alle dage har noget nyt at byde på (Akuma)

S: Det vilde svin
O: en masse mennesker og væsner der sidder mellem hinanden, snakker, skændes, drikker...
T: aftenen
V: let sne, koldt. Overskyet.

Overskyet. Det var svært at nyde stjernerne når der er overskyet.
Singal havde bevæget sig ud af skoven og gik nu op af gaderne i Doomsville.
denne aften havde hun sorte støvler på, nogle mørke bukser og en sort trøje. alt samen beregnet til vinterens kulde.
Hendes lange hår var farvet blåt og bølgede let i den svage vind der var, de spidse ører blev næsten skjult af håret.
Denne dag havde hun også taget sin halskæde og ørering på, diademet havde hun ladet ligge hjemme.
Hun stoppede op midt på vejen og kiggede frem og tilbage. Har var ikke ligefrem stille, alle mulige folk gik mellem hinanden, nogne havde travlt, andre knap så travlt...
Hun fik øje på en kro. et sted man normalt kunne overnatte, hvilket hun nok også ville, det var i hvert fald bedre end ude i byen hvor det nok var nemmere for tvivlsomme personer at nå hende.

Hun gik ind i kroen og blev mødt af en stank af sved, alkohol og resterne af mad.
Samt larm for alle de folk de snakkede, skændes, drak, sang, dansede...
Hun gik op til baren og lod sine hvide øjne glide over omgivelserne endnu en gang for at bedømme om der var noget hun skulle holde ekstra meget øje med.
Endelig kom kromanden over til hende.
"Har i ledige værelser?" manden kiggede efter nogle nøgler
"værelse 34" nikkede han
"Med udsigt over byen" smilte han, hun trak let på skuldrene
"Det er fint" hun tog nøglerne og smed nogle penge på bordet.
Hun vente sig halvt om og lod igen blikket glide over omgivelserne mens hun tænkte over hvad natten skulle gå med...

Påklædning: se profilbillede

"Flydt dig fra baren taber" var det første ord der fik Akuma til at vågne.
*Hvad fanden sover jeg for?* tænkte han og tog sig til hovedet.
Han vendte sig om og så op på en eller anden pumpet mand der mente han 'ejede' stedet.
"Hmm hvorfor skulle jeg?" spurgte Akuma hånligt.
"Ellers kan du godt vinke farvel til dig smukke ansigt!" sagde manden og prøvede at virke hård.
Akuma rejste sig fra pladsen og stirede manden i øjnene.
"Tør du sige det en gang til?" spurgte han koldt og tog sin arm op foran hans ansigt.
Man kunne se at en knogle langsomt kom ud af håndledet son et sværd.
"Hvis du gerne vil kan jeg da flytte mig?" sagde han flabet.
Men han gik dog alligevel da han ikke orkede flere af hans slags.
Han gik lidt rundt og stillede sig så han kunne se på hvem der lige kom igennem døren.

Singals opmærksomhed blev taget af to mænd der vist ikke helt kunne finde ud af hvem der var stærkest, eller hvad der havde mest ret til pladsen. Selv om den ene så ud til at være stærk fysisk, så den anden ud til at være stærk bved hjælp af sin evne...så hvorfor ikke bruge den?
hun valgte at være ligeglad, men selv havde hun brugt sin evne og bevist hun var stærkest og havde mest ret til at være der.
hun lod blikket vandre igen, da den ene mand, ham der var kommet for at forlange pladsen, havde opgivet den igen og kom hen til hende.
Han lænede sig op af bordet, skubbede derved en anden væk, og så smilene på hende.
"Hej smukke" sagde han, men hun svarede ham ikke. værdigede ham knap nok et blik.
"Man spiller kostbar...men jeg ved du gerne vil..." hans hånd lade sig om hendes lår.
på kun et øjeblik havde han en lille sølvkniv rettet mod struben. Dem der var nærmest rykkede sig lidt væk, men gjorde ikke mere ved det. det var åbenbart normalt heromkring.
"ikke alle lader dig få din vilje" hendes kolde, hvide øjne var rettet mod ham. Han nikkede kort.
Hun fjernede kniven igen, satte den på plads og ignorerede manden på ny. Manden skyndte sig væk.

Akuma skævede over imod baren igen og så nu den åndsvage mand igen.
*Hvad fanden laver han nu?* tænkte han og begyndte at gå over imod dem.
Da han stod bag manden havde han ikke bemærket kniven kun at kvinden ikke gad.
Han lagde hånden på skulderen af mandens skulder.
"Er det nu dig igen? sagde han med sin kolde stemme.
Manden vente sig og kikkede Akuma i øjnene.
Han stirede tilbage på manden.
"Jeg tror det er best at du går nu..." sagde han roligt.
Manden ville dog ikke med frivilligt.
Men Akuma havde en løsning på det.
Han tog fat om mandens hals.
"Så gik vi" sagde han og smilede ondt.
Han rev manden ned fra stolen og ned på gulvet.
Det gav et sæt i de fleste mennesker omkring men de fortsatte med hver deres brandert.
Manden fik lige et spark i hovedet for at afslutte det og så kunne det være det.
Akuma satte sig ved siden af kvinden.
"Sikke et svin... Nåh dav jeg hedder Akuma" sagde han og rakte hånden ud imod kvinden.

Hun viste faktisk ikke hvordan hun skulle reagere på det hele. Hun havde selv haft styr på situationen og manden fra før, som ikke så ud til at ville vise sin styrke eller den magt han kunne have, var pludselig kommet og havde vist sig.
hvad angår den anden mand var hun fuldstændig ligeglad.
Hun gemte kniven væk igen, uden man rigtig lagde mærke til det og så lidt på manden over for sig. To forskellige indtryk på kort tid.
Hendes hvide øjne blev rettet imod ham et øjeblik, som om hun bedømte ham.
Han kunne være ganske sjov at prøve lidt af...se hvilken en han virkelig var.
"Singal" svarede hun kort, men uden at gengælde hans fremstrakte hånd. De fleste ville nok have takket for hjælpen...Men hun satte pris på at kunne klare sig selv. Hun havde haft situationen under kontrol og han havde selv valgt at blande sig.
Kromanden kom nu hen til dem.
"altså...Kan i ikke slås udenfor? prøver at holde en ordentlig stemning herinde..." og så gik han videre.
En ordentlig stemning? Havde han set sig omkring? De fleste skændes eller sloges lidt..mange snakkede også, eller drak. Men lige så mange skændes.
Hun så igen på Akuma som om hun ventede et eller andet af ham.

Akuma tog sin hånd til sig igen da hun ikke tog imod den.
*Hmm* tænkte han kort.
Da kromanden kom over til dem fniste han bare.
Han kunne da bare lade vær med at servere så stærke drikke at folk blev voldige.
Manden på gulvet var ramt af blackout og lå helt still.
*Godt det samme* tænkte han.
Han kikkede over på kvinden.
"Ja undskyld hvis du er så asocial så kunne du da bare blive hjemme" sagde han drilsk og smilede.

Hun så på ham med løftede øjne og grinte svagt.
"Hvis du ser mig sådan, har ingen tvunget dig til at sidde her" svarede hun kort.
"Jeg er her for at overnatte, ikke for at hygge snakke" mere fortalte hun ikke, hun behøvede ikke fortælle ham hvorfor hun var her eller noget andet.
Hun vente sig om mod ham og så på ham med sine hvide øjne. Han var ikke bange for at provokere, heldigvis tog hun sjældent personlige angreb alvorligt. De fleste ville nok kalde det..ironi, kalde det en joke eller sige det var for sjov.
Men for Singal var det spild af tid.
"Men hvad? Du er vel her ikke kun for at slå mænd ned? Selv om du dog ikke ville første gang han udfordrede dig?" sagde hun, med en stemme der sagde at det undrede hende.

Han fniste igen.
"Jo ser du jeg er her for at få noget sjov ud af aftnen" sagde han og kikkede rundt i lokalet.
"Og det skader jo ikke at give fjolset en chance for at overleve nu da det kun var en stol..." sagde han efterfuldt en kort pause.
Han kikkede igen på hende.
"Men et lille tak for hjælpen ville da også virke?" sagde han kort for at drille hende mere.
Han bankede i bordet for at bestille en drink.
"Og jeg ved godt hvad du vil sige... Du ligner heller ikke en hjælpeløs kvinde men jeg ville bare være lidt flink og skåne dig for at få blod på dig" sagde han efterfuldt af et fnis.
Han pegede ned på sin sko hvor der nu var blod efter mandens ansigt.
*Hmm jeg sparkede vist ikke hårdt nok* tænkte han kort.

hun så bedømmende på ham. Hendes mor havde sagt mange ting til hende, om mænd, om kvinder, om væsner, om mennesker...Om alt hun overhovedet ville møde eller prøve igennem sit liv. Om hvordan hun burde opføre sig. Men altid at hun aldrig måtte være afhængig af nogen som helst...Og klare sig selv. Noget hun så en ære i.
Hun smilte dog svagt og nikkede kort.
"Hvor betænksomt...Men jeg kan lide det råt" svarede hun med et lille glimt i øjet.
Hun lod blikket vandre rundt i lokalet. Hun ville stadig holde en hvis afstand, men hun kunne på en måde...Lide ham, den måde han var på. lidt...kold, ikke bange for at gøre andre noget...alt for mange var alt for bange, nok mest af konsekvenserne. så lev dog livet, gør hvad du har lyst til.
"Det kan trods alt vaskes" hun håbede han forstod han ikke ville få mere tak end det og at han kunne leve med det...Ellers ville hun godt nok blive skuffet, for han virkede som en...interessant person.

Akuma så på hende og lyttede.
Hendes ord fik igen et lettere fnis frem på hans læber.
"Jo det kan det vel" sagde han.
Nu var kroejeren kommet.
"Du heller bare op i to glas" sagde han og viftede ham væk igen.
Han kikkede rundt på de fulde stoddere der væltede over hinanden.
Så kikkede han over på Singal igen.
Nu var drinksne kommet.
"Hmm når Singal... Hvis du kan lide det råt så prøv det her" sagde han og skubbede en drink hen til hende.
Han anede ikke engang hvad det var kun at det var stærkt nok til at slå de fleste i gulvet herinde.

alkohol? Hun havde fuldstændig glemt det var sådan folk afprøvede hinanden inde i byerne. Hvis ikke de sloges, drak de. Ren kaos, der var intet at sige til hun foretrak skoven.
Væsken var mørkegylden, næsten helt sort, ikke en drik hun kendte. Faktisk drak hun aldrig alkohol, ville ikke svine sin krop til på den måde.
Men hun var også for stolt til at ignorere sådan en udfordring, tanken om hvad andre ville tænke om hende bagefter, hvis hun ikke engang kunne holde til at drikke et glas underlig-udseendet væske...
Hun smilte lidt til ham, der var flere former for noget...råt.
Hun greb glasset, som heldigvis ikke var helt så stort som så mange andre.
Hun duftede kort til det, hun spiste og drak altid med flere sanser, så hun kunne undgå forgiftning. Hendes næse fortalte hende rigtig nok at det var en stærk væske.
"Jamen så skål på det!" sagde hun koldt, tog glasset for munden og drak af indhold. Hun drak det hurtigt, for ikke at få kolde fødder p vejen.
Først da glasset var tomt stilte hun det fra sig.
Væmmelsen bredte sig i hele hendes krop, hun var lige ved at gyse af væmmelse, men hendes stædighed holdt hende fra det. Med sin viljestyrke lykkedes det hende også at se på ham som om dette var hverdagskost.
Hun et øjeblik at hendes mave ved at kaste det hele op igen, men igen formåede hendes stædighed at holde det nede. Men noget almindelig vand kunne være rart!
hun vinkede af kromanden.
"almindelig vand...Det har i vel?!" vrissede hun, kromanden gryntede kort og lidt efter havde hun fået noget vand. det lettede både på den grimme smag og fornemmelsen i maven.
*væmmeligt stads...* tænkte hun kort for sig selv.

Akuma var ved at bryde i grin men holdte det inde.
*Hahahahaha hun kan jo ikke holde til det selvom hun prøver at give mig det kolde ansigtsudtryk!* tænkte han indvendig men holdte det tilbage for munden.
Han tog sit glas og bundede indholdet med det samme.
"Vil du have en til?" spurgte han med det drilske ansigtsudtryk.
Han bankede i bordet igen og rakte to fingre op til kromanden som begyndte at finde mere væske.
Da glasende kom tog han sit.
"Skål da" sagde han og fniste lidt.

Hun mærkede vreden vælde op i sig.
"Faktisk..." sagde hun koldt, hvad hun end havde kunnet lide ved ham før, var det væk nu. Hun rejste sig op og drak det sidste vand.
"...Tror jeg at jeg går" hun vente ryggen til ham og begyndte at gå mod udgangen.
Hvis han troede hun ville blive siddende og gjort til grin, havde han valgt den forkerte person. hun fik sådan en lyst til bare at...påføre en eller anden skade. Hun følte sig vred.
Da hun kom udenfor stoppede hun op et øjeblik og trak vejret dybt ind, selv om lugten her i byen var dårlig.
Men hun genvandt sin samme rolighed som før og grinte svagt for sig selv.
Folk var skøre, var underlige...Hun fattede ikke hun var faldet for den lille udfordring, den var åndssvag og barnlig.
*singal, du er en kvinde, du er en sortelver...Du er hævet over de former for lege*
hun begyndte at gå ned af gaden uden at kigge sig tilbage.

Akuma drak hurtigt indholdet i glasset og rejste sig.
*Hvad nu?* tænkte han og løb efter hende.
Han nåede hurtigt ud af døren og fik øje på hende.
*Pis* tænkte han hurtigt og gjord sine benknogler store og kraftige mens han satte i løb.
Han var ovre ved hende efter lidt tid.
Han standsede foran hende og hans knogler fandt på plads.
"Det var jo bare for sjov... Undskyld det var ikke for at..." sagde han og fandt ikke lige frem til ordet.

hun stoppede op og løftede sine øjenbryn i er ret sigende udtryk og lagde armene over kors.
" hvad er du ude på?" spurgte hun så, lige ud. han kom løbende tilbage som om hun var hans offer for et eller andet...Normalt ville man nok bare finde en anden at hænge ud med, det var en kro med fulde mennesker! Man satte sig bare ved et bord og så var den hjemme.
"Fortæl mig hvad du er ude på og jeg skal fortælle dig om jeg vil lege med eller ej"

Han stod og tænkte lidt over det.
"Hmm godt selskab. Du er anderledes end resten af dem derinde" sagde han og blinkede.
Han gik langsomt rundt om hende og betragtede hende.
Han tog en sniffer for at mærke hendes duft.
"Jeg vil satse på at du er en sortelver" sagde han da han stoppede foran hende.
Han smilede.
"Du har vel bemærket at jeg heller ikke er normal?" sagde han og tog armen op foran hende.
Hans underarmsknogle kom igen frem fra håndledet.
Men da den var fremme formede han den til en lille rose.
Han smilede til hende og gjorde knoglen normal igen.

Jamen dog, lige så irriterende han kunne være, lige så gentlemands agtigt kunne han også være.
"Selvfølgelig er du anderledes, alle er sin egen" sagde hun kort for hovedet, for at vise hun ikke var så nem at charmere sig ind på.
"Godt selskab? Det kommer an på hvad man syntes godt selskab er" hendes hvide øjne fandt hans.
"Ingen gider spilde deres tid på kedelig selskab, så finder jeg noget der er mere interessant, vælger jeg det.
Jeg er ikke den store hyggesnakke-person og jeg er ikke en person du bare kan lave sjov med og så tro du kommer godt fra det" sagde hun kort for hovedet.
"så hvis du bare husker det, kan jeg da godt finde lidt tid til dig"
hun stoppede med at snakke og lod blikket glide over ham.
Hans duft mindede en del om nogle af de folk der sneg sig rundt derhjemme...eller i hendes tidligere hjem.
"Og du må være et skyggevæsen" sagde hun så bare til sidst.

Akuma rettede lidt på slipset som var blevet løst af løbet.
"Jo det er jeg. Men jeg mener at du er sjovere at være i selskab med end de normale mennesker derinde" han pegede imod Kroen som de havde forladt.
Han lænede sig ind til hende.
"Jeg ender alligevel altid med at slå dem ihjel" hviskede han kort og rettede sig igen.
Han smilede lidt ondt til hende.
"Vil du så med ind igen?" spurgte han.

hun grinte kort. slå dem ihjel? Hvorfor? Men det var vel også lige meget.
Hun nikkede kort, vente om og gik tilbage mod kroen.
Inden i kroen var der varmere end udenfor, men her stank også mere, dog vænnede hun sig hurtigt til lugten igen.
hun gik over mod baren igen og satte sig på en stol som var ledig, lod en hånd glide gennem håret, før hun fandt en lædersnor frem, samlede håret og bandt det sammen til en hestehale.
Man kunne nu bedre se hendes ørering, af sølv og med kloen, og hendes sølvhalskæde. Ja, hun elskede sølvsmykker. Øreringen havde hun selv lavet, halskæden var fra familien.
Hun vente sig om mod ham igen og så lidt på ham.Bare bedre selskab...Ja, det kunne hun ikke fortænke ham i, selv om hun stadig måtte være forsigtig.

Akuma fulgte efter hende derind igen.
Han gik med hende op i baren og satte sig ved siden af hende.
"Når hvad bringer dig ind i byen? Jeg troede i bedst kunne lide skoven?" spurgte han da han havde sat sig.

og så begyndte hyggesnakken, selvfølgelig. Manden fra før var væk, men lige nu kunne hun godt bruge han dukkede op igen.
"Hvorfor kun kende til skoven, når man kan se og opleve mere ved at bevæge sig lidt væk?" svarede hun ham og lod blikket glide rundt i kroen.
"Og hvorfor er du her? Kun for godt selskabs skyld?" hun smilte svagt.
Hun lod blikket glide over de forskellige drinks der blev serveret ned af disken, samt de personer der tog imod dem. Hun lod blikket falde på ham igen. Han virkede ikke som en der bare lige..kom forbi. Bare for hyggen. Men hun var nok en af de sidste til at bedømme andre.
Hun lod smilet vokse lidt, så man kunne fornemme de spidse tænder, men uden at smilet betød noget.

Han kikkede lidt rundt.
"Tjo men som sagt er jeg her for sjovs skyld" sagde han og smilede ondt.
"Det behøver jo ikke betyde at det bare skal være for ''hyggen''" sagde han og blinkede.
Han skævede igen rundt i lokalet for at se om der var nogen som var ude på løjer.
"Hvad tror du sjov er for en skygge?" spurgte han og kikkede på hende igen.

Hun kiggede på ham i noget tid, overvejede det virkelig.
De fleste skyggevæsner var...Triste personer, tit utilfredse med dem selv eller den måde de er endt med at blive det de er. De historier hun havde hørt, lod de netop disse...følelser, gå ud over alle andre. Især smerte og død prægede deres hverdag.
så hvad var mere oplagt?
"Hvad der virkelig er sjovt, er altid individuelt" sagde hun så
"Men hvad der er klassisk for jeres slags er en kombination af smerte og død" hun viste ikke om hun ramte rigtigt, men hun mente hun havde besvaret spørgsmålet meget godt, meget dækkende.

"Hmmm" sagde han kort og så på hende.
"Du har fuldstændig ret min kære ven" sagde han lige så koldt og mørkt som hans sind var.
Hans øjne fik en kort gnist i al sortheden.
"At se livet forlade øjnene og give lidelsen til offeret...." han holdte en kort pause.
"Det er magisk!" sagde han med en meget hæs stemme.
Det lød som om at det slet ikke var ham der talte.
Men det var det heller ikke.... Det var skyggen som var inde i hans hjerte der talte direkte ud af ham lige der.
Det var ondskaben der hvilede dybt i hans indre.
Det var skyggen...
Hans øjne blev normale igen.
"Nu ved jeg ikke så meget om jer elvere... Hvad er sjovt for jer?" spurgte han.

Hendes øjne var rettet mod ham mens skyggen talte, interesseret. Hun så den mest gennem øjnene, hvordan den var der og styrede det meste, overtaget endnu et liv som intet havde at se frem til. Vis eneste glæde var andres smerte.
Hun grinte svagt, et lille smil forblev på hendes læber.
"Det er meget forskelligt, nok mere forskelligt end for jer skyggevæsner" sagde hun klogt.
"Men hvad tror du?" hun var interesseret i svaret. Et ud af mange, men stadig et svar der kunne give hende en ide om hvad folk måske tænkte når de så en sortelver...eller bare hende.
Andres meninger betød ikke så meget for hende, men var stadig interessante.