Tell me what I want to know. ~~Sean~~

Sted: Det brændenede Træ.
Omgivelser: Fulde mænd og kvinder, der sad ved bordene og snakkede højt, imens de engang imellem klitrede glasene sammen.
Vejr: Tåget udenfor..

Nu var det nu..
Nu skulle hun finde de morderise varulve.. Og hvordan var hun så sikker på det? Joh, hun vidste at en hvis Sean skulle komme her forbi, og der gik rygter blandt væsnerne at han vidste en del.. Især et rygte havde vækket hendes opmærksomhed.. Det var en aften hvor hun havde siddet for sig selv, hvor hun hørte et rygte om at han kendte noget til Moon Varulvene.. Det var to mænd der havde siddet og snakket for sig selv, uden at tænke over at der måske var nogen der lyttede med..
Men i hvert fald, hun havde også hørt rygter om at Sean skulle komme forbi i aften... Og hun bad til at det var rigtigt..

Hun kom gående ned ad trappen, med et søgende blik rundt på væsnerne der sad om bordene.. Hun vidste ikke om han var i blandt dem, derfor var hun nød til at gå op og spørger krodamen Berta, om hun havde hørt nogen nævne hans navn..
Hun gik op til baren, med afslappende og forførende bevægelser.. Hun lænede sig over bordet, så det lange hår faldt ned over hendes kraveben.
"Berta?" sagde hun og kiggede spørgende på hende. "Har du hørt noget om en hvis Sean?"
Berta smilte venligt, men rystede på hovedet.
"Nej min kære,"
Arian sukkede og satte sig på en af barstolene, hvor hun derefter gav sig til at kigge rundt.

Han lænede sig tilbage i stolen med øllen foran sig, halvt drukket, mens han lod blikket glide ned over papirerne igen og igen. Det gav ingen mening...Han manglede en brik. En skide brik, før han kunne gøre noget ved det!
Han sukkede lettere frustreret, tog en tår af sin te og stirrede ud af vinduet med en tænksom mine.
Denne aften havde han nogle almindelige blå jeans på og en sort skjorte, der var åben oppe ved halsen. Hans jakke hang over stoleryggen. Han havde taget den dolk, der normalt sad om hans underarm, af, fordi skjorten var for stramt og det bare ville afsløre den. til gengæld havde han stadig en dolk sat fast om det ene ben. Om højre håndled hang et lille armbånd. Hans mørkebrune hår var redt tilbage, selv om pandehåret altid gled ned over hans pande. De mørke øjne var rolige, kontrollerede, da de gled fra vinduet og det mørke de viste udenfor, og ud over rummet. De sædvanlige folk, de sædvanlige rygter...Og dog. en kvinde kom gående ned af trappen, en han ikke havde set før og med tiltrækkende bevægelser. Han var enlig ikke sulten lige nu...Men man måtte val altid tjekke maden ud, ikke?
Han smilte svagt for sig selv, da han hørte sit navn blive nævnt. Hans øjenbryn gled sammen i en undren, da han holdt øje med kvinden, da kromutter rystede på hovedet og kvinden satte sig på en stol.
Hvem var denne kvinde? Og hvad ville hun ham?
Han rejste sig op fra hvor han sad, samlede sine papirer, foldede dem sammen og proppede dem i lommen. Han tog sin jakke over den ene skulder og sin øl i den anden hånd.
Da han kom op til baren lod han jakke glide over ryglænet på stolen ved siden af kvinden, satte sig og skubbede øllen over til kromutter.
"en ny, så er du sød" smilte han kort og blinkede kort til hende, da hun nikkede med et smil, fjernede kruset og begyndte at lave ham en ny øl...
Men Sean så over på kvinden et øjeblik.
"Jeg kunne ikke undgå at høre du leder efter en bestemt mand...Denne Sean?" smilte han svagt.
"Hvad vil en yndig kvinde som dig, dog med en som ham?" Hendes lugt var...ubestemmeligt. en blanding af...vampyrernes karakteristiske metalliske lugt og varulvenes lugt af hund...

Hun bemærkede en hver bevægelse i den varme kro.. De dunkle lys fra loftet var ikke særlige kraftige, det var lige før at sterinlysene på bordet lyste mere kraftigt end lamperne..
"Hvor er du?" mumlede hun fro sig selv og bemærkede slet ikke manden der satte sig ved siden af hende, før han snakkede til hende.
Hun kiggede forskrækket hen på ham og tog en hårtot om bag øret..
"jeg skal tale med ham om noget," svarede hun og kiggede undrende på ham. "Han ved noget som jeg burde bide," Hun smilte svagt og kiggede ham i øjnene. Hans øjne var mørke og facsinerende.. "Hvor kender du ham fra?" Hun satte charmerende hovedet på skrå og sendte et varmt smil.

Han grinte svagt for sig selv og tog en tår af sin nye øl, mens han smed et par mønter på baren som betaling.
"Må jeg byde på en drik?" spurgte han med et charmerende smil, hvorefter han gav sig til at besvare hendes spørgsmål.
"Åh, jeg har bare hørt om ham. Han er ganske interessant nogen gange. Han ved mange ting, så han er sikkert den rigtige mand at lede efter..." han så lidt på kvinden mens han blik gled ned over hende et øjeblik.
"...Men er du en fjende af ham?" spurgte han så ligeud. Hans øjne så nu direkte ind i hendes, stadig varme og venlige, men også med alvorlighed.
"Hvad er det du tror han ved noget om?"

Hun vendte sig om mod baren, så hendes arme hvilede på bordet..
"Det måd du gerne ja," sagde hun og nikkede høfligt, hun blev en smule rød i hovedet da han smilede charmerende, men det var ikke tydligt. "Så det gør han? Det lyder godt, så er jeg ret så sikker på at han kan svarer på mine spørgsmål," Hun smilte til ham og kunne ikke lade være med at lade sit blik glide ned ad ham et kort øjeblik, hun fjernede det dog hurtigt op til hans øjne igen..
"En fjende?" hun løftede på et øjenbryn og grinte kort.. "Nej, overhovedet ikke, jeg kender ham ikke engang," Hun fortsatte med at smile til ham, imens hun kiggede ham i øjnene.. Hans var alvorlige, men samtidige venlige..
"Jeg håber at han ved noget om Moon varulvene," Hun kiggede kort ned i bordet, inden hun løftede blikket igen.. Nu var det hendes tur til at se en smule alvorlig ud.. "Jeg vil så gerne have svar om dem,"

Han vinkede kort kromutter hen igen.
"En drik efter hendes eget ønske, tak" svarede han og lod kvinden om selv at bestille hvad hun ville have. Han tog endnu en tår af sin øl og så tænksom ud et øjeblik.
"Hvad er dit navn? Og hvad er du? Din lugt er så...blandet?" spurgte han nysgerrigt og så på hende, trods hendes alvorlighed til sidst. Han lod kort en hånd glide lidt over sit armbånd...Fra Neph, som sikker var vred eller ked af det lige nu, begrund af noget han havde bedt hende om...
han så på hende igen. Moon varulvene? Moon, moon, Moon...Ja, det lød bekendt. Det skulle han lige tænke lidt over, for dem havde han ikke hørt om i noget tid efterhånden...
"Hvordan kan du være du søger dem, hvem de så er?" smilte han og valgte at køre skuespillet lidt længere.

Krodamen kiggede ventende på Arian.
"Bare det sædvanlige Berta," sagde hun med et smil.
Berta nikkede og vendte sig om, for at lave hendes drik.. Hun kiggede hen på Sean igen, med det samme venlige smil..
"Åh ja, hvor er jeg uhøflig," sagde hun og tog endnu en hårtot om bag øret. "Mit navn er Arian," Hun vidste ikke om hun skulle spørge om hans navn, eller vente på om han selv fortalte det. Hun tog bare chancen og spurgte om hans navn. "Hvad med dit navn?" Hun stivnede kort, da han nævnede ordet blandet.. Var det mon en god ide at fortælle ham hvad hun var? Hvad nu hvis han var endnu en af dem der kaldte hende misfoster..
"En varulv og vampyr," sagde hun stille og tog en tår af sin drink, ventede lidt på hans reaktion, men valgte at svarer på hans andet spørgsmål før han reagerede.. "Jeg har bare en høne at plukke med dem,"

Han nikkede svagt og lod kort blikket glide over rummet, men alt var stadig lige afslappet og folk var stadig ligeglad med hvad de sad og snakkede om...
Han så på hende igen med et lille smil, da hun talte. Arian...en blanding. Blandinger var sjældne og især mellem varulve og vampyrer! Se, det var i sandheden interessant, at blive opsøgt at sådan en. Og så, så charmerende...
Han tog en tår af sin øl mens han tænkte sig lidt om.
"Hvad er din evne så? Jeg må sige...Det er sjældent selv jeg støder på blandinger og jeg finder dem altid uhyre interessante" nikkede han let. Åh, han følte sig afslappet her nu. Hun virkede ikke som en fjende og ellers ville hun vide at det ham hun sad over for nu.
"Åh, det er skam mig der er Sean" smilte han og så direkte på hende igen.
"Beklager. Men jeg er så jagtet og en person der spørger efter mig...Man kan aldrig vide om det er en, der vil en det værste jo" svarede han med et lille smil og en glimt i øjet.

Det lettede at han ikke begyndte at kalde hende misfoster.. Det var nu meget rart bare sådan at sidde og slappe af, uden at man skulle være klar på at slås..
"Min evne?" sagde hun og smilte større.. Det var ikke hver dag hun blev spurgt så meget ind til.. "Min evne er ikke så speciel igen, jeg kan gøre folk svimmel ved at kigge dem i øjnene," Hun løftede på skuldrene og tog en ny tår.. Den var ikke så speciel nej, men den kunne i det mindste bruges i farlige situtaioner. Hun spærrede overrasket og smigret øjnene op, da han fortalte at han fandt blandingerne interessante.. "Gør du? Så må du være noget specielt, mange andre jeg har mødt hader blandingerne, de finder dem.." Hun bed sig i sin underlæbe, for at finde det rigtige ord. "Unaturlige.." Hun nikkede tilfredst over at havde fundet det rigtige ord, hvor hun derefter tog en ny tår af sin drink..
Hun fik sig endnu en overraskelse da han fortalte at han var Sean.. Årgh, hvor havde hun været dum..
"Arh;" sagde hun og løftede drilsk, men charmerende på et øjenbryn. "Rart at møde dig Sean og respekt for dit skuespil,"

Han grinte kort af hendes reaktion og tog en tår mere af sin øl.
"Jeg lever af skuespil. Det kan skaffe en ufatteligt meget" smilte han og så på hende igen, mens han gengældte hendes charmerende blik, med et charmerende smil.
"Og i min position forstår man...det nyttige, det interessante, ved blandingsracer." tilføjede han. Faktisk behandlede han alle sådan, blandinger eller ej. Alle kunne være nyttige på hver deres måde og havde han brug for deres evner gik det ikke man startede ud med at fornærme dem. Men han fandt også blandinger interessante.
"Og jeg må sige at din evne er speciel. Det er alle evner, de er alle nyttige på hver deres måde, det gælder bare om at find eud af hvordan" han blinkede kort og så lidt ud over rummet med en tænksom mine, før han så tilbage på hende.
"Hvad ønsker du at vide om disse varulve?" spurgte han så.

Hun lyttede til hvert et ord han sagde.. Alt det med blandingsraceren og hans skuespil.. Hun måtte indrømme at hun var imponeret at skuespillet.. Man kunne ikke undgå at føle sig en smule dum over at man ikke opdagede at det var ham til at starte med.. Den burde hun havde regnet ud.. Han var lusket, charmerende og virkede temmelig kløgtig..
Hun smilte lidt genert da han blinkede og kørte en hånd igennem sit hår, inden hun rettede blikket mod sin drink..
"De.. De dræbte min forældre for mange år siden," fortalte hun og smilte skævt.. "Og.. Kun fordi at det ikke kunne tåle at deres egen datter havde forelsket sig i en vampyr," Hun kiggede op på ham igen, hendes chokoladebrune øjne var varme og alvorlige. "Jeg ønsker at dræbe dem,"

Han nikkede kort og så tænksomt på hende et øjeblik.
"Nuvel...Jeg har hørt om disse varulve, selv om det er noget tid siden." nikkede han kort og tog en tår af sin drik. Han kunne huske dem, dengang de havde været her, først en lille flok men senere havde den vokset sig større...Så havde der været et eller andet problem som fik dem og vampyrerne til at slås lidt og sprede nogle lig...For derefter at trække sig tilbage. Vampyrerne indtog byen og der gik nogle år før de lod varulvene nærme sig byerne i stilhed igen.
Men der havde nu altid været nogle småproblemer mellem de to racer.
"Men det koster. en tjeneste for en tjeneste. Hvis du får hjælp af mig, skylder du mig en fremtidig tjeneste til gengæld. Intet er gratis i denne verden. og jeg er også nysgerrig...Hvordan du vil klare dem alle, helt alene?" spurgte han nysgerrigt, men stadig alvorligt, da han så på Arian

Hun kiggede hen på ham, med et ventende blik.
"Hvad har du hørt om dem?" spurgte hun forsigtigt, for ikke at virke for ivrig.. Inden i var hun meget, meget ivrig for at vide noget om disse varulve..
"Hvad kommer det til at koste?"
Hvis det var penge han ville have, havde hun et lille problem.. Det var nemlig ikke det hun havde mest af.. Men, mon ikke hun kunne give ham noget andet, som at skylde ham en tjeneste en dag..
"Du har ret, jeg er alene og.." hun sukkede og kørte en hånd igennem det lange hår.. "Jeg ved det ikke.. Jeg ved bare at jeg vil besejre dem på en måde,"

Han smilte svagt og så lidt på hende.
"Jeg er med i klan" svarede han så
"som har brug for nyt blod. kender du nogen der har evnerne til at skaffe informationer, til at slås, slå ihjel eller stjæle? Eller som generelt har noget evner eller en position som kunne være god for os?" spurgte han lige ud, mens han så på hende.
"for sådanne personer og for penge eller en fremtidig tjeneste, vil jeg fortælle dig hvad jeg ved om dem. Og, jeg kan endda sætte folk til rådighed til dig, så du har en chance imod dem...desværre hjælper de bare kun folk der er med i klanen" smilte han roligt.

En klan.. Arian havde godt hørt om det med at man kunne være med i en klan.. Det var nærmest som en slags familie, mens for andre var det en gruppe hvor man gjorde slemme ting som at slå ihjel eller stjæle.. hun kunne ikke lade være med at tænke på om disse.. Moon varulve var sin egen form for klan, for hvis de var kunne hun godt se at hun havde en lille chance for at besjere dem.. Men, det skulle nu ikke holde hende tilbage.. de skulle lide lige meget hvad..
"Jeg kender desværre ingen," sagde hun med en forsigtigt stemme og kiggede ned i bordet, imens en finger legede med en af de brune hårlokker. Hun kiggede op på ham og gengældte det rolige smil. "Desværre, på den måde er jeg ikke til meget nøtte,"

Han så lidt på hende. hverken informationer, værdier eller lyst til at stå i fremtidig tjeneste hos ham? Så var der ikke mange betalingsmulgheder tilbage. Han så tænksom ud et øjeblik, men trak så lidt på skuldrene.
"Ingen betaling, ingen informationer" svarede han og lænte sig tilbage og tog en tår af sin drik. Han lod blikket glide over hende igen. Hun måtte da selv have en ide om hvad hun ville give til gengæld...Men måske...
"Meen...vi kunne også sige...At jeg ikke deler mine informationer med dig, men at vi gør det sammen?" spurgte han så med et lille smil.
"Jeg vinder ved at få lidt spænding, gense disse ulve og måske finde nogle værdigenstande eller to. Du vinder ved at finde frem til dem og mulighed for hævn af en slags?" foreslog han. Et slags samarbejde.

Arian havde ikke set det som et tilbud til at arbejde for ham, så man kunne vel sige at hun havde misforstået ham. Hun havde blot troet at han spurgte hende, om hun kendte nogen som kunne give ham gode informationer. Ikke at hun ville have så meget imod at arbejde for ham, det var mere tanken om hun ville være god nok, som forvirrede hende og fik hende til at tøve, når det galdt om at være en del af en klan. Men, nu når hun tænkte over det, kunne det da godt være en god ting at arbejde for ham. Hun smilte til ham og startede en øjenkontakt, så man kunne se det selvsikre glimte i de brune øjne. "Lad os sige det," Hun tog en tår af sin drink, inden hun stillede den fra sig igen. "Men, er der andre måder at betale på, så siger du til," Hun nikkede til ham med et smil på læben. "Trods alt er det jo meget jeg beder om,"