Angel blood will be lost //Ribanalon//

Akuma sad på jorden i sit dræber outfit.
Vinden fløj svagt igennem trætopende og fuldmånens skær stod lige ned på Akuma og et andet væsen.
Dette væsen havde en lænke om halsen der var forbundet med en kæde som Akuma holdte.
Han kikkede op på himlen og månens skær fangede hans øjne.
Akuma rejste sig op og rev i kæden så væsenet vågnede.
"Nåh engel... Skal vi ikke se hvad der gemmer sig bag din hud?" sagde han koldt.
Han tog den ene hanske af og lagde den i lommen hvorefter hans underarms knogle kom ud af håndledet formet som et sværd.
Akuma hævede armen da fuldmånen havde nået sit højeste...

En aura af frygt og smerte havde tiltrukket Ribanalon til skoven her,
samtidig med duften af engel havde fået hende til at søge hvileløst.
Hun havde iagtaget, han dæmonen som brugte englen som legetøj,
som en hund i en snor der skulle straffes. Selv sad hun i et af træerne
stille og kold som natten. Hun nussede blidt en af de lidt mindre edderkopper
der havde valgt at kravle ved hende. Men i det at knogle sværdet kom
ud af Dæmon krop rejste hun sig og stod direkte i månen, så hun ville skygge
månens stråler for Akuma.

Akuma sænkede armen igen da en skygge ramte ham fra et af træerne.
Han lænede sig frem til englens øre.
"Det ser ud til at du har lidt længere tid at leve i..." sagde han kort og skubbede englen ned i jorden.
"Hvem der?" sagde han højt og kikkede op mod træet hvor skyggen kom fra.

Ribanalon forsvandt i det samme spørgsmålet blev stillet.
Skoven var mørk og stille, hun elskede denne stituatuin hvis man
kunne elske sådan noget. I det næste dukkede hun op i et af de
andre træer der stod mod venstre fra Akuma. Hun sad på hug som
et rovdyr der ventede på at angribe, men hun valgte at hoppe ned
fra grenen. Månens stråler lyste nu hendes hvide hud op og De metalliske
grå øjne kom til syne. De lyste som et rovdyr øjne. "Hvem spørger i natten"
Hendes stemme føltes som bløde rosenblade.

Akuma så forbavset men koldt på damen i mørket og fulgte hendes bevægelser.
Han smed kæden fra sig.
Men han trådte lige hårdt på englens hoved for at sikre sig at den ikke begyndte at stikke af.
Han gik med langsomme bevægelser over mod damen.
Hans knogler fandt på plads inde i hans arm og han stod stille et par meter foran hende.
"Det spørgsmål er der mange svar på min kære..." sagde han roligt og kikkede med sine kulsorte øjne ind i de metalliske grå øjne...

Et lille svagt smil kom på de mørkerøde læber, der havde samme
farve som tykt menneskeblod. "Så svar mig det rigtige" sagde hun
imens hun mærkede han aura støde mod hendes, hendes mund stod
svagt åben imens hun mere nøj agtigt studerede hans figur. En han,
dæmon, stadig ung. Hendes øjne flyttede sig kort fra ham og over
på englen der lå på jorden. Men de vendte sandseløst tilbage på Dæmon
der indtil videre var mest intressant for hende lige nu.

Han så på hende med det samme kolde blik.
"Skyggen...." svarede han.
Han så tilbage på englen som stadig lå stille.
Så så han på hende igen og førte hænderne op til masken.
Han tog masken af og derved blottede sit ansigt med det sorte hår og øjnene kunne ses ordentligt.
"Skyggen jager og terrorisere hver en levende sjæl om natten... Og jeg hjælper den" sagde han og smilede ondt.

Hun nikkede lyttede imens hun kiggede rundt i hans
ansigt. Smilet, mærkede hun mod sig men lod det forblive
et tegn på at han enden truede hende eller inviterede hende.
Selv smilte hun et mere blidt men koldt smil der blottede de
tænder var blevet hende givet til at give hende føde med.
Dog var hendes tænder anderledes. Istedet for 1 par hug-
tænder var der 2 par. De første 2 tænder var lange og spidse
som kvinde de næste var også lange og spise men ikke lige så lange
da de var til at holde bedre fast i byttet. Hun tunge gled en
enkelt gang over tænderne og kærtegnede dem.

Akuma betragtede den tunge der gled over tænderne med et diskredt blik.
*Står hun og flirter med mig?* spurgte han ham selv i tankerne.
Nu tog han den anden hanske af og ligesom den anden lagde den ned i en lomme.
Han lynede lynlåsen op på hans heldragt og tog armene ud af ærmerne og bandt dem rundt om livet.
Under havde han en sort t-shirt på som sad stramt nok til at fremvise hans muskulatur.
"Hvad laver en vampyr som dig herude om natten?" spurgte han og betragtede hendes kropsformer.

Et lidt lumsk og drillende blik gled ind over det markerede ansigt,
som Ribanalon så smuk bar. "En vampyr som mig" hun lod sine tænder
falde ind i munden igen imens hun talte. I forhold til andre vampyrer
kunne Ribanalon ikke trække sine våben tilbage så hun ikke blev gennemskuet.
"Jeg nyder natten, finder det som ingen andre ser" Igen åbnede hendes læber sig
lidt, imens hendes blik kun svagt faldt ned på heldragten der blev bundet om
Skyggens krop. Det var det hun havde valgt at kalde ham nu. skyggen.
Hun vendte sit ansigt helt mod englen så noget af det natsorte hår faldt
hen over hendes ansigt.

Han fnis kort over det hun sagde.
*Jajada* tænkte han kort.
Akuma kikkede også over mod englen.
Englen prøvede at rejse sig men kom lige så stille op på benene og begyndte at halte væk.
"Tøsen prøver at stikke af... sagde han kort og vente sig mod Vampyren igen.
"Vil du have æren?" spurgte han og pegede bagud mod englen som desperat prøvede at komme væk.

Nu kom et større smil frem, det blottede hendes tænder og viste hele
hendes tandsæt. "Hvis du tillader" sagde hun med næsten iver efter at
mærke den første dråbe blod blive hendes. Nu holde hun for første gang
øjenkontakt med dæmon helt uden at se mange andre steder bagefter.
Det eneste hun sådan set ventede på var et ja....Men hvem kunne vide hvad
dette skyggevæsen kunne finde på imens hun lidenskabeligt tømte englen
for dens livskraft.


//Kunne du ikke lige have rettet mig ;D har skrevet dæmon hele tiden //

//Ville lige lade dig kikke selv //

Akuma nikkede.
"Jeg spiser ikke... Jeg dræber bare for sjov" sagde han og et smil kom på hans læber.
Englen var nu begyndt at løbe og forsøgte inderligt at slippe væk.
"Du må nok hellere fange hende nu" sagde han og pegede med tommelfingeren over skulderen

I det at han sagde han ikke spiste...var Ribanalon allerede væk.
Da hun var nået over til englen og standsede foran den så den
faktisk løb lige ind i hende. Selv stod hun fast som en sten, Men englen
faldt baglæns for slaget. Det lå ikke til Ribanalon natur at dræbe foran
fremmede da hun best kunne lide at andre ikke kendte til hendes drabs
metoder. Englen stirrede med frygt på hende og græd også allerede som
om at den hviste at livet snart var slut.

Ribanalon stirrede kort på englen for hun satte sig på hug foran den.
Hun tørrede tårende væk og studrede saltvandet der havde været englens
tåre der nu var på hendes finger. "Jeg er ked af det min egen, men de her
hjælper ikke" der var fyldt med medfølelse i Ribanalon ansigt. Men i det samme
skiftede det.

Akuma så overrasket og forundret over på Vampyren.
Han løb hurtigt over til dem.
"Vent lidt... Jeg vil da også have det sjovt" sagde han koldt.
Han vente englen på ryggen og hans hænder blev placeret på englens vingerødder.
"Dem her får du ikke brug for der hvor du skal hen" sagde han med et lille sindsygt skær i stemmen og øjnene.
Han placerede hans fod på englens ryg og begyndte at presse.
Hun skreg af smerte...

Ribanalon tørrede vandet af i græsset som var i skovbundet.
Inden hun roligt så til med at Akuma var ved at flå vingerne af
englen, Dette skulle nok blive godt. Imens Akuma torturede englen
bøjede Ribanalon blidt mod englen og hviskede. "Derpå blev livet til
døden" i det næste tog hun fat et bestemt sted i narken med 2 finger
og et hurtigt knæk lød. Man kunne pluselig høre at englen begyndte at
at hive efter vejret, snart ville man kunne høre hvordan englen langsomt
blev kvalt i sit eget spyt imens hun prøvede at skrige og trækkevejret.
Ribanalon søgte ingen øjenkontakte nu da ingen måtte se hendes øjnes forandring.
Prupilerne i øjnene blev spise som kattes eller rettere sagt mere spidse end katte øjne, faktisk som dæmoniske djævle øjne. I det samme bed hun fast i englens kraveben/skulder hvor en af de store åre sad og pumpede blodet.

Da Ribanalon lavede det mærkelige trick med fingrene så han noget fornøjet på hende.
*Hvem er den tøs?* tænkte han og hævede sin fod lidt.
Kort efter hamrede han foden ned i englens rygrad så vingerne blev flået af med det meste af ryggens øverste hud (lige under skulderne).
Lige da vingerne blev flået af kom det største og nok sidste skrig fra englen i hendes lille ynkelige liv.
Han smed vingerne bag sig og pressede englen mod jorden så Ribanalon kunne komme til.
Han betragtede den smukke vampyr da hun skulle til at suge englen tør for blod.
Men der så han noget mærkeligt... Vampyrens øjne forandrede sig.
*Hva fanden?* tænkte han et øjeblik men forblev tavs så hun ikke blev forstyret.

Blodet strømmede ind i hende som var der et rør der skubbede det direkte i
munden på hende. også selvom at Akuma rev vingerne af englen så pulsen stoppede. Der gik kun 15 sekunder efter englens vinger var flået af til at hjertede stoppede helt.
Hun kunne mærke hvordan blodet blev langsommere og langsommere efter at
pulsen var stoppet. Men det gjorder intet. I starten sprøjtede det ud fra englens
ryg på grund af de ny åbnede blodåre, sprøjtede både på hendes hår og hendes
kjole. På kjolen som hun havde på var det lige hen over maven det havde sprøjtet
som et strej der gik tværs over hendes corpus. Selv ensede hun intet. Det var som
at narko får hende lige nu, som om hun måtte have mere af livet fra denne væsen.
Hun kunne ikke stoppe heller ikke selvom hun mærkede at der ikke var mere blod
i dette lig.

Akuma trådte væk fra liget og betragtede Ribanalon da hun sugede de sidste rester af liv ud af englen.
Han kikkede op et øjeblik.
Fuldmånen stod stadig højt på himlen og havde oplyst hele episoden.
Han kikkede ned igen for at se om hun ikke havde indset at der nu ikke var mere blod og at hun ikke behøvede at suge mere.
Han fniste lidt.
"Jeg tror at du er færdig nu" sagde han lidt drilsk.

Hun nærmest svang liget væk fra sig med et underligt utilfreds
ansigts udtryk. Men det skulle man ikke tage sig af. Hendes
hår var faldet lidt sammen af blodet og den hvide kjole var godt
smurt ind i den røde livsvæske. Hún svarede ham ikke lige med det
samme men slikkede blodet af sin højre hånd væk. "Tak for din engel"
sagde hun uden at se på ham. Hendes stemme var så underlig
hæs lige pluselig. Hun skjulte sit ansigt ved at vende ryggen til ham og ved
at lade håret glide ned over sit ansigt.

Akuma stod og tænkte lidt.
"Øh er der noget galt?" sagde han og gik foran hende.
Der var en kort pause hvor intet skete.
"Og hvad var det lige med dine øjne?" spurgte han nysgerrigt.
Han prøvede at fange hendes øjne igen.
*Hvad fanden sker der lige for den vampyr? Hun får lidt blod på sig og så vil hun ikke ses på?* tænkte han for sig selv.

"Det ligemeget" sagde hun og kiggede så igen op på ham,
hendes øjne var igen helt normalt som om ingen ting var sket.
Dog var hendes ansigt fyldt med blod, og nu kunne man virkelig
se at hendes læber havde haft samme farve som blod. Det var ikke
meget blod hun havde i hoved, da det meste sad rundt om hendes
læber fordi hun havde spist.....
Hendes øjne mødte hans, og hvis han kiggede índ i dem ville han se
alle de små hvide gnister der sprang rundt i den grå farve. Det var som
om der var ild i hendes øjnfarve-.

Han kikkede hende dybt i øjnene.
Og til sidst var det som der slog gnister i dem.
*hmm?* tænkte han kort.
"Jeg fik aldrig fat i dit navn"sagde han mens han sorte øjne kikkede rundt på hendes blodpletter.
*utroligt hvor meget hun egentlig spillede ud over sig selv* tænkte han og fniste igen.

Hun grinte lidt da han igen sprugte om hvem hun var. Hun slikkede
noget af blodet væk fra sine læber og det hendes tunge kunne nå.
Hendes hugtænder var he´lt blanke som om at blodet havde pustet dem.
Hun begyndte at gå lidt rundt om ham, Og stoppede op da hun stop 3 meter
bag ham. "Jeg er Ribanalon" sagde med lokkende. Blodet gav en hende
en ros der var ubeskrivelig. Menneske blod havde givet endnu større virkning.
Hun gik langsomt tættere på ham imens hun stadig var bag ved ham.
Hun ville se hvor meget han gav hende lov til selvom de lige havde mødt hinanden.
HUn frygtede ham ikke, men måske skulle han frygte hende.

Akuma stod stille og tænkte på det navn der blev sagt.
*Hmm hende har jeg aldrig hørt om...* tænkte han kort.
Han kunne føle at hun var ude på et eller andet.
Han vidste dog bare ikke hvad det var så han blev stående.
Hun udgjorde ikke nogen særlig stor trussel overfor ham da han var et skyggevæsen og ikke kunne dø ved et vampyrbid.
Og hvis hun skulle angribe ville han nok kunne gøre god modstand.
Men han ville ikke tro på at hun ville angribe ham hun virkede mere...
'vild' istedet for 'angrebslysten'.
Han stod stille for at se hvad der skete