Just having fun //Johan Hunt//

T: Sen Aften
S: Kroen Det Vilde Svin
V: Klart vejr, måneskin, køligt
O: Masser af mennesker i kroen
P: Millitær-style-bukser, sorte støvler og grøn hættetrøje

Døren til kroen blev åbnet, og kulden slap ind for et kort sekund, inden den hurtigt blev lukket igen. Kairi så sig rundt i krostuen, der var masser af mennesker, som der plejede på denne tid af dagen. Hun trak hætten ned fra hovedet og gik op mod baren, hvor hun fandt en ledig stol som hun satte sig på. Hun rettede lidt på håret mens hun ventede på bartenderen, og bestilte så en øl, og lagde pengene på disken. Et lille ubetydeligt suk undslap hendes læber, og i takt med at hun fik varmen mere og mere slappede hun også mere af. Hun tog en slurk af sin øl, og smilede kort og stille for sig selv, mens hun tænkte på om aftenen mon bragte noget spændende med sig, eller det bare ville blive en af de sædvanlige aftener ved baren, alene med sin øl og musikken fra jukeboxen i baggrunden.

den mand der stod baren var en atletisk bygget mand der bare smilede til alle og en hver de ikke var en stam kunde. ingen andre bartender stod bag disken mens han stod der. han så på en pige der lige havde bestilt en øl. han smilede til hende og hældte en øl op til hende og tog imod pengene. men i stædet for at lægge dem i kassen puttede han pengene i en lille læder pung. den store bartender lavede en skramlende lyd ude bag ved hvilket resulterede i at den falske bartender hoppede om på den anden side af disken og bevægede sig ned til sit bord hvor en høg sad på stole ryggen.

han nåede næsten der ned før bartenderen rømmede sig "Johan hit med pengene" det var ikke en vred stemme men den var mere drillende en noget andet. Johan vendte sig om med læder pungen i hånden "jeg skulle jo prøve" han kastede pungen hen til bartenderen "så for resten af pengene kan du give en omgang til alle" han bukkede da alle hujede, klappede og piftede hvor efter han satte sig ned ved sit bord og fodrede en mus til hans høg.

Kairi så forvirret på bartenderen, da han lagde pengene i en pung i stedet for i kassen, og endnu mere forvirret da han hoppede ud over disken og hen til et bord. Hun vendte sig da hun hørte en stemme, og lagde først nu mærke til at ham nede ved bordet ikke var den sædvanlige bartender. Hun grinede lidt da den rigtige bartender talte, og Johan, som manden åbenbart hed, kastede pengene tilbage til bartenderen. Hun klappede da han sagde at han ville give en omgang for resten af pengene, og rejste sig og gik over til hans bord.

"Flot trick. You could have fooled me." Sagde hun med et drilsk smil, og så på den anden stol der stod ved hans bord. "Ville det gøre noget hvis jeg satte mig her?"

han smilede da pigen fra før kom hen og roste ham for hans nummer "det ved jeg ikke gør det" det var hen vent til høgen bag ham der bare skræppede op. Johan så på den "kom nu mordekai det er ikke fair over for damen" han smilede til hende igen "bare sid ned han er bare lidt muggen over at det kun var en lille mus han fik men jeg har forklaret ham at han spiser som et svin når det gælder de store" han smilede som om det var fuldstændigt normalt, men det forhold Johan og mordekai havde var langt fra normalt da de var tvillinger eller og så kendt som satuiner. han smilede til hende mens han så hen over hendes skulder op i baren hvor to store mænd holdt en lille plakat op med hans navn på mod bartenderen. Johan var meget fastlåst "undskyld mig lige et øjeblik jeg skal lige snakke med de to fine herre ved baren" han vendte sig så til mordekai "opfør dig pænt jeg er tilbage om lidt tid" han rejste sig med den lille klinge siddende i hans ærme.

han stilede sig op til mændene så på den ene og grinte "det ser ud til den kære vagt mester er ved at løbe tør for dusørjægere" han hørte en kort gryntende latter fra bartenderen men han blev tavs da han så på mændene. i et spilt sekundt havde de to mænd prøvet at angribe men de havde ikke regnet med hvor smidig Johan var. han gled ind under deres fødder og skar deres sener over. de to store mænd brast sammen på deres knæ. Johan vendte sig mod forsamlingen "mine damer og herre i ved selv hvad i er" der lød en svag latter fra dem alle sammen "disse to dusørjægere prøvede at dræbe jeres egen yndlings tyv" lidt buhen fra hist og her " men nu bliver de til mine ny skyde øvelser" han trak en lille armbrøst frem "vil alle servitricer være så venlige at holde deres bakker op" de gjorde som han sagde og han smilede. han klemte aftrækkeren og pilen fløj gennem lokalet og ramte alle servitricernes bakker hvor efter den fløj gennem den førstes hoved og sad fast i den andens "jeg takker i har været et godt publikum" han bukkede som mange klappede hvorefter han vendte sig mod bar tenderen " gør mig en tjeneste og ryd op jeg har en på krogen" bartenderen smilede da han så på pigen nede ved hans bord. han nikkede og begyndte at slæbe den første af de to væk. Johan gik tilbage til bordet og bundede sin øl "forbandede amatører" han lænede sig tilbage i stolen og kløede mordekai under hagen.

Hun smilede bare da han snakkede om sin høg, og satte sig så ved bordet. Hun smilede som tak, og da han rejste sig fulgte hun ham nysgerrigt med øjnene. Hun så ham gå op til de to mænd, og kunne ikke lade være med at grine af hvad der foregik. Han var godt nok sjov ham her, lidt ligesom en man ville læse om i eventyrbøgerne, en fræk lille tyv der charmerer sig ind på folket og får folk til at le. Hun klappede af ham da han bukkede, og så ham tale med bartenderen igen. Hun opfangede nogle af ordene, så bartenderen kigge på hende, og da manden vendte tilbage til bordet tænkte hun lidt over hvad hun skulle sige.

"godt klaret." Sagde hun og smilede, mens hun tænkte over hvad hun nu skulle sige. "Den slags fortjener næsten en præmie." Hun så på ham og afventede om han opfattede hvad hun mente.

han smilede til hende over sit glas "nå det mener du" han så på hende "så syntes jeg at vi skal finde ud her fra" han blinkede til hende og hjalp hende op og stå, han gav et lille diskret nik til mordekai som fløj ud gennem det lille ovenlys vindue "damerne først" han hjalp hende med at navigere mellem de små borde. han åbnede døren få hende med et smil "mit hus er ikke så langt væk her fra" han gik langs den lange gade med pigen ved hans side da han kom i tanke om noget "mit navn er forresten Johan brug det nu ikke for meget" han smilede til hende lidt sukkersødt "hvad er så dit navn smukke er det lige så kønt som resten af dig" han lod hans øjne vandre op og ned af hendes krop med et smil.

Hun blev lidt overrakset da han ville ud fra kroen. Det hun havde i tankerne havde været så simpelt som et kys, men okay hvis han ville tage den hele vejen var hun da frisk på det også. Hun rejste sig og gik uden problemer mellem de små borde. Hun smilede og gik ud af døren, og nikkede bare da han nævnte sit hus.

Hun på ham og svarede smilende, mens hun rakte hånden ud til ham. "Jamen goddag Johan." Hun regnede med at han ville tage hendes hånd, men hvis ikke lagde hun den bare i lommen igen. Hun rødmede en smule da han kaldte hende smukke og spurgte om hendes navn, men svarede så. "Jeg hedder Kairi."

han smilede til hende og tog hendes hånd. den var lidt varmere end hans egen "Kairi tja der tog jeg vist lige fejl" han smilede til hende "det er endnu smukkere" han gentog det flere gange inde i sit hoved for at huske det godt "han smilede til hende med de unaturligt hvide tænder. de gav nærmes genskind i det svage måneskind.

han så på den kønne pige "jeg har ikke set dig før er du ny her" han så på hende med et undersøgende hvorefter han smilede igen til hende " hvordan kom du enlig ud" han smilede til hende og ventede lidt tid før han sagde " altså af mine drømme" han smilede og guidede hende ned af den snævre vej op til hans dør "så er vi her" han åbnede døren og hjalp Kairi inden for "hvis du sætter dig ind i sofaen kommer jeg med lidt at drikke først " han gik ud i det lille køkken og satte vand over til te. han satte sig ved siden af hende i sofaen og gav hende et kys på læberne.

Hun smilede da han tog hendes hånd, og kunne ikke lade være med at grine lidt da han snakkede til hende. Hun plejede ikke at falde for den slags halv-klistrede scorereplikker, så hvorfor var det som om det alligevel virkede en smule på hende? Det måtte være fordi der var noget tiltrækkende ved ham der sagde dem.

Hun grinede igen da han sagde det med drømmene. "Ja, jeg er ny her i byen. Og forresten, de der kliche-agtige scorereplikker plejer at have den modsatte effekt på mig, så du må vist hellere finde på noget mere originalt at sige hvis du regner med at score mig." Hun smilede drilsk, og da de nåedehen til huset gik hun ind og satte sig som han sagde hun skulle. Hun fulgte ham med øjnene ud i køkkenet, og smilede da han kom ind igen. Hun blev noget overrasket da han kyssede hende, på trods af at det jo var det hun ville have gjort nede på kroen. Hun kyssede ham dog igen, og smilede. "Så har du fået din præmie." Sagde hun og lo.

han grinede lidt da hun nævnede det med de kliche-agtige replikker "men hvorfor blev du så" han smilede til hende igen da hun nævnte det om præmien "men det er jo ikke sjovt" han smilede og gik ud i sit køkken og hældte det varme vand over i nogle kopper og lagde nogle te blade i vandet og gik ind i stuen igen med de to kopper "bruger du sukker eller mælk" han smilede til hende og med en lidt blød tone sagde han "hvis du ikke kan lide dårlige replikker. hvorfor er du så her" han smilede til hende og gav hende et lille kys på kinden "der var vi din belønning" han grinede lidt mens han rørte bladene ud i hans te og hældte lidt sukker i det.

Hun så lidt undrende på ham over hans spørgsmål, men fik ikke mulighed for at svare, da han fortsatte med at snakke og derefter gik ud i køkkenet. Da han kom ind med kopperne nikkede hun og sagde "Ja tak begge dele." Hun grinede lidt af det næste han sagde, og svarede så stille. "Jamen, det er jo ikke på grund af de dårlige replikker at jeg er her." Hun smilede drilsk, og håbede han forstod hendes hentydning. For en sikkerheds skyld gav hun ham et hurtigt kys på kinden for at understrege hvad hun mente.

han smilede til hende og lod hende kysse ham på kinden. han smilede til hende og gav et lille blink "så tror jeg at du måske er blevet lidt forelsket i den kløgtige, charmende tyv der bor i et faldefærdigt hus" han grinede lidt hvor efter han så på pigen der sad ved siden af ham med et smil han drak resten af sin te op hvor efter han udstødte et lille 'ah' og hældte en kop mere op "vil de have lidt mere" han smilede til pigen mens han hældte mere te op og puttede te blade i. Mens han rørte rund gav han hende et blik til hende med et sigende blik. han tømte sin kop hvor efter at han han løftede hende over på hans skød og kyssede hende på halsen samtidig med at han ryttede kopperne op. han fortsatte op af indtil han ramte hendes læber og låstes fast der i lidt tid. han vidste ikke hvor lang tid men der var alligevel gået noget tid kunne han mærke han lod hende sætte sig ned igen hvorefter han gik hen til sin violin og begyndte at spille en smuk lille melodi til hende.

Hun kunne ikke lade være med at smile da han snakkede til hende, men rødmede også en smule, så hun så ned på gulvet foran sig. Havde han ret i hvad han sagde? Havde hun allerede fået følelser for ham? Hun vidste det ikke helt selv endnu, men noget var der i hvert fald. Hun så op da han talte igen, og tog en tår af sin te. "Ja tak." Sagde hun stille, nærmest en hvisken, men smilede samtiddigt så han ikke skulle tro der var noget galt. Det tydede det nu heller ikke på at han gjorde, for pludselig sad hun på skødet af ham. Overvældet, men samtiddigt på en rar måde, sad hun på skødet af ham og nød hans kys på halsen af hende. Hun vidste godt hvor det bar hen, og da hans læber ramte hendes føltes det helt fantastisk, lidt som en blanding af sommerfugle og fyrværkeri. Hun ville ønske denne følelse varede evigt.

Jo, hun havde da vidst følelser for ham, det var efterhånden tydeligt. Hun rødmede igen og satte sig ned ved siden af ham. Hun fulgte ham med øjnene da han gik hen til sin violin, og da han begyndte at spille drømmede hun sig fuldstændigt væk. Det var som regel den effekt smuk musik havde på hende.

han smilede til hende og lagde den på plads gik over til hende og kyssede hende og så på hende "hvis du går op på mit værelse rydder jeg op her" han så på hende glad og tog bakken ud i køkkenet. han så på hende med et glimt i øjet og sagde " første dør til venstre" før han forsvandt ud i køkkenet og vaskede op i køkkenets vask. han så på kopperne og satte dem på plads i skabet. hans køkken og sove værelse var de reneste værelser i huset, alle andre værelser var fyldt med gamle tegninger over indgange til banker og andre bygninger.

han gik ud af køkkenet mens han tog sin jakke af og sin skjorte og gik op på hans værelse og åbnede døren op hvor han stod mens man kunne se hans atletisk opbyggede overkrop. hans så på pigen der stod i hans soveværelse med et smil.

Hun smilede forsigtigt og vidste ikke helt om hun skulle gå derop eller ej. Hun kunne ikke lide bare at vade rundt i andre folks hus, men besluttede sig alligevel til at gøre det. Hun gik forsigtigt op ad trappen og fandt døren han havde fortalt hun skulle gå ind af. Hun stod lidt og så på den, og åbnede den så forsigtigt. Hun trådte ind i værelset, og så sig lidt omkring.

Hun stod stadig og betragtede værelset da han kom op til hende, og da hun vendte sig om for at se på ham stod hun lige pludselig stille og betragtede ham. Hun havde da godt kunne fornemme at han så godt ud mens han havde tøj på, men hun havde ikke regnet med at han var så... Ja, lækker var vel egentlig det rette ord at bruge.

//Sorry det blev lidt kort, når nu du havde kæmpet sådan for det //

resten af aftenen var lidt tågede for ham. det næste han husker var at vågnede op i hans seng med hende liggende op af ham. hun sov og han ville ikke vække hende så han prøvede at stå op så stille op som muligt og lagde en pude under hendes hoved. han var på vej ind for at træne i hans trænings rum da han hørte en skramlen. først troede han at hun havde vågnet men da han hørte bedre efter lød det som om at det kom nede fra stuen.

han trak en skuffe ud hvor en lille pistol lå i. han gik meget stille ned i stuen og så på en lille dreng nok ikke ældre end 9 år højst. han rodede gennem alle tegningerne på hans gulv "hvad laver du her. det her er privat område" drengen vendte sig hurtigt rundt af chok "det må de undskylde hr. drengene derude sagde at jeg fik et helt brød hvis jeg brød ind og stjal noget" drengen var lige ved at græde. men der var en sætning der ramte Johan i hjertet "har du ikke noget hjem" drengen rystede på hovedet med tåre løbende ned over hans kinder. Johan tog sin pung fra den krog den hang på "her, her har du ti guld mønter køb noget brød og så gå hen til st. bertrice børnehjem de er gode mennesker. bare sig at Johan har sendt dig"

det ansigt den lille dreng lavede da han fik de ti guldmønter var mere værd end noget han nogen sinde har stålet " det skal jeg nok hr." han var lige ved at gå ud af for døren "hey vent tag bagdøren i stedet for. de drenge skal jeg lige snakke med smut så" den lille dreng gav Johan et kram "tak hr." han løb ud af bagdøren og Johan så ud af vinduet ved lige at trække gardinet lidt til side.

de to drenge var nok seksten begge to. Johan lagde sin pistol ned og gik ud til døren. Han smækkede døren op med et brag og de to drenge blev nærmest paralyserede af skræk "så i syntes det er sjovt at sende gadebørn ind og stjæle for jer" de to drenge begyndte at bakke væk fra ham "hva" han stod lige foran dem "sig mig ville det være sjovt at høre et skud og vide i var skyld i at en lille dreng døde bare fordi i ikke havde penge til slik" han greb dem begge i nakken og tog dem langs den lange øde vej der førte ind til hans hus "næste gang sigter jeg efter jer " de to drenge bakkede langsomt tilbage da Johan lavede en bevægelse som om han ladede et gevær og de satte i løb. Johan gik op til huset igen og stoppede ikke før han var tilbage i jhans sove værelse hvor han lagde sig ned ved siden af Kairi igen og fjernede puden så hun kunne hvile sit hoved op af ham igen.

//Jeg piller altså lidt ved slutningen, håber det er okay xD //

Hun vågnede halvt om halvt da han bevægede sig ud af sengen, men blev bare liggende. Hun ville egentlig gerne sove lidt mere, efter hvad der var sket i aftes. Han havde vist haft noget ret stærk sprut i huset, hun var i hvert fald blevet temmelig fuld, og hendes hoved var ikke gode venner med hende nu. Hun puttede sig længere ned under dynen, da hun pludselig hørte larm og stemmer nedenunder. Hun kom ret hurtigt ud af sengen, og svøbte dynen om sig eftersom hun kun var iført undertøj. De havde forsøgt at lave noget i nat, men var for fulde begge to. Hun gik stille ud til trappen, for ikke at blive opdaget, og stillede sig forsigtigt og så hvad der skete. Årsagen til larmen var tilsyneladende en dreng der var brudt ind, og hun var lige ved at råbe op og stoppe Johan, da hun bemærkede at han ikke virkede direkte truende overfor drengen. Hun fulgte i stedet deres samtale i stilhed.

Da Johan kom ind igen stod hun på 3. øverste trin, med tårer i øjnene og et smil på sine læber. Hun ventede til han bemærkede hende, og gik så langsomt ned af trappen, trin for trin, mens hun talte. "Hvor var det smukt gjort." Hun havde ikke så meget andet at sige, og stod bare ca. midt på trappen, stadig med tårer i øjnene og nu også på kinderne. Det han havde gjort havde virkelig rørt hende dybt.

han så bare på hende med et smil og gik op til hende "hvis nogen havde gjort det for mig den gang var jeg nok ikke her lige nu" han smilede til hende og gik op til hende og tørrede hendes øjne "du græder jo." han gav hende et kram og så på hende mens han kyssede hende og hjalp hende op i seng "jeg tror du fik lidt for meget hjemmebryg" han smilede til hende og stillede de tomme flasker væk mens han så på hende da hun lagde i hans seng "bliv bare liggende så laver jeg lidt morgen mad til dig" han så på hende med et smil og gik ned i køkkenet og lavede noget bacon og scrambeld eggs til hende og ham selv han kom op på værelset men så at hun var faldet i søvn. med et lille smil satte han sig ned ved siden af hende med bakken " jeg tror du har brug for lidt at spise" han smilede til hende mens han børstede hendes hår væk fra hendes hoved.

Hun lyttede til hvad han sagde, og et lille smil bredte sig på hendes læber. "Det vælger jeg så mest at se som en god ting." hun lukkede øjnene da han kom op til hende, og kom med et lille fnis da han tørrede tårerne væk. "Jah, det gør jeg da også. Det rørte mig bare så dybt." Hun åbnede øjnene og fulgte med op ad trappen igen. "Nåh så det var det du hældte på mig." Sagde hun og grinede lidt, så han vidste at det ikke var ondt ment. Mens han stillede flaskerne væk kravlede hun i seng igen, og lagde sig godt til rette. "Mmhm... Det lyder dejligt."
Hun faldt i søvn næsten med det samme, og sansede dårligt nok at han gik, før han sad på sengen og strøg hendes hår væk fra ansigtet. Hun åbnede øjnene og så smilende på ham. "Mmmmh.. Jeg faldt vist lige i søvn." Hun grinede lidt og satte sig lidt op i sengen, så godt hun nu kunne. "Det ser lækkert ud." Hun så på maden og mærkede først nu hvor sulten hun egentlig var.

han strøede hende blidt over kinden mens han hjalp hende med at få noget mad i sig han kyssede hende på panden mens han hjalp det sidste i hende "det ser ud til du har fået det bedre" han hjalp hende op at sidde hvorefter han gav hende en god massage mens han kyssede hende på skulderen. han så på hende da han tænkte på noget "hvad siger du til at vi tager en tur ned i byen vi kunne godt bruge noget frisk luft" han så på hende længe før de kom ud af sengen.

han hjalp hende op af sengen hvorfra han kyssede mens han holdt hende der i noget tid. han så på hendes krop og før han hjalp hende med at komme i tøjet. han gav hende hans jakke "her du må gerne låne den jeg har ikke brug for den" han smilede til hende og gav hende et kys lige inden de gik ud af døren.

Hun nød at han hjalp hende med at få noget at spise, og smilede da han var færdig. "Tak, jeg har det også bedre nu. Hun lukkede øjnene da han gav sig til at massere hende. "Mmmhm... Det er rart."

Hun nikkede og kom let og elegant ud af sengen. Hun gengaldt hans kys og holdt om ham imens, og vendte så kortvarrigt ryggen til ham da hun rødmede en smule. Så fjollet hun altid blev når hun var forelsket. For det var hun, der var ingen vej udenom. Hun vendte sig igen og lod ham hjælpe hende i tøjet, tog imod hans jakke og gik så ud af døren.

han smilede til hende mens de gik langs gaden hen til hans gamle børnehjem. den store bygning var gamel og faldefærdig men alligevel blev den stående. de mange engle stod med deres hænder for deres hoveder. de gamle mure fik ham faktisk til at smile de mindede ham om simplere dage "her skal du se mit gamle børnehjem" han smilede lidt, gik op til døren og bankede på en gammel rusten stemme kom fra den anden dør "hvem er det" han smilede ind gennem den sprække den gamle dame der var klædt i gråt "når ikke nogen bare en gammel ven der kan lide at besøge"

den gamle dame åbnede døren og krammede Johan "godt at se dig Mordekai er på sin sædvanlige plads" hun lod ham og Kairi komme ind "hvor er drengen jeg sendte her hen tidligere" den gamle dame smilede og viste ham børneværelserne hvor alle de små børn løb hen og krammede Johan "hej Johan" råbte de næsten i kor "hej små venner hvor ham jeg sendte her hen"

den lille dreng fra tidligere blev kaldt derhen af nogle af de andre der kaldte ham benjamin "hvordan går det her. var det benjamin" den lille dreng nikkede lidt flovt "de har fortalt om dig her og de vil alle gerne vide hvordan du bor" et lille smil bredte sig over hans ansigt og så fik de små børn øje på Kairi og gav alle sammen et lille"uuuhhh" hvor efter at de alle sammen bare stod og smilede lidt forlegent "er det din kæreste Johan" sagde en af de små piger og Johan satte sig ned på knæ og hviskede "ikke endnu men man har da lov at håbe ikke" de små piger fnisede og drengene så ud som om der var en der havde ramt dem i hovedet med en ko kasse.

Hun smilede da de gik ned ad vejen, og holdt sig lidt i baggrunden da han bankede på døren. Hun var glad for at han ville vise hende noget fra hans fortid, det viste for hende at han stolede på hende. Hun så den gamle dame kramme Johan, og vidste med det samme at de måtte have et godt bånd mellem sig. Hun smilede, og gik forsigtigt med ind i huset.

Da børnene løb Johan i møde og krammede ham kunne hun ikke lade være med at smile, og hun så på drengen som han havde sendt herhen. Han så gladere ud nu. Hun rødmede en smule da børnene kiggede på hende, og især da en af dem spurgte om hun var Johans kæreste. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt da hun kunne høre hvad Johan svarede, og gik hen til pigen der havde spurgt, og satte sig ned til hende. "Han er sød er han ikke?" Hviskede hun til pigen og så over på Johan. Den lille pige nikkede. "Hvad synes du jeg skal gøre?" Spurgte hun hviskende pigen, der straks udbrød "Kys ham!" Så alle andre kunne høre det, og så på Kairi med store forventningsfulde øjne. Kairi rejste sig og gik hen mod Johan. "Ja så må jeg jo hellere gøre som hun siger." Sagde hun med et drilsk smil, og gav ham så et hurtigt kys på munden.

han smilede til hende efter de havde kysset. de mindre drenge skar ansigter som en antydning af foragt "drenge kom her" de gik hen til ham og lyttede tæt "kan i huske hvad jeg har lært jer" de nikkede stolte mens de så på ham "godt så brug den her senere" han gav den ældste en stink bombe og smilede lidt "i aften når alle er gået i seng og husk. i er et hold og i tager skraldet sammen" de smilede og nikkede igen "godt så. Honnør" de fem seks drenge stillede sig op på række og på samme tid gjorde de honnør til Johan og han gengældte den "godt så farvel rødder" de løb alle sammen hen og krammede ham igen "og tag jer godt af Benjamin for mig" han smilede til dem og ruskede nogen af dem i håret. han gik ud af den lille sove hal med Kairi i hånden og gik ind på et lille kontor hvor Mordekai sad på sin lille gren og klappede lidt med næbet " har han opført sig ordenligt" han vendte sig rundt mod den lille dame som smilede "ja han har lige som den gang i begge var her hos os" hendes gamle stemme var glad og fornøjet "men det kan være han skal være her en nat til" hun så over på Kairi der stod i døren "hun virker sød, og god med børn endda" han så på hende med et lidt svævende blik "jeg tror bare vi tager mordekai med" han tog en skulder beskytter på og lod Mordekai lande på hans skulder

Hun rødmede en smule da de havde kysset, og så smilende på de små piger, der stod helt fortryllede og så på hende og Johan. Derefter holdt hun øje med hvad Johan gøre. Hun grinede lidt da hun havde hørt det hele, og tog hans hånd på vej ud af sovesalen. "Du er da vist en være drillepind." Sagde hun henvendt til Johan, og grinede så lidt igen. Hun fik straks øje på fuglen da de gik ind på det lille kontor, og smilede derefter venligt til damen. Hun kom til at le en lille smule da damen spurgte om Mordekai skulle blive der en nat til, og rødmede så da hun talte om hende. Hun gemte sig en smule, men tog sig så sammen og gik hen til Johan. "Det må være Dem der har lært Johan så gode manerer" Sagde hun og smilede til damen.