben af manden. "Nej, men jeg vil have den bonus." Sagde hun og kiggede irriteret på ham. "Jeg har skam ikke tænkt mig at bruge min evne på dem, jeg har tænkt mig at gøre noget... Andet." Hun undrede sig over hvorfor han var begyndt at smile... Det irriterede hende lidt men hun blev også lettede. "Hm, det minder mig om deng..." Hun turde ikke at sige mere, da hun var bange for at han blev vred på hende hvis hun begyndte at snakke om det. "Jeg har som sagt, ikke brug for to drenge der leger helte." Mumlede hun irriteret. Det var som om rollerne var byttede om... Hende der skulle noget, men nægtede at have ham med. Ham som ville med, om det så betød at hun ville have det eller ej. "Puha, nu er jeg lettet!" Sagde hun sarkastisk og stirrede irriteret på ham. "Hvis i kan selvfølgelig." Sagde hun hurtigt og ignorerede at han blinkede til hende. Hun satte i løb men formede sig så til panter, så hun løb hurtigere. Hun havde løbet lige forbi dem da hun kendte vejen derhen.

Han grinte kort. Han kunne forvandle sig og flyve efter hende, men det ville være spild af energi.
"Virak, nu er det din tur" Virak var manden ved siden af ham. Han var selv shapeshifter. Hans evne var at forvandle sig til en hest. Ret praktisk. Virak forvandlede sig og løb efter Nille. Folk ville finde en hest mere normalt end en panter.
Sean selv stirrede ned på manden et øjeblik. Mindet hende om...hvad? Han rystede på hovedet og satte kniven fast igen.
Hun var...for meget. Et lille smil spillede om hans læber...Hun kom ikke ud af byen med de papirer. virak var bare afledning...han skulle nok få de papirer.
Han begyndte at gå.

Da Nille hørte en hests klapren troede hun i et galt øjeblik at det var Silverdust. Hun var klar til at skifte for og hoppe op på hans ryg. Hun kiggede bagud med sine sorte panter øjne og så til sin forbløffelse at der var en anden hest. Nille satte farten op, hvad hesten ville anede hun ikke, men hun følte sig ikke tryg ved at den fulgte efter hende. Hun drejede rundt om et hjørne og så bygningen. Hun klatrede op i et træ der var i nærheden og hoppede op på taget og løb let videre der.

Hesten fulgte hende og da hun hoppede op i et træ stejlede den, men løb så videre, bare nede på gaden.
Den havde intention om at følge hende, til de nåede den bygning det gjaldt om. Hvad der så ville ske, måtte guderne vide.

Sean forstod det ikke helt.
Havde de måske ikke haft samme arbejdsgiver? Samme kvinde, til at fortælle hvad de skulle? Burde de så ikke...Og guderne måtte vide hvor ubehagelig den tanke enlig var, men burde de så ikke arbejde sammen? Deres arbejdsgiver havde nok haft en grund til at give dem deres opgaver, som hun havde. De havde altid en grund.
Han tvivlede på hun ville få sin bonus. Men han ville til gengæld intet få, hvis han ingen papirer havde med sig. de rigtige.
Han smilte svagt og bankede på døren ved det hus, han havde fået angivet. Det sted han skulel henvende sig, når han var færdig og ville aflevere papirerne.
En mand åbnede døren og så lidt på ham, før han lukkede ham ind og låste døren.
Lidt efter stod Sean foran sin arbejdsgiver, en kvinde som havde lejet dette hus i en uge, hvoraf hun kun ville være i det i to dage. I går og i dag.
"Allerede færdig?" spurgte hun og så på ham.
"Du har et godt ry, men jeg troede dog ikke..." hun så afventende på ham, da hun så hans udtryk.
"Der er sket en ny udvikling..." han smilte til hende og begyndte at fortælle hende historien...omend, måske en smule anderledes.

Nille stoppede op og gemte sig i en busk. Hun kiggede på vagterne med rolige øjne. Da hun så en mand gå ud af bygningen genkendte hun ham... Fra de minder manden havde. Hun vidste at manden skulle videre med papirene, og nogle papirer angående Nille... Hun listede efter ham og forholdte sig skjult. Hesten anede hun ikke hvor var. Hun angreb manden med et brøl og bed hans strube over. Hun tog kufferten i munden og løb hen til et hus, hvor manden hun havde fået kontrakten af ville være. Hun skiftede form og havde kufferten i hånden. Hun rømmede sig lidt. Hendes tøj var ødelagt... Jakken var helt itu, og toppen havde en flænge over maven. Bukserne var mest ødelagte ved knæene og hendes sko og strømper var så ødelagde at hun havde bare fødder. Hun kiggede hen imod døren og gik derhen. Hun bankede på og ventede på at der blev åbnet. "Det er mig." Råbte hun.

Manden åbnede døren og lod blikket glide over hende et øjeblik, så smilte han underligt til hende og lukkede hende ind, låste døren efter hende.
Hesten forvandlede sig om til en mand igen, Virak slog en mand ned og tog hans kappe for ikke at være nøgen. Han krøb videre gennem byen, som Sean engang havde givet ham besked på, med et lille smil.

Inde i stuen sad kvinden og grinte af noget, som Sean havde sagt. De sad afslappet og snakkede sammen, da manden viste Nille ind.
Sean så op på hende, overraskende afslappet, roligt. Kvinden derimod, så op på hende og fik et hårdt ansigt.
"Der er du...Hvor har du været? Har du gjort det jeg gav dig besked på?" vrissede hun og rejste sig op og gik over mod hende.
Sean rejste sig også op, men blev stående ved stolen, han havde siddet på. Kvinden havde fået historien, det meste af det var sandt, men Sean havde også gjort noget andet...

Nille smilede charmerende til manden, der han åbnede for hende. Hans smil var underligt... Men han lukkede hende da ind. Hun gik roligt ind til Sean og kvinden. Hun havde et koldt glimt i øjnene.

Hun blev overrasket over kvindens tone, men tog sig ikke yderligere af det. Hun løftede kufferten lidt og gav den så til kvinden. "Jeg har har været der hvor jeg fik at vide jeg skulle være, ja jeg har gjort det. Nu vil jeg gerne have min betaling." Svarede hun. Hun værdighede ikke Sean et blik.

Kvinden grinte.
"Jeg har mine papirer. Men du har været ulydig. Jeg bad om at få oplysningerne ud af manden. Ikke om at gøre det. Sean skulle gøre det. Han har gjort andre ting for mig og er min mest tro mand på visse områder" hun så smilende over mod Sean som bare smilede let igen. Lige den del var sand nok.
"Dumme pigebarn. Tror du, at du får ekstra, for at være ulydig?" vrissede hun så. Hun knipsede i fingrene. en mand kom frem med to kufferter.
"den ene er til dig, for det arbejde du skulle have nøjes med at gøre. dem kan du få.
Sean, jeg har en ny opgave til dig." hun knipsede igen i fingrene og tre mænd kom ind. De lignede nogle fra havnen, hvad de dog også var.
"Jeg har skaffet det jeg lovede. Men fordi hende her..." hun så kort over til Nille
"...Ikke kunne holde sin del af aftalen, må du jo gøre dig fortjent til din fortjeneste på en anden måde. Dog ser jeg det nyttigt med et godt skib, så det får du. Men pengene må du få en anden gang" Sean smilte og bukkede let.
Kvinden vendt sig om mod Nille, som om hun forventede en reaktion eller svar på et eller andet.
"Som sagt. du kan få det jeg lovede, for papirerne. Men derefter får jeg ikke brug for dig mere. Jeg har kun brug for folk som gør hvad jeg vil have"

Som altid fik Nille et stik hver eneste gang hun nærmest blev skældt ud.. Det lå til hende da hendes forældre altid skældte hende ud. En skikkelse stod ved siden af Nille, men kun hende kunne se skikkelsen. "Brug din evne Nille." Sagde Syna. Nille kiggede kort på hende men Syna var forsvundet igen. "Jeg er hverken ulydig eller et pigebarn. Javist, jeg er 17 år. Jeg er dog... Meget ansvarsfuld." Sagde hun. Hun kiggede kort på mændene. Det ville uden tvivl tage en del energi fra hende... Men hun gjorde intet endnu. Hun kiggede direkte mod sean, at afsløre hans hemmelighed var så... Så fristende! "Jeg ville passe på Sean... Jeg er ikke bange for dig mere... For jeg har set dine hemmeligheder, og jeg må indrømme... Fristelsen til at sige det er meget stor..." Advarede hun Sean og sendte ham et dræber blik. Hun kiggede på kvinden. "Beklager, men jeg må vide hvorfor du er sådan imod mig... Og hvad i skal med papirene." Hun greb fat om kvindens hals og tvang hende til at se Nille i øjnene.Hendes øjne begyndte at lyse. Hun søgte efter minder... Minder om hvad Sean havde sagt til hende... Minder om hvad de ville bruge papirene til... "Stå stille..." Man kunne ikke andet end at adlyde Nille... Hun mærkede hvordan hendes ben blev svage under hende da trætheden kæmpede om at få plads. Hun skubbede den dog til side og kiggede videre.

//Ja, vil du være sød og skrive hvad Nille ser? Og angående papirene, har du en ide til hvad de skal bruge dem til? Eller skal jeg hurtigt finde på noget? //

mændene rundt om var loyale over for deres kvinde og tre af dem gik over, greb fat i Nille og hev hende væk fra deres kvinde. Kvinden faldt let sammen og Sean stod snart ved hendes side og hjalp hende op igen.
"Rolig Mylady..Jeg kender følelsen. Tror du virkelig det er klogt at lade hende gå igen?" spurgte Sean med et lille smil. Kvinden hev sig fri og tog sig til hovedet et øjeblik. Nogle billeder fra de mænd hun gennem tiden var blevet nød til at rydde af vejen, for at overtage deres plads, de familier hun havde ødelagt for at skabe magt, omend kun lidt af det...
Sean ignorerede Nilles sætninger om at bruge hans historier imod ham.
Kvinden tog sig endelig sammen og så fra den ene til den anden og smilte pludselig selv.
"Jeg skal bruge papirerne. Desuden har jeg lige fået en genial ide..." hun så triumpferende fra den ene til den anden, fra Sean til Nille og tilbage igen.
"Når i hader hinanden så meget og jeg ærlig talt ikke ved hvad sandheden er længere...Skal i arbejde sammen. Samme belønning til jer begge, bortset fra Sean, du får det oveni som du ikke fik denne gang. som en loyalitets bonus gennem tiderne. Og mens i gør dette for mig, skal jeg prøve at finde ud af hvad jeg gør ved jer begge..." hun vendte ryggen til dem og gik lidt væk fra dem, før hun vendte sig om og pegede på Nille.
"du...nævn en person som lever i denne verden, som Sean sætter pris på." så pegede hun på Sean.
"Hvis du gør Nille noget eller nægter at gøre dette job, vil denne person dø. Nej, Sean, glem det. Du kan ikke modvirke det. Jeg kender dig" hun smilte let.
"Og Nille...Du vil få din bonus, hvis du går med til det her. Måske lidt ekstra...Nå, hvad siger i så?"


//Sorry...det er for realismens skyld...og nej. Det fandt jeg ingen grund til at tænke over. Forresten. Der er to personer der betyder meget for Sean lige nu og her. Alane, som er hans hemmelige kæreste, og Nephthys som er en af hans bedste venner, omend deres forhold er lidt op og ned.//

Nille følte afsky ved kvinden og knurrede de to mænd. Hendes øjne lyste ikke mere. Hun orkede snart ikke mere... Hun var træt. Hun gang nærmest i mændenes greb. Hun ville helst ikke sige ja, men hun var ikke klar til at kæmpe... "Jeg... Jeg... " Hun sukkede. Hun ville helst ikke sige det... Hun ville sikkert nægte det og kæmpe hvis hun fik chancen. Men nu var hun jo så træt... Hun løftede hovedet. "Jeg hader Sean. Men jeg respektere ham også. Jeg nægter at fortælle dig det! Jeg har set for meget... For meget af hans liv." Sagde hun. Hun hang med hovedet igen. "Sean, selvom du hader mig... Holder jeg ved mit ord. Jeg siger intet." Sagde hun stille og bedrøvet. "Jeg nægter at lade mig adlyde af dig kvindemenneske! Jeg adlyder kun Syna." Knurrede hun. Hun sukkede.

//*Host* Nille holder ved sit ord xD, men det er okay Tak, nu ved jeg det hvis der nu skulle ske noget. Der kommer til at gå noget tid før jeg svarer da jeg skal spise.//

//jeg havde ellers håber du sagde ja. så havde de en undskyldning for at holde hinanden ud og blive...bedre bekendte^^//

Kvinden grinte let.
"Jamen så behøver jeg dig ikke alligevel. Så behøver jeg ingen sandhed, jeg nøjes med at tro på Sean. Han kender jeg i forvejen. " hun gik over til sean og prikkede ham kort på brystet. Hun vendte sig om og gik over og satte sig i sin stol.
"Skaf hende af vejen! Tag kufferten, jeg vil have mine papirer, så jegved hvem jeg skal jage næste gang. Riv hendes kontrakt i stykker." kommanderede hun kort.
"Sean, så må du gøre det alene. Jeg har disse papirer, men nogle af dem indeholder en viden jeg kun kan bruge hvis jeg har en bestemt genstand. Den skal du finde til mig." Hun så på Sean som nikkede kort.
Sean undgik at se på Nille. Hvorfor holdte hun på det? hvad fik hende til det, når hun viste at han ville slå hende ihjel, at han hadede hende?

// Nille hader at nogle tror de er stærkere end hende, så... :p Hun skal føle sig tryg ved det og Nille har dog en uendelig lyst til at kværke kvinden nu //

Syna dukkede op igen, på hug så hun så Nille i øjnene. "Kæmp" Lød der kort i hendes hoved og Syna forsvandt igen. Som om Nille lige havde sovet, fik hun sin energi igen. Hun fik revet sig løst, og løb hen imod kvinden. "Aldrig tro du er bedre end mig kvinde! Jeg lytter ikke til nogen som tror de er bedre end mig! Jeg prøver blot på at holde på mit løfte! " Sang hun utåleligt uskyldigt ind i kvindens øre. Hun rejste sig, kiggede kort på Sean. "Hvis du virkelig vil arbejde for hende..." Hun fnøs. "Så tro aldrig at jeg vil hjælpe dig. Men jeg siger intet om det jeg har set til nogen." Hun gik hen imod døren.

Han rystede svagt på hovedet. Som altid forstod Nille aldrig det hele. Han arbejdede for dem der gav penge. Han havde ingen forhold til sine arbejdsgivere, men lod sine arbejdsgivere tro det hele betød noget. så kunne han ofte få sig en ekstra opgave eller ekstra penge.


//Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive...
Men tænkte bare at så kunne forholdet imellem dem udvikle sig. måske blive bedre. nu sidder det lige så fast som før og hvis vi skal emne igen, skal vi finde på en ny grund til hvorfor de tilfældigt skal mødes, men uden Sean slår hende ihjel...men sådan er det jo. Ved bare ikke hvor emnet skal gå hen nu. det er måske slut?//

//Nille hader dog bare at skulle arbejde for nogle som tror de er bedre end hende. Det irritere hende meget. Ved ikke rigtig om hvad der skal være i emnet, hvad synes du?//

//Well...gør det også Sean. Men jeg er løbet lidt tør for ideer lige nu...^^//

//Hmm... Også mig, lad os vende tilbage hertil når vi har en ide //

//Okay...vil rigtig gerne afslutte emnet dog, så vi kan finde på en ide til at starte et nyt^^ Skal vi bare sige hun går, Sean laver opgaver som altid...og dermed et tingene som de plejer?^^//

//Siger ja til det første xD//

Nille kiggede hurtigt på Sean, men gik sig så. Hun efterlod endnu en fjende i live.