En ny Nille, men alligevel aldrig den samme... You killed me! And now i cant remember anything... ~ Sean

S: Gyderne.
O: Ingen væsner. Tomt, stille...
V: Koldt, og snevejr.
T: Aften.
P: Bliver beskrevet.

De fine hvide snefnug dalede flot ned fra den grå himmel. En snefnug landede på Nilles hånd, og hun knugede den sammen. Kulden bed i hånden da hun ingen vanter havde på. Nille trak den hvide jakke tættere om sig, og trippede lidt. Hætten var slået op, og gemte det sorte løse hår. Den brune fjer i håret var der skam også. Den fine sølvhalskæde med BlackStars fjer hang om hendes hals, men fjeren var gemt bag jakken da den var lynet helt op så den gik hende til læberne. De sorte jeans havde fået en rift ved knæet da hun ikke havde fikset den. De sorte converse var skam fine nok at have på, de var bare ikke beregnet til sne. Stilhed... Hvor dejligt. Nu kunne hun da få fred. Hun begyndte at gå nedad gyderne, ubevidst om hvad der faktisk ventede hende. Hvem kunne have dræbt hendes mormor? Vampyrer? Nej nej, hun havde haft en kniv i sit hjerte. Vampyrerne ville have drukket hendes blod. Og så kom hendes tanker på Jacob, og hun smilede. Jacob, den søde lille hundehvalp. Ej, han var dæmon. Og den tanke fik hende til at se trist ud... Dæmonerne levede evigt. Man kunne ikke blive forvandlet til en, og hun kunne ikke finde en måde at blive det på. Hun ønskede det nu heller ikke så meget for tiden... Men det var også lige meget nu. Hun skulle videre i livet. Hun drejede om et hjørne, og sukkede. Blindgyde... Et skrig fyldtes lige pludselig hele gyden. Nille gav et spjæt fra sig, og maste sig op af muren. Hun begyndte at løbe væk fra blindgyden, og hen imod The Forest... Men ikke før hun løb ind i en mand. //Håber det er i orden at det er Sean.// Da Nille var skrækslagen gjorde hun noget meget dumt... Hun slog manden i brystkassen, men det gjorde ondt på hende selv. Hun gav et udbrud af smerte fra sig, og gik baglæns. "Hvad fanden laver du?!" Hun så op... Og mødte Seans øjne. Nej... Hvad hun ikke vidste var at dette ville blive hendes sidste aften... Sidste dag...

Aftenen var stille, sneen faldt roligt og kulden truede med trænge ind over alt, i håb om at udrydde alt varmt, alt levende...
himlen var grålig, det var endnu tidligt på aftenen og mange ting kunne ske. For Sean, klædt i sorte støvler, mørke jeans og en sort jakke, var dette en normalt aften. han var på arbejde og skulle finde denne kvinde og dræbe hende...
Faktisk havde han netop modtaget en bestilling på Nilles død. Det var ren tilfældighed han kendte hende i forvejen, men det var også sært at modtage det...Manden der havde bedt om det, mod en overdådig belønning måtte han nok sige, havde været meget hemmelighedsfuld og han havde ikke set selve manden. I stedet havde han fået en smagsprøve på de ting manden viste og de værdier manden ejede...og lovet en andel af det hele, for denne ene ting...
Men han brød sig jo heller ikke om hende. Han ville finde hende efter aftensmad.

Og netop aftensmad lokkede ham til gyderne med en ung kvinde, som troede det hele var sjov og ballade. Han havde smisket sig ind på hende og lokket hende med, nu stod hun op af muren og Sean rørte ved hende, kyssede hende. Men alligevel var det gået galt, et eller andet sted, og kvinden havde skreget og bad nu for sit liv, som om hun viste hun skulle dø. Han havde netop slået hende til bevidstløshed, da heldet åbenbart var med ham.
Nille løb direkte ind i ham. Slog han. ikke fordi det gjorde ham noget, det smertede knap nok.
Han så lidt på hende og var faktisk overrasket over at se hende. han havde aldrig troet han skulle se hende igen, undtagen da han havde modtaget sin opgave.
Han smilte da svagt. Hans opgave...så underligt, selv om han havde hadet Nille lige fra starten, var det alligevel som at sige farvel til noget kært.
"Nille...Sikke en overraskelse" udbrød han med påtaget overraskelse over hændelsen, mens en hånd gled op til hans bryst, som om han faktisk havde lagt mærke til hendes lille slag.
Han havde selvfølgelig tænkt over konsekvenserne. Nille var leder af en klan osv. Men intet af det var farligt nok til at holde ham fra dette foretagende...
"Forresten...nu du er her...Kan du huske sidst? hvor jeg gav dig nogle oplysninger, men du intet gav igen, andet end fornærmelser? jeg har tænkt over det. Intet er gratis i livet, Nille. Da du ikke vil give igen, må jeg jo selv skaffe mig en slags betaling for tingene, tror du ikke?" han greb ud efter hende, ville holde hende fast og lege lidt med hende. Det blev sjovt det her...uanset hvad hun så fandt på.

Den mand der havde sat en dusør på hende efter døden var en mand der ønskede Nille dø. Se hende lide... De to havde en fortid. Nille havde været hans ven, men da han havde haft brug for hende var hun væk. Sagt at han var et svin, og en idiot. Med god grund. Han havde bag hendes ryg været med til at dræbe et dyr. Selvom han havde vidst at Nille var en der elskede dyr... Og Nille havde på en måde følt sig forrådt specielt fordi det dyr var en hun havde taget sig af. Det havde været dengang hun var 14... Så ung. Hun fik et chok af hans ord.
"Hvad?!" Hun hoppede væk da han greb ud efter hende. Brug din evne... Den stemme... Så vis, så smuk... Gudinden af Skam. Nille vidste dog ikke det var hende. Hun skulle til det da hun kom i tanke om hvad han endelig havde sagt.
"Vent, vil du..." Hun gispede. "Dræbe mig?" Hurtigt begyndt hun at løbe væk. Nej nej nej! Åh gud! *SÅ BRUG DOG DIN EVNE!!!!* Men men men... Hun var alt for bange!

Han smilte svagt og nød hvordan rædslen gled over hendes ansigt, da det gik op for hende hvad han mente. han var overrasket. De fleste skulle tænke over det eller have skåret det ud i pap, før de forstod han ville dræbe dem. I et øjeblik overvejede han at voldtage hende og spise hendes sjæl, bare fordi han kunne, men kom så frem til han nok burde gøre dette hurtigt og godt. Han var ikke sikker på hans arbejdsgiver kunne lide en så...dyrisk metode.
Han var hurtigt efter hende og hælede ind på hende. På kort tid havde han sin ynglingsdolk i sin hånd, en lille sølv dolk med læder om skaftet så han ikke brændte sig på den. Den var fuld af symboler, bla. pentagrammer.
han greb fat i hendes skulder og i en lang bevægelse, der fortalte han havde prøvet dette så mange gange før, skubbede han Nille op mod væggen og holdt hendes lille krop fast, så hun ikke kunne komme fri. Han elskede normalt at se frygten i øjnene på sine ofre, men denne gang tog han ikke chancen.
"Nille...Rolig nu. har du ikke nogle sidste ord jeg skal bringe videre?" spurgte han med et lille smil.
"til din klan, nogen du har kær? måske har du en sidste hemmelighed om min leder eller andre ting, som ikke må gå tabt? forresten er det ikke personligt. Der er pris på dit hoved ved du nok" smilte han roligt og dolken glimtede i et øjeblik månen tittede frem.

Nille var skrækslagen. Det var skam ikke nogen hemmelighed. Hun vred sig for at komme fri da han skubbede hende op af væggen, men stoppede da hun så dolken. Hun sank en klump, men prøvede at få øjnekontakt med ham. Kom nu... Nej, han undgik hendes øjne. Hrmpf. Irriterende dæmon. Endnu et skrig fyldtes i gyden, men det var stadig ikke fra Nille. Det var noget væk... ROLIG?! Skulle hun være rolig?!
"Jo, jeg har nogle sidste ord. Jeg har mange kære, men jeg vil ikke nævne dem for dig dit kolde monster!" Hun snerrede ordene. "En pris? Åh ja, manden der engang var min ven ønsker mig dø! Intet nyt faktisk, han bad bare selvom det. Men! Jeg har nogle ord til dig, din dumme idiot." De sorte øjne blev hvidglødende. "Du er et fjols..." Hun tænkte slet ikke på at bruge sin stemme til at beordre ham til at se hende i øjnene. Det skulle hun have gjort...

han grinte let, fuldstændig ligeglad med den vrede hun lagde i sine ord. I stedet voksede hans smil. mærkede han...desperation? han smilte svagt og tog sig ikke af skriget i det fjerne.
"åh, jeg har ikke nævnt hvem der ville have dig dræbt. Det kunne i princippet være hvem som helst. Men det er heller ikke interessant. Men hvis du ikke har noget mere at sige, så lad os få det overstået, skal vi?" smilte han roligt. han havde været lige ved at slippe hende, da hun havde brugt stemmen. Men for hvad? sætningen gjorde ham bare mere vred. Okay, han blev normalt ikke påvirket af sine ofre, men den stemme...
Alane syntes han var et fjols..Neph hadede ham...
Han pressede hende endnu mere op mod muren og brugte sin egen evne. til at placere billeder og følelsen af at være forladt, af at mærke smerte og se billeder, som skulle overbevise hende om at hun blev tortureret. han havde ikke tænkt sig at gøre det, men kunne stadig manipulere psykisk med folk og få dem til at tro...
Han smilte svagt og i et hurtigt hug borede han kniven ind i maven på hende. Ikke nogen hun ville dø af med det samme, men alligevel skadeligt. Han mærkede noget blod mod sin hånd, men det fik ham bare til at smil endnu mere.

Hun vidste at det sårede ham, han ville slet ikke have andet valg end at blive såret. Hendes stemme kunne såre folk. Nille begyndte at vride sig igen. Skriget igen. Stadig ikke fra Nille. Hun nægtede at give Sean den nydelse at se hende skrige... I stedet for at se rædselsagen ud, lignede hun en der var pisse ligeglad med alt, og alle.
"Du et fjols. Du er bange, du tør ikke. Du kan ikke dræbe mig." Hun snakkede, og snakkede. Hun prøvede ivrigt at slippe fri, få ham til at føle sig alene, hvad som helst! Hun så rundt så godt hun kunne for at lede efter noget vand... Da hun pludselig så noget andet end der faktisk var... Hu havde svært ikke ved at skrige, men da kniven kom i hendes mave... HUn skreg op, og tårerne gled ned af hendes kinder... "Ska..." Hun kunne ikke få stemmen frem... De hvidglødende øjne blev sorte.

Han smilte ved hendes ansigt, som gik fra trods til smerte. Hendes stemme svigtede hende og han kunne kun forestille sig hvor ondt det måtte gøre. Men Nille havde ikke kun været irriterende eller modsat sig ham. De havde også haft nogle samtaler. Og dette fik ham til at beslutte hun skulle dø hurtigt.
Han trak kniven ud og endnu mere blod gled ned over hans arm. Han fik lagt hende ned på jorden og så hende ind i øjnene, så vidt muligt.
"Du har lagt dig ud med den forkerte, Nille. Lad dette være en advarsel" hviskede han. Han opsamlede alt den frustration han havde over situationen med Alane, med Neph, med barnet og mange andre ting og i et hårdt stød, opbygget af al den vrede han havde haft brug for at komme af med, dolkede han kniven i hjertet på hende.
Med den kraft han havde haft, ville det sikkert også brække et ribben eller to. Dæmoner var trods alt stærkere end mennesker. Han trak kniven ud og gjorde det hele en gang til. Så var han også sikker på hun ville dø, være død...

Hun åndede lettet ud da han trak kniven ud af hendes mave. Hun gav et lille hulk fra sig, og nu var det hende der ikke ville se ham i øjnene. Hun var alt alt alt for bange. Hun bed sig i underlæben, og fandt sig pludselig med ryggen på det kolde fortov. Hun skulle til at kravle væk, og bruge hendes evne... Da hun fik kniven i hjertet. Smerten var uudholdelig... Hun gav et støn af smerte fra sig inden hun skreg op. Hun lukkede øjnene, faldt sammen, og mærkede den blev trukket ud. Det hårde stød havde brækket et ribben. Hun var ved at mærke hendes sjæl forlade kroppen da hun fik hugget kniven i sig igen. Hun skreg ikke... Hun åbnede øjnene der var fuldkommen tåget. "Du er ynkelig..." Hendes stemme var svag. "Jeg skal nok... Få ram..." Mere nåede hun ikke at sige før øjnene blev lukket. Hendes sjæl, og ånd forlod hende... Man skulle tro de var på vej hen til det sted hvor de døde var... Men nej. Gudinden ville ikke have at Skammerne endte, hun ville have den fortsatte. Sjælen, og ånden røg hen imod den pige der også havde skreget som nu var død. Pigens blonde hår med det noget brune i var løst, hun havde faktisk det samme tøj på som Nille. Nilles ånd, og sjæl røg ind i den døde krop, og lidt efter... Slog pigen øjnene op, og de blå øjne kom til syne. Hun satte sig op, og masserede sine tindinger. Søg...
Hvad var der sket? Hvor var hun? Hvem var hun?
Nille Skammer Panara.
Ja! Det var det hun hed!
Den sidste skammer, sjæledæmon, før shapeshifter.
Pigen rejste sig op, og så rundt. Hun var sulten... En mand forlod gyden, tydeligvis den mand der havde dræbt pigen. Hun gik hen imod ham. Manden vendte sig om, og spærrede øjnene op. Et skrig efterlod hans læber da hun greb fat i hans hals, greb fat i hans hår, og knækkede hans nakke. Hun fangede sjælen, og 'spiste' den. Hun så rundt, og fik øje på en mand længere nede af gaden. En pigekrop var der... Sorthåret. Nille bed sig i underlæben, og gik hen imod dem. Hun stoppede dog op. "Hvad fanden har du gjort?!" Råbte hun. Selvom hun ikke vidste hvorfor hun følte trang til at dræbe manden så vidste hun at... Der var noget galt. Pigens stemme var som Nilles, de blå øjne glimtede, og de indianske træk var der også. Nille var ikke død.

//Snakker du til Sean til sidst? For efter Nille var død, ville han nok skynde sig videre - Som altid
ånd og sjæl er det samme, bare to ord for det. //

//Ja, det er Sean... Og damn, skal jeg ændre det? xD
I know, men følte lidt at jeg skulle sige begge dele xD//

//mener bare: jeg har ikke mere at bidrage til emnet. Sean er smuttet og ved ikke Nille på en måde stadig lever. //

//Well then... Out? ^^//