A shadow in the dark

Dust smilede roligt da hun faktisk havde ret med de forskellige væsner hun pegede på hende her var faktisk lærenem og det kunne han godt lide hun kunne sikkert nå langt hvis hun ville og havde en lære der vidste hvordan man bedst kunne lære hende ting! Dust kravlede roligt hen ved siden af hende og satte sig med benene udover kanten af hus taget!

"Godt du lære hurtigt hvis du bliver ved på denne her måde går der jo ingen tid før du kan fornemme andres aura uden at kigge på dem!" sagde han roligt og smilede til hende mens han tog et bind frem fra sin rejsekappe "Lad os lige prøve at gøre legen lidt svære tag det her bind for dine øjne og prøv at finde vej til mig via min aura! Og nu ikke noget med at snyde Liar hun skal selv klare det!" da hun havde taget det på rejste han sig og gik lydløst et stykke væk fra hende!

Ismay lod fingrene løbe igennem sit pandehår igen, og trak sig lidt frem for at sidde med fødderne dinglende ud over kanten - ligesom skyggedæmonen ved siden af hende. Hun havde et kæmpestort smil klistret på ansigtet, og lignede en der lige havde lært noget hun havde ventet på hele livet.

Hun kiggede på ham med sin mund formet som et O. "Kan man det? Uden at se på dem? Håhå det kan jeg lige om lidt!" grinede hun.

Uden tøven rejste hun sig og modtog bindet fra ham. Hun bandet hurtigt knuden i nakken, og gav sig til at svaje lidt med hænderne strakt ud foran sig. Llyr trak sig tilbage i tørklædet som om han gjorde det klart at han ikke ville hjælpe hende med at snyde. "Okaaay."

Det tog hende et stykke tid, før hun begyndte at gå. Men så var det til gengæld også i direkte retning imod ham. "Stå stille, ellers er det snyd!" mumlede hun koncentreret.

Dust smilede roligt af hende da hun sagde han skulle stå stille og han gjorde som han sagde hun skulle jo lære det skridt for skridt han stoppede hende let ved at sætte en finger mod hendes pande da hun nåede hen til ham!
"Hvor flot du fandt mig faktisk ret hurtigt vil du prøve at gøre det mens jeg går?" spurgte han roligt!

Efterhånden da hun kom tættere på ham, satte hun lidt farten ned. Da han stak sin finger i panden på hende, stod hun næsten helt stille. Alligevel kunne ikke hun ikke lade være med at bryde ud i et kæmpestort smil. Under stoffet kunne man se hendes øjenvipper bevæge sig, selvom det ikke var til meget hjælp. I stedet for at tage stoffet af, strammede hun dog knuden i nakken. "Jeps. Vi går direkte videre til niveau to. Begynd at gå!"

Ismay overvejede først at lukke øjnene imens han gik, men så grinede hun af sig selv. Som om det ville hjælpe af lukke øjnene, især når hun havde bind for dem. Heh. I stedet drejede hun lidt rundt, så hun vendte med ryggen til ham.

Dust smilede roligt af hendes kommentar om at kalde det niveau 2 selvom hun ikke kunne se hans smil og klappede hende på hovedet "Du skør men ja lad os da se om du kan klare niveau 2 for jeg har et sidste niveau til dig før jeg har lært dig evnen fuldt ud!" sagde han roligt!

Dust tog nogle hurtige skridt baglæns mens hun drejede rundt og begyndte så roligt at gå rundt da hun stoppede! Dust holdt sig hele tiden i bevægelse så længe hun ikke havde rørt ham og det eneste hun skulle gøre var bare at finde ham og få ham til at stoppe med at gå rundt så var "niveau 2" fuldført! Dust havde det faktisk meget sjovt med at lære hende denne evne og hvis hun ville lære andre ting var hun velkommen til at spørge ham om han kunne hjælpe hende med det for selvom han måske ikke kunne udføre den slags evner andre havde var han kreativ og kunne sagtens finde på en eller anden måde at hjælpe en med at blive stærkere det var en ting meget få havde lært men respekterede Dust for at kunne!

Ismay fnøs. "Jeg er ikke skør! Jeg er måske lidt excentrisk, men ikke skør!" Hun fulgte ham med øjnene da han bevægede sig, og hurtigt havde hun vendte front imod hans næsten selvlysende figur. Hendes læber skælvede af et undertrykt smil. "Klar eller ej, her kommer jeg!"

Hendes skridt var mere sikre end før, og hendes støvler klikkede imod stenunderlaget. Der gik ikke lang tid, før hun stod meget tæt på ham, og slog ud med hænderne for at tage fat i ham. Hvis han flyttede sig, ville hun ikke reagere hurtigt nok til at rette sit 'angreb', så i stedet ville hun falde på sine knæ. Ellers ville hun gribe fat i hans skuldre og ryste imens hun grinede.

Som en refleks påvirket af hans tanker trådte han tættere på hende i stedet for længere væk som svingede hun et sværd han ikke kunne undgå men valgte at gå tættere på for at reducere skaderne så det endte med at hendes lille udslag mod ham endte i et halvt kram! Dust klappede hende igen på hovedet som man klappede en hund på hovedet
"Dygtig lille Ismay vil du have en kiks?" spurgte han roligt for at drille hende lidt

"Ej du klarede det godt du lære hurtigt og det sidste skridt jeg kan lære dig er at denne teknik også virker på dyr men der skal du være mere fint følende for normale dyr har en langt lavere og mere simpel aura end menneskelignende væsner så der skal du være mere opmærksom!" sagde han roligt mens han tog et skridt tilbage fra hende og vente sig mod hende "Den måde vi kommer til at træne på nu er at jeg vil skrue min aura ned på et minimum og begynde at bevæge mig hurtigt rundt omkring her på taget og så skal du bare fange mig!" det var meget godt de var hoppet op på dette tag for der var ikke nogle ting der stak op som kunne få hende til at vælte!

Ismay fnøs grinende og trådte en smule væk fra ham. Som ren refleks pludrede hun op i sit hår igen, næsten som at fjerne følelsen af hans hånd imod det blanke hår. Hun trak ned i båndet hun havde foran øjnene, og rettede igen sine farveløse øjne imod ham. At være blind var imod alle hendes principper, men det gjorde ikke nær så meget når hun kunne se hans aura. Det var godt at kunne, og en beroligende evne.

"Tja, det kan vi da godt prøve..." mumlede hun, imens hun atter trak båndet ned over sine øjne og strammede knuden i nakken. Som for at gøre sig klar, skred hun lidt ud i fødderne så hun nemmere kunne holde balancen og sætte af i den retning hun fandt gunstig. "Jeg er klar."

Dust lavede et håndtegn med hånden oppe foran brystet og nu blev hans aura pludselig noget lavere han reducerede den til omkring 20 procent styrke imens hun rettede bindet til foran hendes øjne! Da hun sagde at hun var klar fokuserede Dust på at fortsætte med den undertrykkelses teknik han brugte til at holde sin aura nede og for at fortsætte med det var han nød til at holde hånden foran brystet i samme håndtegn hele tiden!

"Godt så begynd at finde mig!" sagde han roligt og begyndte at bevæge sig hurtigt rundt på taget dog stadig hurtigt nok til at hun havde en chance for at fange ham med bind for øjnene!

Da hans aura blev betydeligt svagere, vaklede Ismay en smule. Det ville blive sværere end hun troede - men måske ikke helt umuligt. Hun begyndte at gå frem imod det sted han havde stået før, med meget beslutsomme skridt. Så begyndte hun at dreje rundt, og fulgte ham med øjnene. Eller - måske ikke øjnene, siden de jo var skjult bag et stykke stof. Da hendes svimmelhed havde lagt sig, begyndte hun at følge efter ham, rundt i cirkler imens han bevægede sig.

Først gik hun langsomt og usikkert rundt. Men så satte hun farten op, og inden at han viste af det, kastede hun sig ud efter ham.

Dust smilede roligt af hende da hun begyndte at gå efter ham men han havde ikke regnet med at hun pludselig ville kaste sig ud efter ham så i stedet for at flytte sig greb han hende bare i hendes fremad gående bevægelse så hun endte mit i at få et kram! Dust lagde roligt hovedet på skrå og slap hende så mens han så på hende!

"Jamen det var da godt klaret du er da meget mere lærenem end først antaget!" sagde han roligt og fjernede bindet fra hendes øjne så hun igen kunne se ham "Måske skulle du bare have en lære der vidste hvordan man skulle vedligeholde din interesse i at lære! Nå men du har i hvert fald lært alt det jeg kunne lære dig nu er det bare op til dig om du vil blive bedre til at bruge denne evne eller om du har det fint med det du har lært af mig!"