Dam i want that ship so much but i dont have the money//Nille//

S en lille haven
O en masede folk
V solen er lige gåede ned
T lidt over 6 om aften
Årstid forår
P http://media.edge-online.com/wp-content/uploads/edgeonline/2012/06/E242_elder_scrolls_online_top.jpg
Arason gik ignem havne imens han kiget på alle skibende der var stor små smalle og lange højre og brede han smilte for sig selv han kunne ikke huske noget som helst nye muligeheder var måske åbent for ham han sukket og gik videre men e skib så han ude af øjne krogen af hans hætte han sukkede og kiget på det skib der var vagtere over de hele på skibet han var helt fortabt i det dens sejl og dens naven The shadow hedde skibet han kiget på det og gik så videre såfølige havede han ikke råd til det men hvor ville han gerne ha det han sukket og gik videre til han fandt en pæl og sidde på og kastede en sten ud i vandet han ville så meget ha det skib men det ville nok aldrig ske der lød nogen blop af dem han kastede ude hold da op hvor ville han gerne ha det en stemme i ham sagde stjæl det men han slog det ud sådan ville han ikke være ikke før døden

FORDÆLEN DA OGSÅ!!! Ordene rungede i Nilles hoved da hun hoppede ned fra træet, og gemte sig bag muren. Hun grinede for sig selv da vagten tumlede rundt da hun havde spændt ben for ham. Hun begyndte at gå. Hun havde den hvide jakke med hætte, sort tanktop, sorte jeans, og sorte converse sko på. Hætten var over hovedet. Hendes blonde hår med en anelse brunt i var i en hestehale. Hun kunne se ud af øjnekrogen selvom det var lidt svært... En mand der gik med hætte se på et skib ved navn The Shadow. Hun trak på den ene skulder, og gik videre. Manden havde sat sig på en pæl da hun havde gået noget tid... Hun stoppede op, og smilede skævt. Hun gik hen til ham, og prikkede ham på skulderen. "Ikke råd til det skib?" Hun nikkede hen til skibet The Shadow.

Arason lagde ikke mærke til tøsen før hun prikkede på hans skuldere "ja hvorfor spørge du" svarde han lidt ligeglade men man kunne høre på ham at han ikke
var ligeglad med det tævrte imod hvor ville han gerne ha det skib han sukkede og kastede en ny sten i vandet mens han kløede sig bage hovedet han viste ikke hvad han ellers skulle gøre men nu var han jo som han var han sukket og kiget stadig på skibet det var så godt lavet at ikke engang en varulv ville kunne ødlægge det han smilte for sig selv under hætten det var et flot skib men han havde ikke pengene

Nille trippede lidt, og så hen imod skibet. Der var mange vagter, men det var også let at tage sig af dem. Hun rørte kort ved det sværd på hendes ryg.
"Stjæl skibet, jeg hjælper dig. Jeg keder mig jo alligevel." Hun trak på den ene skulder, og vendte sig om mod skibet.

"jamen jeg skal finde nogen mænd først" svarde han og kiget på hende hvordan
kunne det stå til at hun var ved og ha kontrolen over ham han kiget på hende nej sagde en stemme i hans hovede hvor en ande stemme sagde gør det. Arason viste ikke hvilken stemme han skulle høre på men han stolede blind på denne pige hvordan kunne han stole på hende han tog hans sværd frem og hans bue ud over de havde han en dagger og kastekniv på sig han nikkede til hende

Nogle mænd? Hvorfor skulle han nu det? Hun sukkede.
"Nej, tro mig. Det er ikke nødvendigt." Hun smilede mystisk. Hun begyndte at gå hen imod skibet. Det føltes som om hun havde kendt ham før, men ingenting kunne huske om den person. Nuvel, det var også lige meget.

Arason nikkede til hende og gik med hende da han så skibet igen
"hvad er plane" svarde han og kiget på hende han kiget også undrne på hende imens han jo havde set hendes mystiske smil hvad ville hun ha ud af det det var
noget han virklige undret sig over folk ville altid ha noget få det altid men hva ville hun dog ha ud af det han sukkede og kiget på hende imens han vente på at hun fortællte hvordan de skullle gøre det

Planen? Hun så lusket på ham.
"Planen er at vi smutter op på skibet, og dræber dem. Eller rettere sagt... Snigmorder. Jeg kravler op i skibets højeste punkt, og får skibet ud på havet. Spørg mig ikke hvordan, men så imens er du hoppet på skibet, og er i fuld gang med at kæmpe. Jeg skal nok hoppe ned, og hjælpe dig." Hun smilede.

"vent hvad hvorfor skal jeg kæmpe" han kiget undrne på hende imens han kiget
på det hele var hun rigtige klog han forstod det virklige ikke han nikkede og kiget så på hende imens han undersøgte skibet og kiget på hende igen hun havde nok en ide han nikkede og sætte et reb på pilen og skudt den først på skibet der hang nu en pil på den og han smilte til hende jeg skal nok aflede dem han begynde og kravle op via rebet nu

Nille pegede på hans våben.
"Du har våben, du er sikkert god til den slags." Hun trak på den ene skulder, og fulgte hans bevægelser med øjnene. Hun smilede skævt. Hun begyndte at løbe hen imod skibet, trak hætten over hovedet, tog det reb der forbandt skibet af, oghoppede ned i vandet... Og netop der hvor man troede at hun ville falde i vandet greb hun fat i skibet. Hun klatrede lidt op, og så rundt. Ingen havde opdaget hende... En blå tåge omgav hende, og pludselig var hun oppe i det højeste punkt. Tågen forlod hende. Hun fik en vind til at tage fat i sejlene der var blevet løsladt, og skibet sejlede væk... Et sværd formede sig på hendes ryg i dens skede.

Arason smilte da han så hvad hun gjorde nu var det også tid for ham selv mænde
begynde og løbe rundt for at finde ud af hvad der er sket han kget op da skibet sejlede han slog sig selv op og med et var han oppe og kastede knive ide to første og da de andre to bure frem løb han om bage dæknig og pilen ramte ham ikke efter det kastede han sig selv frem og skudt to pile mod dem den ene var aflednig den anden ramte målet i det han løb op mod de sisdte

Da de var godt ude i vandet mærkede Nille kræfterne slippe op... Hun så ned. En mand stod parat til at få stødet... Hun tog fat i et reb der hang fast i en pæl hvor hun sted ved, skar det over ved hjælp af sværdet, satte sværdet i skeden... Og havde begge hænder på rebet. Hun svang sig ned, og hætten røg af hende. Hun rullede hen af skibets gulv da hun havde givet slip på rebet, men landede ellers flot. Hun tog sværdet ud af skeden, og så på manden. Hun rejste sig op, og gik hen til ham. Hun slog ud efter ham med sværdet, men parerede med sit eget. Hun gav ham et spark på skinnebenet, og fik afledt ham. Hun svang igen sværdet ud efter ham, og ramte hans arm. Han gav et smertesudbrud fra sig, men det blev stoppet da hun havde boret sværdet i hans hjerte. Hun fangede sjælen, og 'spiste' den. Hun fik energien, og kræfterne tilbage. Hun løb op imod roret, hoppede op på hegnet der var, og så på piraterne. Hun løftede sværdet, og sagde de farlige ord...
"Dette skib er nu overtaget." Hun hoppede ned, og begyndte at kæmpe mod tre mænd.

Da kom Arason løbende mod de 3 sisdte mænd den ende slog ud efter ham
men han undgik mandens slag og slog ham så i hovedet han skulle til og dræbe
ham da han så hvordan manden kiget på ham bedne han ville ikke dø kunne man se på ham Arason viste ikke hvad han skulle gøre han stod stadig med sværdt klar til og slå ham ihjel han viste ikke hvad han skulle gøre persone lå der bare en del af ham sagde at han ikke skulle dræbe ham hvis en dæmon fik en indflydlse på ham nu ville han nok slå manden ihjel

Nille dukkede da en af mændene slog ud efter hende med en kost, og hun greb fat i kosten. Hun tog fat i den med begge hænder, og rev den til sig så manden stod tæt på hende... Tæt nok på til at hun kunne nå at knække kosten, og bore det ødelagde træ ind i hans mave. Hun tog sværdet hun havde mistet da en havde sparket det ud af hendes hånd, og skar hans hoved af med en elegant bevægelse. De sidste to mænd angreb hende samtidig. Hun blokere den ene med sit sværd, og den anden ved at sparke til hans sværd. Hun holdte mandens sværd nede med sin fod, og skar sit sværd ind i den andens mand arm så den næsten røg af. Hun gav slip på sværdet, og skar mandens åre på halsen over. Hun gav den ene et slag i tindingen så han røg bagud, og blev helt omtåget, og næsten besvimet. Hun fik tid nok til at dræbe den ene med et stød i hjertet med sværdet, og sparkede den anden udover bord da han var blevet så svimmel at han næsten selv var røget udover. Hun så hen imod Arason... Og gik hen til ham. "Dræb ham nu, du skal bruge skibet." Det følte hun i hvert fald han skulle.

"nej han skal ikke dø han er alt for ung jeg vil ikke gøre det" svarde han og vendt sig mod hende igen "durøre ham ikke sagde han og kiget på hende idet manden kiget på dem "han skal ikke dø eller være fange jeg har den lov du må ikke toture ham eller dræbe ham" sagde han men i det han kiget på hende han ville ikke ha manden død eller noget som helst han håbede hun viste hvad han sagde og ville overholde det han gik nu med kaptijans kabin

Det ragede hende en høstak om at han var kaptajn eller ej. Hun havde hjulpet ham, og var Censor for Rafael. Plus, hun var skammer. Hun så irriteret på ham.
"Jeg gør hvad der passer mig, dine ord giver ingen betydning. Jeg kan let dræbe drengen ved at skære hans strube over." Hun rettede spidsen af sværdet mod drengs strube. "Og vupti! Han ville være død." Hun lignede en der skulle til at skære drengens strube over, men i stedet tørrede hun blodet på sværdet af i drengens skulder.
"Så lad gå da, men hvis han så meget som gør noget ved mig, eller giver mig en led kommentar.. Så er han død." Hun så advarende, og truende på drengen, og gik hen imod roret. "Tager du over?" Hun nægtede at kalde ham kaptajn.

han ville ikke blive kalde skaptijan heller ikke en mide eller noget andet "tror du ikke jeg er ligeglad med din status men manden skal bare ha disiplin" svarde han vredt og rystede på hovede han gik hen til manden og kiget på ham "du hvis du vil leve så tag roret og blive en mand der hjælper mig så kan jeg love dig at hvad du ende har gjorde før og hvad er dit naven knægt" drengen svarde "john og det er mit naven kaptijan" Arason blive lidt vred da han sagde det "jeg er ikke din kaptijan du skal bare styre skibet og spøgrge kvinde om hvor hun vil hen" svarde arason og begynde og kravle op i toppen af masten

Bla bla bla... Vent hvad? Kvinden? HALLO! Hun vendte sig om mod manden.
"Nej, nu hører du efter! Du savlede over dette skib, og jeg hjalp dig med at få det! Du er kaptajn, ikke mig!" Hun så vredt på drengen. "Du vover at kalde mig frue, eller frøken. Du skal slet ikke snakke til mig... John." Hun sagde hans navn med en forvrænget stemme. Hun så op på manden. "Kom herned, eller jeg får dig ned selv!" Råbte hun irriteret, og stampede ned i gulvet.

"hva er der " råbte han til hende og hoppet ned igen jeg ville se om der var nogen
efter os vil du gerne af eller hvad jeg kan sejle der hen hvor du selv vil hen
så vil du være på skipet eller vil du ha noget bestemt for det her" svarde han og kiget på hende imens john tog rorert og begynde og få dem ud på havet han kiget ud over skibet og så sig omkring han forstod godt hvorfor skibet havde så mange vagter

Nille lagde armene over kors, og gik hen imod Arason.
"Jeg kræver blot at når jeg står i knibe så hjælper du mig, og du vil ikke sige nej uanset hvad." Hun så alvorligt på ham, men gik så udenom ham. Hun gik hen til anden af skibet, og så udover havet. "Hvis jeg var dig ville jeg undersøge skibets værelser, og se om der var nogle informationer... Men jeg orker ikke, så det kan du gøre... Imens holder jeg øje med John." Hun smilede skævt, og fortsatte med at kigge udover havet.

Han rullede øjne af hende og svarde så inden han gik ned mod
værlserne "hvordan kan jeg hjælpe dig hvis jeg er for langt ude tror jeg ikke
jeg kan nå tilbage" han gik ned og ledte alle ting ignem han smilte da han fandt ud af at de skulle hente nogen slaver dem der ellers havde skibet han smilte det var mænd han kunne få en hel besætnig og så penge oven i "sæt kursen mod sydøst john" svarde Arason john nikkede og Arason gik hen og så ud over havet han havde altid drømet om det altid

Irriterende fyr.
Hun kunne udmærket godt passe sig selv! Grrrr... Hun lagde armene over kors, og stod oppe på masten da han kom ud igen. Hun kneb øjnene lidt sammen... Det kunne vel ikke...? Hun så ned imod dem.
"Et skib i sigte!" Råbte hun, og pegede hen imod skibet.
Det var et skib med sort sejl... Pirater.

john smilte og styrte dem dirkte mod dem "hva laver du" råbte arason til john da han smilende styrte dem mod skibet "jeg er en pirat" sagde john da blive Arason vred han løbe oover mod hende og slog ham væk og begynde og fægte mod ham de var i undertal de måtte stikke af det var nu eller aldrig//sorry krea svigt//

Hun så hen på John. Hva... ARGH! Hun var hurtigt oppe i masten, skar et reb over, og greb fat i det.
"Irriterende pirater." Sværdet formede sig på hendes ryg, i sin skede. Hun svang sig ved hjælp af rebet, ned til det andet skib. Hun sparkede en af dem i hagen, og rullede hen af gulvet. Hun tog sværdet ud af skeden, og gik til angreb.