This is a terrible weather.. Nah, not really. -Shifty-

S: Ashen Wood Forest.
O: Et hus der er ved at blive bygget, en masse træer og en dæmon på taget af huset.
V: Regner.
T: aften.

Jacob sad og nød regnen på toppen af det tag, han så småt var ved at få repareret. Han måtte indrømme at det var svært at reparere et hus, han havde jo trods alt heller ikke prøvet det før, men noget skulle han jo bruge dette hus til også gik det jo ikke at der var hul i taget, så regnen kunne komme ind og gøre hele gulvet vådt..
Inde i huset, på hans gamle værelse, sov den lille knægt ved de store brune øjne og pjuskede hår. Denne dreng hed Josh, en forældreløs knægt, som alligevel var glad selvom hans forældre ikke længere ekisterede. På den måde mindede han så meget om Jacob selv, selvom han aldrig ville indrømme det..
Han kiggede op på himlen, lod et par dråber ramme de blege kinder imens de krystalblå øjne var lukket.. Folk ville finde det skørt at han kunne nyde et regnvejr som dette, men nu kunne han jo heller ikke blive syg..

//Beklager den dårlige start, vidste ikke hvad jeg skulle skrive //

Shifty var taget ud i regnen for at få ro over hovedet, regnen var den den bedste måde at undgå folk på.
Hun valgte at gå en anden vej end hun kendte, for at undersøge den, og finde ud af hvor den føre hen.
Hun går stille rundt uden at tænke over hvor hun går hen, de mange tanker i hovedet fjerner hendes koncentration.
Hun nynner en melodi hun kan huske fra hun var lille, som hendes mor sang da hun var helt lille, og hendes søster sang af og til.
Shifty nåede et lille hus, men hun valgte at igonere det og satte sig nært et træ mens hun nynnede vidre.
Regnen ramte Shifty's bare arme, hendes pandehår faldt over hendes øjne.
Trods de mange tanker kommer en tåre frem men et kækt smil falder frem på hendes mund.

/det gør ikke noget, du fik mig til at skrive meget /

//Det var da altid noget //

Jacob bemærkede en fængende lille melodi i nærheden af ham.. Hvem mon det kunne være? Det var jo ikke mange væsner som begik sig ud i dette regn, fordi de fandt det irriterende at være våd.. Det gjorde han som regel også selv, men lige nu fandt han det behageligt.. Måske var det fordi der var så stille og roligt.. Ingen fare... Ingen ballade..
han hoppede ned fra taget og hoppede i stedet op i et træ.. Han ville nærmere på denne fængende melodi.. Listigt og lydløst, hoppede han fra træ til træ, indtil han var i det træ den nynnende melodi kom fra.. Det kom fra en ung pige, med et sødt smil på læben.. Han smilte selv og hang sig i benene, så han på hovedet foran hende.
"Hej," sagde han lystigt, velvidende om at han måske havde forskrækket hende..

Shifty blev forskrækket over et hovede fløj ned foran hende, men hun tog sig selv i det og smilte kærligt igen "hej" sagde hun mens hun kiggede på ham.
Shifty havde aldrig været i denne del af skoven, men vidste ikke andre boede her ude.
Nysgerrig over hvem han var og hvorfor han var ude i regnen blev større og større.
Shifty tænkte lidt over hvad hun skulle sige "hva laver du ud nu og enda i dette vejr" sagde hun med et kærligt smil på læben.

smilet på hendes læber var nu ret så smittende.. Han var glad for at hun ikke var en af dem, som skreg og skældte ham ud for at have forskrækket dem..
"Navnet er Jacob," sagde han lystigt og gav slip med benene, hvor han derefter slog en koldbøtte og landte på jorden helt sikkert igen.. "jeg bor derinde," Han nikkede hen mod sit hus. "Jeg ved det, det ser ikke ud af meget, men det kommer det til," Han grinte kræligt og kiggede hen på hende igen. "Hvad med dig? Hvem er du og hvad laver du herude?"

"hyggeligt at møde dig, jeg hedder Shifty"
Hun kiggede hen mod huset "det er da flot, mit hus er lidt i stykker for tiden" grinte hun lidt.
"jeg er bare ude og gå, jeg regnede ikke med at møde nogle her ude" sagde hun med et kækt smilt ig glimt i øjet.
Hun vidste ikke hvad hun helt skulle gøre, hun snakker med en ukendt person i et ukendt område, selvom hun nu syntes han var meget venlig.

Han kiggede kort hen mod huset igen.. Pænt? Det var da godt at hun syndes det, selvom det så ud til at det stadig godt kunne bruge en hjælpende hånd.. Eller, flere hjælpende hænder.. Men hvad pokker, det havde også stået sådan for sig selv i flere år.. Næsten hunrede for at det ikke skulle være løgn..
han kiggede hen på hende med det samme venlige smil, der kunne få de fleste til at smile da det var en smule smitsomt.
"hej Shifty," sagde han og bukkede høfligt foran hende, og rettede sig hurtigt op igen. "Tak, men det er nu ikke helt færdigt," Han løftede på skuldrene så den blåhættetrøje bulede en anelse. Ikke regnede med at møde nogen? Ha, sådan havde han det tit, men man endte altid med at møde nogen. "Jeg havde heller ikke regnet med at møde nogen," Han blinkede drilsk til hende.

Hun kiggede mod huset "altså der jeg bor er taget og døren i stykker og viduerne er ikke længer tætte" sagde hun og rettede blikket mod Jacob igen.
Shifty grinte lidt "jeg møder ikke så mange der bor i denne skov, men det er da altid hyggeligt at vide der er andre end mig" sagde hun med en drilsk tone.

/undskyld for den korte tekst :/ /

//Det er i orden //

Han kunne ikke lade være med at grine en smule, da hun fortalte om sit hjem, ikke for at håne, men fordi at det sagtens kunne have været ham selv der havde boet i sådan et hus, hvor alting var utæt og hvor der ingen dør var.. Det var vel også nemmere at komme ind på den måde.. Han rystede på hovedet med et smil over sin egen tanke, nej, han skulle ikke til at rykke døren af sit hus..
"Så det," sagde han og kiggede på hende, det venlig smil havde nu en drilsk undertone over sig. "ja, det er det vel, medmindre det er nogen naboer man helst ikke vil have noget at gøre med,"

Shifty kiggede på ham med et kærligt smil.
"ja men jeg har ikke mødt nogle i nærheden af mit hjem, så naboer er der jo ikke for mange af" sagde hun og grinte lidt bag efter.
Shifty havde glemt alt og at det regnede, nu havde hun mødt en der var venlig og drilsk.
Grunden til hun gik ud i regnen var også glemt.

Pludselig kom han i tanke om at det egentlig regnede.. Hvordan kunne han glemme det? han stod og var drivhamrende våd, som havde han lige badet i en sø med alt sit tøj på..
Han grinte kærligt og fjernede lidt klistrende hår fra sin pande.
"Så må jeg heller være en venlig nabo og inviterer dig med indenfor," sagde han med et smil og gik hen mod huset, kiggede sig kort over skulderen for at se om hun fulgte med.. Han ville jo ikke gøre hende noget..

"jo jeg vil da gerne med indenfor" sagde hun med et smil på læben.
Hun rejste sig op og fulgte med ham hen til hans hjem.
Shifty kiggede lidt på huset "bor du så her alene" spurgte hun mens hun kiggede på ham.
Shifty syntes det var mærkeligt at møde en her ude, men det var skønt at vedkommend er en venlig nabo.

Lige da han skulle til at svare hende, kom en dreng løbende ud fra et værelse med det pjuskede brune hår siddende til alle sider, som var han lige stået op, hvilket han også var.. han burde have lagt i sin seng nu..
Jacob satte sig på hug, spredte sine arme så han lod drenge kramme ham.. Drengen krammede ham hårdt og gemte sit ansigt i hans hætte..
"Jeg havde mareridt," hviskede han og snøftede ind..
Jacob sukkede trist og løftede ham op. Han kiggede hen på Shifty med et smil. "Som du kan se, har jeg en lillebror,"
Drengen Josh stoppede med at gemme sig og kiggede nysgerrigt hen på Shifty.

Shifty så en dreng komme løbende ud af huset, hun tænkte lidt over om det var en lillebror eller en dreng han havde fundet, ligesom Shifty blev fundet da hun var lille og alene i denne skov.
"hehe det kan jeg se" sagde hun med et blidt smil på læben og kiggede på den lille dreng.
"hej hvad hedder du så" spurgte Shifty drengen stille stadig med det samme trygge smil på læben.

Jacob grinte kærligt for at få Josh til at være en lille smule mere rolig.. Han havde en fornemelse på hvad det var knægten havde drømt om og det var bestemt ikke noget som han ønskede at han skulle blive ved med at tænke på..
Josh smilte skævt til Shifty.
"Josh," sagde han og kiggede spørgende på hende. "Hvad med dig? Jeg har ikke set dig før," Han havde store brune øjne, som ville få de fleste til at besvimme, da han var virkelig kær at se på..

Shifty blev ved med at smile "sikke et fint navn" sagde hun stille og roligt.
"man kan vel sige jeg er en form for nabo, jeg bor også i denne skov" sagde hun med en kæk tone.
Shifty ser børn i byen hele tiden, men hun måtte dog indrømme ham her var sød.
Shifty kiggede hurtigt på Jacob hvor hun så kom til at tænke på det stadig regnede "nå mon om vi ikke heller må komme ind" sagde hun med en drilsk tone og lille kækt grin efter.

Josh smilte til hende, lige inden han gemte sit ansigt væk i Jacobs hættetrøje, ligesom et hvert andet barn ville gøre når det var træt og skulle skabe sig en smule for at få opmærksomhed..
Jacob nikkede til Shifty.
"Jo, lad os det," sagde han, efterfulgt af et grin..
Han åbnede døren helt ind til huset og lukkede den efter sig, så snart Shifty var inde i det.. huset var ikke forfinet at se på, men heller ikke grimt.. det var snarer hyggeligt, som hvis man trådte ind i en man havde kærts hus..
"Jeg kommer om lidt," sagde han til Shifty og gik ind mod et værelse i huset. "Jeg skal lige have ham her i seng igen,"
Josh vinkede til Jacob, lige inden de forsvandt ind på værelset.

Shifty fulgte Jacob ind af døren "det er iorden" sagde hun stadig med et kærligt smil på læben.
Hun tog sine gennembløbdt sko af, og fjernet hendes våde hår fra øjnene.
Huset var et hyggeligt hjem, det var hverken for fint eller grimt, Shifty ville ikke have dyre ting eller noget i huset, bare et lille hyggeligt hus man kunne bo i.
Shifty kiggede lidt rundt for at se hvad det var for et sted, mens hun ventede på Jacob.

Jacob lagde Josh i sin seng på sit gamle børneværelse.. Det værelse var nu Josh, Jacob havde overtaget sin forældres soveværelse, selvom han ikke altid brød sig om at være inde på det, da det mindede ham om hans forældre..
Josh kiggede op på Jacob med bedende øjne.
"Du bliver hjemme ikke?" spurgte han og kravlede under dynen.
Jacob sendte ham et broderligt smil og uglede det brune pjuskede hår. "Det kan du tro, jeg er her når du vågner,"
Josh smilte og lagde sig til rette. "Lover du det?"
"Det lover jeg,"
Josh smilede en sidste gang inden han lukkede øjnene i.. Jacob smilte selv og slukkede stearin lyset, lige inden han forlod rummet og gik ud til Shifty igen. "Du skal endelig bare føle dig velkommen," Han sendte hende et venligt smil.

Shifty stod og kiggede hen mod jacob og Josh, Shifty havde ikke selv oplevet det med søskende så meget, men det minede hende om da hun fandt sig søster.
"jo tak" sagde hun men et kækt smil på læben.
"det er da en kær lillebror du har dig" sagde hun med et kærligt smil på læben.
Tanken om hun ikke ahvde set sin søster i noget tid var forsvundet da hun så Jacob og Josh.

Han satte sig i den røde sofa, som kunne ligne et møbel der over 1000 år gammel.. Hans forældre havde en underlig smag for møbler, så det var desværre ikke noget han kunne gøre ved.. Han havde ikke penge til en ny sofa i hvert fald..
"Tak," sagde han til komplimenten om Josh. "Men, han er faktisk ikke min lillebror, men derimod en dreng som jeg fandt i en kælder helt alene," Han kigggede ned i gulvet men hurtigt op på Shifty igen. "Du ved nu lidt om mig, hvad med dig? har du familie?"

Shifty fulgte med Jacob og satte sig på sofaen og smilte til ham. Da han sagde Josh var blevet fundet, forsvandt smilet kort fra hendes læber, mindet om hendes barndøm, forladt sóm lille i denne skov.
Da hun kom fra tanken igen og kiggede på jacob smilte hun lidt men trak på læben "tjo jeg havde en mor og en fætter, jeg har en søster og min far, det er det eneste jeg ved" sagde hun stille.
"og så havde jeg vel det man kan kalde som pleje far, men han var min mester" Shifty var ikke altid glad for at fortælle om hendes mester, kun i kamp var hun glad for hans træning.

han forstod hvad hun mente med ordet havde og derfor spurgte han ikke mere ind til dem, eftersom han ikke kunne vide om det ville tage hårdt på hende hvis han spurgte om dem.. for hans vedkommende ønskede han sine forældre døde på en mærkelig måde..
"En mester?" han lagde nysgerrigt hovedet på skrå, for at vise at han lyttede. "Sådan en mester som trænede sig i kamp eller evne?"

"aldså han tog sig af min som om jeg var hans lille pige, men han trænede mig til det som han ville... dræbe"
ordet gave en stor klumb i halsen på hande for de fleste ville nok ikke lukke hendes ind hvis de vidste Victor var hendes mester, når det galdte at få venner var Shifty slet ikke stolt over at være trænet som hun var, men hendes hjerte har mange gange sagt lad vær med at dræbe.
Shifty kiggede stadig ned mod gulvet og trak sig lidt i mundvigen, og ventede på Jacob's reagtion, hun vidste ikke om hun ville sætte livet på spil eller om hun stadig kunne få sig en ven ud af det.

Dræbe... jacob måtte indrømme at det fik tanker til at køre rundt i hovedet på ham, men nu var han ikke typen som bar nag og han kunne mærke på Shifty at hun var bange for at han skulle sige til hende at han ikke brød sig om hende, fordi det var det som hun var blevet trænet til.. jacob var selv en sjæledæmon og skulle dræbe for at få mad..
"bare rolig," sagde han med en rolig stemme og fiskede efter øjenkontakt. "Jeg dømmer dig ikke, det er livet alt for kort til, desuden virker du til at være en god person Shifty,"