A thing for me? and nothing to you...to bad. For you. (Nille)

Nille kiggede på Sean.
"Jeg er ikke længere hans ven... Men jeg vil heller ikke lade ham dø..." Hun kiggede fremad... Før hun trak noget af hendes trøje op så man kunne se hoften, hvor der var et ar... Fra en kniv. Hun trak trøjen ned igen. "Hans skyld... Og så snittede han mig på kinden, men jeg fik intet ar." Hun så på Sean igen.
"Men så kom der en ærke engel... Eller det vil jeg mene han var... Og reddede os. Han sagde også noget med at de ville finde en anden skammer... Eller lave en. Men det kan man ikke..." Hun trak lidt på den ene skulder. "Hans navn var Raphael."

Han så lidt på Nille med en nysgerrig mine.
"så...du er ikke længere venner med Arason? Hvorfor gjorde han dette imod dig?" spurgte han nysgerrigt. Dette var noget...der berørte ham.
"Han prøvede at anholde mig. en sjov lille leg. Men han er ikke længere den Arason jeg stolede på" Han troede ikke på gud. han var ikke religiøs.
"er du sikker på det ikke bare var en engel, som troede sig større og stærkere end denne er?" spurgte han så

Nilles øjne var tomme... Ingen følelser.
"Han stak en kniv i mig da han var vampyr... Jeg kan ikke helt huske hvorfor... Men du kender mig jo." Hun prøvede at smile lidt. " Og snittet i kinden... Var her fornylig. Jeg så ham ved stranden, og... Der var tre-fire lig. Det var ham der havde dræbt dem. Og han sagde noget med at hvis jeg stod i vejen for ham... Ville han dræbe mig." Hun rystede på hovedet, og smilede... Eller prøvede. Hun så på Sean.
"Han sagde... At ærke englene ville finde en anden skammer... Enten er han bare en engel, eller en ærke engel... Han gjorde noget ved din leders dæmoner... Det hele gik så hurtigt... Men det der undrer mig er... Hvad de skal bruge en skammer til..."

Han så på hende i lang tid.
"Nille..." så tøvede han et øjeblik. Han fornemmede dette var stort...meget større end en uskyldig leg mellem dødelige.
"...Jeg fornemmer noget stort" sluttede han så sætningen. han bedømte hende et øjeblik.
"Det er altid bedst at stå sammen mod nogen. Hvis du er villig til det, er jeg villig til at indgå...midlertidigt venskab" sagde han så

Nille mærkede tårerne i øjnene, men hun holdte dem inde.
"Hvad ville de brugt mig til...? Han ville have mig, og Arason til at gå ind i et gravkammer... Da der nogle skygger eller sådan noget... Jeg havde nægtet... Fordi Rafael truede mig... Med at såre en jeg elsker..." Hun snakkede roligt, og gjorde alt for ikke at virke trist. "Og så forsvandt han med de ord..." Hun rystede på hovedet.
"Men ja... Der er noget stort på vej." Hun så på ham, og blev overrasket over hans forslag...
"Det er jeg villig til." Svarede hun hurtigt.

Han så lidt forlegent væk. Men gjorde ikke tiltag for at trøste hende.
"Hvad det end er, skal vi nok klare os. Jeg er bare glad for du fortalte det" svarede han og nikkede lidt.
"Men så siger vi det...igen"

Hun tørrede tårerne væk.. Selvom de endelig ikke var kommet ud af øjnene endnu.
"Jeg ville bare vide om du kendte noget til det, faktisk... Men jeg forstår intet... Hvad skal de mon bruge en skammer til...?" Hun sukkede, og smilede så. "Undskyld, det er jo ikke et spørgsmål du kan svare på... Endnu." Hun kiggede væk.

Han så på hende med et lille smil.
"Hvis overhoved. Han er min leder. Jeg kan ikke bare komme vraltende ind og spørge hvad han dog har gang i...Bare af nysgerrighed. Jeg kunne selvfølgelig prøve at skaffe mig lidt opmærksomhed, men jeg har heller ikke lyst til at blive pint på ubestemt tid" smilte han let.
"vi opdager det nok. på et tidspunkt. Hold øre og øjne åbne" han klappede hende kort på skuldren.
"Og nu vil jeg videre..." sagde han så, da han havde fjernet hånden igen.

Nille trak lidt på den ene skulder.
"Spørg Rafael om hvem i alverden Raphael er... Og hvis du finder Raphael..." Hun så på Sean. "Så fortæl ham at hvis jeg ser ham igen så forfølger jeg ham til han fortæller mig hvad fanden han snakkede om!" Hun smilede skævt. Det med at Nille forfulgte folk vidste Sean udmærket godt... Han havde jo selv prøvet det.
"Det skal jeg nok." Hun nikkede. "Det skal jeg også..." Hun smilede skævt. "Ses snart igen Sean." Hun begyndte at gå.

Han smilte svagt. Hun havde ingen fornemmelse af hvor hårdt og råt dæmonernes samfund var. Man mødte ikke bare Rafael...Men spurgte ikke bare om noget, fik et svar og gik...Men ja, han var nysgerrig selv. Det var han altid.
han nikkede kort som hilsen, før han selv skyndte sig videre, han havde en bog at læse...

//Out //

Nille havde nu hermed en ting at gøre...
Finde Raphael, og forhåbentlig..komme tilbage med livet i behold...
Og så selvfølgelig at finde ud af hvad der stod om Cherokee stammen.. Og kigge mere i mormorens dagbog. Hun gik hen imod dronningens bibliotek..

//out //