Angel hater //Akuma//

Sted: Kroen Det Vilde Svin.
Tid: 05:30
Vejr: Støvregner
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nu blev hun bange. Manden stod lige foran hende, men hun kunne ikke se hans ansigt i det mørke værelse. Han virkede høj, et godt stykke over to meter, men det kunne naturligvis være synsbedrag. Det, der skræmte hende mest, var det eneste, hun kunne se i hans ansigt: øjnene. De skinnede gult som et dyrs øjne, der bliver paralyseret af lys.. Men der var mørkt i dette værelse, ingen lys, det eneste som bare lyste en smule op var hans øjne. Pludelig var manden væk, hun kunne ikke se ham mere.
En hånd blev lagt på hendes skuldre og et skrig kunne høres, mens smerten plussede sig op i hende.

I en pludselig bevægelse fik Lailah sat sig op. Hun havde haft den samme hårrejsende drøm, om og om igen, så hun fik ikke sovet så meget på det sidste. Hendes krop var for tung til at hun gad at forlade kroen, så hun blev blot sidende. Trods tidspunktet var der kun få som sov inde i kroen, alle de andre væsner 'festede' videre. Det var en af de aftner hvor det gik vildt for sig, flere mænd var kommet op og slås og folk havde samlet sig i en ring rundt om dem. Alle råbte og skreg og der var ingen der gjorde noget for at stoppe dem. Lailah fik langsomt kæmpet sig op og stå, og gik langsomt væk fra bordet og over mod den lille forsamling rundt om de mænd som var kommet op og slås. Da hun kom der hen fjernede nogen af mændene sig så de ikke kom til at røre hende.. Ja, der havde været en episode tidligere hvor en mand slog hende, for at vende ryggen til ham, man kan vist sige at det blev værst for manden.
De to mænd i midten lagde ned på gulvet og trillede rundt som små grise i en grisegård. Det var simpelthen for dyrisk, de lød ret som dyr, de opførte sig alt for u-cisliviserede efter hendes smag. Manden som lå nederst og blev banket, fik fremsagt nogle ord til publikum. ''Hjælp!'' En mand fra publikum kastede en stor, skarp saks ned til ham, og kort tid efter stoppede den anden mand med at slå. Han rejste sig og gik baglæns mens han holdt rundt om hånden som galt det hans liv. ''Mine fingre!'' skreg manden. Ganske rigtig.. Tre af hans fingre lagde på jorden og dannede en lille blodpøl. En dame, som højst sandsynligt var af vampyr slægt, hev fat i ham og tog ham med uden for i regnvejret, mere så man ikke til dem to den dag.
Lailah var for træt til noget som helst og hvis ikke det var fordi hun var bange for at drømme, ville hun med det samme falde sammen på gulvet, ned til de tre fingre og falde i søvn, ved den dejlige, varme blodpøl. Hun fik langsomt kæmpet sig op til baren, fandt en ledig stol og gled ned i den. Manden i baren gav hende straks en vand, af ren høflighed naturligvis. Men langsomt var hun ved at falde i søvn igen, ikke helt med hendes øjne var ved at klappe i som om hun aldrig havde sovet før.

Akuma vågnede med et sæt i det at nogen satte sig ved siden af ham og kom til at røre ved ham.
Kunne man nu ikke engang sove i en bar uden at folk vækker en?
"Hvad fanden fylder du sådan for?!" spurgte han ledt og kiggede direkte op i en anden stor og skaldet mand der havde sat sig i sædet ved siden af ham.
Manden ignorerede ham og begyndte at drikke af det glas som stod på bordet.

Hvad fanden bildte han sig ind?
Akuma rejste sig og tog hårdt fat i skulderen på ham hvorefter han rev ham ned fra stolen.
Manden farrede op og slog Akuma på hagen så han fløj bagover.

Så nu var det altså alvor?
Akuma smilede ondt mens hans øjne glødet af vrede.
Manden skulle til at slå igen men Akuma kom ham i forkøbet ved at hamre hans hånd ind i maven på manden så han bukkede sig forover.
Få sekunder efter udsendte Akuma tonsvis af lyn igennem manden og ristede ham indvendig.

Han trak sin hånd tilbage og manden faldte til jorden.
Akuma satte sig igen på sin plads og tog nu det fyldte glas der stod der.
"En omgang på huset" sagde kroejeren og kiggede på Akuma.
Han tog nu glasset og bundede indholdet af det.

''Hvad fanden fylder du sådan for?!'' Lige da Lailah var ved at falde i søvn slog hun øjnene brat op da hun troede der var nogen som talte til hende. Hun fjernede albuerne fra bordet, skulle til at undskylde på grund af hendes opførsel, til den mand som sad ved siden af hende, til hun altså opdagede at det ikke var hende han talte til.
Helt uden hun havde opdaget det, var de begge to nu oppe og stå. Manden som havde talt fik en knytnæve lige på hagen så han fløj bagover, det fik Lailah til at rette sig op. Hun ville havde brudt ind og hjulpet, men smed den tanke ud af hovedet da den anden mand blev gennemristet indvendigt. Hun lavede store øjne til manden der nu lagde på jorden, ingen ud over hende selv og kroejeren havde lagt mærke til hvad der skete. De var alle så fulde og de var ikke engang komme videre, de snakkede stadig om det med fingrene. Lailah sad lidt og studerede denne mands udseende da han havde sat sig og bundede indholdet af glasset. Han havde nogle fine træk, men hun havde nu lidt problemer med at finde ud af hvad han var.
Det larmede inde i kroen, folk råbte og skreg og der var stadig nogle mindre slagsmål inde i kroen. Men alt blev stille da en mand skreg af vrede og tabte sin krus med øl. Manden som var blevet brændt indvendigt var åbenbart hans ven som han lige havde forladt i et par minutter, for at snakke med nogle unge, billige damer som bare sad hende i et hjørne og spillede dumme. Han trampede forbi hans ven, og over til manden som havde gjort det. Manden skulle til at tage fat i hans skulder og vende ham om så de kunne få en rigtig kamp til døden, men inden han fik rørt ham kom Lailah lige i forvejen. Hun trådte ind mellem dem uden at røre nogen af dem. Manden lagde blot hovedet tilbage og udbrød i en høj latter. Hvis de to mænd skulle have en kamp, var hun ret sikker på hvem der ville vinde, og hun ville ikke have at flere skulle dø den dag.
''Okay snuske hør her, flytter du dig ikke nu kommer i begge til skade'' Han holdt en kort pause og stirrede afventende på hende. Han håbede selvfølgelig at hun ville flytte sig, så han ikke skulle gøre skade på hende. ''Flyt dig nu!'' Han løftede hånden højt op for at lade den ramme hendes kind med sådan en kraft, at hun ville vælte, men inden han ramte hende tog hun fat i hans hånd og gav ham et lille stød, så han trak sig lidt tilbage. Det var bevidst at det kun var et lille stød, for havde han rørt hende kunne han være død af stødet, men når hun rør ham kan hun jo selv bestemme hvor hårdt det skal være.
Det lille stød gjorde ham bare endnu mere rasende, så han kaldte tre af hans store venner over til sig. Manden bag Lailah og hende var nu omringet af fire store, kraftig bygget mænd, som ikke havde levet det mest skån somme liv. Mændene stod og knyttede næverne, og man kunne se at dette ikke ville blive et kønt syn for sarte sjæle. ''Hvad siger i mine to kære venner? Skal vi gå udenfor og tage det her som rigtige mænd?'' Sagde manden som havde snakket før. ''Er du sikker på at en dame, som hende kan tåle synet?'' Brød en af de mænd ind som var kommet. ''Det kan jeg..'' Sagde Lailah med et smil på læben. De fire mænd og Lailah gik udenfor, hun håbede blot på at den anden mand ville følge med, så hun ikke skulle være alene om dette..

Akuma skævede til manden der råbte op ved siden af ham.
*Fuck nu det...* nåede han at tænke inden en lille pige på han ved ikke hvor lidt år hoppede op og ville tage hans kamp.
*Har hun aldrig været her før?*
Dette var ikke stedet små piger skulle spille voksne og tage slag fra andre.
Men denne samtale der kørte bag ham endte med at...
*Var der lige tre mænd som trak en mindreårig pige ud foran for at tæske hende?*
Lige nu var situationsfornemmelsen ikke det stærkeste i Akumas hoved.
Han var ved at væmmes ved tanken om hvad der skete udenfor de døre.

"Årh for helved hun hjalp jo mig..." sagde han noget vissent så kun han kunne høre det og gik derefter mod døren.
Da han havde fået vaklet sig selv på benene gik han ud af døren og stod nu bag den bagerste mand.
Han trak hurtigt en kniv som han havde gemt i ærmet og hamrede den ned i nakken på manden.
"Hvad fanden har i gang i!?" råbte han og sparkede manden med kniven i nakken ned af trappen.

De to mænd der nu stod nede i gården og havde sluppet pigen.
Idet at Akuma råbte mod dem vendte de sig imod ham og spændte musklerne.
Akuma trådte ned så han var ti meter fra dem.
Han slog armene ud og råbte "Kom nu idioter! Hvis mig hvad i kan! Bweahahaha!!!".
Alkoholden havde nu taget hans selvtillid på et noget unormalt stadie...

Mændende kom nu farende imod ham og da de var lige foran ham hamrede de i takt deres knæ op i Akumas mave.
Han faldte straks i knæ og pustede ud.
Men så snart at han kunne få vejret igen brød han ud i en sindssyg latter.
"Er det alt hvad i kan!!?" råbte han med hænderne placeret på jorden.

De to mænd skulle nu til at hamre deres næver ned i ryggen på ham men Akuma kom dem i forkøbet og rev benene væk under dem så de væltede.
Han hamrede derefter sine håndsider ned i lårende på dem så lynende gik hele vejen
igennem dem fra benene til hjernen.
Så de ligesom den sidste blev ristet helt indvendig...
"I er jo kun ynkelige mennesker..." sagde han til sidst roligt og rejste sig op.
Han daskede det værste jord af sit jakkesæt og gik indenfor igen.

Da han var indenfor satte han sig på samme plads og tog sig til hovedet mens han lænede sig op af bordet.
"En omgang whisky med to isterninger" sagde han og lod bartenderen helle op i glasset igen.

Hun var ret sikker på at hun selv blev nød til at klare dette lille slag, hvilket hun ikke kunne lide.. At skade andre, forfærdelig tanke, men da hun hørte denne torden stemme bag sig, kunne hun godt gætte sig frem til hvem der stod bag dem. De to mænd og Lailah vendte sig allesammen om mod manden, som lige havde stukket en kniv i nakken på den anden mand, hvorefter han havde sparket ham ned af trappen, hvorefter der lød et højt brag da han landede på jorden. Da de to mænd nu havde rettet alt deres opmærksom hed mod manden, trådte Lailah et par skridt tilbage. Selvfølgelig bare for en sikkerheds skyld, man kunne jo aldrig vide hvad sådan nogle mænd kunne finde på.. I et split sekund, ønskede hun at han var blevet derinde, han var måske lidt for fuld til dette og det så ikke rigtigt ud til at han ville kunne klare det. Det gav et lille gib i hende da de to mænd hamrede deres knæ op i maven på ham. Helt uden at tænke løb hun derhen for at hjælpe, men inden hun var kommet helt derhen, var det de to mænd som lagde på jorden og var blevet gennemristet. '' Tænk at livet, koster et andet liv. Det er altid den samme pris..'' mumlede hun lidt for sig selv. Hun stod lidt og tænkte, da det så gik op for hende! Hun var ikke den eneste i verdenen med hendes evne.. Det kildede inde i hendes mave, og hun løb straks efter ham ind i kroen igen, i håb om at han ville fortælle lidt om det han gør.
Da hun kom ind kiggede hun hurtigt rundt omkring efter ham og fandt ham ret hurtigt. Hun løb derhen og satte sig ved siden af ham, hun så dog lidt undrende på ham da han jo bare sad og drak... Betød det slet ingenting at han lige havde dræbt nogen? ''Hej'' Var det eneste hun lige kunne få fremsagt, men selvfølgelig med en snu bagtanke. Hun rakte hånden frem mod ham for at trykke hans hånd, hvis han også kunne sende nogle lyn ud af sig, hvad ville der så ske når de rørte hinanden? Ville der ikke ske noget, ville der komme et kæmpe brag, eller kunne han holde lynene i sig så det kun var ham der fik lidt stød? Eller var det slet ikke den samme evne de havde? Så mange spørgsmål, så lidt tid..