We meet again. YES! //Jacob og Sebastian Castle//

S: Kroen det brændende træ.
O: Ikke så mange væsner.
T: Ved at være aften.
V: Snevejr.
P: En hvid jakke med hætte. Sort tank top indenunder, sorte bukser og sorte converse sko.

Nille trak den hvide hætte op over hovedet og sukkede. Det var så længe siden... Længe siden hvad? Det var spørgsmålet. Hun savnede noget... Men anede ikke hvad. Det var ... Frustrerende! Hun lagde hånden på kroens dørhåndtag. Hun åbnede døren langsomt og kiggede ind. Der var ikke så mange. Det jublede højt inde i hendes hoved. Hun gik ind og lukkede stille døren efter sig. Hendes hår var i en fletning der hang ned af skulderen. Hendes ansigt blev lyst op af kroens stearinlys. Hun gik hen til et bord og imens børstede hun sne af jakken og bukserne. Hun satte sig ved et bord ved kroens mørke ende. Bordet var fint lavet af træ og det var resten af kroen også. Nok derfor den hed Kroen Det Brændende Træ. Hun sukkede træt og lænede sig tilbage i stolen. *Hvorfor er det som om der er et stort sort hul i mig?* tænkte hun. Hun begyndte at mumle noget meget lavt så hun ikke engang selv kunne høre hvad det var. Lidt efter fandt hun ud af hvad det var. Hun havde mumlet 'Jacob'. Det var længe siden hun havde set ham. Hun havde for travlt med at flygte fra dusør jægere og gemme sig til at finde ud af hvor han var. Det irriterede hende groft. Hun savnede hans gode humør og det drillende smil. Hun satte sig mere til rette og tænkte videre.

Sne.. tænkt engang at de sneede og denne gang var det ikke hans skyld.. Han smilte og kiggede op i himlen, lod et lille snefnug falde ned på næsen. Det var behageligt, den vejede ingenting..
Et lys fangede hans opmærksomhed.. Det kom fra kroen det brænende træ. Det var nu en meget hyggelig lille kro, man kunne slappe af uden at der var nogen der lige pludselig skulle komme op og slås..
Jacob gik med rolige bevægelser hen mod kroen, det hyggelige lille lys fangede ham, desuden var der ikke meget andet at lave.. Der var der noget som pressede den unge dæmon.. Et savn.. Han savnede Nille, uden at ville indrømme det.. De havde mødtes og var blevet rigtige gode venner, med en smule fordele..
Han rystede på hovedet, for at få tankerne til at gå væk.. Han måtte koncentrere sig, en dag ville de se hinanden igen. Det var han sikker på!
Han tog fat i håndtaget til kroen og gik ind, trak den blå hætte væk fra sit hoved og kiggede rundt i kroen.

Nille løftede sit blik for at se hvem der kom ind da døren blev åbnet. Hendes øjne blev store da hun så Jacobs ansigt. De blev normale igen efter lidt, men sommerfuglene i maven baskede og baskede. Hun trak hætten fra hovedet og rejste sig. Hun kunne ikke bevæge sig... Hun rødmede dybt. "Jacob." Lød det fra hendes mund. Det var dog utroligt lavt. Om han kunne høre hende var ikke til at vide, men noget undrede hende... Hullet i maven var væk lige da hun så Jacobs ansigt. Hun kunne ikke bevæge sig... Det var så irriterende! Hvis hun kunne var hun løbet hen til ham og krammede ham på stedet. I stedet satte hun sig ned. *Kom nu! Adlyd min hjerne dumme krop!* Tænkte hun. Hun så stadig overrasket ud... Hvad skulle hun gøre? Hun blev bare siddende og kiggede på ham. Hendes hjerte bankede hurtigt.

De advarende skridt kom tættere på den festglade kro i den lille landsby, de brede jagt støvler var ejet af en jæger så død beslutsom, så hævngerrig, så restløs at selv hans kæreste måtte lade livet da hun bliv forvandet til det han hadet aldermest af alting, monstre. det alt opslugende had var blevet mindre, men denne selvretfærdig engle af død og ødelæggelse havde stadig et par V.I.P på hans liste, og en af dem var i den bygning, og ville snart få en hovedpine i form af en sniper riffel til ansigtet. Manden var måske menneske, og kunne knækkes som en tandstik af vampyrer og dæmoner, men hans direkte og brutale metoder havde holdt ham i live hvor andre jægere havde fejlet, og selvom han... at personlige grunde.. ikke jæger alle monstre mere, kun nogen af dem, var han stadig kun god til tre ting her i livet.. sex, jagt, og spise junkfood.. og lige nu sad hans bytte dyr derinde, og om han skulle brænde dette pis hold ned først, skulle det monster nok brænde med det... nu hvor vi snakker om ild.
Castle havde ikke noget bestemt tøj på, han var ikke superman der gik rundt i latex som en SM mode model, eller militæret der havde smarte planer, han var Castle der gik ind i bygning, sprang, skød, og brændte alt derinde for maximalt kaos. såå.. nu hvor vi snakkede om ild, Castle tog en sports taske fyldt med hjemmelavet gas granater, og nogen meget store hjemmelavet motorcocktails.. størrelse var vigtigt. det galt for alt han havde, hans burgere, hans våben, hans pik, det hele skulle have en størrelse der passet til hans ego og dumdristighed. Castle ladt et shotgun med sølv kugler fyldt med pentagrammer og hellige symboler. hvorefter han meget simpelt begyndte at gå, sparkede døren ind som var han julemanden der var for tyg til skorstenen, og for doven til at tabe sig. hvorefter Castle sagde meget kort og hurtigt "Burn wicth Burn" også kastede han en røg granat fra højre hånd ind i højre side af kroen, og venstre hånds røg granat hen i venstre side af kroen. Folk nået lige at opfange ham pågrund af alt hyggen, før tohjemmelavet motorcocktails fløj hen til samme sted som røgen, og hvad sker der med en masser ild der rammer en masse røg i et træ hus? der kommer et stort bang og sætter ild til alt og skaber enorm kaos.

//undskyld jeg afbryder, men i sagde jeg måtte komme med i jeres emne ^^ men i kan godt sige hvis jeg skal gå igen

//jeg har intet imod du er herinde men hvad er rækkefølgen?//

//mig, Jacob, dig?

//Okay, jacob har skrevet at han ville svare imorgen //

//okay

Lige netop som Jacob havde fjernet sin hætte, for at tage et ordentligt blik rundt på de fredelige væsner i kroen. Der var helt stille, samt varmt og en behagelig ro fra sterinlysene på træbordene.
Der var en pige som fangede hans opmærksomhed.. Hun virkede bekendt, sådan som hun sad og skjulte sig selv.. Hun kunne ligne en der ikke kunne bevæge sig, som var hun bange for noget. Men hvad var der at være bange for en fredelig kro som denne?
De ord tog Jacob dog hurtigt til sig, da lyden af en dør der blev åbnet kraftigt, suste igennem den lille kro. Han vendte sig hurtigt om, for at se hvem denne højrystende person var.. Det var ikke en han havde set før..
Som et lyn på himlen, kastede denne mand pludselig granater i hvert hjørne af kroen.. Granater der ingen længe ville springe i luften.. Væsnerne i kroen gik i panik, ild herskede nu over den før så fredelige kro.. Jacob kiggede forvirret rundt, flammerne var høje og røgen begyndte at være tung og kraftig..
De fleste væsner flygtede hen mod døren, ville væk fra disse dødbringende flammer. Jacob kunne ikke finde rundt, men tog det så roligt som muligt. Med et enkelt hop, sprang han op på baren og kiggede rundt.. Panik.. Der var ikke andet end panik.. Med forskellige håndbevægelser, forsøgte han at køle ilden ned, men det var ikke så lige til... Ild var som regel stærkere end is..

Nille reagerede hurtigt på at der blev kastet granater og ting herind. Hun trak hætten op over hovedet, og rejste sig op. Der var ild i kroen, men Jacob så ud som om han prøvede at stoppe det. Nille gik hen til døren med bestemte skridt, og kiggede surt på Sebastian. "Stop med det samme Sebastian." Sagde hun bestemt. "Må jeg spørge hvorfor fanden du gør det her?" Hun kiggede op på Jacob, og var lige ved at falde i staver... Men tog sig sammen og kiggede på Sebastian igen. Hun maste sig forbi ham, og hostede på grund af røgen.

Bang..Bang..Bang..Bumm..Bang.. Bumm.. Castle fyret kuglerne på alle de skikkelser han så i røgen der kom løbene mod ham og døren, og ind i mellem fjernet han hånden fra trækkeren og lagde hånden ned i sidelommen på sports tasken, og greb en granat i den afkrog der så ud til at være mindst kaos, også greb han tilbage om sin gun og skyd lidt mere, men på et tidspunkt da han langs sit stål løb spotted en bekendt skikkelse, mistede han helt taget og lagde sit gevær ned fra skuldren, og lod en eller to uskyldige løbe ud mens han ventede på den bekendte skikkelse skulle komme og brokke sig, for hun kom nok ikke for at give ham karameller, men selvfølgelig kiggede Castle på dem der løb ud for at se om de var den han ledte efter, men da det ikke så sådan ud, trak han våbnet lidt væk fra skuldren og kiggede normalt på Nille der nu stod og som forventet.. ingen guld karameller til ham. Castle mumlet en masse for at se ud som om han gav en forklaring men bare kludret i det, men enlig vidste han ikke helt hvad han skulle svare, så han trak på skuldren og gav slip på sit ladte gevær der gik af da det ramte jorden og skød en civil gravid kvinde i benet som sad og gemmet sig bag et træ bord der ikke kunne klare shotgun kugler. Castle trak på skuldrene, og ville ikke smide tasken i tilfælde en spilt gik ud af en af granaterne,Castle stillede blidt tasken fra sig ved sine fødder og gav sig til at forklare igen mere tydeligt, og nu fordi han ikke længere smed med røg, så var det næsten væk pågrund af den åbne dør "Jeg .. øhm.. er glad for at se dig Nille" Castle slog sine arme ud til siden, ikke som til et kram, mere en ´dejligt at se dig´ måde, mens han prøvede ikke at svare på hendes spørgsmål. hvor vidt det med den gravide kvinde var med vilje for at fjerne opmærksomhed fra ham, eller om det ikke var med vilje og han bare ikke tænkte over geværet var ladt når hans smed det.. var åben til fortolkning.

Han prøvede stadig at dæmpe ilden, men opgav da det ikke var muligt.. Ilden smeltede bare isen igen, det var også en af grundende til at hans evne ikke var så stærk, hvis han skulle kæmpe mod en der havde ilden i sin magt..
Han kunne høre en del skud, men kunne intet se for den tykke røg der havde overtaget hele kroen.. Det gav et sæt i ham, lyden af flere skrig suste nu rundt med røgen.. Skrigene kom fra ofrene.. Dem denne mand skød efter..
Han hoppede ned fra bordet og gik hen mod skikkelsen af denne mand, der havde igangsat det hele.. Hvem var denne mand? Og hvad pokker havde han gang i?

Nille maste sig ind igen, og pegede rettende på Sebastian. "Hvorfor angriber du kroen! " Snerrede hun. "Vi må ikke angribe uskyldige! Jeg er ligeglad med om der er dusør jægere eller hvad pokker der nu er her, men kroen indeholder også mennesker som er uskyldige! Du har bare af at give mig en god undskyldning for at have gjort det, Sebastian Castle!" Hviskede hun sammenbidt, men vidste at han kunne høre hende. Hun kiggede bagud, og så Jacob nærme sig. Hun gik hen til ham, og lagde en hånd på hans brystkasse. "Og dig, du har bare af at stoppe med at kæmpe mod ilden. Kom ud herfra!" kommanderede hun. Hun var vred, ja, men hvad skulle hun ellers gøre? Hendes lede ånd var kommet frem. Hun kiggede på Sebastian igen. "Ud! Begge to!" Råbte hun af dem. Hvis ikke de adlød... Brugte hun evnen på dem.