Shattered. -Nille-

Nille kunne ikke lade være med at grine af det Josh sagde. Hun kunne skam godt se at de to var som storebror, og lillebror. Hun smilede også drillende til Jacob, og lænede sig lidt op af BlackStar... nærmere den ene kind mod hans hals. Nille kiggede op på Josh da han sagde noget til hende.
"Det tror han altid." Nille grinede, og sendte Jacob et drillende smil inden hun rettede sig op, og gik lidt væk fra dem... Samtidig foldede BlackStar vingerne ud, Nille gik til side, BlackStar satte i galop... Og Nille nåede lige at sige. "Hold nu fast!" Inden BlackStar lettede. Nille skiftede form, og fulgte efter dem på jorden.

Jacob puffede kærligt til Josh, han skulle ikke sådan håne ham overfor Nille, hans kæreste, men ja, Josh var jo trods alt som en lillebror og det var vel normalt at en lillebror hånede sin storebror overfor kæresten.
"Nemlig," grinte Josh og holdte godt fast i kaninen og Blackstar.
Jacob rullede bare øjnene af ham og gengældte Nilles drilske smil, ved at sende hende et blink og charmerende smil. "Vi ses igen om lidt,"
Nu var det Josh tur til at rulle øjne af Jacob, sikke en fedterøv.
Jacob holdte godt fast om Josh, imens han samtidig holdte fast i Blackstars man. Da han satte i Galop, råbte Josh et: YUHHUU! inden de lettede fra jorden.

Nille cirklede rundt om træerne da BlackStar åbenbart fandt det hurtigere at gøre det mere besværligt for Nille at følge med. Den slanke kattekrop bevægede sig elegant i skoven som om den hørte til dér... Inden længe var hun i The Forest med BlackStar, Jacob, og Josh over sig. BlackStar først henne ved huset, og landede på alle fire hove, og stoppede op. Han foldede vingerne ind, og så ind imellem træerne... Hvor en gruppe jægere jagtede en panter. Panteren havde de tre hvide striber på ryggen... BlackStar vrinskede. Nille ledte jægerne væk fra huset, af den grund til at der var nogle dyr, plus BlackStar. En pegasus ville være et dejligt bytte for dem... Hun havde på vejen stødt på nogle jægere... Og selvfølgelig ville de jagte en panter med tre hvide striber på ryggen. Nille var nået væk fra dem, og klatrede op i et træ. Hun skiftede form deroppe, og hoppede ned. Hun så sig over skulderen... Der kom de. Hun så ned, og gemte sig så godt hun kunne bag et træ. "Undskyld, men har de set en panter løbe forbi?" En af jægerne kiggede nysgerrig på hende. Nille fortsatte med at se ned. "Nope, hvad tror du helt ærligt selv? Pantere i The Forest? I er da godt gale i hovedet." Nille rystede på hovedet, og gik hen imod huset... Uden de fulgte efter hende. Hun løb det sidste af vejen, og stoppede op ved siden af Jacob. "Undskyld, nogle jægere stoppede mig lidt..." Hun trak undskyldende på den ene skulder.

Josh kunn ikke dy sig, han var som et barn i en slikbutik, hvor man lige havde åbnet døren og sagt: Værsgo, tag hvad du vil have! Alt er gratis!
Han kiggede til hver en side, for at fange en hver spændende ting man nu kunne se fra luften.. Engang kiggede han efter Nille, for at se om hun nu var med.. Han kunne sagtens genkende panteren med de hvide striber..
Jacob smilte af Josh og gjorde som ham, kiggede om Nille nu fulgte med.. Vinden blæste dem i hovedet, men på en måde var det rart, eftersom de lige havde stået i en varm ørken hvor der ingen vind var..
Josh nussede kaninen og holdte den for øjnene, så den ikke skulle kigge ned og blive bange. Jacob holdte ekstra godt fast om Josh, ved at holde fast i Blackstars man, da han lod an til at lande.. Så snart de var landet, hjalp Jacob Josh ned af Blackstar og kiggede ind i skoven efter Nille.. Det bekymrede ham en smule at hun ikke kom så hurtigt, men han vidste at hun nok skulle klare den.
Det lettede, da hun kom frem for træerne.
"Det er helt i orden," sagde han og smilte. "Bare du er okay,"

Nille smilede uskyldigt, og et drillende glimt viste sig. Hun kyssede Jacob kort på kinden, og grinede lavmælt. Hun gik hen imod døren, og åbnede den... Hun sagde dog først... "Jeg... Går først ind, men pas på alligevel." Hun gik ind... Og et VOV lød derinde fra, og en der faldt på gulvet. Nille grinede, og en labrador hund snuste ivrigt til hende. "Væk!" Grinede Nille, og prøvede at få Labradoren af sig. Det var en labrador med blond pels. "Mystic, ned!" Så adlød labradoren. Det var en pæn stor en... Nille rejste sig op, og rettede lidt på sit tøj. Hun aede den bag ørerne. "Dette er Mystic, jeg fandt ham ude i skoven... Efterladt." Pludselig så Nille hård, og bekymrende ud... Tanken om hvordan hun havde fundet Mystic var som en knytnæve i maven.

Jacob smilte kærligt af Nille, da hun kyssede hans kind, hvilket bare fik Josh til at kigge op på ham med et drilsk udtryk i de brune øjne.
"Jacob har en kæreste, Jacob har en kæreste," drilte han og vrikkede fra side, til side.
Jacob rullede bare øjne af ham og nullede ham i håret. "Pas på, ellers fryser jeg dig til is næste gang," Det blev sagt kærligt, men dog med et lusket smil på læben så man skulle tro at han mente det.
Josh gispede bare kort og løb hen til Nille, da han så hunden Mystic lyste han op, som stod der en bunke julegaver foran ham.
"Hvor er den sød!" sagde han og nussede dets hoved.
Jacob kom op på siden af Nille, eftersom han havde bemærket det bekymrede blik. Han havde på fornemelsen at det havde noget at gøre med hvordan hun havde fundet Mystic, så han lagde bare en arm om hende og kyssede hendes pande. "Men, nu er han her hos dig,"

Det føltes som om hun så det igen. Bundet fast til et træ... Klynkende, en mand der står, og sparker til ham... Blod. Nille rystede på hovedet, og sukkede. Man kunne ikke se på Mystic at den havde blødt, eller blevet sparket.. Den havde haltet, men fået hvile hos Nille. Hun smilte ved tanken om hvad hun havde gjort ved manden. Hun havde brugt sin evne. Hun hadede når dyr blev mishandlet. Hun smilede lykkeligt da Jacob lagde en arm om hende, og kyssede hende på panden. "Sandt, men stadig..." Hun ville ikke sige hvad manden havde gjort når Josh var der, men hun orkede heller ikke at fortælle Jacob det. Mystic logrede, og slikkede Josh der hvor den kunne komme til.

Josh grinte og faldt om på gulvet, lod ham slikke ham i hele ansigtet..
Jacob beholdte sin arm om Nille, imens han betragtede Josh der nu sad og tumlede rundt på gulvet med den legesyge hund.. Det var ikke til at tro at en som Josh kunne være så livsglad.. Hans mor var død, faren var en voldtægtsmand og havde det ikke været for ham og Caroline var han vokset op i en kælder helt alene.. Tanken om det fik smilet væk fra Jacob, men han fik det hurtigt op igen, eftersom han tænkte nærmere over det.. Godt nok var Josh forældreløs, men han var stadig optismistisk og glad.. Det varmede Jacob på en mærkelig måde..
Han kyssede Nilles kind og smilte til hende.
"Og takket være dig, er den i live, så du kan være stolt af dig selv," sagde han og smilte varmt til hende..

Nille lagde hovedet på Jacobs skulder, og så på Josh, og Mystic. Da hun kunne ane at Mystic ville -kun fordi den var legesyg, og lidt en hvalp stadigvæk- bide Josh sendte hun hurtigt en advarende tanke om at det måtte han ikke. Mystic adlød, og slikkede bare Josh på ansigtet.
"Det er ingenting, du reddede Josh." Hun sagde det lavmælt for at Josh ikke kunne høre det. Hun ville jo ikke minde ham om det... Hun havde en ide om at Josh havde haft det hårdt. "Du fik dig et slags barn... Eller nærmere lillebror." Hun smilede skævt, og lukkede øjnene.

Han løftede på et øjenbryn af hende, da hun sagde at det var ingenting. Selvfølgelig var det da noget, hun havde reddet en hund, som sikkert var blevet mishandlet, det var da også noget at skulle føle sig stolt over, også det at hun kunne tage sig af den, selvom hun havde så mange andre dyr at tage sig af.
"Selvfølgelig er det noget?" sagde han og ruskede kærligt i hende. Da hun snakkede om Josh kiggede han hen på ham igen, sådan som han tumlede rundt kunne han ikke lade være med at smile.
"Jeg ser ham mere som lillebror end som barn," sagde han.. Smilet forsvandt dog lidt efter lidt, da han kom i tanke om at Josh ville blive stor en dag og forlade ham..

Nille satte sig ned i en sofa, trak benene op til hende, og lagde armene om dem. Hun fandt den sidde stilling meget behagelig. Hun tog et tæppe, og lagde om sig selv da hun frøs lidt. Selvom det var varmt inde i huset og pejsen var tændt. En bæver lå tæt ved pejsen, i en slags kurv. Ellers var der ikke rigtig nogle dyr, de fleste var ude i skoven, eller inde i stalden. Men selvfølgelig var George der... Den sorte panter havde vokset en del siden sidst, og nu kom han slentrende ind i stuen fra soveværelset. Han lagde sig ved siden af Nille. "Nej, et barn er mere vigtigt." Hun håbede at Josh havde for travlt med at grine, og tumle rundt med Mystic til at lytte med til deres samtale. "Jacob... Det blik Victoria sendte dig... Kunne du selv tyde det?"

Josh havde alt for travlt med at lege med Mystic til at lytte til "de ældre" samtale.. Det var som regel ikke noget han gad at bruge tid på, når de voksne snakkede, specielt ikke hvis der var noget i nærheden som var mere spændende end deres samtale, desuden var det ikke altid at et barn kunne forstå når de ældre snakkede sammen.. Det var på en måde som volapyk...
Han fortsatte med at lege med Mystic, ved at løbe rundt i huset og undersøge de andre spændende ting der kunne være i dette rum..
Jacob satte sig ned ved siden af Nille, ikke for tæt på hende, eftersom han kunne regne ud at hun frøs da hun tog tæppet over sig, også hjalp det ikke lige at han kom og sad tæt på hende..
"Nej," svarede han og kiggede hen på hende med et skævt smil. "Hun er så svær at forstå den kvinde så jeg har valgt at lade være med at forstå hende,"

Nille havde hagen ovenpå sine knæ, og pludselig fandt hun George hoved ved hendes ene arm. Hun rystede på hovedet af ham, men smilede. Den lille luske buks... For hun kunne se at der var noget kød om hans mund. Han havde sikkert fået døren til frysekammeret op, og hapset noget. Hun så på Jacob igen.
"Hun vil ikke kun have dig som slave fordi du har din evne, hun kan faktisk godt lide dig... Og jeg mener ikke som ven, men som en hun kan elske, kærlighed altså." Hun trak på den ene skulder, og så fremad, så hun på BlackStar genmen vinduet. Han spiste noget græs derude.

Lide ham? Kunne victoria lide ham? vel kunne hun ej.. Eller hvad? Argh.. han hadede at han ikke kunne gennemskue folk og hvad de tænkte om en, hvorfor kunne man ikke bærer rundt på et skilt hvor der stod hvad de syndes om, så var man fri for at gå rundt og tænke hvad de syndes om en..
hey? hvad tænker han om mig? Nej, det står på skiltet, han hader mig.. Smart..
Jacob rystede på hovedet over sin egne tanker og kiggede hen på Nille med et smil.
"jeg tror bare at hun sagde det for at genere dig Nille," sagde han og smilte kærligt til hende. "Du kender Victoria, hun vil gøre alt for at få folk til at bøje sig for hende,"

Nille skubbede kærligt Georges hoved af sin arm, og grinede. Hun så på Jacob igen, og satte sig lidt tættere på ham. Hun lagde hovedet på hans skulder. Hun var ligeglad med at han var kold, tæppet varmede hende. Et VOV lød fra Mystic.
"Det ved jeg godt... Men det bekymrer mig nu alligevel." Mumlede hun, og lukkede øjnene. Hun ville ikke snakke om Jade, eller Victoria... Ikke nu... Hun orkede det ikke. Hun ville ikke. "Hvad vil du gøre med Josh?" Hun hviskede. "Han kan ikke være alene i det hus, Jacob. Victoria ved sikkert hvor det er, hun kan slet snuppe ham igen."

Hvorfor var livet egentlig så indviklet? hvorfor gik det hele ikke som en leg? Jacob var selv ret optimistisk, men han vidste udmærket godt at verden ikke gjorde som man sagde, tværtimod gjorde den tit det stik modsatte.. Bad man til at man ikke ville få regn næste dag, fik man det, bad man til at Victoria bare skulle holde sig væk, så gjorde hun det ikke..Nej.. Hun var som en flue på en væk.. Det gav Jacob kudegysninger da han kom i tanke om at hun kunne holde øje med ham hvert sekund det skulle være.. De kuldegysninger forsvandt dog hurtigt, da Nille pludselig rykkede sig tættere på ham og lagde hovedet på hans skulder..
"Det ved jeg," mumlede han og sukkede kort.. "det bekymre også mig en anelse," Han kiggede hurtigt hen imod Josh, da Mystic udstødte et vov.. Det så dog ikke ud til at der var sket nogen skade, så han vendte hurtigt hovedet frem for sig igen, men ud af sin øjenkrog kiggede han ned på Nille..
"Jeg må vel bare.. Lave et rum hvor han kan gemme sig.. Jeg har ikke andre steder han kan være.. Og jeg ønsker ikke at lade ham være alene,"

George så vrissent på Nille, og lignede en der var klar til at angribe hende... Men han vidste også at Nille var stærkere end ham, men han kunne heller ikke finde på det. Hun havde jo taget sig af ham... Så han hoppede bare ned af sofaen, og hoppede op i en stol i stedet, og lagde sig til at sove dér. Mystic traskede hen til George, og snuste til ham... Han fik en snerren til svar. Mystic fnøs, og gik tilbage til Josh. Nille åbnede øjnene da Jacob sagde de sidste ord.
"Alene... Jeg har en ide..." Hun så hen imod Mystic, og dog stadig med hovedet på Jacobs skulder da hun fandt det meget behageligt at ligge sidde sådan. "Mystic, og Josh virker glade for hinanden." Hun håbede at han fangede hendes ide. At Mystic kunne tage med dem, og beskytte Josh.

Josh traskede kort rundt i huset, imens Mystic var gået hen til den sorte panter for at snuse til den, som en hver anden hund ville gøre.. Desværre ville panteren da ikke være med på den leg, så den knurrede bare let af den unge hvalp, som straks traskede hen til Josh igen, der modtog ham med åbne arme..
Jacob kiggede hen på Josh..
Ja, han så ud til at være glad for den hund.. Men, det var jo Nilles hund? Ville hun virkelig give den til Josh?
"Ja, det ser det ud til, men," han holdte en kort pause for at kigge ned på Nille. "Det er jo din hund?"

Hendes hund?! Åh du godeste.. Nej! Hun havde George, og BlackStar. Silverdust havde hun givet slip på forlængst. Hun savnede dog stadig den sølvmare... Nuvel, nu havde hun BlackStar. George ville dog aldrig blive erstattet. Hun kyssede ham kort på halsen, og grinede kort.
"Hvis jeg skulle beholde alle dyr jeg har taget mig af, så ville jeg aldrig få fri. Jeg ville simpelthen gå ned af stress. Jeg kan ikke passe en hund, det har jeg ikke tid til. En hund skal fodres tit, gå tur med, og lege med. BlackStar kan selv finde græs, og vand, han kan selv flyve en tur, og har ikke brug for at blive underholdt. George er en dovenkrop, han hapser fra mit frysekammer, og sover hele tiden." Hun smilede skævt, og drillende til George. "Jeg har kun taget mig af Mystic, jeg vil give ham væk til dem der melder sig... Hvis de altså virker som nogle der tager sig godt af dyr."

Et stort ansvar.. Hmm.. Jo, hvis Josh lovede at passe ordentlig på ham, så kunne det vel godt gå? Jacob havde på en måde ikke selv tid til at gå ture med ham, medmindre Mystic altså ville med på lange, lange gå ture.. Men.. For Josh skyld ville han gerne tage hvalpen til sig, der var jo allerede larm i hans hus i forvejen, så hvorfor ikke tage mere larm til sig?
Han smilte kærligt og lagde sit hoved mod hende, eftersom hun havde sit hoved på hans skulder.
"Okay," sagde han og kiggede på Josh og Mystic ud af øjenkrogen. "Jeg vil tage Mystic med for Josh skyld,"

Endelig så havde Nille allerede en hundehvalp at tage sig af. Jacob, hun havde altid syntes at han var en slags drillesyg hundehvalp. Hvilken velsignelse at hun var god til dyr. Hun grinede lavt for sig selv.
"Godt, for jeg har allerede en hundehvalp at tage mig af." Sagde hun drillende. "En hvid hundehvalp som er utrolig drillende, men noget så nuttet!"

Det var som om at Josh havde hørt ham sige at han måtte få Mystic, for så snart han var færdig med at lege med ham, krammede han ham som var han det vigtigste i verden og som aldrig måtte forlade ham..
Jacob smilte skævt og kiggede ned på Nille.. Havde hun allerede en hundehvalp? Hvid pels og nuttet? Hey, vent lige et sekund, hvis hun mente ham så var han aldeles ikke nogen hundehvalp.
"Hey!" sagde han efterfulgt af et kærligt grin. "Jeg er ikke nogen hundehvalp, jeg er faktisk hundrede år gammel.."

Nille grinede kærligt, og trak sig lidt væk fra ham så hun kunne få øjnekontakt. Hun smilede skævt, og drillende.
"Jeg er uenig!" Sagde hun, og puffede til ham med sin hånd. "Ja, du er gammel, men du stadig en lille nuttet hvalp!" Hun tog tæppet af sig da hun havde fået varmen. Hun satte sig hen til ham igen, dog uden at lægge hovedet på hans skulder. "Min søde hvalp." Hviskede hun drillende.

Lille? Nuttet?
Kunne hun finde på flere ord som kunne få ham til at føle som en lille krammebamse? okay, han var nok ikke den mest skræmmende dæmon, men ligefrem en hundehvalp? Det var han ikke.. Men, hvis hun ville kalde ham det, kunne han vel ikke stoppe hende.. Så længe andre ikke begyndte at kalde ham det.. Men, han måtte nu demonstarere lidt at han ikke var en hundehvalp..
"Lille?" sagde han og skubbede kærligt til hende. "Skat, jeg er stadig højere end dig?" Han hviskede kærligt til hende.. Uden han havde tænkt over det, havde han brugt ordet skat..

Skat. Ordet fik hendes hjerte til at banke afsted. Hun så drillende på ham, og prikkede ham på skulderen for at drille ham. Hun smilede charmerende, og uskyldigt.
"Måske søde, men jeg er stærkere end dig." Hun lænede sig lidt hen imod ham. "Husk det." Hviskede hun kærligt. Først så hun ud som om hun ville kysse ham, men så trak hun sig væk fra ham. Og dog tøvende. Hun grinede lavt.