money, money, money (Neal)

S: Doomsville city, Rotten Root District.
T: aftenen
V: overskyet, men lunt.

Det var blevet aften og mørket havde spredt sig ud over Doomsville og sikkert også over mange andre steder. Folk havde tændt lysene hjemme i deres stuer, nogle mænd var gået rundt og havde tændt gadelygterne. Dem med børn sad derhjemme og spiste, mens singlerne og de par uden børn bevægede sig ud i nattens liv, gik arm i arm rundt i gaderne, undgik omhyggeligt de skræmmende gyder. Gyderne der var fulde af skrald, rotter og tvivlsomme personer. Var det ikke så sent som i går man havde fundet et liv? Det sagde rygterne i hvert fald, så hvorfor tage chancen...
midt i det hele gik Sean. Han prøvede ikke at skjule sig, han gik midt på gaden, klædt så man ikke var i tvivl om han kom fra det finere kvarter i byen. Klædt i mørke bukser og en sort trøje af fint, men også stærkt, stof. Skoene var nogle lette, praktiske nogle. han havde dog ingen kappe på i dag af den simple grund at han forventede at arbejde. Det mørkebrune hår var redt tilbage, selv om pandehåret stadig gled ned over panden. Panden, som var en del af et ansigt, et ansigt der havde fire, grove, hvide ar tværs over sig efter hans uheldige møde med en nightcan.
Han var klar til at arbejde. Faktisk glædede han sig! Han havde mere eller mindre vundet Alane tilbage og det gav ham fornyet energi. Så kunne de andre gå deres vej, med al deres snak om at han ikke var rigtig rask et eller andet sted efter ritualet. Det var længe siden og han var blevet bedre til at kontrollere sit temperament. Sine nye kræfter.
Han flyttede sig ikke fra et par der kom gående imod ham. I stedet blev de nød til slippe hinanden for at undgå at støde ind i ham, da han gik imellem dem. Hans målrettethed, hans muskuløse skikkelse og arene gav ham som regel den fornødne respekt. Folk misforstod det ofte og troede han var en hård fyr. Men det var han vel også, bare ikke på den måde folk troede.
Han drejede væk fra vejen og forsvandt ned af de forræderiske gyder. Folk lagde ikke rigtig mærke til det, det mørke tøj fik ham næsten til at gå i et med mørket. Inden længe stoppede han op ved en dør. Tre hårde slag var nok, før en ukendt person lod ham komme ind. Huset var mørkt, Sean fik ikke mange detaljer af sine omgivelser, før de kom til et mere oplyst rum. Rummet mindede mest om en stue. En reol fuld af bøger, en sofa, nogle lænestole og et bord, et laset gulvtæppe af en ubeskrivelig farve, gardiner der var trukket for. Det var dog manden der sad afslappet i sofaen og de tre mænd der stod rundt om i rummet der interesserede Sean mere end rummets udsmykning. Manden i sofaen måtte være bossen, resten hans dukker.
"Du mødte op, endda en anelse før tid. Ivrig efter arbejde?" manden grinte svagt for sig selv. Sean placerede sig i den nærmeste lænestol og så over på manden med et lille smil.
"Lad os nu bare komme i gang, hvad handler det om?" spurgte han, men manden begyndte at ryste på hovedet. Seans øjenbryn gled sammen i en undren.
"Åh nej, vi mangler endnu den sidste. Kain, tjek om han er kommet..." manden viftede med den ene hånd og den mand der havde vist Sean ind forsvandt ud af samme dør.
Den sidste? Sean havde ingen ide om hvad han dog mente.

Paaklaedning: roed skjorte, sort vest, jakke, bukser og sko.

Aften var ligesom hans oejeblik, det var der han kunne komme ud og tage masken af...eller nogenlunde af, for der ville altid vaere noget af den tilbage, blandet andet i hans smil og ja saa saa meget andet. Som altid var han klaedt en habit, det var en ting han stort set altid var klaedt i, stort set ingen kunne faa ham i andet end en habit....hvilket nok var underligt i sig selv...det var hans saertegn, man saa ham aldrig i andet

Denne aften var dog ikke som alle hans smaa aftner, denne aften var speciel fra alle andre, da han havde et job, han var blevet paakaldt af en og selvom han ikke direkte var en der gjorde var andre sagde kunne det give gode penge. Han var den foedte draeber, kunne slaa ihjel uden toeven, det laa i ham som det laa i nogen at goere noget helt andet. For ham var det som at traekke vejret, men vidste ogsaa hans indre ondskaber frem, da han ikke var guds bedste barn, nej derimod var han nok mere helveds bedste barn, efter saa mange aar paa jorden og nede sammen med de andre daemoner havde han en smag for mord. Det at draebe var for ham noget han bare gjorde, derfor var han ogsaa under sin jakke og andre steder daekket med vaaben.

Han var hurtigt henne ved moede stedet og henne ved, hvor han med knoen bankede tre gange foer han selv blev lukket ind og videre hen til hvor der stod en flot maend. Han lagde haenderne i sine bukse lommer, mens han stille fortsatte ind "jamen ser ud som om festen kan starte" sagde han, hans lysene graa oejne landede paa vaer af de maend der befandt sig i lokalet foer de landede paa den unge daemon

Unge dæmon. Ja, det var han nok i forhold til ham her, en fremmed mand Sean ikke kendte til. Han lod sit mørke blik gled over ham et øjeblik. Han havde fornemmet han var dæmon lige da han trådte ind i lokalet og han fornemmede endda han havde levet en del længere end ham selv. Han lignede dog ikke en der bed mærke i noget af det, da han drejede hovedet og så over på manden, som skulle fungere som deres arbejdsgiver.
"Velkommen, velkommen...Ja, nu kan festen rigtig nok begynde!" manden lænte sig frem i sofaen, så han sad lidt hen over bordet, samtidig med at han vinkede den nærmeste mand hen til sig. Manden lagde en mappe på bordet. Arbejdsgiveren skubbede mappen over til Sean og den fremmede dæmon.
"Jeg har hørt at i begge to er gode til jeres job. Lad os få en ting på det rene. Jeg ønsker mord, men uden spor. Ingen skal kunne forbinde det til mig bagefter, ellers sender jeg jer efter hinanden bagefter!" han syntes åbenbart selv det var en humoristisk ide. Sean lænte sig frem i stolen, tog fat i mappen og åbnede den. Hans øjne gled over billederne af deres mål. Der var to. Et par, umiddelbart.
"Den ene er min datter. Hun blev for nyligt gift med manden der..." arbejdsgiveren rakte over bordet og pegede på billedet af manden.
"...Hun er forræder! hun har svigtet sin familie til gengæld for den storsvindler af en mand! Det kan jeg ikke bare acceptere, det er et spørgsmål om tid før han også tager mine forretninger fra mig. Jeg vil have i slår dem begge ihjel i aften. Jeg vil have jer begge til det, jeg vil være helt sikker på de begge er døde! De er begge beskyttet hjemme i deres villa...Næste side er der et billede af deres hus, det der ja.." han pegede på det, da Sean bladrede.
"...Af nogle ret heftige fyre. Kan i klare det? bagefter skal i stjæle en diamant han gemmer et sted inde i sit hus. Jeg vil have den." manden lænte sig tilbage igen og så alvorligt fra den ene til den anden. Sean lukkede mappen igen og lænte sig selv tilbage med et lille smil. Så lod han blikket glide op på den fremmede, som han åbenbart skulle arbejde sammen med.
"For mig er der intet problem. Mod betaling" Arbejdsgiveren nikkede og så over på Neal.
"Der er selvfølgelig den aftalte betaling bagefter" nikkede han.

Han så ligegyldigt hen mod den anden dæmon, gik stille hen mod de andre, bare hans udstråling vidste magt, da han besad en smule magt på en eller anden måde. De lyse grå øjne landede på manden der åbenbart var hjernen bag hele denne drabs mission, han stillede sig bag stolen den unge dæmon sad i, betragtede denne chef, som han talte.
Han lagde hoved på skrå, fortrak ikke så meget som en eneste muskel eller
mine, som manden han snakkede "aha...det skulle ikke blive svært, et perfekt skud også er det nat det gør jo bare denne opgave endnu bedre" han rettede på sin jakke og så ned på billede af de elskende.
Han hævede øjenbrynet ved mandens voldsomme reaktion på sin datters forræderi "naiv må jeg sige hun er, hun tror på denne mand...er god for hende" han betragtede kvinden på billede, trak alle hendes træk til sig før han igen vendte blikket mod manden i sofaen, en lille heldig ting han havde var hans fotografiske hukommelse, bare et enkel blik på billede og han havde det hele på sig, kunne huske det hele og ville med lethed pege denne unge pige ud. Dog lyttede han svagt på hvad manden sagde, lod det indprinte i hans hjerne
Han klukkede og nikkede "de skal enten have et snit eller et skud så er de nede" sagde han kort, rynkede brynet og så billede ekstra godt an "en diamant...og denne diamant, har han stjålet den fra dem" spurte han og rettede øjnene mod ham igen. Han stivnede kort og lod blikket glide ned mod den siddende dæmon...som nu var hans partner på denne opgave "betaling gør altid tingene lettere så ja intet problem hos mig" brummede han kort

Arbejdsgiveren så tilfreds på Neal.
"Hun er speciel, men gør ikke desto mindre skade! Hvad angår diamanten er det personligt. Bare bring den til mig og vær ligeglad med hvorfor. Har i andre spørgsmål?"
Sean rejste sig op og lod kort hånden glide gennem håret, da han så over på den anden dæmon en enkelt gang. Han var kold helt ind til benet, professionel. Det skulle nok blive sjovt det her, for der var mange der ikke så Sean som professionel grundet hans lidt anderledes metoder. Nu måtte de bare se om de kunne enes.
"Jeg har ingen. Så skal vi ikke bare komme i gang?" spurgte han roligt. Manden i sofaen nikkede og så skiftevis fra den ene til den anden.
"Endelig, endelig. I er velkommen til at bruge rummet, hvis i skal ligge planer. Men ellers er resten op til jer nu. Mød op her igen når det er sket" manden rejste sig og ville gå, medmindre Neal havde spørgsmål.
Sean så ingen grund til at blive for at aftale noget. Det skulle da lige være ham den anden der skulle have noget at sige, men så sagde han det jo nok på vejen. Der var ingen grund til at vente, de kunne lige så godt komme i gang. han viste hvor villaen var, han kendte byen så godt som nogen. Det lå op i den pænere del af Doomsville, i det kvarter hvor der også var flest vagter der gik rundt. Men de var ingen problem for ham, da han havde afpresset deres chef tidligere. Og været med til at slå den tidligere ihjel. Og hvis de endelig gjorde modstand, var han stærk nok til at undgå dem eller dræbe dem. i et øjeblik kom han i tanke om det han havde lovet Delilah, men smilte så bare svagt for sig selv. Disse var jo ikke uskyldige, i den forstand.
Sean åbnede døren de var kommet fra og gjorde en gestus med hånden som tegn til om Neal ville gå først.
"Skal vi?"

han nikkede "ja det er tydelig, men samtidig er hun også sårbar, ryger han er hun færdig...så vil hun nok gøre alt hvad man siger" sagde han kort, tog billede og betragtede dem "så hendes man her skal helt klart ryge først, for hvis de vil vise hende helved skal de tage det hun elsker mest fra hende og derefter tage hendes liv" forklarede han kort, det var standart viden. Dem som var forelsket mødte deres eget helved hvis de mistede den de elskede, han plejede normalt at gøre det mod sine ofre, fratage dem det de elskede allermest.
Han rystede kort på hoved "ikke det helt store, har det hele her oppe" han bankede sig selv ganske let mod sin tænding, før han rettede sig op og mødte den anden mand blik ganske kort. Han tog en pistol frem, fin glat og perfekt lavet til at tage en eller andens liv, mens hans øjne lå mod manden fra sofaen, skruede han lyddæmperen på, hvor på den forsvandt ind under hans jakke igen "jeg er skam mere end klar til dette" brummede han svagt, rettede på jakken og alt udsyn efter at der skulle være en pistol forsvandt som dug på solen. hans øjne gled fra Sofaen hen til den unge dæmon som han gik hen mod døren, kort nikkede han før han selv var ude af døren, han havde skam ikke brug for at planlægge noget, tingene kom hen af vejen. De kunne jo sidde enten i skjul også skyde vagterne, eller tage den gammeldags facon overraskelses angreb også skærer halsen over på dem alle

Manden så over på dem et øjeblik med et hårdt blik.
"hun er stadig min datter" svarede han kort. Tydeligvis mente han at det var bedre hun døde med ham, end hun levede bagefter i smerte. Han var stadig hendes far og holdt stadig af hende på et vist plan.
"Men hvis du finder problemer med dine ordre, kan den anden jo gøre det hele. Har du et problem med det?" Sean smilte roligt og rystede på hovedet.
"Det er fuldt forståeligt, Sir" Manden nikkede og gik.

Sean lod døren glide i bag sig. Personligt havde han gjort sådanne ting ret længe og fandt de gode, gamle metoder en anelse kedelige. Han legede ofte med livet, ved bare at brase ind og overraske folk. Stjæle hvad der skulle stjæles og forsvinde eller dræbe så mange som muligt, mens de endnu følte sig overraskede. Opnå et adrenalinsus, som enlig var den største grund til at han gjorde disse ting. han fandt livet kedeligt. Gentagende.
De var snart udenfor og Sean ventede ikke på ham, da han satte kurs direkte mod det finere kvarter i byen. Okay, i dag skulle han nok ikke bare brase ind i det hele. Disse folk havde tydeligvis en masse sikkerhed omkring sig og han ville nok bare opnå skader inden missionen ville være fuldført.
Sean brugte ikke pistoler. Han havde aldrig brudt sig om det. Til gengæld ramte han altid med sine knive, hvilke han havde flere af gemt omkring på kroppen. Hans ynglings kniv havde han også med, den fungerede som en lykkeamulet.

Han, eller de, alt efter om Neal var fulgt efter ham eller havde taget sin egen rute, nåede snart til stedet. husene skiftede fra de mere snavsede huse, med skallet maling m.m., til de finere huse i perfekt stand, grundet flere penge. Nogle vagter gik forbi, men de så end ikke ud til at se Sean var der, da han roligt satte kurs mod huset. Han stoppede dog op ved en passende afstand, da han fik huset ind for rækkevidde. Han stod mellem to bygninger, i skyggen af dem, og kiggede over mod det høje hegn der første del til at holde fremmede væk. Vagter gik rundt indenfor hegnet så han. Villaen bestod af to etager, og sikkert også en kælder under jorden. Der var lys i de fleste vinduer.

Han fortrak ikke en mine under denne mand hårde blik, lod sig hellere ikke frygte af det "jeg sagde intet om at lade hende leve" pointerede han med et skævt og næsten charmerende smil "men hun skal skam nok dø, det kan de vide dem sikker på" sagde han og kørte hånden igennem sit hår, lod hånden glide ned af nakke, hvor han kløede kort, mens han nikkede. Han forstod skam godt principperne i disse opgaver, man fik en ordre, udførte den og fik kontanterne...end of story, der var sgu ikke så meget andet ved det.

Han bevægede sig lydløst rundt og var stille efter denne unge dæmon, mens han gik kom få tanker op. At være lejemorder var en familieting for ham, en ting han rent faktisk de første 300 år nok, ikke gad at lade sig fører ind i, hvis det skulle være rigtigt var det hans søsters forræderi der fik ham til at tage det sidste skridt i den retning. han huskede tydeligt måden hun havde lejet nogle lejemordere selv, for så at slå hans forældre ihjel, samt ham selv og hans yngre bror Ronald, men han nåede aldrig længere end til forældrene, før han fik slået hende og hendes små håndlanger ihjel og derved fandt den rus der var i at slå andre ihjel.

Han havde stille fulgt dæmonen ned til huset, så selv hvordan husende skiftede fra at være noget man fandt i de fattige kvartere til noget hen af det han selv ejede. Han gik næsten, som var han en fin herre, med hænderne i lommerne, mens han lod sig føre frem til det mål han skulle være ved. Da dæmonen stoppede, stoppede han selv, fik hurtigt sin pistol frem og et ondt og dog svagt mystisk smil afspejlede sig på hans læber og han gjorde sig inden i klar på at nu skulle det ske

//jeg undskylder jeg først svarer nu, det var ikke fordi jeg havde glemt det, skulle bare samle kreativitet ^^

//Helt fint. Har selv været optaget af mange ting //

Han lod blikket glide over mod porten, som lige nu havde en stor kæde omkring sig. Nogle af vagterne og Herren i huset var sikkert de eneste med nøgle. Men det ville også være et farligt sted at gøre sin entre, de ville straks vide det og se dem. Folk kunne som regel godt lide at vide eller se hvem de fik på besøg, især hvis det var uanmeldt, så det skulle undre ham meget hvis ikke de havde mulighed for at se ned til porten hele tiden. Desuden skulle vagterne nok også hente tilladelse, før de åbnede porten og så ville de være lige vidt. Selvfølgelig, de kunne lave et skuespil.
Han studerede den solide port og facaden på huset og vagterne små gåruter, før han drejede hoved og sendte et svagt smil til manden bag sig. han havde allerede fundet en pistol frem.
"Top sikret, som vi fik at vide. Hvordan foretrækker du at gøre din entre?" Spurgte han og kiggede over mod stedet igen.
"Personligt ville jeg nok lege skuespil. Påstå jeg er en eller anden vigtig person og håbe jeg får tilladelse til at komme ind. Hvis jeg kommer ind, vil jeg kræve kun at tale med herren og helst i enrum. Om der er vagter eller ej, vil jeg slagte ham der hvor han er og evt. også vagterne der og hvis pigen så ikke var der, ville jeg lede efter hende. Men der er også svagheder ved det, da jeg f.eks. ikke ved hvor kvinden så kan gemme sig eller hvor mange vagter der vil være...Og hvis jeg ikke bliver lukket ind vil jeg nok lede efter en lettere vej ind omme på den anden side af huset, hvor folk som regel altid er mindre opmærksomme" han så over på Neal igen og ventede på hans ide.

//Super, men ja kender godt det at man har tankerne alle mulige steder

Han betragtede dæmonen stille, men lod direkte det grå blik glide ud over den top sikrede bolig. Hans spørgsmål fik ham til at rynke brynet, men han lyttede stille til hvad han fortalte, hans metode til at komme ind var skam god, han ville selv overveje at bruge den, men så igen der var så mange komplikationer ved lige præcis at bruge denne metode "deres teknikker er gode må jeg sige, men de vil næppe få adgang. Hvis jeg var en sikkerheds vagt eller i dette tilfælde bodyguard, ville jeg næppe lade nogen komme forbi og hvad jeg har forståelse af situationen, så ved de at der kommer nogen...de ved bare ikke hvornår...derved vil de mistænke alle der kommer, uagtet hvor godt klædt de kan være" Han gik hen ved siden af ham og betragtede stedet med det intense blik "min teknik ville nok være at skaffe sikkerhedsfolkende af vejen først, for dem til at komme til en, ved blot at skyde dem der står ved døren, men først gøre mig sikker på om de har nogle flugt veje, har de ikke det vil de sikkert gøre flugt i et sikkert rum som allerede er top sikret...kommer man ind der, kan man slå dem ihjel, stille og ubemærket, derefter tage sig af de sidste vagter" forslog han og rettede sig op, han kørte hånden igennem det mørke hår og rettede på sin jakke

Han lyttede til ham og smilte let. en plan der var fuld af huller, en plan der var ret risikabel. Han lod blikket glide over til stedet igen.
"sådan et sted forventer altid der sker noget. Ellers lulles de bare ind i en tryghedsfornemmelse der pludselig vil tage livet af dem. Desuden lyder din plan risikabel. Vi er to og de er sikker ret mange vagter, hvis de alle kommer stormene får vi virkelig noget at tage os af og inden vi når at uskadeliggøre bare halvdelen, vil dem vi er kommet efter sikkert være flygtet" svarede han roligt.
"For ikke at nævne vi skal lave ekstra arbejde angående evt. andre flugtruter" han så over på manden et øjeblik.
"Men vi kan jo splitte det op. Jeg kan gå derover og sige jeg har et vigtigt anliggende med husets Herre. Når  jeg er kommet ind kan du jo skyde løs på vagterne og tiltrække dig opmærksomhed. Mit eget liv vil godt nok være i fare, men med lidt held vil der være kaos nok til at jeg kan tage livet af dem" svarede han.