Hello to you //Sajro//

S: En skov.
O: En sti og træer.
T: Kl.9 om morgen
P: En hvid T-shirt, sorte bukser der når til knæene og sorte converse sko.

Nille er oppe i et højt træ og kigger rundt omkring, hun tænker sit liv igenmen.
Hun husker sin mormor der blev ved med at sige hun var anderledes, at hun havde dyreblod i sig.
Nille kan stadig ikke forstå det med dyreblodet men hun forstår at hun er anderledes, for hun er jo en shapeshifter.
Hendes tanker om sin mormor bliver erstattet med de onde tanker, hun begynder og ryste på hovedet for at få dem væk.
*Ulven har fråde om munden og kommer tættere og tættere på hende...*
Hun begynder og skrige, hun bliver helt urolig, hun falder ned af træet fordi hun fægter med armene.
Hun er helt fortabt i mindet, at hun ikke lægger mærke til at hun falder ned.
*Den begynder og knurre, den bider efter hende men hun løber...*
Hun bliver ved med at skrige mens hun læggede på jorden, hun havde åbne øjne men hun så alt andet end en flot himmel.

Sajro kom gående igennem skoven og han vidste ikke hvad han lavede der, ja han var jo også et dyr på et vist punkt og det førte jo til at han var meget instinktivt og pludseligt, og han brugte slet ikke meget tid på at tænke over tingene når det bare var hans almindelige hverdag det handlede om...

Han hørte nogen skrige og falde, han hørte et bumb og han gik hurtigt derhen hvor han havde hørt det fra og kiggede på en kvinde der lagde på jordne og skreg og han satte sig på knæ og kiggede på hende...

''Hallo?''

Nille vågnede ved at mand snakkede til hende, hun kunne se himlen igen.
Hvilket henrivende syn, Nille havde altid elsket himlen.
Hun kiggede på manden og blev forskrækket, hun røg op med et sæt og begyndte og snerre af ham.
"Hvem er du!"Hun hviskede højt, hun blev ved at snerre af ham.

//Undskyld, hvis der er lidt fejl men jeg prøver //

Han var vant til at folk der havde dyr i dem snerrede af ham, bare hans afdøde kone havde gjort det konstant og hans nye 'veninde' Nephthys gjorde det også af ham, og så var der en anden han havde mødt for noget tid siden som syntes det var en god ide at denne forsøgte at springe på ham og se om han kunne dræbe ham... Dårlig ide for den mand...

''Jeg hedder Sargonis... og medmindre du vil miste tungen samt hovedet vil jeg råde dig til ikke at snerre for meget af folk der er venlige nok til at bekymre sig om dig når du ligge og skriger på jorden...''

Han sukkede og kiggede på hende, helt neutralt.

Hun holdte op, og kiggede helt mundlam på ham.
Truede han hende? Hun kiggede en ekstra gang på ham.
Hun smilede, kun fordi at hun vidste hvad hun skulle gøre.
Hun skiftede om til en sort panter med blå øjne, panteren hoppede op i et træ og satte sig på en gren, hun skiftede form igen til sig selv.
"Jeg lå da ikke og skreg på jorden?"Hun smilede, hun håbede på at hun kunne bilde ham ind at det var noget han havde forestillet sig.
Hun lænede sig tilbage, så hendes ryg lænede sig op ad træet.
Hun nægtede og fortælle ham hendes navn før hun kunne stole på ham, og vidste hvad han var. Hun vidste godt det var dumt af hende og forvandle sig, så han vidste hvad hun var, men hun ville vise ham at hun ikke var bange, selvom hun skreg indvendig.

''Jo det gjorde du frøken...''

Han var tæt på at grine af hende fordi hun næsten virkede til at skifte form til hendes panter for at han skulle blive nervøs for at hun kunne gøre skade på ham, eller som for at vise at hun altså kunne mere end vlot det...

''Så jeg undrede mig over det? Er du blevet stukket af noget? Gift i kroppen eller spiser du svampe?''

JHan så stille op på hende, og gik hen imod hende og træet.

Manden var tydeligvis ikke en hun kunne prøve at bilde noget ind, så hun valgte at fortælle sandheden.

"Nej, er ikke blevet stukket. Svampe? Nej! Gift? Nej. Ond drøm? Jah!" Nille brød sig ikke om at han gik tættere på, men det var tydeligt at hun ikke skulle provokere ham.

Hendes krop blev dog lidt mere anspændt, hun håbede at han lagde mærke til og at han reagerede på det.

Han smilede stille til ehnde, dog var hans smil hverken venligt eller noget andet, nej det var bare neutralt og en smule koldt endda, men hvorfor det var s¨dan var altid en smule svært at vide...

''Så du havde en ond drøm? Du burde jo slet ikke ligge og sove herude... Der kunne jo komme folk forbi der kunne finde på at dræbe dig.''

Hans stemme var stadig kold og ligeglad og derfor gik han stadig tættere på.

Hun rykkede sig uroligt på den tykke gren.

"Jeg sov ikke." Hun svarede koldt til ham.
"Og når du siger at folk vil dræbe mig, tror du så at jeg har mange fjender?"
Hun havde en kold klang i stemmen, men også en klang der kunne få mennesker til at løbe skrigende væk.

Hun rejste sig op, så hun stod på grenen.
Hun vaklede ikke, men stod sikkert og roligt på den.

''Så du sov ikke men du havde mareridt?''

Han kiggede bare undrende på hende. Lidt som om han troede hun var sindsyg eller ihvertfald tosset. Han havde jo endnu ikke fået grund til at skulle tro andet... Og så hendes måde at opføre sig på var morsom.

''Næææh... Der eksisterer jo bare folk som er ligeglad med den slags og nogle der dræber for sjov.''

Hun kravlede op på en gren længere oppe og balancerede på den.

"Jeg ved at der findes disse mennesker, og jeg så minder, det sker nogle gange." Hun kiggede koldt på ham.

Hun vidste at hun lød mærkelig men det var sandheden.

Han fandt hende virkelig morsom at snakke med fordi hun virkede så nervøs og bange så han kravlede bare efter hende, hvilket foregik mest ved at hugge hænderne i træstammen.

''Jamen så burde du få styr på dig selv... Da du er det nemmeste offer jeg har set...''

Hans stemme var stadig helt kold og neutral.

Hvad mente han mon? Hun blev utrolig bange da han klatrede efter hende.
Der var et andet og større træ ved siden af, måske lidt væk men det bekymrede ikke Nille.

Hun tog tillløb og hoppede elegant over på træet.
Hun landede på en nogenlunde tyk gren, og vendte sig så over mod manden og smilede drillende.

"Hvad mener du dog?" Hun klatrede op på en gren der var længere oppe.

''Selv en halvdød kanin ville være et sværre bytte end dig at fange...''

Et halvt koldt grin flød over hans læber og hans hænder blev til noget der var en mellemting mellem hænder og ulvepoter, dog med meget længere klør og han hagede sig fast i træet med dem, og kravlede op og sprang til hendes træ også... Hans fødder ændrede sig også...
Han kravlede op af træet hurtigt og adræt...

''Prøv at tænk... Hvis jeg havde valgt at dræbe dig istedet for at vække dig?''

Nille blev bange og opdagede at han var varulv.
Nille hoppede let ned fra træet og skiftede form til en panter med sort pels og to hvide striber i hver ende og blå øjne.
Hun begyndte at løbe, hun var meget hurtig.

Han sprang bare ned af træet og satte i løb efter hende mens han hurtigt skiftede form. Han grinede indvendigt af hende. Da han ikke bare gav op, og han kunne også stadig se hende, men han stoppede bare... Han havde ikke brug for at følge hende sådan...

Han bevægede sig roligt og langsomt videre gennem skoven ved at følge hendes lugt og lyde istedet for hende...

Nille brølede højt.
Hun hoppede hurtigt op i et træ og så hen til et andet.
Sådan blev hun ved.
Hun var lydløs, og svær at se fordi hun bevægede sig så hurtigt.

Han fulgte hende stadig bare via hendes lugt istedet og derfor sakkede han langsomt bagud så hun ikke ville kunne se ham til sidst men han blev dog ved med at følge efter hende... Som en 2.8 meter høj varulv med horn på længde med en underarm ud af hans ryg, og horn på længde med en pegefinger ud af hans pande.

Nille stoppede op, da hun blev lidt træt.
Hun lagde sig på grenen og sukkede indvendig.
Hendes hale viftede frem og tilbage.
Hun snusede efter en fremmedes lugt, han var ude af hendes rækkevidde.
Hun slappede mere af, hvorfor ville han dræbe hende?

Han bevægede sig stadig i hendes retning, havde denne gang valgt at bevæge sig oppe i træerne og han kom derfor springende ned imod hende oppe fra et træ hvor han havde åben mund og udtrakte poter...

Faktisk ville han ikke dræbe hende, han var blot i humør til at noget motion.

Hun lagde ikke mærke til ham, blev bare hvor hun var.
Hun lagde sit hoved på sine poter og slappede af.
Det var faktisk en smuk udsigt, man kunne se en flod og solen og en masse træer.
Hun nød og være i skoven.

Han kom stadig ned imod hende oppe fra træen, og han landede på grenen med hans kæber lagt perfekt om hendes hals men han bed dog ikke sammen om hendes hals da han jo ikke ville dræbe hende...

Hans klør var boret ind i grenen de nu begge var på for at holde sig oven over hende og han blev bare siddende sådan.

Nille gav et spjæt men passede på, hun ville ikke dø.
Hun klynkede, og begyndte at blive urolig.
Hvad ville han mon gøre?

Hans eneste reaktion da hun virkede nervøs var at ligge hele sin vægt mod spidsen af grenen. Han fik grenen til at knække mens han slap hendes hals helt, og sprang fra så grenen ville falde hurtigere ned af, mens han røg til siden...

''Du er et nemt bytte...''

Hans stemme var grødet og gruset.

Nille nåede at reagere hurtigt, da grenen knækkede.
Hun jog kløerne ind i træstubben og hang der.
Hun kunne bare give slip, men hvis hun gjorde fik hun en skramme, det ville hun helst undgå nu hvor han var efter hende.
Hun så op, der var ikke flere grene.
Det eneste hun kunne gøre udover at hoppe ned var at, hoppe over til den gren han var på.