Seriously? A Fight? Now?! //Alane//

S: Bloodrage Village.
O: En flok mennesker der står i en slags ring, og ser på folk der kæmper.
T: Eftermiddag.
V: Snevejr, men solen skinner.
P: En hvid jakke med hætte, sort tanktop indenunder, sorte bukser, og sorte converse sko.

Nille havde hænderne fremstrakte, og en lille vand boble svævede over dem. Hun kiggede måbende på den, og var helt opslugt. Hun klappede hænderne sammen, og boblen forsvandt ved at komme med dråber over alt. Hun tørrede sit ansigt med ærmet af sin jakke. Hun trak hætten over hovedet, og hendes hår var i en fletning der hang ned af skulderen. Hun var lidt væk fra Bloodrage Village, men begyndte at gå derhen. Sneen knasede nydeligt under hendes sko. Hun gik ind af porten til Bloodrage Village, og undgik at kigge på nogen. Hun kiggede rundt, og så en slags menneskering der råbte, og heppede. Hun blev nysgerrig, og gik derhen. Hun kunne ikke se på grund af de mange mennesker, men fik mast sig foran. Hun så nysgerrigt på slåsekampen, og vidste at hun ikke skulle heppe. Hun lagde hovedet på skrå, og kiggede undersøgende på dem.

Alane havde befundet sig i Bloodrage Village hele dagen, hun var kommet tidligt i morges og var nu ved at gøre klar til sine kampe i den store turnering. Hun var ikke tilmeldt i den del af den hvor alle legenderne var, nej hun var tilmeldt i noget lidt over midlen altså for folkene her i byen og det var på trods af at hun aldrig rigtigt havde været oppe at slås på den måde eller jo det havde hun men det var et uheld og Tristan havde reddet hende så hun slap af sted med et blåt øje og enten et bukket eller brækket ribben, hun kunne ikke helt huske hvad. Kampene løb dog ikke af før ved en aftenstid og så igennem hele natten. Største delen af befolkningen i denne by var orkere så det var sikkert også dem hun skulle slås imod, panser eller armon hvad end man nu foretrak at kalde det var ikke tilladt i turneringen men våben og andet var. Lige nu var hun i klædt et par løse sorte træningsbukser af blødt stof. På overkroppen havde hun det der mindede om en sports bh. Man kunne se hun havde trænet intenst det sidste stykke tid. Hun havde ikke store muskler men smidige og relativt makeret, dog kunne det jo snyde, bare fordi hendes muskler ikke var makeret kunne det jo godt være at hun var rigtigt stærkt. Hun havde bundet noget bånd omkring hænderne, dette var også sort.

Det varede dog ikke længe før hun kunne høre tumult udenfor, det var sikkert de to båtnakker til Grumh og Kale der var kommet op at slås. Hun sukkede stille og gik så udenfor, sneen var kold mod hendes fødder. Hun virkede så attypisk for dette billede, den lille pige der stod bag den store menneske ring. Alane tog en dyb indånding og råbte så til den, "HEY I TO, STOP SÅ!", det var som om at alt stoppede et øjeblik. Ringen brød op hen imod hende og viste så en Kale som lå under en Grumh, Kale var et menneske og Grumh var en stor ork. Det rejste sig dog begge op og så på hende. Det var som om der var en stor respekt for hende her omkring, det handlede om at det var så sjældent en kvinde turde opføre sig sådan her i byen. Hun havde lært Kale og Grumh at kende i løbet af dagen og de nærerede en dyb respekt for hende. Et smil brød frem på hendes læber. "Mange tak og gider i så komme indenfor, jeres kampe starter snart og det ville være trist hvis i begge to var skadet og udmattet". De store drengen nikkede og traskede så indenfor. Ringen brød stille op. Alane blev stående, det var rart med lidt frisk luft.

Nille kiggede på med hænderne i jakkens lommer, og set hvordan de to mænd havde kæmpet bravt, indtil en høj kvinde stemme råbte op. Hun blev overrasket over at pigen ikke var så høj, ja så var Nille faktisk højere end hende. Kvinden fik respekt af dem... Interessant. Da ringen brød op blev Nille stående og betragtede kvinden. Det var tydeligt at hun også skulle kæmpe idag, og så vidt som hun forstod var der nogle slags kampe indenfor. Nille gik hen til kvinden, og smilede venligt.
"Undskyld frue? Vil du være sød at fortælle mig hvad der endelig sker her siden du er i trænings tøj, og mændene indenfor kæmper?" Spurgte Nille høfligt, og smilede. Hun havde stadig hætten over hovedet, og hendes ansigt var svær og se.

//Sorry kort svar :/ //

Hun stod lidt og betragtede folkene som gik forbi hende, enten indefor eller længere ind i byen. De fleste sendte hende et venligt smil men der var også de enkelte blikke fra dem som nu havde sat penge på spil men nu ikke fik dem igen. Tja det var vel ikke rigtig hendes problem. Hvis nogen havde et problem med hende måtte de henvende sig til hende selv og ingen andre. Hendes blik lanede nu på en enkelt person som stod tilbage efter ringen brød op. En pige, tydeligvis ikke herfra, hendes tøj var alt for pænt og nyt til det. Hvad lavede hun dog herude? Når ja, Alane lignede heller ikke ligefrem en som kunne slås men hun havde lært at man ikke skulle skyde hunden på hårene. Alane gik roligt hen mod hende, ikke truende eller noget, hun ville bare hellere hen og stå foran hende, så det ikke føltes såå underligt. "Frøken...", en stille rettelse til hende, Alane var ikke gift og var derfor en frøken. Alane så ikke ud til at være ældre end hende eller jo måske med et år. "Der er en turnering her i dag, den er lukket for tilmelding men der er en turnerig delt op i forskellige klasser, altså afhængig af hvor erfaren du er". Hun gav hende et lille smil før hun kiggede sig over skulderen.

Ahhh... På den måde!
Nille smilede høfligt.. "Undskyld, så frue." Sagde hun, og smilede stadig høfligt.
Hun kløede sig på nakken, og puttede så hænderne i jakkens lommer.
"Turnering? Deltager du?" Spurgte hun, og kiggede spørgende på hende.
Hun grinede lidt da pigen blev færdig med at snakke, men ikke sådan ondt.
"Jeg har nu mere tænkt mig at se på... Jeg er ikke så god til at kæmpe med næverne." Sagde hun, og trak på den ene skulder.

//Undskyld kort svar... Men jeg fik da svaret //

Alane smed et let smil hendes vej, det var ikke noget hun skulle undskylde for. Alle kunne begå fejl og sådan var det. Alle racer havde den evne at de kunne begå fejl. "Det skal du ikke undskylde for, alle kan begå fejl, det er trods alt en af de kvaliteter vi har", ja Alane mente at det var en kvalitet fordi hvad var livet hvis alle var perfekte. I hendes øjne ville verden være kedelig hvis alle gik rundt og var perfekte. Hun lagde roligt hænderne mod hoften. Alane havde en attitude som en kvinde man virkelig ikke havde lyst til at komme på den forkerte side af men på samme tid virkede hun også til at være meget retfærdig. "Ja jeg deltager men skam ikke på samme niveau som de to tosser der lige sloges herude er". Et glimt af et grind lå gemt i de grønne øjne, det var ikke nedladende sagt men ment som en joke. "Så er det nok også bedst at være tilskuer men på den anden side så skal man jo starte et sted og kæmpe sig vej frem. Så hvis du skulle ændre mening kunne du jo træne og prøve dit held næste år", hun gav hendes et skævt smil.


//Længden er mig egentlig ligegyldig så længe der er noget at svare på og det var der i dit Og du må virkelig undskylde der er gået så lang tid før jeg endelig svare i emnet /: //

Nille kunne lide den pige. Pigen virkede til at kunne tage ting alvorligt, men samtidig også se det sjove i ting. Det var sådanne ting Nille kunne lide mest hos folk. For selvom det var en barsk verden, så skulle de jo stadig more sig, og have lov til at leve. Det var i hvert fald Nilles mening. "Du har helt ret." Sagde Nille, og smilede skævt. Denne pige var helt sikkert ikke en Nille skulle irritere... Ikke at hun ville, men stadig. Samtidig virkede det også som om hun var retfærdig, det var i hvert fald sådan hun så denne pige. "Men du kæmper stadig. Respekt for det." Nille grinede kort. De fleste kvinder/piger gik blot rundt i fine kjoler, og kæmpede ikke med sværd, næver, eller buer... Nej, de kæmpede simpelthen med ord. Det var dog også et værdifuldt våben, men stadig, det kunne ikke slå en mand ned. "Jeg kan skam godt slås... Bare ikke med næver, men jeg er okay til at kæmpe med sværd, og bue... Og så selvfølgelig mine specielle... Talenter." Nille smilede, og havde et mystisk glimt i de sorte øjne. Man kunne dog ikke se det på grund af den hvide hætte. "Men jeg kunne da godt tænke mig at se på..." Sagde hun så.

//Super, men denne gang er der lidt mere længde i det //