To many things - Becie

af Gæst Søn 18 Aug 2013 - 18:52

S: Ashen wood forest
T: 10:30
V: Det er gråt, men lunkent i vejret
O: Træer
P: En sort kappe med hætte og en sort trøje og sorte/røde bukser og et par sorte støvler

Det havde lykkedes hende og slippe ud af grotterne i bjergene ved Dragons Speak. Hun boede der sammen med en helt masse andre af hendes slags. Draconanere. Det var næsten som og bo i et kollektiv der for alle kendte hinanden og det eneste der rent faktisk gjorde, at man havde noget for sig selv var det man havde på sine værelser. Det var nu også meget spændende og bo der mente hun selv for hun kendte en masse andre draconianere og de kendte også nogle få der boede rundt omkring i Underworld. Nogle mere end andre, men det var nu dejligt nok, at man vidste, at der var andre end en selv. De andre draconianere havde snakket om, at der var kommet en ny dragonlycan til stede, men de vidste ikke hvem det var overhovedet og det havde hun bestemt sig for, at hun ville undersøge. Hun havde derfor valgt og prøve og finde ud af om man kunne finde den nye dragonlycan ude i Ashen wood forest. Hun gik rundt imellem træerne og kiggede sig godt omkring.

af Gæst Søn 18 Aug 2013 - 21:08

Evelynn gik rundt i Ashen Wood Forest og lavede ikke en eneste ting. Ikke en eneste lille bitte ting. Det irriterede hende, for hun manglede virkelig at lave noget. Bare et eller andet, men nej. Hendes hoved gad ikke samarbejde. Gad ikke finde på noget. Det var måske verdens dårligste undskyldning, men i dag var Evelynn i dårligt humør.
Hun havde lige været inde i byen, hvor hun havde mødt verdens mest irriterende fyr, som troede, at han kunne stå og belære hende, om hvorvidt hun måtte slå folk ned. Altså hvis hun havde lyst til at give nogen sådan én på kassen, så gjorde hun det. Og hvis der var en hun havde aller mest lyst til at gøre det ved, så var det ham, så efter en lang evindelig snak der bare blev ved med at piske ud af hans mund, så gjorde hun det. Slog ham ned, midt ni hans sætning, og han faldt til jorden.
Måske var det ikke sødt gjordt, men helt ærligt. Hvis Evelynn siger, at man skal lade hende være, så er det nok også bedst, at gøre som hun siger.
Nu gik hun så rundt i Ashen Wood Forest. Den skov som hun så tit rendte rundt i. Faktisk så tit, at hun kendte den ud og ind. Der var ikke længere en ukendt krog hun kunne udforske. Ikke længere et underligt dyr, som hun ikke havde set før. Ikke længere en eneste sø, som hun ikke havde badet i. Det var det der gjorde, at skoven nu var blevet... kedelig. Det var ligesom bare ikke det samme at rende rundt der hver dag. Også af den grund, var hun begyndt at gå mere ud i byen. Hun plejede ellers at have flere uger, uden at forlade skoven. Nu forlod hun den næsten hver dag.
Og dog... så skete der noget nyt af og til... også selvom hun kendte til alle dens hemmeligheder. Det som ikke altid var som det plejede, var de folk som rendte rundt i skoven. For eksempel den pige som gik ikke så langt fra der hvor Evelynn nu stod stille. Et smil bredte sig på Evelynns læber, mens hun overvejede, om hun skulle gå hen og slå pigen ned, eller om hun skulle skræmme hende væk.

af Gæst Tirs 20 Aug 2013 - 19:16

Hun anede ikke helt hvad det rent faktisk var hun skulle kigge efter eller hvem hun skulle spørge for og finde ud af hvem denne dragonlycan var. Var der overhovedet nogen der kendte til denne person og hvis de gjorde vidste de så, at personen var en dragonlycan og ikke bare en ganske almindelig draconianer som hun var? Hun gik bare roligt rundt inde i skoven og anede ikke helt hvor hun skulle gå hen for hun var overhovedet ikke kendt i denne del af Underworld. Hun var mest kendt i Dragons Peak for det var der hun kom fra og havde boet størstedelen af sit liv.
Hun nynnede stille for sig selv imens hun gik rundt. Hun begyndte og kunne høre nogle skridt ikke så langt væk fra sig. Hun kiggede sig over skulderen og så en skikkelse. Hun kunne ikke helt se hvem eller hvad det var, men hun tog det alligevel ikke så tungt da hun var van til, at der tit var skikkelser rundt omkring hende som hun ikke helt kunne se. Hun gik roligt videre, men var alligevel meget på vagt overfor den fremmede skikkelse.

af Gæst Tors 22 Aug 2013 - 21:11

Evelynn begyndte at følge efter pigen, som tydeligvis havde opdaget hende, men ikke gad være venlig at hilse.
Evelynn fik en idé. Hun borede sine negle ind i sin underarm, så det lignede et bidmærke, fra et dyr med hugtænder, og satte i løb efter pigen. "Hjælp!" råbte hun og kom op på siden af pigen. Hun tog fat i pigens arm og viste sin egen frem. "Der var det er monster. Det bed mig." Evelynns stemme lød både træt og bange. "Vil du hjælpe mig med at suge giften ud?" Hun var spændt på at se, om hun kunne narre denne pige. Om pigen ville blive tiltrukket af Evelynns blod, lige så meget Evelynn blev, dengang hun blev tilbudt blod fra et skyggevæsen. Evelynn faldt ned på knæ og holdt stadigvæk godt fast i pigens arm. Tåre begyndte at falde fra hendes kinder.
"Du bliver nødt til at hjælpe mig," hviskede hun. Hun gav endelig slip på pigens arm og så trist ned i jorden.

af Sponsoreret inhold

To many things - Becie

To many things - Becie

Sv: To many things - Becie

Sv: To many things - Becie

Sv: To many things - Becie

Sv: To many things - Becie