Pleasure or Buisness? Make your choice dearest - Maeve

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sted: Dooms Ville - Angerforge District - Familien Lawless Bolig.

Tid: 18:52

Vejre: Tørt, smulge fugtigt efter formidags regn.

Omgivelser:

Duften af det fugtige regnvand, fra morgendagens regn, som stille lader sig tørre fra efter middagens solskin. Luften er fugtig, mens lyden af folk, som skynder sig hjem efter en hård arbejds dag. Et par få heste vogne, tærsker igennem gaderne, mens civile folk lader deres tasker under hånden og deres nykøbte vare indenfor.

Lyden af de udskiftende vagter og deres klingende rustinger, som patroljere og sikre gaderne. Forberedende til aftens indtriger og mørkets frembrud. Måske hvis de er heldig, kan det være en stille nat? Med mindre folk at miste og mere orden, frem for det chaos der uldmer ude for Dooms Ville's bymure.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

Fenris havde brugt største delen af morgen på at trænne. Hans krop svende og ille lugtende efter at havde sultet sig selv i godt og vel snart en uge, ved blot få sjæle smidt ind til ham, som en del af hans trænning, som ofte blot har forgået ved en af tjeneste folkene har taget fat i en hjemløs mand, helst vel trimmet og vel poleret, der efter sikret hans påklædning og de værse så i stand og der efter smidt ind til Fenris' ''bur'' som han havde placeret sig selv i, hvor flere utallige skrig, gråd og stønnen, hvis ikke af enten smerte eller nydelse.

Han vidste at dagen idag, ville være forretning eller måske fornøjelse? Hvem ved, Denne 'Maeve' var bestemt af status liggende kvinde. Måske kunne dette sikre begge parter. Fenris havde trods alt planner, langt tids liggende planer. Dog stadig planer. Sean havde også været tralvt med hans project. Fenris havde efter at havde nydt hvert et 'øjeblik' med hans aftensmad rejst sig op fra det kolde gulv i det tomme rum. Efter at havde bankede en bestemt rytme på døren, kom et par tjeneste folk hurtigt til undsætning for at beklæde hans blodige idækkede krop, som mest af alt stank af dødt blod og legmer. Han havde en finger i munden og et vel lagt smil på læberne, i det han kiggede kort tilbage på det stakkels menneske, som lå og forblødte sig på gulvet. Fenris havde bidt en af hans fingere af og brugt den som tandstik, efter at havde omformet den med tænderne, så det kunne danne en spids for at rense hans ellers så sultende tænder for kød rester og blod.

Tjenerne lagde hurtigt et stykke langt stof omkring hans krop og skyndte sig for at fjerne det friske blod, så det ikke svinede på Fenris' faders gulv, da Abbadon Lawless stadig var ejer og herre i huset. Endnu. Han bevægede sig mod sit sove værelse, med et stykke stof omkring hans hofter, som gik ned til midten af hans skinneben. Hans øjne gled kort på hans værelses dør, mens Rex, hans store hund tånsede ind i det nu tomme rum og slikkede blod resterne af mennesket. Noget den hun måske fortrak? hvem ved, uanset lod Fenris sig ikke stomme Rex, som det store bjørne jager af en hånd nyde en mindre 'godbid'. Fenris gik ind på sit værelse og placerede den afgnavede finger på vindues kammen og trådte ind mod hans badeværelse og lod håndklædet glide af kroppen.

Det varme vand havde været stående klar, med tjeneste folkene afvente hans kommando på at lade vandet skylle ned over hans krop. Fenris lukkede blot øjnene efter at havde steget ned i karret. Kiggende op på det afmaleri han havde lavet af Sean's dæmoniske form, dog diskret nok til ikke at kunne blive genkendt. Lyden af det varme vand, som skyllede over hans halv nøgne krop, mens blodet begyndte at trække sig væk fra hans hud og bide mere fat i det varme vand, så det farvede vandet mere rødt og blodigt, end det enligt var. Et svagt tilfreds smil lagde sig på hans læber, som Fenris spottede vandets farve ændre sig og tjeneste folkene begav sig ud af rummet, af ren rutine, for at rengøre det rum, som fenris havde moret sig i. For nu, nød Fenris sit varme bad, afslappet og havde end da øjnene lukket for en kort stund. Glemt alt om bekymringer eller mødet med Maeve idag, inden for få minutter.

Maeve var ankommet til Doomsville for kort tid siden. Hendes fader havde arrangeret et møde med ingen ringere end arvingen i lawless familien, lederen af hendes races søn. Den smukke træ karét kørte roligt op igennem byen og nærmede sig rolig boligen som hun var blevet informeret om at møde op på denne dag. Vejret var let fugtigt, som om der ikke var varmt nok inde i karétten. Hun var klædt i smukke, uden tvivl dyre, klæder lavet af dyre stoffer i røde majestætiske farver ( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ). Endelig standsede karetten og døren blev åbnet for hende så hun trådte direkte ud til indgangen op mod døren. En lang kappe guldbroderi blev svunget over hendes skuldre, for at skærme hende mod kulden. Hun kunne mærke nervøsiteten stige en smule i hende, men hun fik holdt den under den adelige facade som hun var oplært med. Døren gled op før hun nåede den, og hun blev modtaget af en tyende som var længere op i hierakiet end almindelige tjenestefolk, sikkert butleren. Hun blev budt indenfor og trådte roligt ind i entreen. Denne tyende som havde taget i mod hende bedte hende om hendes tilgivelse for den kommende ventetid, da Fenris åbenbart var i færd med at tage et bad. Hun smilede høfligt og sagde det intet gjorde, og det gjorde hende rent faktisk heller intet. Hun havde brug for lige at få de sidste nerver på plads inden, hvad end der skulle ske ville ske. Hun havde på fornemmelsen at hendes faders plan var en evt. trolovelse, men selv hun mente eet var et højt sats, dog håbede hun da selv at det ville gå den vej. Imens denne tyende var forsvundet ind i huset for at gøre Fenris opmærksom på Maeves ankomst, kiggede hun sig omkring, observerede hver en detalje af entreen og spekulerede over hvor hun ville stå i denne verden når hun på et tidspunkt trådte ud af de døre som hun lige var gået ind ad... Hvis gun da ville træde ud af dem igen.

Fenris lå afslappet i badekaret, hans øjne var lukket og han lyttede til døren, som blev åbnet og en stemme af butleren lød. ''Herre, De har besøg af den unge lady Maeve. Hun afventer dem i-..'' Før han overhovedet kunne nå at forklare færdigt, lød Fenris stemme kort og konkret. ''Lad hende komme ind i sove værelset, Jeg har intet imod at lade hende se mig, som jeg er. Da dette vil teste hendes.. Observations evner og måske end da mulighed for at se hvad hun dur til.'' Butleren så halv forbløffet på Fenris, men bukkede høfligt og svarede kort. ''Som de ønsker, herre. Jeg vil dog anbefalde at være velklædt, når hun træder ind da deres fader uden tvivl har af interesse for dette. Blot for mig at påminde dem, herre.'' Butleren vendte rundt på helen og lukkede høfligt badeværelses døren og trådte med hurtige skridt mod Maeve, for at informere hende.

''Omforladelse, Hr. Vánagandr vil afvente dem i hans soveværelse, da han intet har imod deres tilstedeværelse.'' Butleren bukkede høfligt og hvis Maeve accepterede dette, ville butleren guide hende i retningen til Fenris' sove værelse.

Hvis hun valgte at træde ind i værelset, ville hun finde værelset fyldt med malerier, skriftruller, afmærkelser og afbilleder af gamle dæmoniske ritualer, som mest af alt blot ligner 'noter' for det blotte øje. På gulvet ligger et gulv tæppe af ulveskin og bjørne skin, mens på væggen er der et par få udstoppet hoveder fra forskellige racer. Nolge sort elver, andre af varulve og en enkelt klo fra de mørke væsner, som havde brudt igennem borg muren til Doomsville fra jordskælvet.

Lyden fra badeværelset lød af Fenris, som stille havde rejst sig op, hvis han hørte lyden af nogle der trådte ind i hans soveværelse. Han ville havde rejst sig op og iføre sig selv et stykke stof for at tøre sin nøgne krop og der efter omklæde sig med dette stykke stof, som havde tørt hans krop og derved holde det omkring ham, så det dækkede hans krop fra hofterne og ned til knæene. Han ville der efter bevæge sig imod soveværelset.

Hvis Maeve var i rummet, ville han kigge kort på hende og nikke høfligt til hende og der efter bevæge sig videre imod sit klæde skab og sige følgende: ''Beklager min påklædning. Trænning var næsten lige blevet færdig. Jeg håber ikke de har noget imod at vi tager noget aftensmad?'' Hans stemme var rolig og afslappet, mens han fandt et par sorte bukser frem og en hvid skjorte. Hvis maeve befandt sig i rummet, ville hun nemt spotte hans bare ryg, som bar et gammelt symbol brændt fast på hans ryg.

Rygmærke:

Han ville der efter iklæde sig skjorten, som trak sig helevejen ned til hans hofter, som nemt dækkede over hans bagerste parti, hvor efter han trak de sorte bukser på sig og iført sig en sort vest på kroppen også få tilføjet sit belte, med sit sværd, ville han rette på sit tøj og høfligt trække vejret lettet efter at kunne mærke noget nyt tøj igen. Butleren stod høfligt afventende, da han vidste at han havde tidligere fået ordre på ikke at assistere Fenris med hans påklædning efter trænning, da det ofte var der Fenris var mest hungrende efter sjæle.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Maeve nikkede som accept til butlerens ord da han kom tilbage til entreen hvor hun stod, og fortalte hende at hun kunne se Vánagandr i hans soveværelse. Det var dog mindre formelt, men det påvirkede hende som sådan ikke. Hun var jo ganske vidst ikke en engel, eller en anden svag skabning som ikke ville kunne klare den slags. Hun fuglte butleren, og trådte ind i det værelse hvor butleren havde åbnet døren for hende. Hvis man spurgte om Maeves mening så var dette et værelse hun sagtens kunne bruge dage i, mange af de ting der var at finde herinde var af hendes interesse. De gamle dæmoniske ritualer var noget hun selv var blevet lært i, og udførte jævnligt. Hun begav sig hen mod billederne af ritualerne og kunne uden problemer sætte navn på dem alle. Hun betragtede nysgerrigt hans relikvier af afhuggede hoveder fra de andre underlegne racer. Men især en udsædvanelig udseende klo fik hendes opmærksomhed. Hun kunne ikke genkende denne.
Maeve vendte sig mod døren som højest sandsynelig måtte føre ind til badeværelset. Hun havde hørt en lyd og ganske rigtigt lidt efter trådte Vánagandr ind i soveværelset. Maeve faldt på knæ som gestus til at han var over hende, og at hun var en undersåt af ham, hvilket hun jo var. Hendes fader havde nærmest pisket hende for at hun kunne gøre dette så perfekt som nogen hovedet kunne gøre dette.
"Deres Højhed." Hendes hilsen var høj og klar og hendes blik vendte ned i gulvet, selvom hun havde fanget at han ikke bar det mindste stykke stof på hans nøgne krop.
Hvis han herefter gav hende lov til at rejse sig, ville hun gøre dette."aldeles ikke deres højhed." svarede hun roligt. Hun betragtede hans nøgne krop bagfra, især hans store rygtatovering vækkede hendes opmærksomhed, selvom hendes blik blev distraheret af ham. Hun var tiltrukket til ham på en ualmindelig måde, han var perfekt, næsten for perfekt. Hun rystede på hovedet for at stoppe sig selv."Har Deres rygtattovering en speciel betydning, Deres Højhed?"Spurgte hun med nysgerrigheden i stemmen. Hun brugte hans tattovering som distraktion fra hans krop, hvilket vil sige at hendes blik lå på ham indtil skjorten gled hen over hans overdel og smøg sig om hans hud.

Fenris øjne gled over på hende, I det hun knælede foran ham, et svagt øjenbryn løftede fra hans øje og smilede lidt. Han bukkede hovedet høfligt for hende og smilede varmt for hendes respekt for ham. ''Jeg takker for deres respekt, men de er en gæst og blot for at ligge høflighederne til side ønsker jeg mere at kende dem på et personligt plan, ikke de formaliteter vore fædre stiller os.'' Fenris stemme var rolig og afslappet, mens han justeret hans tøj. Hans øjne gled køligt over på butleren og smilede kort til ham. ''Skaf mig frisk sjæl, har brug for føde og eventuelt en frisk brygget kammile te til både mig og vores gæst, hvis hun ønsker.'' Butleren bukkede høfligt for Fenris og forlod rummet efter høfligt at havde lukket døren.

Fenris øjne gled på hende og med en høfligt antrædende foran hende, ville han lade hånden ud for at være høflig nok til at kysse hendes overflade på hånden af rent og skær 'formalitet' til at starte ud med, hvis hun accepterede dette. Og, som svar på deres spørgsmål. Symbolet var brændemærket af min faders interesse. Jeg mistænker det har noget at gøre med min familie's blodlinje for at vise vi er af det royale blod. I følge min fader er det for at vise frygt og at for altid vide at jeg er arving til tronen.'' Fenris smilede kort og ville kigge rundt i sit rum, overvejende om Maeve ville genkender nogle af hans malerier af de folk han kendte.

Der iblandt et sigende malerie af Sean, som han havde hængt over sin seng. Hvor at maleriet var malet på den speciele metode at hans øjne virkede til at se på en, uanset hvor man stod i værelset. Oven over hans dør til at forlade hans værelse, hang et maleri, som lignede Panthea. En vampyrisk kvinde, hvis man kendte hende godt nok, ville man måske vide mere end hvad billedet blot viste.

Fenris øjne gled omkring sig og tænkte kort hvad han kunne forslå for Maeve af underholdning. få meter fra klædeskabet, stod et skrivebord, med forskellige papir og skrift ruller pakket pænt sammen. ''Og de kan blot kalde mig Fenris, da jeg fortrækker at vores møde involvere mellem os to. Ikke mellem vores familier da jeg finder dette mere.'' Fenris overvejede sine ord kort og smilede lumsk. ''forfriskende, men hvad syntes de?'' Hans stemme var rolig og stadig en hvis noble tone over sig, mens han talte til hende.

Et lille smil gled kort over Maeves læber og et lille nik kom fra hende. Maeve rejste sig og smilede bekræftende til butleren."En kop the ville være rar." sagde hun høfligt, men mere var der vidst heller ikke at finde hos hende. Hendes blik begyndte endnu engang at løbe observerende over rummet, godt nok observerede hun meget, men dette var ikke et normalt gemakker, dette var mere end hvad hun normalt stødte på. Stedet facinerede hende, især malerierne af de forskellige ritualer.
Maeves blik gled tilbage på Fenris og hvilede roligt på ham. Hun smilede svagt over hans hånd og lod sin egen hånd glide ind i hans håndflade, det var en så indgroet vane for hende at hun knap nok tænkte over det længere, men noget hun automatisk gjorde når en hånd blev rakt ud mod hende på denne måde.
et lettere charmerende blik gled over hendes øjne."interessant! Hvor gammel var du da du fik den lavet? hvis jeg må spørge" Hendes spørgsmål var nysgerrigt, der gik jo rygter om at denne familie blev født med et form for mærke, det var ikke helt sikkert hvad det var, men at de skulle blive født med et mærke som bevis på at de var af den slægt, eller var det fordi de nedstammede fra Lucifer? Maeve kunne ikke huske det! Men forhåbentlig ville Fenris kunne forklare dette til hende. Maeve hungrede altid efter viden om dæmonerne, hun havde et hemmelig ønske om en dag at blive ypperstepræstinde. Men disse havde ikke eksisteret i mange århundreder havde hun hørt, hvis de da overhovedet havde eksisteret? Det var ikke til at vide!
Hun smilede venligt til ham."Så vil jeg gøre det, Fenris." Svarede hun med et lille skævt smil."Hvad har du da i tankerne? Fenris?" en lettere drillende tone lå i hendes stemme, den var ikke ude i det åbne, men man ville kunne høre dens legesyge sang. Maeve var mere åben på ideen om ægteskabet efter at hun var kommet her. Hun var ganske ung, havde ikke set så meget i forhold til mange andre, og at skulle møde sin races kronprins, havde selvfølgelig været noget hun havde været nervøs for! Dog havde mødet indtil videre gjort hende mere rolig, og et ægteskab med denne mand, var ikke noget hun havde noget i mod. Et var da at hun, uden tvivl var tiltrukket af ham, men samtidig havde han en ro over sig som beroligede hende selv."Men Fenris, dette møde er vel vigtigst for dig, du er min kronprins, det vil være mig den største ære i livet at være din hustru og jeg vil gøre mit bedste hver dag for tjene dig bedst, men det virkelige spørgsmål er vel, om jeg kan tjene dig godt nok?" Hun sagde det roligt og kiggede direkte på ham med hovedet let på skrå og trådte lidt tættere på ham."Hvis vi skulle blive gift, hvad ville du så forvente af mig?"

Maeves blik fulgte hans op på maleriet i loftet, hun havde aldrig set manden der hang deroppe før, men hun havde en fornemmelse af at han var en vigtig mand. Det kunne jo være hun allerede kendte ham af navn? Maeves blik gled videre og fandt maleriet af en kvinde henover døren, det tog hende kort tid, men så gik det op for hende hvem det var."Er dette ikke Panthea?" Maeve pegede op mod maleriet imens hendes spørgsmål flød over hendes læber og stemmen var fyldt med nysgerrighed.

Lyden af Maeve's stemme, der gled igennem rummet og spurgte Fenris omkring hvor gammel han var da han fik mærket. Fenris lod et mindre ansigt af tænksom-hed over sig da han ikke helt kunne huske hvornår det hele begyndte, han kløede sig kort i nakken og mumlede for næsten en kort stund. ''Jeg ved at det var før jeg fik min første prøve, som to årig fra min far.. Så det må være ved fødsel ville jeg gætte mig til.'' Han tænkte sig kort om da han mindes at hans fader engang nævnte at hans rygmærke betyder noget specielt, men han uddybet aldrig konkret hvad det var.

Hans blik gled tilbage på Maeve omkring hendes svar til hans forspørgelse omkring at kalde ham Fenris og et mindre smil sneg sig frem på hans læber. Dog da hun spurgte om hvad han havde i tankerne, så han halv vurderende på hende. ''Omkring ægteskabet? Eller dette møde? '' Han så halv vurderende på hende om hun mon havde interesse i at finde ud af hvorfor han ønskede at lære hende på personlig plan, eller hvorfor han mon ville acceptere i et ægteskab.

Hvis Maeve svarede omkring ægte skab, ville Fenris reaktion være følgende
(reaktion 1) :

Han ville smile let, mens han stille begyndte at gå over til en af hylderne og trak nogle få papir frem for at revudere dem. Hans tanker gled kort omkring om han skulle ligge en kort notist til sin far omkring de få tropper der ønsker at få bedre udstyr til forsvarelse af nogle af deres lejre, men han lagde der efter brevet på hyldens skrivebord og så der efter over på Maeve. ''At vi har mulighed for at danne en bedre intern alliance. Min fader ser at fuldblods dæmoniske børn er stærkere, frem for at acceptere andre racer's involvering. I følge nogle arter ser de det, som en veder stykkelighed, mens fra min side, ser jeg det som en revulutionær metode for artens metode til at udvikle sig og begynde at forstærke sin race. Ved at optage de stærke sider af en. . .'' Fenris stoppede kort, mens han havde haft sine hænder, nærmest støttende i hans facination i evolution af racen. Han tænkte sig kort om og stille rømmede sig hvor efter han smilede lidt igen. ''Det jeg mente er, at min far har interesse i Alliance og bond. Jeg har derimod interesse for at sikre et partnerskab af politisk magt. Til trods for at jeg er trænet til at overtag tronen, har jeg mere interesse i at styre den i skyggerne, lad en front figur foran, som har mulighed for at give imput og gøre næsten hvad hun har lyst til, og samtidig sikre at jeg har mulighed for at styre og finde ud af hvad der for min egen race og der efter andre racer's hjerte til at slå.''

Hvis Maeve valgte at svare Dette Møde, ville hans reaktion være den samme, bort set fra hans valg af ord, som er følgende
(reaktion 2) :
''At lære min kommende hustro at kende. Jeg vil gerne sikre at hun er enig i dette på personlig plan, frem for at det er af formaliteter. Jeg fortrækker at hun har det godt. Hvis jeg skal tale lige ud af posen.''

Hvis begge, så ville svaret være at fenris ville forklare reaktion 1 efterfulgt af det verbale svar fra reaktion 2.

Hvis ingen af delene, ville han blot smile lidt nysgerrigt og tænke undrende om hvad hun så mente, efter fulgt af sætningen ''Ja så? hvad mente de da ellers?'' Hans stemme ville fortsat havde den konstant rolige tone igennem deres samtale.


Lyden af en banken på døren lød kort, Butleren's rolig og milde stemme lyd dæmpet bag døren. ''Herre, deres The er klar, samt deres frokkerst befinder sig i den åbne koloni have, sammen med theen. Fenris øjne gled kort over på Maeve og han smilede halv sulten. ''Skal vi? Dog beklager jeg for.. Roddet under min aftensmad, de er selvfølgelig velkommen til at overvåge, dog tager jeg ikke ansvar ved synet, da nogle dæmoner finder det.. brutalt. '' Han smilede letter charmerende, mens hans blik gled over på døren. ''Vi vil gøre os klar og der efter mødes med maden!'' Lyden af fodtrin fra butleren kunne høres, efter han hørte Fenris' besvarelse og der efter vendte Fenris' hans øjne på Maeve, som nævnte en velkendt navn han ikke havde hørt i langt tid.

''Panthea? Hun er af en fremragende jager. Og godt set hvis jeg selv skal sige det, men kender de så den unge herre der? til trods for at han er et par år ældre end mig og bor nu i dragonpeak, hvis jeg ikke tager fejl.'' Hans øjne gled over på maleriet af Sean, hvor han stod halv vurderende om hun mon var i stand til at kunne genkende ham. Hans blik gled halv vuderende på hende, hvor han kom i tanke om at han ikke havde besvaret hendes spørgsmål om hvad Fenris forventede af hende.

''Og angående svar til deres spørgsmål om hvad jeg ville forvente af dem. Det er simpelt. Loyalitet. Jeg har interesse i at begynde mange projekter. Projekter, som kan kræve min opmærksomhed og ved at havde flere øjne og øre på områder. Giver det mig mulighed for at havde flere bolde i luften. Der iblandt at ligge dig, som front figur hvis vi blev gift. Du vil stå, som den der indirekte styre racen, men også en der sikre det politiske og arbejder i lyset, mens jeg arbejdet i mørket for at sikre vores interesser. Jo flere baner vi har at spille på, jo bedre sikret bliver vores position. Og angående børn, som min far forventer, kan jeg blankt fortælle dem at jeg har ikke interesse for børn inde for de næste ti tusinde år.'' Hans blik gled kort på hende og hans stemme var stadig rolig, men ved en skarp nok observation kunne man nemt forvente at der var noget der lå bag.

Hun kiggede en smule overrasket på ham."Det var tidligt" var hendes kommenterede hun på det med at han fik en prøvelse i så ung en alder. Der gik rygter om et mærke nogle få dæmoner bar, et mærke de blev født med, men dette troede Maeve ikke helt på kunne lade sig gøre, ihvert fald ikke uden en magisk indblanden under graviditeten, og i såfald hvis det var grundet indblanden under graviditeten, så kunne alle jo lave dette mærke, og det ville være fake. Hvad det rigtige svar end var på hendes spørgsmål, så var det tiden ikke til at spekulere mere i den slags lige nu.

Maeve lyttede til hans svar, det hun havde stilt spørgsmålet ind til var, ægteskab. Hvilke krav Fenris ville have til hende i et ægteskab. Selvfølgelig ville der da være krav til hende, det var der jo til alle kvinder i ægteskaber. Men dette ville jo ikke være et almindeligt ægteskab, grundet Fenris og hans position. Hun lyttede til hans ord og hendes blik hvilede fast på ham. Der skulle ikke være en del hun ikke fik med. Hun betragtede ham som han gik hen til en hylde og trak nogle papirer frem, hun lyttede til hans ord, imprentede dem i sin hukommelse, hun ville ikke misse noget af det han sagde, hvis dette skulle være hendes fremtid, så ville hun ikke glemme noget af det han fortalte hende, især ikke hvis det kunne give fatale problemer i fremtiden, hvis hun skulle glemme det.

Hun smilede svagt over hans ord om raceblandninger og hvad hans far mente, som om Fenris ville fortælle hende hans synspunkter, men blev underkuet af hans fars holdninger, og hellere så at holde disse for sig selv. Men uanset hvad Fenris ville sige til Maeve, ville hun ikke rende til hans far, hvis det da var det han frygtede, ikke at hun troede det, men man vidste jo aldrig. Godt nok kendte hun familien, som en hver borger af et kongeligt hus, kendte den kongelige familie. Men hvad der skete bag de lukkede døre kendte næsten ingen til.

Maeve smilede et lille smil til ham."Du har ret i at det vil kunne styrke racen, hvis man da kan fjerne den race som man ønsker at blive blandet med, svagheder. Det er jo en vanskelig proces." svarede hun med en fascinereret tone i stemmen. Hun nikkede kort til hans om hvad han havde af interesse for partnerskabet mellem dem.
"Det du søger er en der kan dække over dig og de opgaver, projekter, som helst ikke skal komme frem i solens lys?" Hendes spørgsmål var som sådan ikke et spørgsmål, men mere en konklusion på hans ord, som behøvede en bekræftelse fra ham af. " Dit krav til mig, hvis vi skulle blive gift er, at regere uofficielt over dæmonerne, dække over dig? Jeg ønsker ikke at lyde arrogant, men jeg tror godt at jeg vil kunne klare det, at have magt er noget jeg er født, dog ikke en magt der har været i nærheden af din nogensinde, og aldrig har jeg haft magt over en hel race, men jeg vil skyde på at jeg har haft mere magt og mere kendskab til denne, end de fleste. Det er vel en af goderne ved at være adelig. Udover mit rene blod." Det sidste sagde hun med et lille drilsk smil uden selv at tænke over det. Jovist var hun renblods dæmon, men efter hans lille snak om blandinger, var det blevet af hendes opfattelse at det ikke betød så meget for ham igen.

Maeves blik gled kort mod døren da der blevet banket på, butleren trådte ind og fortalte at theen var klar i haven hvor Fenris' frokost også ville være. Hun gjorde en lille gestus med hånden."Det skal du slet ikke tænke på Fenris, jeg er ikke sart." Hendes svar var roligt, afbalanceret og oprigtigt, hun var bedøvende ligeglad med hvad han gjorde med det væsen som skulle blive til hans frokost. Hun var bestemt ikke sart, mænd kaldte det stålmave fordi man ikke blev syg af den slags.
Maeve smilede og nikkede, hun vendte blikket mod maleriet af Panthea igen."Yderst formidabel jæger. Hun er en kær ven af mig, omend en ny ven." Hun vendte blikket mod maleriet af manden."Hmm.. Bor I DP, jeg har aldrig set ham, kun hørt om ham. Et gæt ville være Sean? Og i så fald hvis dette er Sean, burde du vel få fortalt, at min fader lige har aftalt med Sean, at jeg skal flytte ind hos ham og hjælpe ham med borgen. Jeg håber ikke det er noget du har i mod?" Det sidste blev stilt som et spørgsmål. Hun håbede virkelig ikke at han havde noget i mod det. Maeve havde brug for at komme væk hjemmefra, at lave noget som var hendes alene, som for.eks at arbejde for en anden, et job der kun var hendes alene, som sørgede for at hun ikke skulle sidde stille dag ind og dag ud og kede sig med de andre adelige kvinder, fordi at det var pænest hvis det på den måde.

Hun nikkede til hans svar på hendes første spørgsmål." Uanset hvad vil jeg altid være dig og din familie loyal, om jeg så er opdraget til at mene dette eller ej, så er det sådan jeg føler det helt ind i hjertet. Jeg vil gøre mit ypperste for at tilfredsstille jer, især dig. Selvfølgelig vil jeg have brug for retningslinjer fra dig af, for at styre det hele som du ville have gjort det. Og børn, det er fint med mig. De fleste dæmoner får først børn efter et par 100 år, jeg er 18 år, jeg er knap nok begyndt at leve, at skulle sætte en andens liv over mit eget, som jeg ved mødre gør med deres børn, vil jeg ikke ønske for mig selv endnu.. Men hvordan vil du forhindre?" Hendes sidste spørgsmål var let tøvende men nødvendigt, jo en dag ville hun da gerne have børn, men den dag var ikke inde for den nærmeste fremtid overhovedet. Hendes blik lå direkte på ham.

Fenris nikkede anerkende da hun nævnte at det var en tidlig alder at havde sin første prøve, men hans fader havde jo altid nævnt at ''fødes man stærk, vil ens essence være stærkere. Der er aldrig tid til svagheder i familien.''

Hans blik gled over på hende og nikkede bekræftende til at det ville være en besværlig processe. Intet kom uden hårdt arbejde, nærgående studering af racen, for ikke at nævne den komplicerende magiske processe i at udtrække essencen fra den givende race's fordele og efterlade ulemperne. Hans øjne gled fra hende og over på maleriet han havde lavet, som skulle forstille sean, med en smugle forklædning, håbede han. Dog da hun nævnte at han lyd til at ville havde en til at dække hans ryg, som regent, gav han blot et høfligt nik. ''Min fader mener at racen's styrke og rå kræfter skal føre racen frem. Jeg er uenig. Ved at lade sig til fronten, lader man sig selv til syne for gift pile, dæmon sygdommen og guderne må vide hvad ellers'' Hans blik gled over på hende og han smilede lettere varmt.

Da hun nævnte at hun var mere end kompetable med rollen om at være racens regent og sikre dens styrelse, med et par få rådgivende steder fra Fenris, fik det blot et svagt smil hvilende på hans læber. ''Racen har brug for at sikre en leder holder dem i nakken. De har allerede haft en mandlig front figur, men at ligge en kvindelig figur i fronten, vel vidende at den sande leder er der et sted og lader sin så kaldte højre hånd, som tals mand, kan give dem et større symbol på styrke og status. Og samtidig give mig muligheden for at skabe usikkerhed for om hvor stærk jeg så er, ved at bruge midlet om frygten for det ukendte komme til min befolkning.'' Fenris forklarede sig følgende, til trods for at han vidste at det måske ville være et dobble svingende metode. Nogle dæmon racer ville måske se Fenris som en kujon ved ikke at dukke front op, mens andre måske ville se det, som en form for strategi. Uanset ville Fenris sikre sin jord og sit folk inde for bestemt rammer. At de aldrig viste om deres leder ville holde øje med dem.

Da hun nævnte at hun ikke var sart, smilede Fenris blot for hende og nikkede anerkende. ''Nuvel, men hvis de endelig finder situationen for meget, skal de blot sige til.'' Han så en smugle frem til at finde ud af hvad hendes reaktion til en af fenris' lettere brutale og måske groteske til nogle dæmoner's smag ville være. Han lyttede der efter til hendes ord omkring Panthea, han nikkede blot bekræftende til hendes ord om at hun var en formidable jager. Deriblandt en af dem han ærede og respekterede iblandt sine bekendskaber.

Han bevægede sig roligt og anstændigt over mod døren, hvor efter han holdte den åben for Maeve. ''Damerne først.'' svarede han, hvor han høfligt ville gestulere hånden mod en korridor, der ville lede ud mod deres mindre have i midten af deres hus. Det ville være mulighed for at man kunne se flere malerier ned langs gangen, hvor at i det døren til venstre mod den lille have, ville malerierne stoppe der efter, som var det at det var en form for 'barrier' for Fenris' personlige territorie inde for hjemmets 'fire vægge'.

Hans blik gled halv observerende på hende, hendes ord omkring Sean og at hun skulle arbejde hos ham på borgen, gav et mindre smil til hende. Han overvejede kort om han burde kommentere hans fortid med Sean, men tænkte at lade det ligge. Han ville nødig give hende det forkerte indtryk omkring ham og Sean's kendskaber, da det måske ville ligge forkerte forud billede af ham og Sean. Hans øjne gled mod korridoren og smilet langtsomt forsvandt fra hans læber, til et mere naturligt neutralt ansigts udtryk. Hans blik gled kort på døren for enden af gangens korridor, der ville kunne lede ud til den lille midter have, hvor han tænkte at kunne 'spise' Han kom dog i tanke om at han aldrig svarede hendes spørgsmål omkring at bo hos Sean, så han rømmede sig kort og smilede høfligt til hende. ''At arbejde hos en ærefuld og ældre dæmon er intet jeg har imod, Han er en formidable jagt makker. '' Han smilede roligt og kiggede kort tilbage på maleriet over sin sing af Sean.

Hans blik gled der efter tilbage på Maeve og han ville nemt kunne følge med hende ned langs korridoren hvis hun fulgte med ham ud til haven. ''Deres spørgsmål omkring børn og de slags tænker jeg eventuelt vi kunne snakke over en bid mad, det stiller ofte min sult efter om et afkom ville være af interesse for ikke at nævne mængden af metoder man kan undgå sådan nogle uheldigheder for nogle individers øjne.'' Hans stemme var stadig roligt, kølig og formelt, som var det han havde afslået en hvis form for takt og tone i hans stemme bånd. Hans fortrin var rolig og vel guidende. Hvis Maeve havde fulgt med til døren ud til haven, ville Fenris åbne den op for hende, bag dem ville Maeve nemt kunne spotte ved enden af korridoren at døren til Fenris' værelse blev lukket af butleren, som tidligere havde serviceret dem og der efter så ud til at give en mindre gestus med hånden mod den blinde vinkel fra den korridor, som Maeve havde originalt kommet fra. Hvor fra hendes nuværende synspunkt, hvis hun stod ved siden af Fenris ville det svare til hendes højre side.

Fenris' øjne gled mod haven, som var indhyldet af forskellige former for roser, samt mest af alt ville minde om en anden verden af japansk inspireret gartnerier. Bordet ville gøre at man ville havde et simpelt udsyn af haven til deres højre side, mens man var i læ i tilfælde af regn. En mindre rose var sat i vand i en mindre ler vase pyntet med diverse mønstre og symboler.

Ilustration af haven:

Hvis Maeve fulgte med Fenris ind i haven, ville han høfligt holde stolen ud for hende, hvor efter han ville sætter sig overfor hende, afventende på sin mad. ''Forresten, har de nogle fortrukkende begivendheder når det angår sexuelle omgange? Hvis man må forhøre sig?'' Hans stemme var rolig og kold, hans blik gled dog hurtigt til sin venstre side i det at tjenerinde kom frem og placeret teen på bordet, sammen med 2 lær krus udsmykket med forskellig mønstre magen til vasen. Hendes øjne begav sig dog over mod hjørnet hvor at et væsen langtsomt kom gående hen imod dem, det var en ung kvinde, mindede mest af alt om noget der kunne ligne en elver, dog hendes øre afsløret nemt at hun ikke var af elvisk blod. Hendes grønne øjne og det blå hår var ikke noget af elvisk fenris kendte til. Hun var pyntet med nogle pircinger og øreringe, samt hendes påklædning var af en ganske nydelig blå kjolde for at ligge hende underkatagorien 'smagfuld' for nogle øjne eller kalde navnet 'Madam Blue' Hun buggede høfligt overfor de to dæmoner, uden kendskab til hvorfor hun var her.

''Beklager forstyrrelsen, men de sendte bud efter mig, Hr. Vánagandr?'' Hendes stemme var rolig og lyden af hendes tone virkede uskyldig og nærmest naivt for de fleste dødelige øre. Fenris nikkede roligt og smilede varmt. ''Jeg har allerede opfyldt dit ønske for din familie, de vil blive sikret en position i tjeneste hos min, samt under min beskyttelse. Du skal vide at der altid er en pris, så tiden er inde for dem at betale den.'' Fenris stemme blev hurtigt kold og kynist, hans øjne observerede hende, i det et mindre gys af frygt satte sig i hendes øjne. Hun trådte et par skridt tilbage, efter at havde husket på hendes aftale med dæmon princen. Fenris rejste sig op og med en overnaturlig styrke og hastighed grab han fat omkring kvindens hals. Madam Blue grab hurtigt fat omkrings hans ene hånd, som havde hårdt fat omkring hendes hals, gispende og desperat efter luft, prøvede hun at tigge for sit liv. ''Jeg beder dem, blot... Lidt mere tid... Blot.. Så.. Jeg kan sige farvel..'' hun prøvede desperat at gispe efter mere luft, mens hun hulkende fortsatte. ''Jeg har en fire årig søn Michael.. Jeg beder dem.. L...Lad mig... Se ham.. en sidste gang..'' hun tryglede Fenris, hendes øjne var fyldt med tåre, mens Fenris blot stod og smilede og ved nærmere syn omkring hans lavere region kunne man se at hendes tiggen og tryglen efter nåde havde sat 'noget' til livs.

''Hvis de ikke ønsker at se eller høre dette skal de blot sige til'' Hans øjne gled over på Maeve og et mindre smil lagde sig på hans læber i det hans blik gled over på kvinden og hans anden hånd roligt gled op under hendes kjole. Lyden af kvinden der skreg for livet løs. ''Jeg beder dem! Stop dette!.. Nej!... Nej!... Stop det!... Jeg Beder dem!.. Stop dette! Neej!~'' Hans smil blev blot bredere, mens han fortsatte sin gang i at fjerne hendes gamacher, der efter hendes sko og videre til at fjerne under delene under hendes blå kjole. Hendes ben prøvede desperat at sparke ham i brystet og ansigtet mens hun skreg af lungers fulde kraft, hvilket blot resulterede i at hun hostede mere og mere, indtil hun til sidst blev så hæs i stemmen at hun blot hostede kun.

((Beklager det sene svar, havde brug for en smugle kreativitet til denne del))

Illustration af 'Madam Blue':

Maeve nikkede langsomt, de ældre generationer havde deres måder, metoder og meninger om hvordan man skulle regere og herske over folket, ligesom at de yngre generationer kunne se fejlene af disse handlinger, finde på nye, udforske og udarbejde nye metoder, eksperimentere med tingene."Det handler vel om at lave en magt demonstrering i starten, dem der prøver at lave ballade, vil blive straffet og vist til de andre som er af samme opfattelse omkring at de kan overtage magten, eller bestemme hvad de selv gør?" hun satte sin ord op således at de dannede et spørgsmål og ikke et faktum, det var hendes måde at ville håndtere den slags på, men det var jo hans måde der gjaldt.
hun sendte Fenris et lille smil da han sagde at hun bare skulle sige til hvis situationen blev for meget."det skal jeg nok, men jeg tror ikke det bliver nødvendigt, virkelig! jeg er trods alt dæmon, ikke en engel" Sagde hun med et lille skævt smil, hun var ikke så sart, selvom mange ville tro det når man lagde sine øjne på hende. Hun var et spinkelt væsen, det vidste hun godt, men det betød jo ikke at hun var skrøbelig i sindet, tværtimod, og hvis man mærkede hendes slag mod sig, ville man heller ikke se hende som skrøbelig længere.
Hun sendte ham et roligt smil da han åbnede døren for hende og gjorde gestus til at hun skulle gå ud af den. elegant trådte hun ud gennem døren, ventede på hans direktioner om hvilken vej hun skulle gå.
Hun nikkede til hans ord."Jeg ser også frem til at arbejde for ham, og nu vi taler om det, så har jeg et spørgsmål som vedrører dette! Er det evt. muligt at forsætte arbejdet hos Sean, hvis jeg selvfølgelig bryder mig om det, efter at vi er blevet, ægtet? Jeg går udfra at det går noget tid før du overtager titlen som raceleder?" Hun var endelig sluppet væk hjemmefra, også endda til et sted som lå et par ugers ridt derfra.
Maeve fulgte efter ham ud i haven og satte sig på den stol som han havde trukket ud til hende. Hun satte sig elegant på den og smed med en blid sensuel bevægelse, det ene ben over det andet.
Fenris' spørgsmål kom en smule bag på hende og hun endte med at bruge nogle få øjeblikke til at tænke over hans ord."Det kan jeg ærligt ikke svare dig på, Fenris. Mine forældre har ikke set det passende at jeg har haft seksuel omgang med nogen, før jeg blev gift.. Hvis det altså var det du mente med dit spørgsmål." svarede hun roligt. Andre 18 årige piger, uanset race, ville nok oftest blive en smule forlegne ved et sådan spørgsmål, men Maeve tog det ikke på den måde, hun var opdraget til at sex var en handling der skulle gennemgåes for at få børn, og intet andet. Selvfølgelig ville hendes syn jo ændres omkring det anliggende,

Maeve betragtede den blå hårede kvinde med lille opmærksomhed. Der var intet spændende over hende, intet fængende som ville gøre at Maeve gad at kigge på hende i længere tid. Maeve rakte ud efter en af kopperne, lod de tynde fingre samle sig om den varme kop, og førte den op mod sine læber, for at drikke den varme drik. Hun satte sig godt til rette og vendte sit fokus mod Fenris og den blåhårede kvinde. betragtede dem i ro og mag, uden intentioner om at afbryde dem. Da Fenris endnu engang sagde at hun bare skulle sige til hvis det blev for meget, smilede hun roligt til ham."Bare rolig, det vil jeg gøre!"Hendes svar var rolig og uden flakken, ikke i et sekund tøvede hun, tvivlede på at hun ikke ville kunne klare at se dette.

Kvindens skrig rungede svagt i haven, lyden slog mod murene, men forstummede i takt med at hun ikke kunne skrige længere. Maeves blik lå så alt, observerede alt, sådan var hun altid, sådan havde hun altid været. Det var sjældent at der var noget der undgik hendes blik."Så hvornår tænker du at brylluppet skal stå?" hendes spørgsmål var roligt og hendes blik lå endnu på dem, det var ikke første gang hun så nogen have sex, hun havde endda set folk blive voldtaget, slaver mishandlet seksuelt og med vold, trods hun var af adelig slægt, så havde det ikke holdt hende tilbage fra at gå ud og opleve verdenen, eller i hvert fald så meget som muligt af den.[/color][/color]