A life time on your knees (Npc(I), åben for alle)

Akuma trak sværdet ud igen og sårende healede.
Han gik over til sin trøje, tog den på og gik op til Mitzá.
*Fint nu har du en slave min ven! Du er da ikke helt ubrugelig!* sagde skyggerne i hovedet.
Han smilede og førte Mitzá indenfor til deres pladser igen.
Glasset stod der stadig.
Akuma fik kroassistenten til at helle op til Mitzá igen.
Han gav glasset videre og tog sit eget.
"Må jeg så få at vide hvad du hedder?" spurgte han og smilte til hende.

Mitzá bliv ført af Akuma til hendes tidligere plads, og vidste ikke om det var en trick eller om virkelig bare bar rar.
Mitzá kiggede tomt på glasset, som var hun et spøgelse der kigget ind i uendeligheden.
Mitzá rettet bliket mod Akuma, da hun fik sin første ordre af ham, og forstod det ikke, for hun var født ind i slavedom, og selvom hendes personlighed var fræk, drillende, og flabet, så var hun på ingen måde sådan mod hendes herre, og efter alt han kunne bede hende om, så ville han bare have hendes navn?, hun var meget forvirret, og vidste ikke om han var så gentlemands agtig som han virket, eller om dette var en drøm.
"Mitzá... mit navn var Mitzá herre, men de er fri til at få hvilket navn de ønsker for mig"
Mitzá studeret ham med øjnene, og vidste ikke om hun skulle være bange eller ej, men en ting var sikkert.. hun var hans egendom, og hans ønsker var det som formet hendes liv.

Akuma kikkede noget underligt på hende.
*Er hun bange for mig?* tænkte han.
Han tog en tår af sit glas og stillede det ned igen.
"Jeg vil ikke have noget af dig... Det eneste jeg vil have er viden Mitzá" sagde han roligt.
Han kikkede hende i øjnene.
"Kan du fortælle mig hvorfor du blev skave? Og hvad det var din tideligere ejer sagde til dig da hun ændrede aftalen?" spurgte han nysgerrigt.

Mitzá fik et næsten sukkersødt smil frem, og små grinte lidt til det han sagde, hvorefter hun igang knep en lille tåre, og sagde
"Du ved slet ikke hvor meget det betyder for mig"
Mitzá viste ikke hvad hun skulle sige til det første, for hun havde aldrig troet hun skulle kunne lide at være slave for nogen, men denne mand havde hun intet mod at tjene og bruge sin krop som et værktøj for hans håb, lyster, og ønsker. hun følte ivertfald hun ville have mindre mod det end andte
Mitzá kigget ned da han stillet spørgsmålet, hun nusser lidt sin egen håndryg, og sagde derefter "Jeg er født som slave, så grunden til jeg bliv slave, var vel min egen fødsel... hun sagde hun ville komme tilbage efter hendes egendom en dag, og at straffen for at være din slave vil være høj"

Akuma sad lidt og tænkte over det hun sagde.
"Så det vil sige at hvis jeg slipper dig fri så vil du en dag blive straffet?" han holdte en kort pause.
Han tog en tår til af glasset og prøvede at spare på det.
"Og hvis jeg beholder dig så vil hun en dag tage dig tilbage? Og så derefter straffe dig?" spurgte han for at få fat i det hele.

Mitzá nikkede sødt, og tog en hånd påAkumas kind, og pirrede hans hud med hendes fingerspidser, imens hun sagde roligt
"ja, dem kan ingen vidst narre Mr"
Mitzá var ikke så urolig, ved hans side, og selvom hun var slave, så havde hun ikke rigtigt noget mod at være hans, for hun havde aldrig smagt frihed, og var ikke tryg ved tanken om det, men hun var tryg hos ham, og følte ikke at hendes tidligere frues trusel om at komme efter hende, var så skræmmende lige nu.
"Jeg er din egendom Mester, og hvis noget skal tage mig fra dit favn, skal det først forbi mig"
hun smilede igen sødt til ham, og skubbede sit glass over til ham "de ser tørstig ud herre"

Akuma sad og grublede lidt over det.
*Ja nu hænger hun på dig hvis du vil have hun skal leve* sagde skyggerne i hovedet.
En slave kunne ikke være så dårligt? Men Akuma hadet at være en af de idioter der ikke kunne noget selv.
Han rystede på hovedet.
"Niks det er din tag den" sagde han og smilede.
Han skubbede glasset tilbage til hende.
"Du er godt nok min ejendom... Men du er fri som du lyster det" sagde han og smilede til hende.
"Bare du kommer til mig hvis hun kommer tilbage" afsluttede han med et smil.

Mitzá vidste ikke om frihden han snakkede om, var hvad hun ønskede, men hun ville ikke sige sin herre imod, og selvom at gå mod alt hun havdet lært og oplevet var en skræmmende tanke, så måtte hun vel bare tage imod den skæbne.
Mitzá tog glasset op, og smilede drilsk "jamen tak for at betale for mig Mr"
Mitzá havde en sarkastisk og drilsk personlighed, og selvom Akuma var hendes herre, så havde hun fået nok tillid til ham, til at hun kunne være sig selv i hans selskab, sefølgelig glemte hun ikke han var hendes herre, men lidt personlighed havde hun nu tilladt sig selv at vise.
Mitzá smilede roligt, og sagde "okay, det lover jeg"
Mitzá satte glasset ned uden at have drukket af det, og kørte det igen over bordet "men jeg vil ikke drikke deres penge væk herre...det klare de vist også fint selv" Mitzá kigget på glasset, og sagde mere seriøst "må jeg bo med dig?, har ikke rigtigt andet"

Han fniste lidt.
"Kald mig Akuma" sagde han og smilede.
Han skubbede igen glasset tilbage til hende.
"Jeg har hverken brug for mad eller vand... Jeg er et skyggevæsen" sagde han.
*Men hvor fanden skal vi bo henne?? Jeg ejer jo ikke noget* spurgte han sig selv.
"Det med at bo hos mig må du gerne... Du skal bare være indforstået med en ting" sagde han og lænede sig tættere ind til hende.
"Så kommer vi til at bo ulovligt da jeg ikke har noget hus" hviskede han til hende.

Mitzá tygget lidt på navnet, hun havde ikke hørt om ham, hvilket ikke var dårligt, men det gav hende ikke noget indblik af ham udover det han havdet vist hende.
Mitzá grinet af det han viskede til hende, og viskede kærligt tilbage "Jeg er din slave Akuma, din egendom, deres vilje bliver gjort af mine hænder.. tror du virkeligt der er noget jeg ikke vil for dem? at bo ulovligt er da smp ting søde skat"
Mitzá syntes det var sjovt, og lænede sog væk fra ham, og sagde i en normal tone "Jeg kender lige stedet"
Mitzá tog en ring af hendes finger, og gav Akuma den lille metal ring, og sagde roligt "behold den, det er min eneste egendel, og at give den til dig betyder noget for mig"

//har du et billede af ringen?//

Akuma tog imod ringen.
"Du behøver ikke at gøre det store Mitzá" sagde han og tog ringen på.
*Hmm mon ikke det er muligt at finde en ubeboet villa i Terrorville District?* tænkte han for sig selv.
"Hvilket sted har du i tankerne?" spurgte han og sendte et smiltil hende.

\ [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.] \

Mitzá smilede, og sagde roligt "jeg kender en kirkegård ikke langt herfra, der er nogen catacumber, de er ret skumle, og der siges at være et væsen der nede, men myterne fortæller om store skatte..også nogen der ikke kan måles i penges værd"

Akuma smilede.
Igen lænede han sig ind til hende.
"Hvad siger du til en penthous lejlighed?" hviskede han.
Han satte sig på plads igen.
Der bredte sig et lumsk smil på hans læber.
Han så hende i øjnene.
"Jeg har jo visse talenter" sagde han og rakte sin hånd op foran hende.
Ud af fingre spidserne kom der små knogler formet som pigge.

Mitzá smilede frækt ved ordne penthous lejlighed, og var lidt usikker på hvad hun skulle svare, så hun fik bare en let rødmen igen, for hun mente ej hun fortjente dette.
"Jeg fortjener det ikke, det gør jeg altså ik.."
Mitzá kiggede på Akumas hånd, og bliv lidt skræmt, men også intraseret.
"de er fuld af knep herre"
Mitzá rejste sig op, og kørte en blid hånd over hans håndryg, som var den hellig.
"herre, beslutningen er deres"

Han gengældte hendes smil.
"For mig er du en ligeværdig person Mitzá" sagde han og lagde hånden ned igen.
*Jeg kunne godt bruge noget tag over hovedet for en gangs skyld* tænkte han.
Han rejste sig op så han stod halv-tæt på Mitzá.
"Hvis du vil så kom med nu" sagde han og blinkede til hende.

Mitzá var forvirret igen, han var ret sød, men.. hun var bare forvirret over hele det med at have frihed og have en herre.
Mitzá tog hans hånd, og sagde venligt "jeg følger min herre.. som jeg er født til at gøre.. men for første gang.. vil jeg gerne"
Mitzá smilede ldit ned i jorden, og vidste ikke helt hvad man sagde nu, eller om man skulle sige noget overhoved, eller.. hun vidste det bare ikke.

Han gav hendes hånd et lille klem.
"Så kom med" sagde han.
Han smed nogle mønter på bordet og fulgte hende udenfor med deres hænder samlet.
Da de var udenfor slap han hendes hånd og stillede sig samme sted som han stod da han skulle til at kæmpe mod Felix.
"Kommer du?" spurgte han med et smil på læben og tog trøjen af.
Igen blev hans muskuløse overkrop blottet for offentligheden.
Han rakte hånden over imod Mitzá.

Mitzá havde en fået en lidt rødlig farve i hendes kinder af at føle hans hånds beroligende kærtegn, og som hun havde været lige siden de mødte hinanden vra hun i tvivl. det var bare ikke gået op for hende at der kunne være en venlig herre, at titlen ikke gjore manden grusom. at magten ikke kunne gøre blind...at hun ikke ville leve som et dyr sammen med ham også.
hun bliv lydløst ført af hendes herre udenfor, og lod sig rive lige så let med, som en smør bar der bliver smidt på en åben ild. og da han smed tøjet i offentliglighed, lukket hun øjnene, og kigget ned til siden. bange for hans straf hvis hun ikke gjore. men efter nogen lange sekunder hvor Akuma havde sået med armen mod hende, og hun ikke havde fået en ordre eller berøring af ham længe, kigget hun kort på hans venlige smil. en lille tåre forlod hendes øje krog, og hun faldt for hans fødder som et lille barn, med armne rundt om hans ben, og ansigtet presset mod hans knæ. hun var glad, hun følte sig holdt af, følte sig elsket og værdsat. men hun var også bange, for følelsen af at have en herre eller frue var nødvendigt for hende, hun havde jo aldrig prøvet andet, så hun truet simpelthen leve fri. men udover det ville følesen af at han var hende herrre nok aldrig helt forsvinde, og ligegyldigt hvor meget frihed hun fik, ville hun altid tjene ham og adlyde ham, for det var hun lært fra hendes vugge tid af.
"Forlad mig aldrig.."

Akuma kunne ikke lade være med at smile.
Han trak hende op fra jorden så de nu stod med øjenkontakt igen.
"Det lover jeg" sagde han og smilede til hende.
Straks skød hans skulderplader ud som store vinger.
Det meste af hans hud dannede det væv han brugte til at flyve med.
"Stoler du på mig?" spurgte han og så hende alvorligt i øjnene.
Han var nød til at vide om hun gjorde for hvis hun havde mistanke om at han tabte hende så var hun da ikke værd at beskytte?

Mitzá lod sig trække op af jorden, og havde ikke før troet på hun ville finde tryghed i noget som helst, heller ikke hende selv, men denne mands persons ord betød noget for hende, og hvem ved, måske var hun ved at udvikle rigtigt respekt?.
Mitzá kiggede ham bare ind i øjnene, og stampede to til tre gange blødt ned i jorden, og kendte ikke hendes egne ord. for sefølgelig stolet hun ikke på ham? hun var jo hans pynt? han armbund. hvordan skulle man kunne stole på en mand bare skal adlyde alligevel? det havde hun slet ikke sådan rigtigt overvejet, for hun kunne jo ikke tillade sig at sige nej til ham på noget tidspunkt, men selvom hun var født som slave var det bare svært at tillade sig selv tillid hos en der styre dig.
Mitzá hoppede lidt kort på stedet i hans greb, ikke for at komme fri, men for at finde ud af hvad hun ville og gjore. hun var en ret drillende og eventyrs søgende personlighed, men i hendes herres tilstedeværelse var hun alt andet end det.
Mitzá nikkede, og svare ydmygt og underkastende "Ja herre"

Akuma smilede til Mitzá.
"Godt" sagde han med et smil på læben.
Hans arme blev sat rundt om hende og han satte af fra jorden.
De fløj højt over jorden og Akuma satte kursen mod Terrorville District hvor han havde planer om indbruddet i en af lejlighederne.
Han holdte hende godt ind til sig så hun ikke skulle få tvivlen om at falde.

Mitzá smilede med hendes herre, ikke helt vidende om hun ville smile eller om det var en refleks efter mange års arbjede på sin overmand eller kvindes nydelse og behagelse.
Mitzá var ikke bange for at falde, hun var jo shapeshifter, så det var nok mest ubehagligt for hende at skulle presses mod en sten hård brystkasse, så ville hun helst flyve selv, men hun sagde intet, eller viste intet tegn på at ikke kunne lide det, for hun smilede over hele ansigtet, og lod en blid hånd blive lagt på hans kind, mens hun roligt nussede den.
hun havde faktisk lidt lyst til det, nu var det mere for lysten eller følesen af krav der drev hendes hånd til at berøre hans kind, hvilket hun fandt dejligt til en forandring, men glemte dog stadig ikke at se efter om hun skulle fjerne hånden, så han ikek bliv sur..
hun havde abeslut ingen kendskab til hendes omverden, kun det hun havde haft brug for at vide for at holde sig på slave knivbladets smalle sti, også hvilken slags "kloge væsner" der fantes, men ellers var hendes sind så nyt som upoleret glass.

Da Akuma mærkede hendes hånd smilede han til hende.
Han nød faktisk hendes berrørelse så han sørgede for at hun ikke blev klemt for meget af flyveturen.
"Hold godt fast..." sagde han med en blid stemme og satte i sprint over skyerne.
Han fløj med den største fart han kunne præstere og sørgede for at der ikke var nogen som spottede dem.
Han satte først farten ned og landte da de var i Terrorville District.
Han satte hende langsomt ned og tog hendes hånd.
"Hvilket et af dem kan du bedst lide?" spurgte han og pegede ud over de forskellige Penthouse lejelighedder.

Mitzá kunne mærke hans greb løsnes, hvilket hun var taknemlig for. hun krammede siggodt stadig ind til ham, for selvom hun kunne forvandle sig, havde hun aldrig gjort det i frit fald, og var ikke helt sikker på det overhoved kunne lade sig gøre, så måtte bare holde fast tænkte hun.
hun kiggede ikke meget rundt, hun brugte det mest af turen på at holde fast og give ham nogen blide berøringer, hun havde ikke stort nærheds behov, men det var hendes herre, så hendes egne behov var ikke så vigtige efter de første par berøringer, når de var opfyldt.
Mitzá kiggede på de forskellige store lejligheder, men havde virkelig ingen ide om hvad hun kunne tillade sig at sige. hvis det var en ven eller bekendt hun var sammen med, havde hun sikkert sagt en joke, mens hun besluttede sig til sidst ved at bare pege på en, for så at fjolle på vejen derhen, men det var hendes herre hun var med, og truer derfor ikke svare på spørgsmålet, og før hun kunne svare med et bid i læben, kunne man høre en mande stemme bag dem, og en stor hund sige en lyd, som fik Mitzá til at få et chok der fik hende til at hoppe kort op i luften, og vendte sig så om mod en lille spinkel mand der havde en stor hund ved hans side. den var på størelse med en pony, altså næsten lige så stor i højde som et menneske. den havde et meget blodtørstigt blik i øjnene, og det eneste der havde den store hund i kontrol var den lille mand der havde en hånd på dens side.
"Sorry people.. kindergarden valentine party is over.. I have never seen you before?"

Akuma så hurtigt over på manden med hunden.
Hans knoglevinger blev skubbet på plads igen og han lod Mitzá komme fri fra ham.
Han tog et par skridt imod den fremmede.
"Har du et problem?" spurgte han med en mørk stemme og lod et af sine knoglesværd komme frem fra håndryggen.
Han stirede hunden ind i øjnene for at teste om den var farlig eller ej.
Akuma ville sandsynligvis dræbe den uanset hvad hvis manden viste sig at være bare lidt fjentlig eller imod det som han gjorde.