Oh, hello! //Sajro//

S: Kroen Det Brændende Træ.
O: Indenfor er der mange mennesker der er fulde, udenfor er der ikke nogen.
V: Snevejr, og overskyet.
T: Ved at blive aften.
P: En sort jakke med hætte, en sort tanktop indenunder, sorte bukser, og sorte converse sko.

Nille stod oppe på kroens tag, og hun var svær at se fordi hun var helt sortklædt. Hendes hår, og øjne var jo også sorte. Hun var svær at se, og også fordi folk aldrig kiggede op. Hun kiggede ned på alle dem der gik ind i kroen, men lidt efter lidt forsvandt de alle. Der var ingen tilbage udenfor. Hun satte sig ned med benene dinglende udover kanten. Der var skrig og skrål inde i kroen, men hun var ligeglad. Hun kiggede på sin hånd, og undrede sig over hvorfor hun endelig gjorde det. Hun var faktisk meget forvirret for tiden. Hun trak hætten over hovedet. Hendes hår var i en fletning, og hang ned af skulderen. Hun kiggede også på den anden hånd nu... Hvorfor kiggede hun på dem?
"Åh, så gå dog!" Råbte hun til dem, og puttede dem i lommerne, og lagde sig ned. Stadig med benene dinglende.

Sajro kom gående bagfra hende da hun råbte noget til sine hænder og han grinede lidt over det. Han havde stadig den skal af knogle som sidst, denne gang havde han bare ikke lige så meget tøj uden over... han gik bare hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder... men det med at han iokke havde så meget tøj på var løgn... Han havde ikke noget på udover denne skal...

''Hvad så hvorfor fanden råber du af dine hænder om jeg må spørge?''

Han så undrende på hende og forstod ikke lige helt hvad det skulle gøre godt for.

Hun reagerede med det samme, og rejste sig op. Hun genkendte ikke med det samme Sargonis, men så kom hun i tanke om hans skal og så videre.
"Godt spørgsmål... Vel fordi de er så mærkelige?"
Hun var i forsvars position fordi sidst de havde set hinanden endte det med at han kastede en økse efter hende. EN ØKSE!! Hun kunne være død!

''Hmmm... Det er jo en del af din krop så hvad pokker er der galt med dig siden du siger dine hænder er mærkelige?''

Han grinede stille og satte sig bare ned. Han kiggede på hende og udover skoven. han var vant til at bevæge sig op på taget fordi det som regel var det eneste sted der ellers aldrig kom andre folk. Han kiggede på hende som hun sad der ved siden af ham nu...

''Hvad laver du heroppe?''

Hun satte sig ned ved siden af ham da hun følte at han ikke ville angribe hende... Og han så ikke ud som om han havde sin økse på sig.
"Joh, det er vel fordi jeg synes det er mærkeligt at jeg råber af dem." Svarede hun, og lagde armene over kors.
"Jeg havde brug for at tænke lidt, men hvad laver du heroppe?" Spurgte hun, og kiggede spørgende på ham.

''Hvos du selv synes det er mærkeligt hvorfor er dog så du gør det?''

Han så stille og undrende på hende. Han forstod det ikke rigtigt. Han syntes ikke det gav ret meget mening. Fordi han syntes det var meget meget underligt. Han så bare ned fra det...

''Jeg er her bare.''

"Det er gode spørgsmål du kommer med der. Jeg har nemlig ingen svar." Svarede hun, og smilede. Hun kiggede ned på jorden der var langt ned under dem. Hun svang lidt med benene, og kiggede så på ham igen.
"Det er da intet svar?" Sagde hun undrende.

''Okay.''

Han smilede stille til hende. Han vidste ikke om hun bare var lidt sær i hovedet men det blev man måske af at rode i andre folks hoveder? Han vidste det ikke rigtigt, han rodede aldrig i folk hoveder...

''Det er det da. Jeg er her bare, ikke nogen særlig grund til det. Jeg er her bare.''

Hun kiggede på sine hænder igen, og denne gang så det ud som om de var våde...
"Det lyder da underligt?" Sagde hun, og grinede.
En vand boble steg op af hænderne, og hun kiggede forskrækket på den mens den svævede over hendes håndflader.

''Alting lyder jo åbenbart underligt for dig?''

Han grinede lidt over det der skete for hende specielt fordi hun så så overrasket ud. Han vidste ikke lige hvad det var der skete men han slog bare til vandet. Han smilede stille til hende...

''Nå nå, nogen har nok en ny evne?''

"Alting er underligt, Sargonis." Sagde hun, og smilede til ham. Da han slog til vandet bølgede det lidt, men forblev hvor det var. Hun grinede. "Ja... Det har jeg vist." Sagde hun, og smilede blidt.

''Ikke alting min kære... Blomsters spiren, blades falden ved efterår, og dyrenes instinkter er ikke underlige...''

Han smilede stille til hende og han vidste ikke hvad han skulle sige til det. Han kunne bare se på hende at hun ikke havde kontrol over evnen endnu... Han smilede stille og kiggede ned af sig selv og lukkede øjnene lidt og så så på hende...

''Så skal du bare træne den.''

"Jo, fordi hvordan kom det til? Hvordan blev alt lavet?"

Hun klappede håndfladerne sammen, og vandboblerne forsvandt med et sprøjt. Nille tørrede vandet væk med jakkens ærme. Hun kiggede på Sargonis.

"Jeg prøver... Men den er svær. Jeg ved bare jeg kan fremtvinge en smule vand, og blive utrolig tørstig, og manipulere med vand. Jeg mister energi ved brug af det, og får helt ondt i kroppen hvis jeg bruger den for meget."

''Hvordan det kom til? det er da kommet til ved at verden er blevet skabt, og ligesom os har de brug for at leve og disse ting er jo bare for at overleve.''

Han smilede stille til hende og trak på skuldrende. han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige til hende, men han kiggede bare roligt på hende...

''Ja det er nye evner altid...''

"Jamen hvem skabte den?"

Hun trak lidt på den ene skulder, og lagde sig ned. Hun kiggede op på himlen, og kunne ane en sort plet, og hun smilede af den. Hun vidste hvad og hvem den sorte plet var.

"Har du prøvet det?"

''Hvem? Ikke nogen hvem... Et hvad... naturen har skabt det... En kræft som ikke kan beskrives som andet end en kræft...''

Han smilede stille til hende og han kiggede bare på hende og han kiggede ned af sig selv lagde hun ikke mærke til hans skal? Han havde den jo fordi han havde en evne....

''Ja min skal her den er da en evne.''

"Naturen? En kraft? Jamen kraften må da komme fra noget eller nogen?"

Hun kiggede på hans krop, og så skallen. Hun havde først opdaget den nu. Hun tørrede sine våde hænder på bukserne, og satte sig op.

"Kan du ikke tage det væk?" Spørgsmålet var endelig bare der fordi hun var utrolig nysgerrig.

''hvorfor skulle den det? Når kræften er så mægtig at den kan skabe vulkaner og storme er den vel også mægtig nok til at leve i sig selv og i alt der hører til naturen.''

Han så bare på hende og jo han kunne godt tage den af men han ville ikke da han var nøgen inden under den, så det var ikke sådan super fedt at stå nøgen foran hende...

''Jo det kan jeg godt.''

"Hm.. Det lder sært."

Hun kiggede op i himlen igen, og kunne stadig se den sorte skikkelse. Dejligt, han var i nærheden.

"Du har intet indenunder har du?" Hun smilede drillende, hun kunne ikke lade være. Hun regnede lidt med det. "For hvis du ikke har så behold det på."

''Det er vist bare dig der er sær og vil have at alt andet også er sært for at du bedre kan leve dit liv?''

han så stille på hende og vidste ikke om hun forstod ham men han ville helst ikke til at forklare det for hende, fordi det sikkert ville vare flere timer at forklare det ordentligt...

''Niks... Og havde jeg heller ikke tænkt mig...''

"Nope! Det er bare jeg synes det lyder mærkeligt."

Hun grinede, og kiggede ned i gaden. Hun syntes faktisk at det var meget sjovt at være oppe på et tag... Det måtte hun gøre oftere..

"Godt, for det ville være pinligt."

''Hvorfor ville det være pinligt? Medmindre du selvfølgelig er en pige der er meget løs på tråden og liderlig og ikke rigtigt kan modstå en nøgen mandekrop fordi så ja så ville det være mærkeligt...''

Han smilede drillende og grinede lidt fordi han bare drillede hende men svarede bare videre...

''Men ellers ikke vi er jo dyr og dyr går jo normalt rundt nøgne, så hvorfor er det pinligt hvis vi gør?''

"Øh? Det er jeg ikke? Jeg er hverken liderlig... Eller det du nu siger. Jeg er en pige der helst ser at en mands krop er godt pakket ind."

Hun var ikke vant til sådanne udtalelser så hun rødmede lidt.

"Forskellen er at dyr ikke har de slags mange kendetegn som mennesker har, og vi har pels"

''Eller også er det sådan du helst vil være men du må desværre indrømme at du er sådan eller også... Så er der en bestemt fyr du er virkelig vild med som du bare har lyst til at have sex med?''

Han smilede stille og grinede lidt af det. Han vidste ikke lige hvad pokker hun mente med det hun sagde... Deres kroppe var da også meget ens når det kom til stykket...

''Derfor er de da stadig nøgne... og så forskellige er vi da heller ikke.''

Hun rødmede for vildt lige der.
"Nej! Ikke omkring det... I hvert fald..."
Hun var måske forelsket, men var usikker, men men omkring sådan noget? Hun ville gerne blive 20 først. "Jeg er 17 år!" Sagde hun så.
"Jo vi er.." Sagde hun, og rødmede stadig.