Altid glade dage her.

Ribanalon sad ved et bord fyldt med andre væsner som hende selv.
Dog masser af smukke kvinder som hende selv, deres udeende svarede
til gudinders og med alt den fest og farven var folk hurtigt i snak med
en af kvinder. Lirta blev bedt op til dans, men Mera allerede dansede.
Litera var oppe ved disken som den gamle kroejer nu stod ved.
Hun havde det sjovt og hyggede sig. Musik var skøn og de mange varm
blodet væsner fik hendes sind til at fare rundt. Selv skulle hun snart til
at rejse sig til selv at danse rundt. Hun elskede kroen væremåde da det fik hende
til at længes tilbage i tiden til alt var godt.

Musikken---->

//Er det her et åbent emne eller privat emne?//

//Åbent//Men hey basse vi er sku ikke færdige i skoven!//

//hmm nej men jeg savner flere emner jeg svare bare i det så //

//lad os bare emne i det her//

//okay så ^^//

Påklædning: se profilbillede.

Akuma gik igennem den kolde vinternat med hænderne i lommerne.
De langsomme skridt fik kulden til at bide.
Selvom han var et skyggevæsen så kunne han næsten mærke kulden ned i knoglemarven.
*Vinter er nu noget mærkeligt noget? Det sørger for at alt dør stille dør og tørre ind. Men sammentiedig sørger dens sne for at beskytte planterne for frosten?...* tænkte han kort.
Hvorfor viste han ikke... Han plejede ikke at tænke over basale ting som naturens gang.
Han slog straks tanken væk og kikkede sig omkring.
Der fik han øje på kroen.
*Hmm hvorfor ikke?* tænkte han kort og gik over til døren.
Da han kom ind af døren kastede han et blik rundt på folkene.
Og der fik han øje på Ribanalon.
Sidst de havde set hinanden var i skoven hvor de havde delt en engels død.
Men så forsvandt hun bare?
...
Akuma gik over i baren og satte sig.
*Hmm er det værd at blive her i aften?* tænkte han sidst.

Da Akuma var kommet ind i kroen var Ribanalon allerede i
godt gang med at danse rundt som et andet menneske.
Det fik hende til at føle sig levende igen. Som var hun igen
en ung pige på kun 14 år. Hendes kjole flagrede og gav som
de andres pigers kjole en godf steming af fest i hele kroens rum.
Duften fra de mange væsner, især de levende fik hende til
svagt til at komme i en slags rus.

Akuma sad og fulgte Ribanalon med øjnene.
Han kunne nok ikke selv danse så godt.
Eller faktisk vidste han det ikke?
Han havde jo ikke stået overfor en eller anden dommer...
Men det kunne være ligemeget.
Han tog kort den drink der stod på bordet og drak det hele.
Igen blev hans blik kastet på Ribanalon.
Hun så så flot ud i aften... Ja næsten som en gudinde i natten...
Akuma kikkede ned på det tomme glas i hans hånd.
*Hvad går der af mig?* tænkte han kort.
Der var noget galt med hans tanker det var som om at skyggen sov...

Det hele kørte rundt og Ribanalon var glad, folkemængden der
dansede, skubbede hinanden rundt og i det samme Ribanalon
ind i Akuma som ellers sad ned. i det hun rørte ham og hans duft
nåede hende, kiggede hun op, da hun ellers var faldet halvt ind
i ham, hun sagde intet men kiggede bare med de blide op på ham.
hendes mund stod svagt åben, og da hun kom lidt til sig selv rejste
eller nærmere rettede hun sig op imens hun nikkede anerkendene
til ham.


//havde du taget masken af ude i skoven så hun havde set dit ansigt
eller er det første gang hun ser dit ansigt//

//Ja han tog masken af inden englen blev dræbt//

Akuma så noget overasket på Ribanalon.
Han vidste ikke hun også havde en klodset side.
Så han rejste sig op sammen med hende.
"Jeg havde ikke regnet med at blive modtaget på den måde" sagde han med et kækt smil på læben.
*hehe men sød det er hun sku* sagde skyggerne svagt i hans hoved.

//Kunne man måske joine, eller vil i ha' denne stund?:-)//

//Du har et emne igang med mig ovre i skoven//

//Jeg kan skam multitraske, men fair nok //

//Altså det okay for mig??//

Ribanalon var bestemt ikke klodset, dog kunne jo
ikke bestemme om folk skubbede hende, og når hun
var i så godt humør, tog den lille mini del af hende der
var menneske endnu, over. Hun så bare stadig på han
unden at fortrække en mine, da han enlige sagde noget
begyndte et meget lille svagt smil. Hun havde bestemt
ikke regnet med at se ham her. "I lige måde" sagde hun
og løftede det ene øjnbryn hvorefter hendes smil blev
lidt mere synligt.

Akuma tog armen bag hovedet.
"Ja øh den kom vist forkert ud?" sagde han lidt flovt.
Han kløede sig lidt i nakken.
"Øøh... Vil du danse?" spurgte han og rakte hånden frem imod hende.
Han sendte hende et smil igen.

Hun så mistænktsom på han da hånden kom frem,
men igen kom et smil på hendes ansigt. Hun lagde
sin hånd i hans, og ventede på at han skulle føre dem
ud på egetræs gulvet med de mange andre der dansede.
"Selvfølgelig" sagde hun og lavede et lille ryk med hoved
der fik det til at sænke sig. Hvad havde han tænkt sig
tænkte hun imens hun studerede han ansigt, det virkede
så underligt blidt, ikke som i skoven.

Han gave hendes hånd et lille tryk og førte hende ud på gulvet.
Da de stod ude på midten satte han sine hænder rundt om livet på hende.
Han smilede til hende og begyndte at føre hende rundt i langsomme cirkler.
Lige så stille og roligt.
*Du danser som en klovn Akuma* sagde skyggerne fornærmende i hans tanker.
Han ignorerede dem og tænkte kun på Ribanalon.

Imens han førte hende, blev hun ved med at se på han med
sine metalliske grå øjne. De gav et underligt skær fra sig som
var der et lys der lige hurtigt havde skimtet dem. Hendes læber
var presses svagt mod hinanden, og lignede mest af alt 2 rosenblade.
Da hans arm kom rundt om hendes slanke liv, formede de sig dog
svagt ved et smil. Dog forblev hendes øjne mystiske og tænkende
imens de stirrede på ham.

Akuma gik lidt tættere på Ribanalon.
Hans øjne skiftede lidt til at se på hendes læber og til hendes øjne.
De metalliske grå øjne var stadig det mest fantastiske han havde set.
Tråds den mørke farve så kunne han blive ved med at gå dybere i dem.
Hans kulsotre øjne gjorde nok en forskel.
Han studerede sidste gang hendes læber og hvorefter han kikkede op i hendes øjne igen.

"Fortæl mig Akuma....Hvad havde du tænkt dig at gøre
ved den engel, den nat" hviskede hun imens deres øjne bare
støttede mod hinanden. Hans øjne hviste død, mørket i dem
var nærmest skræmmende og lokkende på samme tid, den sorte
døde farve som så mange nu engang tilbedte i denne døende verden.
Hun hun havde blidt lagt sin anden hånd op på hans skuldern imens
de stod der og dansede.

Han sendte hende et lidt ondt smil.
"Jeg elsker at give lidelse til ligegyldige væsner" sagde han med en hviskende stemme mens han førte hende langsomt rundt.
*Hvorfor forsvandt hun selv?* tænkte han kort.
"Hvad lavede du selv ude i skoven den aften?" spurgte han roligt.

Hun lad sit blik fjerne sig fra hans og kiggede istedet væk fra ham.
HUn skulle til at sige noget men stoppede, hvorefter hun nu sagde
noget. "Jeg nyder at være i områder hvor der ikke er mange folk"
hun kiggede igen på ham. HUn var en enspænder kunne man hvist
sige. Hun havde nok i sig selv. Kun hendes egne vampyrer kom tæt
nok på hende.

Akuma lyttede godt til det hun sagde.
"Hmmm..." sagde han kort.
*Tjo det giver da god mening* tænkte han efterfuldt.
Han løsenede grebet en lille smule fra hende og prøvede at fange hende øjenkontakt igen.

Hun slikkede sig over overlæben men kiggede stadig ikke rigtig Akuma.
Hun så på en mand der stod og snakkede med en ung lyshåret pige.
Endelig kiggede Ribanalon tilbage på Akuma, hun så dog mere følsom
ud end mystisk, igen begyndte hun at snakke. "Jeg havde faktisk ikke
regnet med at se dig her" Hun kunne mærke at han slap grebet lidt.