this is noting personal just Buisness //Dust//

S: en af gå gaderne
T: midnat
O: en hjemløs der sidder på hjørnet og Johns livgarde der sidder og venter på tagene
V: overskyet
P: en hvid trench coat med en sort trøje inden under og et par hvide bukser

en enlig mand stod på midten af vejen der var ingen lyd i gaden. det var som om manden havde slukket for lyden i hele gaden. han så op på det nærmeste hustop " snart mine brødre" han to den lille bog med det sorte omslag og de rubin røde blod pletter der glimtede i den flakkende flamme i gade lampen han satte bogen tilbage i dens læder rem og tog en slurk af sin lomme lærke. den var fyldt med et vindrue koncentrat der skærpede hans sanser.

En skygge bevægede sig ud af en af side gaderne til der hvor den enlige mand stod! Det var Dust iført sin sædvanlige rejsekappe og hans 2 sværd han havde godt mærket tilstedeværelsen af en sjæledæmon men han var ligeglad Dust gik bare videre og ignorerede at de var de eneste tilstedeværende! Dust var ikke lige just i et godt humør denne dag og der var ikke meget der skulle til for at han flippede ud!

manden kiggede op, hans lange hvide hår blæste lidt op. hans øjne glødede rødt og han gik hen til Dust "undskyld ode mand har de tid" men da Dust bare gik videre irriterede det ham lidt "det var ikke et spørgsmål" Dust begyndte at svæve uden nogen form for hjælp "Du har forbrudt dig mod de hvide rytteres sorte bog" han tog bogen og slog op på hans side og rømmede sig "Dust du er blevet dømt af oraklet for Frådseri og tilbageholdelse af væsner uden deres samtykke. din dom er dødsstraf" mandens smil bredte sig "og din dommer vil blive John Clancy. undertegnede, prøv ikke at tage det personligt, jeg mener jeg afskyer dine handlinger og alt men det her er ren forretning" Johns special styrker hoppede ned og sluttede sig til ham ved hans side. de var tre han havde ikke brug for flere da de hver var gode til noget specielt om det var Vishnu's tortur metoder eller det var Jansens opsporings evner "du har ubetvivleligt modtaget vores segl" han hentydede til det brænde mærke at han havde givet Rapheal på hendes hånd med den fire takket stjerne.

"Nå så det er dig der fangede og brandemærkede min kære Rapheal og så kommer du her og dømmer mig for at prøve at slippe væk herfra den her åndssvage tid?" spurgte han roligt men vreden i ham var tydelig "Nu skal jeg fortælle dig virkeligheden oracel den virkelighed dine øjne ikke ser fordi den er formørket af min ondskab! Ser du jeg fandt Rapheal skadet med farlige sår i sig jeg tilbød hende min hjælp og hun sagde ja, da jeg var kommet hjem og havde forbundet hende spurgte jeg hende om hun ville være min slave og hun sagde ja og lige siden har jeg været god mod hende!"

"Jeg indrømmer dog jeg har været ond mod Elizabeth og det er utilgiveligt hvad jeg har gjort men jeg måtte beholde hende hos mig for hvis jeg ikke havde taget hende til slave ville en fyr ved navn Zankuji have gjort det og han havde udelukket været ond mod hende hvorimod jeg ønsker at spørge hende om tilgivelse og hun må vælge min straf når hun er klar til at komme ud i verden og kan klare sig selv!" fortsatte han koldt "Mine andre slaver er på lønnings listen de er kun skuespillere og jeg kan love dig for at en hver slave jeg køber tilbyder jeg frihed og penge nok til at de kan klare sig! Hvad angår mine andre domme har du så set udstederen af min dusør? Det er en af denne tids større personer jeg ved ikke hvad han hedder men han kidnappede mig fra fremtiden og havde i sinde at gøre mig til et våben og hvis det var lykkedes så kan jeg love dig for at de ting jeg har gjort ville virke som skolepige uartigheder i sammenligning!"

Pludselig forsvandt Dust som et spøgelse for øjnene af dem og de fik ikke mange sekunder til at tænke sig om for han dukkede op med skarpretter sværdet i sine hænder han dræbte den første af Johns tre mænd ved at skære ham midt over og forsvandt igen! Dust gjorde det samme med de 2 andre og dukkede op lige bag ved John med sværdets gigantiske blad mod hans hals det var så tæt på at det næsten rørte ham "Jeg ved de ting jeg gør er ondt men jeg vil bare væk herfra jeg vil tilbage til år 3824 hvor jeg høre til og hvis oraclet tænker sig om kan min død i denne tid gøre fremtiden være end den allerede er!" sagde han vredt!

John virkede ikke mere inponeret "du lod mig tale færdig min kære ven" han lavede en lille bevægelse med hånden og hans sværd blev skubbet ud af hans hånd " da jeg er din dommer har jeg ikke givet dommen endnu" han så lidt " hvis du mener det er uretfærdigt ønsker jeg at se disse 'skuespillere' selv. åh ja jeg syntes ikke man skal snakke om oraklet når jeg står lige her" han så på ham igen lidt ondt " hvis du planlægger at tage tilbage i tiden hvordan vil du præstere det" han så på ham lidt skeptisk han havde hørt om sådanne ting men han troede ikke rigtig på det "du har vel ikke travlt nok til en duel" han stampede en fod i jorden så der blev lavet en ring i selve jorden "bare for en ordens skyld" hans stemme var faktisk lidt bedende "du er den næst sidste side i min bog der efter skal jeg efter ham der Zankuji hvor efter jeg laver en ny liste med de største til de mindste forbrydere" han så på ham "du troede ikke at jeg gemte det bedste til sidst vel. tro mig dig og ham den anden gut er vand i forhold til nummer et" han var måske lidt nedskydende "jeg har brugt de sidste fem måneder til at opsøge massemordere mafia bosser og for ikke at tale om en kæde af voldtægts mænd så alt jeg beder om er en enkel duel med kåre, ingen evner bare talent" Jansen gav John en boks med to kåre i "modstanderen vælger først" han lod Dust til at tage en kåre hvor efter han selv tog en og holdt den op foran hans hoved "husk nu ingen snyd" hans liv vagter hoppede væk fra platformen og stod på fortovet og så på ham. gennem de grønne briller og klædet de havde for munden og hætten kunne han mærke deres blikke på deres kommende kamp. han sænkede sin kåre igen og gik frem.

//Øhh jeg har lige dræbt dine tre mænd hvordan kan de så pludselig stå der igen? ^^

//oh sorry jeg skimmede det kun bare ignorer de dele med mændene og forstil dig at han tager kårene fra deres døde kroppe //

// Ok ^^

Dust blev meget negativ over at hans sværd blev skubbet ud af hans hænder på den måde og det smadrede hårdt ned i jorden på grund af dets vægt men han valgte alligevel at tage imod udfordringen! I det øjeblik de startede lavede Dust en elegant bevægelse ind mod John og uden han havde brugt sine evner stod han med kåren mod Johns bryst før han havde haft en chance for at reagere på det! Dust var måske ikke så god til alt det med kåre og sådan men han var vant til at slås med sværd og han havde arbejdet hårdt på at kunne bevæge sig hurtigt og effektivt for i en kamp var det ikke altid hvem der havde det bedste sværd der i sidste ende afgjorde en kamp men den der havde den bedste teknik og efter at have været vant til 2 sværd på hver 40-50 kg kunne han bevæge sig meget hurtigere med disse kåre!

"Godt så hvad så nu er vi færdige?" spurgte han roligt da han havde fået sat en dæmper på sin vrede! Dust udviste for en gang skyld lidt manere da han ikke var i humør til det her han ville hellere få afreageret for sin vrede med noget træning men han opførte sig som en gentleman og ville først afslutte det her før deres veje skiltes "Og du kan sagtens mødes med Lynie jeg fortæller hende gerne at hun skal sige sandheden til dig så vi kan få det på det rene!" sagde han så "Jeg ved mine veje er uransagelige og strider meget mod det gode men for en gangs skyld prøver jeg at gøre noget godt og så skal jeg straffes for det! Jeg kommer aldrig til at forstå hverken denne tid eller min tid!"

"Iøvrigt vil jeg ikke tilbage i tiden jeg vil frem!" sagde han roligt "Jeg blev bortført gennem en tidsportal fra min tid nemlig år 3824 og ført tilbage til år 1800 og har lige siden prøvet at komme tilbage til min tid!"

"ah jeg forstår" han så på ham "lad mig så fortælle en historie om et gammelt tempel" han holdte sig lidt tilbage men så fortsatte han "ser du en gang på det sted i kalder Vally of a thousand winters. lå der et smukt tempel med flotte tårne og store gårde og en smuk have der groede uanset hvor koldt det var" han gik op på siden af ham "alt var godt indtil en hær prøvede at indtage templet fordi de havde noget af stor værdi. et orakel der kunne se det onde i folk" han ventede på at det gik op for ham at det var John han talte om "templet faldt og alle blev dræbt. kun jeg nåede at slippe væk inden og blev isoleret i en hule der blev lukket indtil jeg nåede de tre seksere" han mente at det var da han fyldte 666 år. han sukkede "hvis du føler dig alene i denne verden kan du altid tryste dig med at dem du elsker kommer til at leve. men jeg, jeg kommer aldrig til at se mine brødre og søstre igen" hans blik blev blankt over hans øjne og han så bare lige frem. og nikkede "send venligst pige barnet her hen og så er du ikke længere efter søgt og jeg ønsker dig held på din rejse. der er ikke meget lykke for os dæmon er der skygge dæmon." for første gang var der et smil på hans arrede ansigt.

Dust gik roligt hen til sit sværd og samlede det op han holdt det med ryggen af bladet hen over sin skulder og så på John "Du havde da vel dem du elskede mere end 4 år!" sagde han roligt "Mine forældre blev dræbt jule aften da jeg var 4 år gammel og jeg blev jagtet på flugt! Du blev måske fanget i årevis men ved du hvad? Jeg ville hellere have været fanget et sted hvor ingen kunne nå mig end at ende med at være en kold blodig morder! Jeg føler kun vrede jeg føler mig kun i live når jeg dræber og jeg dræber når det er mig nødvendigt at gøre det for selv at overleve!" Dust begyndte roligt at gå "Jeg henter Lynie hvis du er villig til at vente her så kommer jeg med hende! Er det en aftale?" spurgte han hen over sin skulder!

//Skal jeg bare invitere hende ind i emnet? ^^

//ja bare gør det//

//Mangler et svar fra dig så henter Dust hende ^^

hans øjne var blanke han så bare på ham "hvordan tror du jeg endte på klosteret" han stod bare med sin stav og så ned af gaden "at være et orakel er en gave og en forbandelse" han gik hen til en kasse og blev siddende der og nikkede "det er en aftale" han satte sig i en mediterende stilling og lukkede hans øjne. han tog sin bog frem og slettede alle navnene fra den og startede forfra og skrev ned alt hvad han så i hans hoved.

Dust forsvandt som et spøgelse og var væk i noget tid da han skulle finde Lynie! Han havde ikke markeret hende da hun jo arbejdede for ham og han ikke var nået til det punkt hvor hun havde hans tegn så han nemt kunne finde hende! Da han endelig fandt hende tog han hende med sig tilbage til John og gik hen til ham "Her er hun så!" sagde han roligt

//Skal vi bare sige Lynie John og Dust rækkefølge herfra? ^^

//ja lad os bare sige det //

//Skal vi bare vente på at Lynie kommer på og svare x)

//Undskyld, men jeg har ikke været meget på så har kun set beskeden nu^^//

Lynie gik fortvilet rundt på gaden, hun var lige kommet fra sit sidste arbejde som stripper og det havde været en hård afslutning, hendes hår var helt filtret og hendes tøj var næsten fløjet, vis man så hende skulle man tro hun var en luder som hun så ud, hun så lidt forvirret op da Dust som hun arbejde for nu kom hen til hende, "hey.. Hvad skal vi" sagde hun lidt halv kvalt, hun fulgte bare med ham da han førte hende et sted hen, hun kiggede først op på Dust og så på manden hun kiggede på dem skifte vis så hun fik ikke helt set hvordan ham manden egentlig så ud, "Dust jeg har brug for at sove kan jeg ikke gå" hun kiggede op på Dust, man kunne godt se at hun ikke havde det alt for godt, der var sket en masse på arbejdet, der havde været så mange kunder til de pristitueret at hun måtte træde til som en af dem og hun var blevet solgt utallige gange og hun var helt smadret.

John rømmede sig "min kære frøken de er blevet kaldt hertil af din 'herre' her for at vidne for at du ikke er i trældom ved ham" han lavede gåseøjne omkring ordet herre for ikke at anklage ham på forhånd "og hvis ikke de taler sandt eller hvis du har beviser på hans skyld vil Dust blive henrettet med et pistol skud til hovedet" der var ikke et spor af følelse over hans ansigt da han sagde dette. det var som om hans ansigt var skåret i granit. hans røde øjne glødede svagt "deres vidne udsagn starter nu" han knipsede med fingrende og jern kæder bandt dust ved anklerne "ingen bekymringer det er bare så du ikke kan gøre indflydelse på vidnet de vil blive låst op igen efter hun har talt"

Dust så kort på Lynie og havde allerede ved afhentning set på hende at hun ikke havde det godt hun så ud til at have udført et job som luder utallige gange! Da hun spurgte om hun ikke godt måtte sove havde han lænet sig ind mod hende og lovet hende at så snart de var færdige her ville han tage hende med hjem og indlogere hende på hendes nye værelse som han havde lovet at give hende da han ansatte hende! Han rettede sig roligt op og så på John afventende mens han lyttede til hvad han sagde og bevægede sig ikke en centimeter da kæderne kom op og greb om hans ankler de var ham ikke en hindring hvis han var nødsaget til at flygte men som det stod nu så det ikke ud til at han behøvede at gøre det hvis Lynie altså fortalte John sandheden!

Lynie kiggede hen på manden, et hårdt udtryk blev lagt i hendes blik, hun kunne havde gået direkte hen til ham banket ham mod muren og lade et lyn slå ned lige i hans hoved, men hun gjorde det ikke, ikke fordi hun var bange for at han skulle gøre hende noget... Det kunne han ikke men Dust, ham var hun bekymret for, "hvad fanden vil du have, et papir hvor jeg har underskrevet... Ved du hvad sådan et har jeg ikke, dette var en aftale mig og Dust tog, jeg skulle være med i hans plan om at befrie slaver, og til gengæld fik jeg et nyt job.. Et sted at bo og mad... Noget som jeg ikke har fået i årevis..." sagde hun højt, ja næsten råbende, hun gik helt tæt på ham og lagde hovedet på skrå, hun stampede i jorden og en lyn slog ned lige ved siden af ham, "og vis du på nogen måde bare sigter på Dust med en pistol... Åh... Det tror jeg du ved" sagde hun lumsk