All the rage - Alane

Alane havde siddet på gaden hele dagen, hendes læber var så småt begyndt at blive blå men hun var ligeglad, hun var tom indeni. Hun var iklædt et par tætsiddende bukser, en rød trøje som var en smule nedringet, ærmerne gik hende til midt på armen. Let lod hun hovedet glide tilbage mod muren og kiggede op på stjernerne over hende. Så flotte og uberørte, det måtte være rart aldrig at skulle tænke på noget. Hendes fødder var som sædvanlig bare og det var nok derfor hun frøs så meget som hun gjorde. Det lange hvide hår var sat op i en høj hestehale, læberne var malet helt røde, med hvad var ikke til at sige. De fleste ville nok tænke at det var læbestift men det var det ikke. Hun havde været ude at jage tidligere så det var resterne. Den røde farve stod ud mod den ellers porcelæns agtige hud hun havde, dog virkede den røde farve måske mere lilla da den blålige farve fra kulden også gav sit skær fra sig.

Nu havde hun siddet her længe nok, siddet og haft ondt af sig selv. Hun hadede sig selv for alt den selvmedlidenhed hun havde. Beslutsomt kom hun på benene og begyndte at gå ned af gaden. Dog var hun dybt i sine egne tanker og lagde ikke mærke til nogen af dem der gik forbi hende. Mange stirrede, nogle mænd fordi hun virkede så forsvarsløs, andre fordi hun ingen sko havde på. Det varede ikke længe før hendes lille krop koliderede men en større en end hendes. Hun tog et par skridt tilbage og kom tilbage til den virkelige verden.

Hun hævede blikket og så manden i øjnene, han var høj og havde ikke særlig meget tøj på, han havde næsten helt bar mave. "Undskyld, jeg så ikke lige hvor jeg gik". De grønne øjne søgte hans for at se om hun havde gjort ham vred eller hvad der nu ville ske.

Hun trak sig et skridt væk fra ham. Han virkede som om han skulle til at slå hende fordi hun var gået ind i ham. Alane så sig hurtigt omkring, der var ingen omkring hende. Der skulle næsten intet til for at hun gik helt amok for tiden. Det var alt den vrede hun havde holdt inde. Den måtte snart komme ud. Dog da han så hendes øjne virkede det til at han slappede med af. Let strøg hun noget pandehår ud af sine øjne mens hun stadig betragtede ham. Hun skulle være sikker på at han ikke bare sådan uden videre sprang på hende. Alane havde en smuk og velholdt krop dog virkede hun til at være en smule tyndere end hvad sundt var men det havde været langt værre tidligere på vinteren ikke at han vidste det og det havde han heller ikke brug for at vide. Pigen fulgte hans blik og hun så ned på sine bare fødder. Tja det var vel usædvanligt men hun var ikke bare ikke vant til skotøj og følte det forkert hvis hun endelig bar det.

Alane så ham stadig i øjnene, han lignede en fyr med meget vrede i sig men det gjorde hun også bortset fra at hun ikke lignede en fyr da hun sjovt nok ikke var en. Et stille men lettere taknemmeligt nik blev sendt han retning da han sagde at det var okay. Let lod hun sine øjne glide over hans krop, han virkede måske ikke synderligt stærk men udseendet kunne jo narre, det havde hun tit oplevet omkring mange folk. Spørgsmålet kom bag på hende,, i hele hendes atten år var der ingen der havde stillet hende det spørgsmål. "Uhm... Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål og tja det er egentlig fordi jeg ikke føler mig tilpas med sko på, har jeg aldrig gjort og derfor aldrig brugt dem". Hun så sig kort omkring før hun begyndte at slikke blodet væk fra sine læber.

Hun kiggede lettere skeptisk på ham mens han stod med det der overlegne smil. Hun brød sig ikke om det men sagde heller ikke noget. Hvad var han for en? Det undrede hende. Han skulle da nødigt snakke omkring hendes mangel på fodtøj, hvad med hans egen mangle på overtøj i denne kulden, det var måske rart at blive til en ispind? Alane lagde stille armene over kors efter hun kort havde strøget en tot hår om bag øret. Nogle gange overvejede hun at lade det hele vokse langt så hun bare kunne sætte det hele op men af en eller anden grund vandt det andet altid. Spørgsmålet brændte stadig i hende, hvem var han og hvad var han for en?

De grønne øjne betragtede ham atter igen, ikke et elevator blik men et blik af nysgerrighed som om hun prøvede at regne noget ud, ikke nødvendigvis angående ham men bare et eller andet. Let bed hun sig i læben. "Min fødder er hærdet så der skal mere end som så til at rive dem op. Men hvad med dig er det mere behageligt for dig at fange alt sygdom siden du render rundt uden trøje?", hun smilede lettere skævt til ham. Det var ikke arrogant sagt eller overlegent.