I need blood - Nille

Vejr: Køligt og mørkt.
Omgivelser: Ikke meget bevæger sig, nogle dyr indimellem og væsener der bevæger sig i mørket.
Tid: Lidt over midnat.
Sted: Ashen Wood Forest.

Så snart mørket var brudt frem var Nicolas ude. Han havde stadig ingen kur mod solen, men efter en hel del efterforskning for hvordan han kunne gå i solen, havde han taget en pause og besluttet at leve hans lange liv. Hans slave Linetth havde været hans blodbank de seneste dage, og for at hun ikke løb tør for blod havde Nicolas besluttet sig at tage på jagt. Han fandt vej hen til en af Doomsville barer, alkohol gav blodet en særlig smag. Det gjorde blodet anderledes end de sædvanlige typer. Nicolas havde skjult sig i mørket, for at følge efter en ung brunette. Hun så yderst delikat ud, så han skulle naturligvis have en smagsprøve. Lykkeligvis, for Nicolas, gik hun ind i en skov. Han banede sig ind imellem træerne med hans overnaturlige fart og stoppede et stykke foran hende. Han stillede sig op af en træ og prøvede at se afslappet ud. Den unge pige nærmede sig med skridt der tydeligt fortalte at hun var nervøs ved skikkelsen hun kunne ane længere fremme. Da hendes detaljer kom til syne trådte Nicolas nærmere. "Sådan en flot pige som dig burde ikke være herude alene. Lad mig følge dig hjem." Pigen trådte med mere trygge skridt nærmere, Nicolas greb fat i hendes arm og begyndte at gå. Men før hun nåede at reagere var hun klemt fast op af et træ, med hans ene hånd på hendes ene skulder og den anden på hendes modsatte overarm. Han begyndte blidt at kysse hendes hals og kæbe, før han fik hans hugtænder til at vokse frem og hugge hende. Som en blodprøvetager drak han et par liter af hendes blod, for dernæst at efterlade hendes bevidstløse krop i skovbunden. Nicolas begyndte igen at gå, med dråber af blod dryppende ned fra hans mundviger.

Nille stod på hug på en gren, og havde hænderne fast i grenen... Vinden... Den var behagelig mod hendes ansigt. Vinden greb fat i det blonde hår der sad løst, og kærtegnede samtidig hendes kinder. Hun sukkede tilfreds, og rejste sig så helt op. Hun bøjede sig bagud således at hun faldt ned fra grenen, og lavede en baglæns salto på vej ned. Hun landede på fødderne, og rettede kort på hendes hår. Hun begyndte at gå videre. Vinden førte en stemme mod hende. En mandestemme. Hun smilede lykkeligt. En mand, perfekt! Nu kunne hun spise noget! Ikke at hun var sulten, nok nærmere at hun havde lyst til det... Men da hun kom nærmere så hun manden med tænderne i en ung piges hals. Hun lukkede øjnene, og da hun åbnede dem igen så hun pigens bevidstløse krop, og manden på vej væk. Hun lagde hovedet lidt på skrå... En vampyr. Det var tydeligt at se. Hun havde en hvid jakke med hætte, sort tanktop, sorte jeans, og sorte converse sko på. De blå øjne glimtede mat, og udviste nysgerrighed. Hun lagde armene over kors, og begyndte så at gå i den retning hun var kommet fra... Uheldigvis trådte hun på en gren, og hun gav et spjæt af forskrækkelse fra sig. Hun snerrede lavt for sig selv, og så sig over skulderen for at tjekke om manden havde hørt det.

Nicolas forsatte med at gå og regnede med at sætte farten op, først til normalt løb og siden overnaturligt løb. Men en lyd fik ham til at ændre mening. En knækkende gren, sandsynligvis under en fod. Han vendte sig om mod lyden og satte af for at komme over imod hende med hans overnaturlige fart. Han stilte sig foran og så på hende med et smil, men ikke et venligt smil, et smil der var ondskabsfuldt, koldt og udspekuleret. Han ville have brugt hende som legetøj, få lidt mere blod så Linetth kunne få opbygget det manglende. Men han ville lege lidt med hende først. Desuden duftede blodet ikke helt så godt. Så måske bare lege lidt med hende? Han lænede sig en smule frem imod hende, så han stod med ryggen bøjet. "Bøh." Han vidste udemærket det sikkert ikke ville forskrække hende, men hvis hun gjorde blev det hele bare meget sjovere.

Nille skulle til at gå videre da manden stod foran hende. Helt klart en vampyr. Hun så op på ham da han var noget højere end hende(?), og lagde armene over kors. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og smilede uskyldigt. Hans smil skræmte hende ikke. Hun hævede det ene øjnebryn.
"Bøh selv." Hun grinede kort. "Du burde være noget bedre til at skjule hvad du er... Vampyr." Hun slog klik med tungen. Hun var ikke bange for ham, hvorfor skulle hun dog være det? Hun var Sjæledæmon, censor, og skammer.

Nicolas havde ikke tænkt sig at hun rigtig skulle blive bange. Det var mest af alt gjort for at gøre opmærksom på sig selv. Han kom med en halvkvalt latter over hendes dumdristighed. Hun var måske ikke menneske, men det betød ikke hun var fredet for at komme til skade. "Din latter er henrivende kære." Han brugte igen sin overnaturlige fart og stilte sig om bag hende, han havde en hånd for hendes hals. Han holdte fast, men hun ville godt kunne komme fri hvis hun ønskede det. Han lænede sig ind til hendes øre. "Hvorfor skulle jeg det? Du vil ikke fortælle det videre. Så jeg er sikret."

Hun hævede det ene øjnebryn af det han sagde. Henrivende? Pf... Hun rystede på hovedet, og sukkede. Hun smilede skævt. Hun hadede vampyrernes overnaturlige fart, men der var intet at gøre. Hun gav et spjæt fra sig da han havde en hånd på hendes hals, men det var kun fordi at hun hadede når folk rørte hende når hun ikke brød sig om dem.
"Nå, så det vil jeg ikke? Vi kan godt vædde." Hun gik et skridt frem, og dermed væk fra ham. Hun manipulerede med vinden... Og kastede en stærk vind imod ham, så hvis han ikke rørte sig ud af stedet ville han nok vælte.

Nicolas forstod ikke helt hvorfor han ikke havde holdt hårdere fast om hende. Men så ville legen ligesom være overstået, så hvorfor ikke lege videre. Han mærkede vinden der kunne vælte ham omkuld. Han trådte hen imod hende og lod sig vælte uden at stritte imod. Nicolas begyndte at kravle hen imod tøsen og tog fat i hendes ben, han fandt en skarp pind frem og lavede en lille rift ved hendes ankel. Han gjorde så det samme på sig selv, så de var så tæt på ens det var muligt og fik det til at heale, hvilket fik hendes rift til at udvide sig. "Det vil du. For hvis du ikke holder på min hemmelighed vil denne rift blive større og større."

//Læs mere om det han gør ved hende under Book of Death, magibøgerne. Mener nok lige det her hed 'Pain'//

Nille mærkede at han tog fat i hendes ben, og prøvede at rive den til sig... Men han fik fat i en skarp pind, og lavede en rids ved hendes ankel. Det gjorde ikke særligt ondt... Før den pludselig udvidede sig.
"Stop!" Hun snerrede, så ned på ham. "Se mig i øjnene..." Den skønne sangstemme sneg sig op af træerne, og op af mandens krop. De sorte øjne blev hurtigt hvidglødende. Man kunne ikke stå imod skammer stemmen når hun bad dem om at se hende i øjnene... Hun søgte i hans minder.

Nicolas rejste sig op. "Det bliver ved hvis du ikke...." Mere nåede han ikke at sige før han følte sig tvunget til at se hende i øjnene. Han kunne ikke stå imod, selvom alle muskler i hendes krop prøvede at bekæmpe det, forsøge at komme væk, væk fra den evne tøsen her havde. Han så hende i øjnene, men hans øjne viste ingen følelser. De var tomme, kolde. Nicolas havde gjort nogle ting der var værd at skamme sig over. Det gjorde han også, men han viste det aldrig. Han så skam som en svag følelse og at vise den ville være som at være svag. Han var ikke svag.

De hvidglødende øjne blev blå igen, og hun prøvede at rive benet til sig. Hun gav et lille klynk fra sig, men fortrød det straks. Hun ville ikke virke svag... Det nægtede hun!
"Please, giv slip." Hendes stemme var bedende, men indeni var hun parat til at angribe hvis det blev nødvendigt. Han skulle ikke prøve på noget... Så var det afgjort. Hvis han gjorde noget ville hun bruge sine evner som aldrig før..

Nicolas rystede på hovedet da hendes blik blev normalt igen. Han gav slip på hende, det føltes som om han var i trance. Han rejste sig op og så på hende med et charmerende smil, der dog gemte på en ondskab som ingen kunne begribe eller gætte sig frem til. "Det er noget af nogle tricks du kan der. Hvad siger du til at du bliver mit 'hemmelige våben' hvis jeg lover ikke at gøre skade på dig, eller på nogen du har kær?" Det ville være en stor ting. Nicolas lovede så godt som aldrig ikke at gøre skade på en gruppe mennesker, han synes det var kedeligt. Men han kunne godt bruge en tøs som hende, hun kunne nogle ting som han kunne bruge til hans fordel.

Hun trak sig væk, og så advarende på ham. Hemmelige våben?! Hvad troede han om hende?! Fandme nej! Fy! Væk! Hun snerrede, og gik baglæns.
"Jeg er ikke hvem som helst din idiot." Hun smilede hånligt, og en blå tåge omringede hende. Hurtigt var hun oppe i et træ, og tågen forsvandt.
"Jeg er mere betydningsfuld for andre end du tror." Hun stod på fødderne på en tyk gren, og korslagte arme. "Så nej, det vil jeg ikke."
Det hånlige smil blev bredere.

Nicolas rystede på hovedet. Han ville helst ikke såre hende men hun gav hende ikke noget valg. "Er du helt sikker på det? Jeg tøver ikke for at dræbe. Hvis du ikke passer på er du snart helt alene tilbage." Nicolas fnøs af hende. Hun var betydningsfuld, big deal, han var fuldstændig ligeglad med hvor betydningsfuld hun var. Hvis man ikke gik med til hans aftaler, så ville han så let som ingenting knække nakken på hendes kæreste, forældre eller hvad han ellers kunne finde ud af. Han begyndte at gå, men kom så i tanke om at han blev nød til at gøre noget inden han forsvandt. "Der er noget jeg har glemt." Han lavede igen et lille sår lignende hendes, bare mindre, og fik det til at hele, hendes voksede sig igen større.

Hvor var han dog irriterende, fuldkommen. Hun lagde armene over kors, og fnøs også. Bare for at irritere ham lidt. Nok havde han truet hende, og skåret i hende, men hun ville blive ved med at være flabet, og lege uskyldig.
"Igen, du ved ik..." Mere nåede hun ikke at sige før hansagde noget igen, og han skar i sig igen... Og hendes blev større. Det var svært, men hun holdte sit skrig inde. Hun lukkede øjnene... Manipulerede med vinden... Og fik den til at kaste ham ind i et træ, forhåbentlig lykkedes hendes angreb.

Nicolas synes denne lille tøs have gnist, det var forfriskende med noget anderledes. Måske var hun dæmon, men hun ville aldrig kunne overvinde ham, selv ikke med hendes hypnotiserende evne, eller hvad det nu var hun lavede. Hun var ganske enkelt ikke stærk nok. Da en kraftig vind kom i hans retning prøvede han ihærdigt at stå imod, men vejret var stærkere end selv ham, han nåede lige inden at høre hendes skrig, det tilfredsstillede ham. Han rejste sig op igen som om intet var sket. Det skadede ham ikke, han fik måske nogle rifter, men de forsvandt lige så hurtigt som de var kommet. Han lo hånligt og så op mod hende. "Det er ærgerligt du ikke vil arbejde sammen med mig. Nu vil de du har kært falde døde om på stribe." Nicolas ville ikke tøve et sekund med at dræbe dem, det krævede bare at han knækkede nakken på dem, borede en træpæl ind i deres hjerte, torturerede dem med vievand, der var så mange metoder. "Hvordan skal det ske? Hurtigt og smertefrit eller langt og smertefuldt. Hvis du fortæller mig om din evne, den hypnotiserende ting du kan, så vil det ske hurtigt og smertefrit. Tro mig kære, de vil dø medmindre du arbejder sammen med mig." Han samlede en tyk gren op på tykkelse med en lårknogle og knækkede den så let som ingenting. "Der røg hans ben." Nicolas vidste intet om denne pige, men han ville nemt kunne opspore informationer om hende.

//Fortsætter vi? Eller laver vi et nyt emne?