I destroy everything around me. I'm sorry for everything.//Jacob//

Hun rystede kærlig på hovedet.
"Ikke noget jeg har ledt efter endnu, men de kan altid bruges. Og forresten unge mand, har jeg en høne vi to lige skal have plukket." Sagde hun og pludselig var hun mere alvorlig. Hvad hun ville tale om vidste hun kun selv, men hendes blik var alvorligere end nogensinde før. En smule skæmmende kunne man også sige det var.
"Jacob?" Sagde hendes alvorlige tone.

Unge mand? Hvorfor brugte hun pludselig den tone imod ham, de var faktisk tæt på at være lige gamle.. Altså sådan da..
"Hvad er der? Hvad har jeg nu gjort?" Spurgte han og kiggede på hende med et uskyldigt blik.. Denne gang vidste han seriøst ikke hvad han havde gjort.. Mon hun ville tale om Victoria? Halskæden? Eller.. Om måske noget helt tredje?

"Jeg skal sige dig hvad du har gjort. Og du skal fortælle mig hver detalje."
Sagde hun med et hævet bryn.
"Hvad hører jeg om en halskæde?" Spurgte hun og lagde armene overkors. Nille havde snakket om noget med en halskæde, men hvad var det for en episode som havde givet lyst til at få Nille til at ja næsten kunne dræbe Victoria.

Han åndede lettet ud..
Det var bare halskæden hun ønskede at snakke om.. Han havde troet at hun ville tage en helt anden snak med ham, som der ville være akavet eller underlig, ligesom hvis en far skulle fortælle sin søn om blomsterne og bierne snakken..
"Nårh, det," sagde han og rejste sig, gik lidt rundt med lystige bevægelser, for at virke helt afslappet. "Joh, Victoria puttede en halskæde om min hals, som åbenbart var mørke inficeret, på den måde gjorde den mig en smule ond," Han kiggede hen på hende, med et skævt smil. "Jeg dræbte dyr, generede væsner og.. Opførte mig som Victorias lille slave," Han løftede på skuldrene. "Men, takket være en pige med navnet Cosette er jeg fri,"

Jade hævede et bryn og lyttede med.
"Hmm.." Jade rejste sig op og gik rundt, som var hun en skuffet skolelære. Med hænderne på ryggen og lidt stive bevægelser.
"Dræbte dyr, generede væsner og var hvad!? Hendes lille slave." Sagde hun med et lidt alvorligt blik.
"Så gætter jeg på at du også bare tog sjæle som andre dæmoner gør forsjovt?" Spurgte hun og gik helt op foran ham med et hævet bryn. Hun kunne ikke holde masken meget længere og flækkede af grin over sig selv.
"Hvem er Cosette?"

Hun opførte sig som en skuffet skolelærer.. Hænderne bag ryggen, stive bevægelser, som ville hun til at råbe ad ham om at han ikke havde lavet sine lektier.. Det fik ham bare til at løfte på et øjenbryn og han kunne ikke tage det alvorligt..
"ja, det gjorde jeg en smule," svarede han og kunne ikke holde det ud længere.. Hun så lidt sjov ud når hun prøvede at spille alvorlig.. Han grinte bare mere, da han kunne hører at hun heller ikke kunne holde masken længere.. Efter få sekunder stoppede han med at grine, et varmt og kærligt smil var på hans læber. "Cosette er en pige med lys i sin magt, takket være hende fik jeg halskæden af,"

Jade bemærkede han grinte men han endte med at smile kærligt og varmt.. Hvilket hun hadede at han gjorde! Hadede hadede hadede det! Hvorfor skulle han smile så dejligt!?
Det irriterede hende grusomt meget!
"Det var da godt," Svarede hun med et smil. Hun fandt en kontakt og slukkede for den følelse, forhåbeligt. Han fortjente ikke at han skulle pines med hvad hun følte om ham.
Det ar synd, alt for synd!
"Det var godt du fik den af så." Svarede hun med et venligt smil.

Han nikkede..
Ja, det var godt at hun fik den af.. bare tanken om at den var blevet på, fik det til at krible ned ad ham.. Hvad kunne Victoria ikke lige have udnyttet det til? Hendes lille slave.. Hvad ville hun egentlig bruge ham til? Det spørgsmål passerede ham tit, han var jo ikke den bedste at have som slave, så hvad pokker skulle hun bruge ham til? Til at lave is baner?
"Ja!" sagde han med et stort smil. "Mon ikke! Jeg er meget taknemlig!"

Hun nikkede lidt, og følte sig en smule tom. Men det måtte hun blive van til, for sådan skulle det bare være nu. Forevigt, og for en engel var forevigt meget langtid..
Jade satte sig på sengen igen, og smed sig derefter på ryggen.
"Det var godt." Svarede hun bare og smilte venligt til ham.

Smilet forsvandt.. Han kunne ane det tomme i hendes øjne.. Og han havde en fornemmelse hvorfor..
Han sukkede og kiggede ned i jorden.. Lige nu kunne have brugt et faderligt råd, eller måske et klap på skuldren fra Christian.. Han manglede en eller anden til at give ham et råd..
"ja," sagde han stille og kiggede op på hende igen. "Jeg undre mig tit over hvad.. Victoria vil med mig," Han kørte en hånd igennem det pjuskede hår.. "En slave ja, men hvorfor? Jeg mener, jeg vil aldrig gør hvad hun siger alligevel,"

Jade fik et lille grin på.
"Måske vil hun bruge dig som sin personlige sexslave." Jade sagde det selvfølgelig forsjovt og grinte af sit eget svar. Hallo hvad skulle Vicotira ellers, ej det var enlig bare for sjovt. Jade grinte stadig af sig selv og kiggede op i loftet.
Hun følte sig frosset fast i sit venlige sind, og sådan skulle det være. Intil hun kunne mærke at det ikke ville være nødvendigt mere. Hun ofrede sig kun for hans skyld, ofrede følelsen af kærlighed for ikke at sårer ham..

Han kiggede hurtigt hen på hende med et forskrækket blik..
Hvad pokker? Det var forhåbenlige ikke det hun ville..
"Hendes personlige hvad!?" udbrød han. "Nej, nej, det tror jeg ikke!" Han grinte kort og satte sig over i vinduet.. "Det ville være skørt, det ville hun slet ikke kunne få mig til at gøre! Så heller hente hende et glas vand eller noget i den stil," Han kiggede ud af vinduet..
Han vidste godt at det var blevet sagt i sjov, men det forskrækkede ham alligevel en smule..

Jade kunne tydligt mærke at det forskrækkede ham.
"Det kan hun da, kvinder får altid hvad de vil have. Tro mig kvindelist det er en del af vores gaver." Sagde hun drillende og grinte kort selv.
"Det var ikke meningen at jeg ville forskrække dig ved at sige det." Sagde hun kort efter og bed sig lidt i læben.

Han kiggede hen på hende, med et løftet øjenbryn.. Vel kunne Victoria ej bruge ham som sådan en slave? Det kunne hun ikke! Det ville han ikke gå med til om han så fik en million, aldrig, sådan en slave ville han ikke være! Han ville slet ikke være en slave.
"Kvinder får da ikke altid hvad de vil have?" grinte han og trak sin knæer op til sig, imens han kiggede hen på hende. "Kvindelist er en del af jeres gaver, og hvad er så vores gaver?" Han løftede drilsk på et øjenbryn. "Det gør ikke noget, det overraskede mig bare lidt,"

Jade rejste sig, kvindelist var en dejlig ting at kunne. Især hvis man kunne bruge den rigtigt, Jade havde talent for det, det havde hun fået af vide af hendes eks kæreste.. Men så gik det op for hende, hun vidste præcis hvordan Nille havde det.. For for 115 år siden var hendes eks hende utro.. Og.. Det var jo næsten det samme, bortset fra Jade og Jacob ikke var sammen, hun slukkede også for den kontakt og gik hen til ham.
"I har charmen, eller vent det har vi også." Hun smilte skævt til ham.

Han satte hovedet på skrå..
Kvindelist.. Det var ikke rigtigt til at beskrive.. Han havde kun oplevet at Nille havde brugt det overfor ham, eller om det var en form for kvindelist hun havde brugt vidste han ikke, han vidste bare at hun havde fået ham på andre tanker ved at kysse ham..
"ja, charmen, det har vi vel," sagde han og smilte charmerende, for at demonstrere.. Han grinte kort af sig selv og kiggede ud af vinduet..

Jade smilte selv charmerende og gik overimod ham, hun drillede ham bare ved at bruge den så han kunne være sikkerpå hvad det var. Hun strøj en blid finger ned af hans kind og ned til hans hage.
"Sådan her virker det." Sagde hun med en yderst forførrende stemme i hans ører.
Hun smilte stadig charmerende, og havde et forførrende blik i hendes øjne.

Han kiggede hen på hende, da hun sagde noget.. Det drilske smil, udviklet sig dog hurtigt en smule forvirret..
Ville hun nu demonstere det overfor ham? Det behøvede hun ikke.. Eller, han ville ikke vide hvad han skulle gøre..
Han fik en smule kuldegysninger af hendes forførende stemme, men skubbede det væk og kiggede hende bare i øjnene.
"Okay," sagde han stille.. "Så det er sådan det virker?"

Hun hævede et bryn og smilte venligt igen.
"Jeps." Svarde hun bare glad og gik rundt i det lille værelse.
Hun kiggede rundt, som om hun aldrig havde været der før. Men det var kun fordi hun ikke vidste hvad pokker hun skulle gøre af sig selv! Hun havde lyst til at løbe, mest fordi at hun ikke kunne lokke det helt ned..
"Jeg ved jeg fortryder det her.." Svarede hun still og kiggede ned i jorden.

Han hoppede ned fra vindueskarmen, lettede over at hun var stoppet med sin kvindelist eftersom den gav ham kuldegysninger.. Kvindelist virkede desværre, men det var aldrig noget man ville få ham til at indrømme..
Han gik hen imod hende, så han ikke stod så langt fra hende, satte hovedet på skrå.
"Du fortryder hvad?" spurgte han, med en venlig stemme og et venligt smil..
han var ikke rigtigt med på hvad hun mente..

Hun åndede forsigtigt ud.
"At jeg rejser væk i noget tid.." Svarede hun stille og sukkede. Hun vidste at hun ikke kunne klare det..
"Men du må love du ikke fortæller Nille, om hvad jeg gjorde. Please." Svarede hun og så bedende på ham..

hvad?
Rejste hun væk? Men hvorfor.. Det hjalp da ikke rigtig på noget gjorde det? Var hun ikke hans skytsengel, skulle hun ikke beskytte ham eller holde øje med ham.. Åh, han var så forvirret..
"Rejser du?" sagde han og kiggede på hende med store øjne.. Han svarede ikke på hendes andet spørgsmål, da han var alt for fokuseret på at hun sagde at hun ville rejse..

Hun sukkede.
"Jeg overvejer det, men jeg kan altid komme hurtigt. Men som du selv siger har du ikke brug for mig.." Svarede hun stille og kiggede lidt ned i jorden.
Hun sukkede tungt.

Han kiggede ned i jorden..
Ja.. Han havde sagt at han ikke havde brug for hende til at beskytte ham, men det betød da ikke at han ville have hende til at gå fra ham? De var jo venner, han var begyndt at holde af hende.. Hvorfor ville hun også gå fra ham? Ja, hun havde følelser for ham.. Men, derfor skulle hun ikke rejse bare fordi han ikke gengældte det..
"Nej, jeg har ikke brug for dig som min beskytter," han kiggede op på hende med bedende øjne. "Jeg har brug for dig som min ven,"

Hun sukkede stille, hun havde bare brug for tid at tænke..
Måske var det ikke rigtigt at forlade byen, men måske var det hvad hun skulle..
Komme videre..
"Tak, men jeg ved ikke om jeg er stærk nok." Svarede hun stille og sukkede.